Too Bad For A Good Girl?

Da Cathrine starter på en ny skole, møder hun badboyen Niall. Hun kommer fra en overklasse, så alle med pircinger og tattoveringer er ikke noget hendes mor bryder sig om. Men hvad sker der når Cathrine og Niall får et godt øje til hinanden? Hvad gør hendes mor? Læs det i Too Bad For A Good Girl

21Likes
19Kommentarer
5910Visninger
AA

8. Charlie, my dear Charlie.

CATHRINES SYNSVINKEL

Jeg vågnede næste morgen, jeg overvejede og jeg skulle skrive til Niall om han måske ville med ind i byen, da jeg kom i tanke om, at var ikke hjemme her i England mere. Jeg gik ind på badeværelset for at tage et bad, det vækkede mig altid meget op, her om morgenen, og tro mig, jeg er det mindste A menneske du nogensinde vil møde, ever! Jeg gik ind på badeværelset og tændte for bruseren, jeg smed mit nattøj i vaskekurven og gik under det varme vand. Mens jeg var inde i badet hørte jeg min mor snakke med nogen nedenunder, først troede jeg at hun snakkede i telefon, men jeg kunne hører hvad den anden sagde, så det kunne ikke være telefonen. Jeg slukkede for vandet og trådte ud af bruseren. Jeg tørrede min krop og viklede håndklædet rundt om mit våde hår. Jeg fik mit tøj på, som i dag bestod af nogle høj taljede boyfriend jeans. (Det er bukser med huller i), en crop top, som lige præcis dækkede min mave, men man kunne stadig se lidt når jeg bevægede mig og til sidst en lang cardigan.  Jeg fjernede håndklædet fra mit hår og begyndte at tørre det med min føntørre. Da det var fuldstændig tørt, satte jeg det op i en rodet, men flot knold. Jeg gik ud på badeværelset for at børste mine tænder, da jeg var færdig gik jeg tilbage ind på mit værelse, efter min telefon og gik nedenunder, jeg ville se hvem der var på besøg.

Da jeg endelig var kommet ned af trappen gik jeg ud i køkkenet, så jeg at Angie, en af min mors bedsteveninder var her. Men hvis Angie var her, så var "Charlie!!!" skreg jeg og løb hen og gav ham et stort kram. Jo ser I, Charlie har været ligesom en bror for mig siden jeg blev født, jeg er altid opvokset med ham. Men siden mine forældre besluttede sig for at flytte fra Argentina da jeg var 4, så havde jeg ikke set ham siden. Og nu 13 år senere, står han hjemme hos mig, i vores hus, i England. Han løftede mig op og snurrede rundt uden af bryde krammet. "Godt at se dig igen, love" sagde han. Charlie han var altså bare sååå nuttet. Jeg kunne lide ham engang, men der skete ikke noget mellem ham og jeg, og nu hvor jeg ser ham, kan jeg stadig mærke lidt den følelse, men jeg har jo Niall, såå det går ikke! "Hvad går du så og laver?" spurgte han. "Jeg laver ikke rigtig noget, er sammen med mine venner, kæreste osv. jeg hygger mig bare, hvad med dig?" spurgte jeg, stadig helt oppe at kører over at han faktisk var her. "Kæreste" spurgte han og løftede øjenbrynet. Jeg fandt min telefon frem og viste ham et billede af Niall. Han så ikke lige frem glad ud, men lige meget. "Han er lidt af en modsætning af dig, syntes du ikke?" spurgte han og kiggede tilbage på telefonen. "Han er perfekt" svarede jeg. Charlie nikkede i forståelse. "Det var ikke meningen jeg skulle fornærme dig, tværtimod" sagde han. "Det gør ikke noget." jeg tog Charlie med op på værelset hvor vi, ellers bare snakkede. "Hvor lang tid skal du være i London?" spurgte jeg. "Vi er faktisk flyttet hertil, jeg skal starte på en skole der hedder Falkcon High" svarede han glad. "Der går jeg jo! Ej, hvor vildt! Så skal jeg jo se dig hver dag" sagde jeg glad. Som i nok kan fornemme har jeg savnet Charlie ualmindeligt meget. "Yeah!!" sagde Charlie og rendte rundt som et lille barn. Jeg grinede bare af ham, men vi blev enige om at jeg skulle ud og vise ham London. Vi gik nedenunder og tog sko og jakke på. Jeg gik ind efter min taske og hentede nogen penge. "Vi går ind til London" råbte jeg til min mor, jeg lyttede ikke til hendes svar, eftersom jeg lukkede døren. Jeg gik op, så jeg gik ved siden af Charlie, vi valgte at gå til London, da bussen som kørte derfra hvor jeg bor, lige var kørt, sååå, det var da nederen.. Men det var lige meget, så kunne jeg jo være længere tid sammen med Charlie, på vej indtil centrum i London snakkede mig og Charlie om alt.

Vi havde vandret rundt inde i London i en time, og havde nu slået os ned på Starbucks, lige for at få varmen, fordi det var ikke helt sommer mere udenfor. Vi snakkede sammen i lang tid, indtil to bekendte ansigter kom til syne. Det var Angelina og Perrie. "Hej" sagde de i munden på hinanden. Jeg gav dem begge en krammer og introducerede dem til Charlie og fortalte at han snart skulle starte på skolen. De sagde hej og spurgte lidt indtil Charlies fortid osv. vi snakkede med Angelina og Perrie i et lille kvarter og de besluttede sig for at skulle videre, jeg gav dem hurtigt et kram og det gjorde Charlie også. "De var da meget søde" sagde Charlie. "Det er de også. Det er nogle af mine bedstevenner." svarede jeg ham og sendte ham et smil. "Vil jeg passe ind?" spurgte Charlie. "Ja, hvorfor vil du da ikke det?" spurgte jeg ham og kiggede på ham. En fantastisk person som Charlie kunne passe ind alle steder. "Det ved jeg ikke, bare lidt nervøs tror jeg." svarede han. Jeg sendte ham et kort smil og drak videre af min kaffe. Vi gik fra Starbucks omkring 20 minutter senere fordi Charlie lige skulle ned og købe nogle jeans han havde set tidligere og de sad også lækkert på ham. Jeg har altid har et lille crush på Charlie, men jeg har aldrig turde at fortælle ham det, fordi jeg ikke vil ødelægge vores venskab og lige nu kunne jeg ikke finde ud af mine følelser, men jeg havde altså Niall og det måtte de altså forstå, fordi jeg elsker ham højere end noget andet! Charlie fik købt hans jeans og vi besluttede os for at han skulle vise mig deres nye hus.

"Her er flot" sagde jeg. "Tak" svarede Charlie. Deres nye hus, lå lige overfor vores og vi havde aldrig lagt mærke til at det var blevet sat til salg, men lige meget. Charlie boede der nu, så kunne han jo følges med mig og Niall i skole. Vi gik op på Charlies værelse, der stod stadig nogle flyttekasser, men han havde trods alt fået det meste på plads. Det lignede meget et normalt drenge værelse. Han havde nogle fodbold trofæer, men ingen nøgne billeder af piger, hvilket jeg var glad nok for. Ej, Cathrine stop du har Niall!!! "Det er flot!" sagde jeg. Jeg så ud af det ene af hans vinduer, og tro det eller lade vær, men man kunne se over på mit værelse fra det. "Haha, så kan vi se hinanden" sagde jeg. "Ja" sagde Charlie med et lille kækt grin. Jeg vendte mig om i mod ham og han kom tættere på, vi kiggede hinanden i øjnene. "Jeg har savnet dig, så forfærdelig meget Charlie" hviskede jeg. Hvorfor jeg hviskede forstod jeg ikke, da vi var de eneste der var her. "Jeg har også savnet dig, Cathrine" sagde han og lukkede mellemrummet i mellem vores læber. Jeg kyssede med. Han læber var dejlige bløde og det var bare et fantastisk kys, som gav mine sommerfugle i min mave til at flyve rundt derinde, mere end de gjorde når jeg så ham. Vi brød kysset da vi begge havde brug for luft. Han kiggede på mig. "Undskyld Cathrine!" sagde han. "Du... Du skal ikke undskylde." svarede jeg ham, jeg kunne godt lide kysset, jeg elskede det faktisk og jeg ville ønske han gjorde det igen. "Men du har en kæreste, Cathrine" mindede han mig om. "Men jeg kunne lide det" sagde jeg. Han kiggede op på mig med store øjne. "Men det går ikke" forsatte jeg, og hans smil falmede lidt. "Det kunne jeg også" svarede han. Jeg sendte ham et smil, jeg tog min hånd i hans og kyssede ham en gang til. "Men det går ikke" sagde jeg. "Det ved jeg" svarede Charlie. Vi gik nedenunder og videre over til mig. Vi satte os i køkkenet for at snakke med vores mødre.

"Farvel Charlie, vi ses mandag!" sagde jeg i mens jeg gav ham en krammer. Ham og hans mor havde spist over ved os og de var altså nu på vej hjem. "Farvel og ja vi gør" sagde han tilbage. Vi lukkede hoveddøren og min mor skulle lige snakke med mig og det var ret alvorligt. Hun kiggede op på mig og jeg kunne e der var noget galt, hun begyndte at græde. "Mor, hvad er der sket?" spurgte jeg hende og fik selv tårer i øjnene, jeg kunne ikke klarer at se min mor så ked af det. "Søde, far... Far han kommer ikke hjem igen. Han er blevet skudt natten til i dag" sagde hun. Jeg stivende helt, jeg mærkede tårerne begyndte at løbe ned af min kinder. "Er far død?" fik jeg fremstammet. Min mor nikkede bare og jeg brød sammen, selvom jeg sjældent så ham, elskede jeg ham højt, han var jo min far. Min mor kyssede mig i panden og fortalte at hun gik i seng og det syntes hun også jeg skulle gøre. Jeg nikkede til hende og så hende forsvinde op af trappen. Jeg kunne stadig ikke forstå det. Min far var død, det var helt uvirkeligt. Jeg græd, jeg savnede ham så forfærdelig meget i forvejen og nu kunne jeg ikke mærke hans varme kram og kys mere. Jeg græd voldsomt, det stoppede bare aldrig. Jeg fik slæbt mig op oven på og gik ud og børstede mine tænder, jeg lagde mig ind i min seng og græd endnu mere. Jeg kunne ikke klarer det. Jeg græd mig selv i søvn den nat.

Næste morgen fik jeg slæbt min tunge krop ned i køkkenet. Jeg havde store sorte poser under mine øjne og jeg var træt. Jeg kunne stadig ikke forstå det, det var helt uvirkeligt. Jeg fik lavet mig noget morgenmad, men jeg var ikke sulten så jeg smed det ud, jeg havde ikke lyst til noget lige nu. Jeg havde kun lyst til at se min højt elskede far! Jeg græd igen.. Jeg mærkede et kram bagfra, det var min mor. "Det er okay, skat" sagde hun. "Hans lig kommer til England i dag og han skal begraves på fredag" sagde min mor. Jeg nikkede bare. Det var onsdag i dag. Jeg gik op i min seng hvor jeg tilbragte hele dagen, jeg havde skrevet til de andre og Charlie hvad der var sket. De havde alle spurgt om de skulle komme over, men jeg ville bare være alene. Niall havde skrevet jeg bare skulle være stærk også vil han kysse mig og give mig den største krammer når han kom hjem. Jeg lagde mig til at sove og vågnede ikke før næste morgen. Jeg gik ned for at få noget at spise, jeg havde ikke fået noget i går. Jeg tog en chokolade bar ud fra skuffen og spiste den, og gik derefter igen hen i skuffen og fandt noget toastbrød og noget nutella. Jeg havde bare lyst til at spise mig væk i min sorger. Jeg fik en besked fra Charlie som skrev jeg skulle komme over til ham om en time, så jeg ikke var alene. Min mor var ude og planlægge det sidste på min fars begravelse. Jeg gik op i bad og fik noget afslapnings tøj på og gik over vejen. Charlie åbnede og trak mig ind i et kram og jeg begyndte at store tude igen, tårnene løb ned af kinderne på mig, jeg var så ked af det og det gjorde så ubeskriveligt ondt. Jeg kom ind og inde i køkkenet sad Angie. Hun gav mig også en krammer. "Jeg er så ked af det på dine vegne Cathrine. Du kan altid komme, husk det" sagde hun og sendte mig et smil. "Tak" fik jeg frem. Jeg min stemme knækkede da jeg sagde det. Jeg gik med Charlie op på hans værelse. Han havde fået pakket helt ud nu og det var faktisk blevet fuldstændig ændret siden jeg var her for to dage siden. Jeg satte mig på Charlies seng, og han kom og gav mig en krammer igen og kyssede mig i panden. Hans læber var så utrolige bløde. Han havde kysset mig hele vejen ned til lige over min mund. Jeg kunne ikke vente, jeg fugtede mine læber og kyssede ham, jeg væltede bagover og Charlie kom over mig. Det var ikke længere et kys, men en snav.. Vi brød snaven lidt efter for at få luft. Jeg lagde mig og kiggede på ham, han lagde sig ned ved siden af mig, jeg puttede mig indtil ham, så jeg kunne hører hans hjerte slå. Det her var så forkert overfor Niall. Gard, han måtte virkelig ikke finde ud af det her. "Charlie, du skal ikke fortælle Niall, om hvad der er sket!" sagde jeg. "Aldrig i livet. Han ligner en der kan banke mig med ingen arme og ben." svarede han, med et lille grin. "Han gør dig ikke noget Charlie, det lover jeg dig." sagde jeg selvsikkert. Han grinede og krammede mig hårdere. Tiden var fløjet af sted hjemme hos Charlie og klokken var allerede 21:34, jeg valgte at tage hjem, så jeg kunne få lidt søvn inden i morgen, det bliver en hård dag i morgen. Jeg krammede Angie farvel og ventede til hun var gået. Så jeg kunne kysse Charlie farvel. Kysset var dejligt og langt. "Vi ses, love" sagde han og krammede mig. Jeg gik over vejen og direkte op på mit værelse og lagde mig til at sove med et smil på læben, Charlie var i tankerne. Det var så forkert, men Niall var ude af byen, så det gjorde vel ikke noget, så længe han bare ikke fandt ud af det. Jeg faldt hurtigt i søvn.

Jeg vågnede ved solen skinnede igennem vinduet og ramte mig ansigtet. Jeg stod op og gik i bad. Min far skulle begraves klokken 12:30 og lige nu var klokken 10:27. Jeg kom ud af badet og tørrede min krop. Jeg viklede mit håndklæde omkring mit hår, så det kunne tørre. Jeg lage hurtigt min make up, som bestod af vandfast mascara, lidt blush og puder. Jeg viklede mit hår ud og tørrede det til det var helt fuldstændigt tørt. Jeg satte mit forreste hår om bag ved, så det faldt neutralt ned sammen med det andet. Jeg gik ind på mit værelse, jeg fandt min flotteste sorte kjole frem, et par sorte neglenstrømper og et par sorte støvletter. De var ikke særlig høje, så de var passende. Jeg fik skiftet og tjekkede min telefon. Jeg havde fået to beskeder, en fra Niall og en fra Charlie. Jeg åbnende Nialls først:

Hej skat! <3

Jeg håber din far får en smuk begravelse og jeg ville ønske jeg havde mulighed for at være der for dig og vise min støtte. Jeg håber du er okay, husk jeg elsker dig i medgang og modgang, foreviget og altid.  

Love you! <3

Jeg smilede, det var så forkert at være ham utro. Jeg svarede tilbage:

Hej skat <3

Tak, love you tooo <3

Jeg åbnede derefter Charlies:
 

Hej Love <3

Håber du er okay, vi ses ved kirken i dag <3

Jeg elsker dig Cathrine! <3

Kys <3 :*

Jeg svarede:
 

Hej Charlieboy <3

Vi ses! Elsker også dig! <3

Kyskys :* <3

Jeg gik nedenunder til min mor. "Hvor er du smuk skat" sagde hun. "I lige måde mor" svarede jeg hende. Vi satte os ud i bilen og kørte i mod kirken. Da vi ankom var der allerede kommet en masse, som vil vise deres støtte overfor min mor og mig, og selvfølgelig min far. Jeg gav dem alle en krammer og de jeg kom til Charlie, et kys på kinden. Begravelsen startede og jeg græd allerede da præsten kom ind. Jeg græd igennem hele begravelsen. Min mor holdte mig i hånden, jeg savnede ham sådan. Jeg fik havde øvet mig på en tale til ham og da det blev min tur, rejste jeg mig op og stilte mig ved siden af præsten. Jeg så ud på alle, jeg så mange græd og jeg fik øjenkontakt med Charlie, jeg kiggede videre og så dem fra min kreds sad der. Eleanor, Louis, Liam, Angelina, Perrie, Zayn og Harry. Perrie smilede til mig og jeg gik i gang med tårerne løbende ned af mine kinder.

Kære elskede far.

Du var nok den bedste far man nogensinde har kunne ønske sig. Du rejste meget på grund af dit job, men alligevel var du der, når jeg havde allermest brug for dig. Jeg har altid været fars lille pige, og jeg vil altid være det også selvom du ikke er i blandt os mere. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg håber de tager af dig i himlen, og at du har det godt. Jeg savner dig meget far, men elsker dig endnu højere. Himlen har fået en smuk ny stjerne.

Afsluttede jeg og kiggede ud på de andre. Tårerne løb hurtigere end før og jeg brød sammen. Jeg var så ked af det. Jeg satte mig ned til min mor igen, præsten forsatte med at holde sin tale.

Kisten var nu sænket i jorden og vi skulle kaste en rose ned til ham, jeg kastede den og vendte mig om til min mor. Hun krammede mig og jeg græd helt ustyrligt. Vi tog hjem og jeg skiftede om til mere afslappet tøj og gik i seng.

Næste morgen gik jeg ned i køkkenet, for at se den seddel min mor havde efterladt mig. Der stod:

Godmorgen søde <3

Er i byen med Angie, bare smut over til Charlie eller omvendt.

Elsker dig højt! <3

Jeg smilede og skrev til Charlie at han skulle komme over. Der gik lidt tid og vi gik op på mit værelse, vi kyssede eller retter sagt snavede i et godt stykke tid. Indtil vi blev afbrudt af en stemme, en stemme som jeg inderst inde ikke håbede skulle opdage det her. Niall. "Hvad fanden sker der?!" råbte Niall! Jeg kigge forskrækket op. Charlie så endnu mere bange ud! "Niall, jeg kan forklarer!" råbte jeg. Niall vendte om og løb ned af trappen. Jeg løb efter ham med Charlie efter mig. "Utro luder!!" råbte Niall! "Niall hør nu på mig!" råbte jeg, tårerne løb igen ned af kinderne på mig. "Jeg ville skam have lyttet, hvis jeg ikke fandt dig med tungen nede i hans hals!" råbte Niall. Han gik nu baglæns. Jeg forsatte med at gå i mod ham og lige ledes forsatte han med at gå baglæns. Han stod nu midt ude på vejen og skulle til at sige noget, men en bil kom ham i forkøbet. Niall blev ramt og fløj over bilen og længere hen af gaden. Charlie ringede efter en ambulance! Jeg løb alt hvad jeg kunne hen til Niall. "Niall!!! Please! Kan du hører mig?!" råbte jeg. Han havde åben øjne, men før jeg vidste af det lukkede de, jeg skreg efter hjælp. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...