An ending

Den her historie omhandler hvad der ville ske, hvis det var Hazel og ikke Augustus der var død. I starten af historien vil de begge stadig være i live, og man vil så følge slutningen af Hazels liv og også hvordan Augustus har det efter den tragiske episode. Historien vil fra starten blive fortalt fra Hazels synsvinkel, og efter hendes død vil Augustus overtage. -Jeg håber i vil følge med :)

3Likes
1Kommentarer
206Visninger
AA

2. Reaktioner

Jeg havde sagt til Augustus alt hvad lægerne havde fortalt mig. At det fra nu af nok kun ville gå ned ad bakke, og at det hele nok ville være forbi om et halvt års tid. Det var selvfølgelig ikke sådan lægerne havde formuleret det over for mig, og det var heller ikke sådan jeg forklarede det til Augustus. Men det var jo sådan det var, og der var ingen grund til at lægge skjul på det over for mig selv. Jeg skulle alligevel vende mig til tanken.

Jeg havde ikke én gang den aften på lejepladsen, set Gus smile. Det var det værste der kunne ske. At jeg tog alt hans glæde fra ham, det var ikke sådan det skulle være. Det var jo meningen han skulle være den glade støtte i mit liv. "Hvad gør jeg. Hvad kan jeg gøre. Hvordan kan det ske..", blev han ved med at sige. Det var forfærdeligt. Der var jo ikke noget at stille spørgsmål til, ikke nogen til at svare. Sådan var det bare, og når han pinte sig selv på den måde, pinte han mig mindst ligeså meget. 
Han ville ikke have jeg skulle gå, men jeg vidste jeg ikke kunne blive længere, jeg blev nødt til at komme hjem til mine forældre. 

Efter jeg var kommet hjem og havde set film med mine forældre, som troede jeg ikke så dem græde, gik jeg i seng og faldt i søvn med det samme.

 

Den næste månedstid fløj afsted, uden en rigtig betydning. Jeg brugte enten min tid med Augustus eller mine forældre. Min far græd hver dag nærmest uafbrudt. Han ville hele tiden have vi skulle kramme og sådan. Ikke fordi jeg ikke forstod hans og min mors sorg, men det var som om de gjorde mig død før tiden var inde.
Med Augustus var det noget andet. Han ville aldrig snakke om det når vi var sammen. Han gjorde alt for at aflede min, men mest hans egen, opmærksomhed omkring det. Gjorde det til en slags tabu, hvilket jeg egentlig ikke havde noget i mod. Det måtte bare ikke gøre så han gik helt i chok når først det skete. Men igen.. Jeg kunne ikke forhindre hans reaktion. Jeg kunne slet ikke holde ud at tænke på, hvis det var omvendt. Hvis det var ham der stod døden nær, og mig der var ved at miste mit livs kærlighed.

Efter en lang ok periode gik det pludselig helt galt. Jeg stod ude i køkkenet med Augustus, da jeg pludselig mærkede en skærende smerte lige i hjertet. Jeg faldt om på køkkengulvet af smerte og krummede mig sammen i fosterstilling. Jeg kunne ikke rigtig hverken se eller høre, hvad der foregik omkring mig, kun svagt fornemme det. Der kom en masse lyde af angst fra Augustus og der dryppede små dråber ned på mig fra ham. Det var som om, at jeg i situationen ikke rigtig kunne finde ud af, hvorfor han var så ulykkelig. Som om jeg ikke forstod den situation jeg befandt mig i. At der var noget helt galt. Jeg kunne ikke fornemme det, og jeg lagde ikke længere mærke til smerten selvom jeg var klar over, at den var der. Det eneste jeg var helt fuldstændig klar over i det øjeblik var, at Augustus græd og det ville jeg have ham til at stoppe med med det samme. At han var fuldkommen proppet med ulykke.

________________________________

Andet kapitel, jeg håber i vil læse videre med:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...