Safira; en historie om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Safira løb op af vindeltrappen, efter manden, tog buen ned fra skuldrene, tog sigte og skød, hun hørte manden skrige og så ingenting, hun vidste at han var død, men så begyndte alle nede i salen at snakke og kongen rejste sig og fik alle til at tie Safira er forældreløs, hendes far døde før hun blev født og hendes mor døde i barselssengen så nu bor hun hos hendes tante som arbejder oppe på slottet, Safira elsker at sidde og kigge på når der bliver trænet ude i gåden oppe på slottet men har aldrig selv fået lov til at være med til at øve, men det gør ikke noget, fordi hun har i al hemmelighed trænet selv ude i skoven, men en dag overhøre hun en samtale der forandre hendes liv totalt... PS. Jeg er ordblind men elsker stadigvæk at læse og skrive PPS. Jeg er blevet inspireret af bogen Skyggens Lærling, men ingen af personerne i Skyggens Lærling er med i min bog, det er udelukkede personer jeg selv har fundet på

5Likes
6Kommentarer
654Visninger
AA

14. Skoven, igen

Skoven, igen

"Hej Safira, jeg skulle hilse fra din søster" Sofia var på vej hen til hendes mor, hun skulle hente Emma, hendes lille pige, Emma var ikke mere end 3 måneder, Safira var på vej op til Sara, Angelina havde fri i dag fordi det var Sofias fødselsdag, hun blev 18, 18 år og enke, den stakkels pige, men hun tog alt med et smil, hun arbejder stadig for Sara, Safira elskede hende

"Tak, og tillykke, mig og Sara kommer nok lidt sener" Sofia takkede og dansede videre, altid så meget energi og appetit på livet

"Jeg mødte Sofia nede i byen" Safira sad inde på Saras værelse og så på at Sara pakkede en gave til Sofia ind

"Den pige smiler stadig selvom alt går hende imod" Sara rejste sig og tog gaven i hånden "kom, lad os gå, vi skal helst ikke komme forsendt" de to kvinder gik sammen ned mod smeden hvor Angelina, Sofia og familien boede

"Safira? Må jeg lige snakke med dig? Alene?" Lena, Angelina og Sofias mor trækker Safira med ind i et lille side rum under Sofias 18 års fødselsdags fest

"Ja, hvad er det?" Safira sætter sig ned på en stol og Lena gør det samme, men hun sidder helt ude på kanten

"Det er om din mor, Ariana Sandel" Safira så op

"Hvad er der med hende?" Lena så op og mødte rangernes blik

"Hun kom her fra, hendes forældre og 5 yngre søster boede her i byen, hun var den ældste, men en gang da kongen og hans familie var på besøg, hun var 17, forelskede hun sig i prinsen, din far, han var på hendes alder, efter det rejste hun til Malte for at være så tæt på ham som muligt, og så kende du rasten" Lena så på hende med alvorlige øjne

"Så jeg har familie her i byen?" Lena nikkede

"Jeg har aldrig selv set min søster men jeg har et billede af hende, og jeg har mange af de breve hun skrev, jeg var kun 2 da hun rejste, men hvis jeg havde tænkt over det før vil jeg havde set hvor meget du linger din mor" det gik op for Safira at hun sad overfor hendes tante og at Sofia, Angelina og Matias var hendes kusiner og fætter

"Ved de det?" Men Lena rystede på hovedet

"Nej i må sige det når i finder det passende" Lena rejste sig og efterlod Safira alen med sine tanker.

Om kun 4 måneder skulle Safira give slip på Angelina, om 4 måneder ville hun være færdig uddannet Ranger, men først skulle hun havde at vide at Safira og Sara var hendes kusiner, Sara havde fået det at vide samme dag som Safira, nu var det kun Sofia og Angelina der manglede at få det at vide

"Angelina? Kommer du ikke lige her ind?" Safira sad i sofaen da Angelina kom ind

"Hvad er der?" Angelina lagde buen på bordet

"Jeg har lovet min søster at vi vil komme op på slottet nu" Safira rejste sig og gik hen mod døren, Angelina fulgte efter, uden at stille spørgsmål

"Hvad handler det om?" Angelina kunne ikke holde sig, de red op gennem byen da hun spurgte

"Det får du at vide når vi kommer der op" Safira satte i trav og red ind på gårdspladsen hvor hun steg af, de gik op af de trapper som de kendte som godt, de gik ind i et lille rum med vindue ud mod haven, der stod et bord under vinduet, der sad Sara og Sofia

"Velkommen, sæt jer ned" Safira og Angelina satte sig ned

"Det drejer sig om vores familie" Safira førte ordet da det var hende der havde fået det ar vide først

"Men hvorfor skal vi vide det?" Angelina så på Sara og Safira

"Vores" Sara gjorder en cirklende bevægelse der omfattede alle fire "vores mor er jeres mors søster, i er vores kusiner" Sara smilede skævt, Angelina måbede og Sofia stirrede ud af vinduet

"Er det sandt?" Angelina så spørgende på Safira der nikkede

"Ja, det betyder også at..." Et skrig afbrød hende, og så skete alting meget hurtigt, Sofia, der sad ved siden af Sara, skubbede Sara baglæns og dækkede som et skjold for hende, kort efter skreg hun af smerte, en pil havde boret sig ind i siden på hende

"Nej..." Sara så ned på pilen og trak den ud "nej!" Sofia så op på de tre andre og smilede, men så begyndte hun at græde

"Angelina, tag dig af de to, jeg vil fange den der har gjordt dette" Safira rejste sig og gik ud af rummet, da hun kom ud kom en af vagterne, der havde stået på vagt, hen til hende

"Hvad er der sket? Vi hørte et skrig" vagten måtte små løbe for at følge med

"Find to tjenestepiger og gå op til de andre, Angelina har kommandoen, hun ved ikke mere end det hun siger, jeg er på vej ud for at fange den idiot der er skyld i alt det her" mens Safira snakkede var de noget ud til stalden, her tog hun Quicks hovedtøj og gav den det på "vi skal skynde os, min ven, så du får kun hovedtøj på" Safira hoppede op på hesten

"Hvad med dronning Sara?" Vagten så på Safira der sendte ham et utålmodigt blik til gengæld

"Spørg Angelina!!! Hun har kommandoen indtil jeg er tilbage" Safira satte i galop og red over i have, den vej vinduet havde vendt, der hvor Sofia havde set den der skød, da hun kom hen til en busk der stod i den rette position i forhold til vinduet så hun tydeligt at nogen havde ligget på lur der, hun fulgte sporerne ind i skoven, der gik ikke længe før hun kom til en lille hytte, det lignede den hytte hun havde fundet for næsten 25 år siden, skæbnens ironi!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...