Skyggen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Færdig
Sofie savner sin far, og lige siden han døde, har hun haft det som en at en lille brøkdel af hendes hjerte mangler. I mellem tiden har hun det også som om at der er en person eller i hvert fald en skygge der følger efter hende. Hun er ikke bange for hun ved det er noget godt og at hun snart vil få det meget bedre.

0Likes
0Kommentarer
189Visninger
AA

6. Den lille brøkdel

På vejen hjem går jeg lidt og tænker på skyggen uden held i at få øje på den. Men pludselig opdager jeg at jeg har gået i mine egne tanker og står nu midt i en gyde. Jeg ved ikke hvor jeg er, så jeg sætter mig ned på den kolde beton jeg står på, og prøver at finde min mobil. Da jeg har rodet lidt i min lomme, går det op for mig at jeg har glemt den der hjemme. Jeg bliver sidende lidt endnu. Men da jeg rejser mig op, står jeg stille. Jeg har fået øje på skyggen jeg kigger på den og lægger mærke til at det blåsorte i midten af den langsomt er blevet rødt og gyldent jeg rækker min hånd ud efter den ved ikke hvorfor min hånd gør det. Den gør det bare automatisk som om jeg føler mig tryk eller kender skyggen. Min hånd griber fat i noget da den rører skyggen, og skyggen forvandles langsomt til en person som ligner min far. ”far” spørger jeg håbefuldt. Skyggen svarer ikke men jeg kan se at det altså 100 % er min far den har forvandlet sig til. Min hånd er stadig inde i skyggen jeg trækker langsomt min hånd ud og ser at det er et lille stykke af noget koldt og skrøbeligt. Jeg holder det kolde og skrøbelige lidt tid i hånden, og mærker at det uden på den smelter og at der er noget dejligt og varmt i min hånd.  Jeg åbner min hånd men pludselig er det lille stykke af noget som jeg ikke ved hvad er væk i min hånd.  Min far er på vej væk, da jeg får øje på ham. Jeg kalder efter ham, han vender sig langsomt om og kigger mig i øjnene. ”farvel Sofie” siger han og er væk inden jeg når at blinke.

Jeg kigger i min hånd og indser at den lille klump jeg holdt var den brøkdel af mit hjerte jeg manglede. Langsomt går det op for mig at der er et smil på mine læber og en fuldkommen dejlig følelse i kroppen. Jeg går hjem åbenbart kan jeg vejen nu.  Jeg ligger mig i min seng straks efter jeg kom ind ad døren på mit værelse. Efter lidt tid ringer jeg til Marie der nu har fået fri. Jeg spørger om hun vil komme over. Det vil hun meget gerne. Da hun er kommet snakker vi lidt og har det sjovt, men midt i det hele ringer hendes forældre og siger at hun skal gå hjem, så hun må desværre gå. Da hun er gået opdager jeg en virkelig glad følelse. Jeg tænker på far uden at få tårer i øjnene og tænker kun på alt det gode vi har haft sammen. Jeg går tidligt i seng næsten lige efter aftensmad. Jeg siger godnat til mor og Anne. Derefter ligger jeg i sengen og drømmer om alt det gode ved mit liv.                        

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...