Fallen

At dø. At blive genfødt. At falde. At blive kaldt hjem af dem, der engang forrådte dig. At falde, uden at kunne rejse sig. Hvorfor er verden så unfair? Historien om en pige, der faldt ned og kæmpede for at rejse sig igen.

0Likes
1Kommentarer
62Visninger

1. Prolog.

Angeline så sig i spejlet. Hun så sine perfekte og lyse slangekrøller, hendes røde læber og hendes safirblå øjne. Hun smilede kort, så hendes kridhvide og nyblegede tænder kunne ses, hvorefter hun gik over til sin mobil, som lå på hendes seng. Hun ringede til Mallory.

"Hey, Mallory. Jeg har lige gjort mig klar til festen."

"Du er sikkert så meget smukkere end Jenna.. hun er virkelig en bitch!" kom det fra hende i telefonen.

"Jeg ved da godt, at jeg er smukkere end Jenna. Jeg er jo helt fantastisk."

"Det ved vi alle! Nå, jeg henter dig om lidt." sagde Mallory, hvorefter hun lagde på.

Angeline så ned af sin lårkorte og sexede kjole. Hun var jo smukkere end Jenna. Jenna var pigen i skolen, som var Angelines største fjende. De var begge to de populæreste piger i skolen, men Angeline var jo bare... lækrere, skønnere, smukkere, mere guddommelig, rigere, bedre, sejere, og mere populær - ikke noget specielt.

Hun styrtede ned af trappen, hvor hun så Mallorys lille bil. Den var så lille, Angeline mente at den passede til en klovn.

Angelines familie var den rigeste i hele San Francisco, mens Mallory ikke var så rig. Hun vidste godt, at det var dårligt at være venner med en fattigrøv, men Mallory havde hjulpet Angeline i tykt og tyndt. Mallory var en lille og tynd pige med glat hår. Hendes øjne var små og mandelbrune, og Mallory var faktisk en køn pige - Angeline havde køn kønne veninder, ellers ville det jo være helt forfærdeligt.

Angeline trådte ind i den lille og rustne bil, som Mallory havde fået i fødselsdagsgave. Mallory var faktisk ikke den bedste til at køre, men de var ligeglade. De skulle hen til den fest nu, og i hvert fald før Jenna, den møgsæk. Jenna skulle ihvertfald ikke tro, at hun var mere populær end Angeline.

Mallory kørte som en brækket arm hele vejen, og Angeline blev ved med at råbe "Pas på, der er et egern på vejen!" eller "Kør dog ordentligt, eller jeg smider dig ud på vejen og kører selv!" Det var dog ikke de sødeste ord at sige til sin bedste veninde, men hun havde så mange veninder at vælge imellem, at hun var ligeglad med at miste én, selvom det var den bedste. Angeline var køn, smuk og klog, men hun var ikke den sødeste og venligste. Hun opførte sig faktisk som en sæk selv, selvom hun ikke gad at indrømme det. Selvom Angeline blev ved med at skrige Mallory i øret, blev Mallory bare ved med at køre som om Angeline var luft.

Det trak op til stormvejr, og vejret blev værre og værre. Lynene kom tættere og tættere på, og da de sad ved et lyskryds, og skulle til at komme over på den anden side, slog lynet ned i en af lysene i lyskrydsene, det lige foran dem. De blev en smule forskrækkede, men Mallory trådte speederen i bund, selvom det var dem på den anden side at krydsets tur. En mand i en blå audi kørte lige ind i Mallorys bil..

.. og så blev alt sort, bortset fra et lys. Angeline følte sig lykkelig som aldrig før, og hun løb mod lyset for fulde drøn. Det var.. fantastisk. Hun følte sig så fri... nu hørte hun en stemme..

"Angeline Doyle.. velkommen til himlen!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...