Cecilie's verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Færdig
Det hele handler om Cecilie, der har mistet sin mor & lever med sin far der er gået psykisk ned. Derudover bliver mobbet i skolen hvor hun overhovedet ikke føler hun hører til & hvor hun ingen venner har. Hvad skal hun dog gøre? Hun har heldigvis hendes bror, Benjamin, der med glæde hjælper hende videre, imens den anden bror er flyttet til en anden by. Hvad sker der mon for Cecilie, der for alt i verden hellere vil væk fra der hvor hun er?

3Likes
3Kommentarer
571Visninger
AA

1. Realiteten

Når jeg ser ud på vandet, ser jeg ikke andet end en uendelig horisont. En horisont der kan have uendelige veje, som mine drømme. De drømme, der for mig, nok aldrig ville komme til virkelighed. Men alligevel drømmer jeg videre, mens jeg sidder på stranden med min guitar. Jeg spiller et par sange jeg har selv har skrevet, men som endnu ikke helt er færdige. Jeg har elsket at synge og spille lige siden jeg kan huske og drømte om den store scene en dag. Men den drøm døde den dag min mor døde af kræft for et år siden. Lige siden har jeg ikke turdet drømme længere.

     Jeg kunne altid snakke med min mor om alting og jeg kunne fortælle hende alting. Vi lavede alting sammen, udover når jeg hang ud med mine venner. Men lige siden hun døde har jeg brugt mere og mere tid på mig selv og blevet mere isoleret. Jeg har ikke haft den samme lyst til at være sammen med andre mennesker. Ikke engang min far, der har to deltids job og mine 2 brødre, der begge er ældre end mig og flyttet hjemmefra. Så der er kun min far og mig. Han har ikke været den samme siden min mor døde. Hun var hans eneste ene og de havde kendt hinanden siden de begge var 16 år. Nu er han ikke andet end en silhuet af den han plejede at være og han bruger en hel del af sin tid på at arbejde. Før var han en person der kunne lyse rummet op og får en til at føle sig velkommen, hvem man så end var. Den person er som forsvundet fra ham. Når jeg ser på min far, ser jeg ikke andet end en person der har opgivet alt. Sine drømme og sit håb, alt hvad livet havde at byde på og alt det han gerne ville. Han har ingen glæde tilbage, efter at mor døde.

Jeg kommer ud af mine tanker da en måge skriger i det fjerne og opdager at solen er ved at gå ned. Jeg tjekker min mobil og ser at klokken er ved at være ret sent. Jeg nåede ikke hjem til aftensmaden, da jeg havde or travlt med at sidde i mine egne tanker. Jeg rejser mig op og tager mine ting og går hjemad. Jeg ænser ikke omgivelserne på vejen, da jeg går i mine egne tanker.

Da jeg kommer ind ad døren derhjemme, sidder min far foran fjernsynet og halv sover. Det har han gjort en del på det sidste, da han ikke har overskud til andet. Jeg går ind på mit værelse og sætter mine ting og sætter mig på sengen. Jeg skal lige til at tænde for min bærbare computer, da jeg hører min far kalde på mig. Jeg rejser mig op og går ind i stuen og sætter mig ned ved siden af ham. "Hvor har du været", spørger han bekymret. "Jeg har bare været på stranden, ikke andet", svarer jeg. Han kigger på mig med et bekymret blik og ryster på hovedet.

Jeg læner mig tilbage i sofaen og kigger over mod vinduet. Jeg ved at han ikke kan lide at jeg bruger så meget tid alene, men jeg er ikke så meget for at være sammen med andre, da jeg er bange for at de ikke forstår mig. Mine venner undgår mig så neget som de kan. Mest af alt fordi de ikke ved hvordan de skal nå ind til mig mere og intet er som før min mor gik bort.  Jeg kigger på min far og lægger mærke til at han har poser under øjnene.

"Er du okay, far?", siger jeg lige så stille. Jeg holder øjnene på ham, da han svarer:

"Jeg har det fint, mig skal du ikke bekymre dig om. Du skal bare bekymre dig om dig selv og ikke din gamle far".

Jeg vidste at det var umuligt, men følte at jeg blev nødt til at spørge en gang imellem. Alle de gange jeg havde prøvet at spørge om han var okay, havde jeg fået det samme svar igen og igen. Jeg rejste mig op og gik hen mod køkkenet, da mig far kigger på mig. Jeg giver ham et blik tilbage og smiler. Jeg kan se på ham at der er noget han gerne vil sige, men han kan ikke få det sagt. Jeg går ud i køkkenet og finder noget nemt at spise i køleskabet og går så ind på værelset.

Jeg sætter mig endnu en gang på sengen og får tændt min bærbare computer. Får sat mine hovedtelefoner i og sætter noget musik på. Efter noget tid slukker jeg computeren og går i seng.

Næste morgen vågner jeg op til at min bror Benjamin vækker mig med morgenmad på sengen. Jeg bliver glædeligt overrasket, da det er yderst sjældent at få morgenmad på sengen.

”Godmorgen, har du sovet godt?”, spørger han, da han sætter sig ned på min lænestol.

”Jeg har sovet fint”, svarer jeg og starter på min morgenmad. Stilheden bryder ud og sådan sidder vi begge i noget tid. Ingen af os ved hvad vi skal sige. Benjamin har ikke rigtig været hjemme i et godt stykke tid og ærlig talt kan jeg godt forstå ham. Der sker ikke så meget her og der er ingen glæde, hvilket ikke er særlig motiverende for at komme hjem.

”Hvorfor er du her, Benjamin?”, bruser det ud af mig, da jeg er færdig med min morgenmad. Han læner sig tilbage og der kommer et suk fra ham. Endnu en stilhed bryder ud.

”Fordi at psykiatrisk afdeling har haft ringet til far, da de gerne vil have ham indlagt for de psykiske problemer mors død har efterladt ham med.”, får han endelig sagt, med et nøje besvær, mens jeg sidder med åben mund og bankende hjerte. ”Har du overhovedet ikke lagt mærke til hvordan far har været på det sidste? Han er ikke dukket op på arbejde i næsten en måned.”

”Desværre, jeg har ikke lagt mærke til noget som helst.”, svarer jeg og lægger mig ned. Jeg lukker øjnene og knuger hænderne sammen, da jeg mærker en sær fornemmelse i maven. De sidste par måneder har ikke været de bedste. Min far har virket mere og mere fraværende, mest af alt på grund af hans psykiske tilstand. Min far har en psykisk lidelse der gør at han ikke har været i stand til at varetage et arbejde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...