Too Bad For A Good Girl?

Da Cathrine starter på en ny skole, møder hun badboyen Niall. Hun kommer fra en overklasse, så alle med pircinger og tattoveringer er ikke noget hendes mor bryder sig om. Men hvad sker der når Cathrine og Niall får et godt øje til hinanden? Hvad gør hendes mor? Læs det i Too Bad For A Good Girl

21Likes
19Kommentarer
5924Visninger
AA

12. Hvad nu hvis?

CATHRINES SYNSVINKEL

Jeg vågner ved at nogen kommer hen og tager fat i min hånd. Eller jeg vågner ikke, der er fuldstændig sort og min krop er tung. Jeg kan hverken bevæge min arme eller ben og jeg kan heller ikke åbne mine øjne. Jeg hører personen tager nogle dybe indåndinger og det er næsten som om personen græd. Jeg kunne ikke helt sætte ord på hvem jeg troede det var. "Please Love, du må ikke forlade mig" det var uden tvivl Charlie, men hvad mente han dog med at jeg ikke måtte forlade ham, jeg var jo lige her? Jeg mærkede noget varmt løbe ned af min hånd, jeg gætter på at der var en af hans tårer. Jeg ville give ham et kram, men mine arme vil ikke løfte sig. "Jeg ved at jeg var sammen med Camilla, under mit forhold med dig, og jeg fortryder det mere end noget andet... Du må ikke forlade mig" Hvorfor ville mine arme og resten af min krop generelt ikke løfte sig?  Jeg hører kort en høj bip lyd og ellers blev det bare sort.

"Cathrine, kan du hører mig?" Jeg åbner og lukker mine øjne stille og roligt og får dem til at vende sig til det skarpe lys. "Hun er vågn" fortæller en dame i hvid kittel, til en anden dame i hvid kittel. Den anden dame vender sig om og kigger på mig. "Hej Cathrine" sagde hun varmt og smilede til mig. Jeg smilede tilbage til hende. "Hej" sagde jeg. "Hvad laver jeg her?" forsatte jeg. Jeg kunne ikke huske noget. Jeg kunne huske at jeg var kommet op at skændtes med Charlie over at han havde været mig utro, men ellers intet. Tanken om det gjorde mig ked af det. Jeg elskede den dreng så højt, og så vælger han at være mig utro? Det mærkes som om mit hjerte sank, jeg kunne nærmest føle smerten i hjertet og det gjorde så ondt. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, men jeg måtte ikke vise dem, fordi så ville de vide hvorfor jeg græder og det vedkommer ikke dem. "Du løb over vejen uden at se dig for, så du blev kørt ned af en bil. Heldigvis overlever du, det er der kun få der gør" svarede hun og kiggede alvorligt på mig. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg sådan skulle reagere, jeg kunne ikke huske noget. "Okay" jeg trak lidt på det, som en hentydning til at hun skulle uddybe sig, men hun forlod bare lokalet, så jeg tror hun misforstod den. Der gik ikke andet en 2 sekunder inden døren blevet flået op og ind kom en halv grædende Charlie, han åbnede sine arme og trak mig ind i et mærkeligt kram. Han holdte godt fast om mig, som om han skulle til at løfte mig op i brudestil. "Jeg er så glad for du er okay, love" sagde han efter en 5 minutter eller sådan noget. Jeg smilede bare til ham. Jeg har det i baghovedet at han var mig utro, men jeg gad ikke snakke om det lige nu og jeg gad heller ikke diskutere det her på et hospital. Vi snakkede i et lille stykke tid indtil min mor kom ind. Hun lignede en der kom fra arbejde. "Cathrine, min dejlige Cathrine!" råbte hun nærmest, og trak mig ind i et ligeså mærkeligt kram som Charlies. "Jeg er så glad for at du er okay!" sagde hun og havde stadig armene om mig. Jeg smilede bare. "Hvornår må jeg komme hjem?" spurgte jeg hende. Ja, jeg havde været vågn i 2 timer og nu vil jeg altså mere end gerne hjem, fordi der sker knap så meget her på et dødssygt hospital. "Du skal være her indtil til fredag" svarede min mor mig. Hele 2 lange dage! Nej ellers tak! "Må jeg ikke komme hjem før? Det her er død kedeligt." sagde jeg til hende og skar en grinmasse. Min mor grinede bare af mig. Jeg kiggede hen på Charlie som var faldet i søvn. Han så, så bedårende ud når han sov, som en fredfyldt lille engel, som man bare vil være i armene på. Døren blevet nærmest sparket op og ind kom Louis og resten af slænget bag ham. Charlie fløj op, han havde tydeligvis fået et chok. Jeg grinede lidt. "Cathrine, du ved godt de to ting du har i dit ansigt kaldes øjne, det er dem du kigger med." sagde Louis kækt og gav mig en krammer. Efterfulgt af de andre. Vi snakkede alle sammen, sammen indtil min mor bestemte sig for at jeg skulle have lidt ro. Alle tog hjem også Charlie, men han har så også været her siden klokken 11:00 og nu var klokken 19:37. Jeg var også ved at være træt. Det har været en hård og lang dag. Jeg lagde mig til at sove. Jeg vågnede omkring 04:25, efter den værste drøm ever, jeg drømte at Charlie ville forlade mig til fordel for Camilla og hun bare vil svine mig så meget til. Jeg kunne mærke sveden drive af mig og tårerne ned af mine kinder. Jeg måtte snart snakke med Charlie om det her, jeg kunne snart ikke mere. Det var ikke sundt mere for mig i hvert fald. Men det værste er jeg må træffe en meget hård, svær og afgørende beslutning. Vil jeg forblive kærester med Charlie eller skal jeg slå op?

 

 

Hejsa:)

Undskyld, virkelig undskyld 20003834 gange. Jeg er ked af dette kapitel først kommer nu og at det så ikke er længere, men har hverken haft tid eller idéer. I må utrolig gerne poste idéer i kommentaren, så skal jeg se om jeg kan bruge dem :) Jeg er ked af hvis kapitlet måske er dårligt, men jeg bliver nødtil at skrive det, da det er en optakt til mit næste kapitel og det bliver man nødtil at vide det der er sket i det her:) Håber det er okay!

 

- 1Dstory!<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...