Too Bad For A Good Girl?

Da Cathrine starter på en ny skole, møder hun badboyen Niall. Hun kommer fra en overklasse, så alle med pircinger og tattoveringer er ikke noget hendes mor bryder sig om. Men hvad sker der når Cathrine og Niall får et godt øje til hinanden? Hvad gør hendes mor? Læs det i Too Bad For A Good Girl

21Likes
19Kommentarer
5920Visninger
AA

7. Undskyld..

CATHRINES SYNSVINKEL

Jeg kiggede målløst på ham... Vi havde været sammen i 4 timer og han stilte mig allerede det spørgsmål. "Nej, selvfølgelig ikke Niall, jeg elsker dig overalt på jorden. Hvorfor tror du det?" spurgte jeg og kiggede såret på ham, vent han behøvede ikke svare på det spørgsmål. "Du har hørt det fra Mia, ik?" han svarede mig ikke, men nikkede bare. "Niall, du skal ikke tro hende, hun er fucking klam stodder som bare vil have dig." sagde jeg. Han trak mig ind i kys. Jeg kyssede med, ingen kunne ødelægge dette øjeblik det var absolut fantastisk. Vi trak væk fra hinanden igen og gik hvert til sit eftersom klokken havde ringet. Jeg gik i mod matematik. Jeg skulle lige forbi mit skab for at hente min matematik bog og der møder jeg selvfølgelig Mia, jeg valgte ikke sige noget til hende, da jeg ikke kunne magte hende. Hun kunne ikke ødelægge noget mellem Niall og mig, vi havde fået det afklaret. Jeg gik forbi hende og fik låst mit skab. Da jeg havde fået min bog, lukkede jeg skabet og vendte mig om og der stod Mia, lidt ligesom dengang jeg bankede hende nede i kantinen. Jeg sagde ikke noget til hende, men gik uden om og gik min selvsikker gang hen til matematik lokalet. Jeg vidste ikke om hun fulgte efter, men jeg var også ret ligeglad, jeg havde min Niall, fantastiske venner, og nu havde jeg jo banket hende en gang og kunne sagtens gøre det igen hvis det skulle være. Jeg kom hent til matematik lokalet og så Harry. Jeg satte mig ned ved siden af ham. Døren åbnede sig igen og ind kom Kim og Mia, de var åbenbart blevet utrolig gode venner, haha godt det ikke var mig. De satte sig et par borde foran mig. Kim kiggede tilbage på mig og gav mig et dræberblik. Jeg grinede bare af hende, hun var sku da latterlig. "Hvad griner du af" spurgte Harry. "Kim og Mia. Kim gav mig lige det sygeste dræberblik" sagde jeg. Han grinede. Læreren kom ind og timen gik i gang, som beskrevet i et tidligere kapitel, var matematik det fag som sagde mig allermindst af alle fag, så jeg sad og halv sov i min egen verden indtil min hæslige matematik lærer afbrød mine tanker. "Miss Cathrine Golden! Du skal lytte efter i det her fag! Det er et meget vigtigt eksamens fag!!" råbte hun udover klassen. "Jeg lytter efter, men du er bare så kedelig at høre på" svarede jeg hende flabet. Hun lavede store øjne, det var tydeligvis ikke lige det svar hun havde regnet med at få. Hun stilte sig ned foran mit bord. "Undskyld mig?!" sagde hun. "Ja, du er så kedelig at høre på, du snakker bare derud af og du ved ikke skid om hvad ud snakker om alligevel." sagde jeg til hende. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, men nu kunne jeg jo ligeså godt kører den helt hjem. "Golden, du har lige fået skaffet dig en eftersidning" sagde hun. Hun lød utrolig overrasket og chokket over hvad der lige var sket. "Flot, Cathrine! Det kan godt være du ikke skal bruge faget videre fordi du er for dum til at komme ind nogen steder, men det skal vi andre altså!" Jeg kiggede hen hvor lyden kom fra og det var den eneste ene Kim. "Luk røven, taber" svarede jeg hende. Hun fløj op af stolen og gik hen til min plads. "Hvad kaldte du mig?" spurgte hun med store øjne og flabede stemme. Jeg rejste mig fra min plads, så jeg kunne stå ansigt til ansigt til hende, men fordi jeg ikke var højere, så stod jeg ud fra hendes hage, men whatever, det var da noget af hendes ansigt. "Jeg kaldte dig for en taber, fordi du skal ikke blande dig i mine samtaler! Er du døv eller hvad?!" råbte jeg nærmest af hende, hun slog ud efter mig, og ramte mig lige på øjet. Det blev sikkert blåt. Harry kom os til undsætning. Harry fik mig løftet ud af klassen og de andre drenge holdte Kim. Harry tog sin telefon ud og skrev at Niall skulle komme, gerne med nogle af de andre, og at de skulle tage is med. "Wow, Cathrine. Er du okay?" spurgte Harry og så på mit øje. Jeg nikkede, selvom jeg slet ikke var okay. Hvem er jeg egentligt, det her lignede mig slet ikke, var jeg ved at ændre mig? Der gik en 5 minutter og Niall kom nærmest løbende. "Hvad er der sket" spurgte han og så uroligt skiftevis på Harry og mig.  "Kim slog hende, de kom op og toppes" svarede Harry ham. Eleanor kom med isen og holdte det på mit øje.  Vi sad lidt og snakkede, døren blev åbnet og ud kom Kim, med Miss Everlyn. (Efternavnet på læreren) "Du slipper for eftersidning i dag, Miss Golden. Du har min adgang til at tage hjem og hvile dit hoved." sagde hun og gik videre med Kim. Niall gik ind i klassen og pakkede mine ting sammen, da han kom ud slap Eleanor isen, så jeg selv kunne holde den. Niall puttede min ting i mit skab og hentede derefter hans ting og flettede sine fingre ind i mine og tog med mig hjem. Havde jeg ikke bare verdens bedste kæreste.

Vi var endelige kommet hjem og jeg lagde mig på sofaen, mit hoved dunkede helt vildt. Niall gik ud efter et glas vand og hovedpine piller. Jeg slugte dem, og rejste mig op og gik hen til spejlet for at se hvor slemt det egentlig var. Mit øje var allerede blåt, jubii. Min mor ville spørge indtil det og jeg skulle så til at forklarer hvorfor jeg havde fået det og det magtede jeg seriøst bare ikke, det var så irriterende. Jeg gik op på mit værelse sammen med Niall, vi lagde os på min seng, jeg havde puttet mig helt indtil Niall, så jeg kunne hører hans hjerte banke, Niall havde lagt sin arm om min krop og vores ben havde også flettet sig ind i hinanden, og før jeg vidste af det var vi begge faldet i søvn. Vi blev vækket af min mors stemme og jeg var så godt som dødsens. "Cathrine Golden, hvad i al verden foregår der her?!" råbte min mor. Niall og jeg gav begge et lille spjæt. Niall rejste sig stille op og gik hen i mod min mor og tog sin hånd frem. "Jeg er Niall Horan" sagde han og rakte hans hånd frem som han nok regnede med min mor tog i mod og derefter introducerede hende slev, men nej, sådan var min mor altså ikke. Niall trak stille hans hånd tilbage igen og satte sig i min stol. Jeg havde fået sat mig op i min seng og kiggede rundt, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Hvad er der dog sket med dit øje?"" spurgte min mor forundret. "Kim slog mig ved en fejl, det var ikke meningen" løj jeg. "Det er jo hvad der kan ske" sagde min mor. "Men hvem er så det?" fortsatte hun. Jo ser i, min mor er ikke den bedste til at være sød, når hun opdager noget hun ikke bryder sig om, hun var faktisk en led kælling, for at sige det mildt. "Han har lige sagt han hedder Niall, mor. Og han er faktisk også min kæreste" sagde jeg og kiggede hen på Niall. "Din hvad?!" spurgte min mor og gjorde store øjne. Min mor kiggede på ham, og så alle hans tatoveringer og hans piercinger. Og kiggede der efter hen på mig, min mor var i mod at jeg fik lavet huller i mine ører. Hun hader piercinger og tatoveringer, så det er måske ikke helt heldigt med Niall, da han faktisk næsten ikke har andet. "Hvad sker du dog i sådan en punker?!" råbte hun. Jeg kiggede hen på Niall for at se hans rektion på det min mor lige sagde, man kunne se det ramte ham, men han prøvede at lade som om det ikke gjorde. "Mor, gider du ikke godt bare lade være! Du kan ikke tillade dig at snakke sådan og uanset hvad jeg elsker ham overalt på jorden, og han er min kæreste ikke din! Så bare luk!" råbte jeg af hende. Jeg havde kun få gange før i mit liv råbt af min mor. Hun kiggede overrasket hen på mig. "Cathrine, du er kun 17, du ved ikke noget som helst om kærlighed!" svarede hun igen! "Mor, jeg ved meget. Og faktisk så meget at jeg allerede har været i seng med Niall og længere er den ikke, så nu skrid forhelvede ud af mit værelse!!" råbte jeg. Min mor så på mig, og så på Niall. "Hvis det er sådan du vælger at leve dit liv." sagde hun såret, hun rejste sig og lukkede døren efter sig. Jeg begyndte at store tude, jeg var så ked af det. Niall kom hen og gav mig en krammer. Jeg krammede med, og han holdte mig bare i hans arme. "Jeg elsker dig, Niall. Og jeg er ked af det på min mors vegne" sagde jeg. Han kyssede mig. "Det er okay" svarede han. "Nej, det er ikke" sagde jeg "Jeg ville ønske hun bare kunne forstå og sige fint, ligesom en hver anden normal mor vil gøre." sagde jeg. Klokken var ved at blive mange og Niall skulle til at hjem, jeg fulgte ham ned til hoveddøren, hvor han kyssede mig farvel. Han vendte sig om og satte sig ud i sin bil og kørte af sted. Jeg vendte mig om og gik ind i stuen, hvor jeg vidste min mor sad. Jeg gik stille derind. "Undskyld mor" sagde jeg stille. Hun vendte sig om, og det var tydeligt hun havde grædt. Du skal ikke undskylde skat, det er klart mig. Jeg ved ikke lige hvad der gik af mig" sagde hun og trak mig ind i et kram. "Jeg elsker dig mor." "Og jeg elsker dig" sagde hun og kyssede mig i panden. "Jeg går i seng, godnat" sagde jeg og begyndte at gå op at trappen, jeg fortsatte ud på badeværelset og børstede mine tænder. Det havde været en lang og hektisk dag, men heldigvis var det ferie. Det dårlige var bare jeg ikke kunne se Niall i 2 uger, fordi han skulle ud og rejse med hans familie. Jeg lagde mig ind i min seng, og kom i tanke om tidligere hvor Niall og jeg havde lagt og sovet. Jeg savnede ham allerede. Jeg lukkede min øjne i og sov. Jeg drømte om Niall. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...