Too Bad For A Good Girl?

Da Cathrine starter på en ny skole, møder hun badboyen Niall. Hun kommer fra en overklasse, så alle med pircinger og tattoveringer er ikke noget hendes mor bryder sig om. Men hvad sker der når Cathrine og Niall får et godt øje til hinanden? Hvad gør hendes mor? Læs det i Too Bad For A Good Girl

21Likes
19Kommentarer
5918Visninger
AA

13. Farvel.

NÅR DU LÆSER DET HER, SÅ SÆT MY HEART WILL GO ON MED CÉLINE DION PÅ REPLAY. (TITANIC SANGEN)

Det blev endelig fredag og jeg havde fået pakket mine ting sammen og ventede bare på at min mor kom og hentede mig. Camilla blev ved med at dukke op i mit hoved. Hvorfor var det at drengene altid var mig utro? Hvad er det jeg bliver ved med at gøre galt? Jeg kunne mærke en tåre løbe ned af min kind, det er en ubeskrivelig smerte som bare er i dit hjerte, altså du kan ligesom mærke det fysisk, jeg kan næsten ikke beskrive det. Der blev banket på og jeg fjernede tåren som nu var blevet til tårerne fra min kinder. Døren åbnede sig og ind kom min mor, jeg smilede til hende og gav hende et kram. Det eneste jeg havde brækket var min arm/håndled, men det var til at komme over. Min mor tog min tasker og vi gik ned mod bilen, jeg kunne ikke helt finde ud af hvordan den her smerte skulle behandles, fordi det gjorde fandme ondt.

Jeg åbnede døren indtil mit værelse, det lignede sig selv, det var faktisk lidt mærkeligt at være i sin egen seng, og se farver igen, fordi der er jo mest hvidt og gråt på et hospital. Jeg fandt min telefon frem og skrev til Charlie.

Hej..

Vi skal snakke og det kan ikke vente, vi må finde ud af hvad vi gør..

- Cathrine.

Jeg ventede i nok 20 minutter og eftersom han ikke havde svaret besluttede jeg mig for at gå over til ham, da jeg var yderst utålmodig, jeg vidste at uanset hvilken situation Charlie var i, ville han altid svare temmelig hurtigt. Jeg gik nedenunder og fik mine sko og jakke på og gik over vejen. Jeg var efterhånden bare blevet vant til bare at gå ind, så det var bare det jeg gjorde. Jeg tog min sko af og fortsatte ind i stuen og jeg følte mig bogstaveligt slået i ansigtet, for der på sofaen lå Charlie med sin tunge ned i Camillas hals. De havde tydeligvis ikke opdaget jeg var kommet ind, så jeg fandt et billede af ham og mig som jeg havde givet ham og smadre det ned i gulvet, så glasset og rammen gik i stykker. Charlie fór op og kiggede forskrækket på mig. Camilla kunne vel mærke det var en akavet situation at være i, så hun rejste sig stille og sagde farvel. Jeg lod hende gå forbi mig og jeg kunne mærke at tårerne allerede strømmede ned af mine kinder. Men jeg kunne også mærke en form for vrede inde i mig. Der var stille i mellem Charlie og jeg i et stykke tid, jeg ville virkelig ønske at han sagde noget, bare noget. Charlie havde taget sit hoved ned i sine hænder.

CHARLIES SYNSVINKEL.

Jeg tog mit hoved ned i mine hænder, hold nu kæft hvor havde jeg dummet mig. Jeg vidste at Cathrine ikke havde haft det nemt og at det her slet ikke hjalp på hendes sted overhovedet. Jeg kunne mærke hendes smerte i mit hjerte og det bragte tårer i mine øjne. Jeg løftede hovedet fra min hænder og fik øjenkontakt med hende, hun græd stadig. "ER DU KED AF DET?! DU ER KED AF DET?! DET ER JO FULDT UD FORSTÅLIGT FORDI DET ER NEMLIG OGSÅ DIG DER LIGE HAR FUNDET DIN KÆRESTE MED SIN TUNGE NEDE I EN ANDENS HALS! DEN KAN JEG GODT SE, AT DET GØR HELT VILDT ONDT PÅ DIG!!" råbte hun, hun var tydeligvis såret, men hvem helvede ville ikke også være det? "Undskyld" fik jeg fremstammet. "Det er ikke nok Charlie. Du har løjet og været mig utro mens du vidste jeg lå på sygehuset pga. jeg fandt ud af du var utro. Det er din skyld jeg endte der, hvis du bare havde været ærlig" Hendes ord ramte mig hårdere end jeg lige havde regnet med, fordi jeg vidste godt hvor det her bar hen, hun ville slå op og jeg forstod hende også godt.. Men jeg kunne ikke undvære hende. Jeg ved udmærket godt at det var situation jeg selv havde sat mig i, og jeg fortrød det meget nu, men det var forsent at redde den. Jeg kiggede på hende med store øjne. "Charlie, hvor meget jeg end vil være sammen med dig, kan jeg ikke... Jeg stoler ikke nok på dig mere, jeg bliver såret af tanken af hvor meget du faktisk har såret mig med at være utro og lyve overfor mig. Jeg håber du forstår at jeg er kommet til et punkt, hvor jeg bare ikke kan mere.. Og du skal ikke tro det er nemt for mig at sige det her, fordi det er det ikke jeg elsker dig stadig, men du sårer mig for meget." hendes tårer rendte ned af hendes kinder og man kunne nemt se på hende at det var slet ikke det hun ønskede, men hun måtte følge det hun mente var bedst og uanset om jeg kunne lide det eller ej, måtte jeg bare forstå det. "Slår du op?" at høre mig selv det spørgsmål gjorde uendeligt ondt, jeg elsker Cathrine højere end noget andet og miste en du elsker højt er lige som at få et spark i skridtet bare 1039384393 gange værre. Jeg kunne mærke at der var flere tårer der pressede sig på og jeg håbede inderligt at hendes svar var nej, men jeg vidste udmærket godt at hvad hendes svar var og det måtte jeg bare acceptere, selvom jeg ikke kunne. "Ja" sagde hun stille, man kunne se at det heller ikke var det hun ønskede eftersom hun brød fuldstændig sammen efter det, men hun havde valgt det hun havde valgt. Jeg brød også sammen, hvordan kan man være så dum? Jeg mistede hende og det var det værste jeg havde gjort. Jeg skulle bare havde droppet Camilla, så kunne mig og Cathrine stadig være sammen, men det var forsent, alt forsent at finde ud af det. Cathrine vendte sig om og forsvandt ud af døren, jeg lagde mig bare langs med sofaen og begyndte at store tude, hvorfor fuck var jeg så dum?

Jeg vågnede ved at min alarm ringede, normalt plejer det at være Cathrine der vækkede mig, så vi kunne følges i skole, men hun var der ikke mere. Jeg mærkede tårerne presse på, jeg havde ikke laet andet end at græde hele weekenden, jeg savner hende sådan. Jeg fik rejst mig op og fik tøj på, jeg kunne her mærke at jeg manglede hende meget, hun plejede altid at hjælpe mig med at finde tøj og hun plejede at gøre det lettere for mig at klare de her morgner, og især mandag morgen som det er i dag. Jeg gik fundet noget og gik hen til vinduet, hvor jeg kunne se hen til Cathrines værelse. Jeg så Cathrine komme ud af hendes hus og ud i en bil med Eleanor, jeg blev ved med at kigge på dem, indtil jeg kunne se bilen dreje nede forenden af vejen. Jeg gik nedenunder og gik ud for at tage sko og jakke på. Jeg vidste ikke helt om jeg stadig var med i den klike. Altså jeg var jo stadig venner med de andre og jeg håber da også på at jeg stadig er venner med Cathrine, selvom noget godt kunne tyde på at det gik den anden vej lige nu, men jeg kunne ikke miste hende som ven også, det kunne jeg bare ikke.

Da jeg ankommer til skolen, går jeg hen til vores lille klike, jeg kan se at Cathrine og de andre er der, jeg blev en smule nervøs, hvad nu hvis de banker mig fordi sårede Cathrine? Jeg fortsatte med at gå og de andre sagde deres normale hej og jeg begyndte ellers bare at snakke med Harry og Louis om en eller fodbold kamp som de var uenige om. Jeg kiggede flere gange over på Cathrine og et par gange fik vi øjenkontakt, men hun kiggede alt hurtigt væk igen. Klokken ringede og vi gik ind, jeg havde historie til at starte med, sammen med Louis, Harry, Liam, Eleanor og Cathrine. Jeg havde ingen ide om hvordan jeg nogensinde skulle klare en dag uden hendes kys og kram. At jeg skulle se på hende hele tiden og så ikke havde mulighed for at kunne kysse eller kramme hende, velkommen til dagen i helvede... Vi satte os ned bag jeg sad sammen med drengene og pigerne sad ved bordet foran os, selvfølgelig sad Cathrine sådan at jeg kunne se alt hvad hu lavede og det gjorde jeg også, jeg kunne ikke følge med timen, jeg kunne kun følge med i hvad Cathrine lavede, det var det eneste der betød noget, det eneste jeg kunne holde fokus på, hun betød alt for meget til at jeg bare kunne give slip på hende, også selvom om det hele der var sket var tydeligvis min egen skyld, men jeg måtte have hende tilbage, jeg kunne ikke det her mere.

NIALLS SYNESVINEL.

"Har de?!" spurgte jeg både overrasket, men også en smule glad. "Ja, Cathrine fortalte det i morges, men de er begge kede af det, så lad vær med at lave en scene, Niall!" sagde Zayn. Han havde lige fortalt mig at Cathrine og Charlie havde slået op, og at jeg ikke skulle lave en scene, men det kunne han fandme tro der skulle, og den kom til at gå udover Charlie.

Klokken ringede og vi havde formiddagspause, vi gik ud på gangen og der var Charlie. Skulle jeg slå til nu eller vente? Nej, nu var nu og det skulle være nu, jeg havde ikke tid til andet. "Hey Charlie!" råbte jeg, lad dramaet starte...







Hej alle dejlige og fantastiske læsere, jeg er utrolig ked af jeg ikke har fået opdateret i lille stykke tid, men jeg har simpelthen ikke haft nogen idéer, men det har jeg nu og nu vil jeg igen begynde at opdatere regelmæssigt, så i kan få noget at læse...

1000 tak fordi i læser med

- 1Dstory :)p

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...