Safira; en historie om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Safira løb op af vindeltrappen, efter manden, tog buen ned fra skuldrene, tog sigte og skød, hun hørte manden skrige og så ingenting, hun vidste at han var død, men så begyndte alle nede i salen at snakke og kongen rejste sig og fik alle til at tie Safira er forældreløs, hendes far døde før hun blev født og hendes mor døde i barselssengen så nu bor hun hos hendes tante som arbejder oppe på slottet, Safira elsker at sidde og kigge på når der bliver trænet ude i gåden oppe på slottet men har aldrig selv fået lov til at være med til at øve, men det gør ikke noget, fordi hun har i al hemmelighed trænet selv ude i skoven, men en dag overhøre hun en samtale der forandre hendes liv totalt... PS. Jeg er ordblind men elsker stadigvæk at læse og skrive PPS. Jeg er blevet inspireret af bogen Skyggens Lærling, men ingen af personerne i Skyggens Lærling er med i min bog, det er udelukkede personer jeg selv har fundet på

5Likes
6Kommentarer
649Visninger
AA

8. Ellen

Ellen

"Deres majestæt, jeg anmoder om at mig, Nanna og Will rider til Malte slot for at fortælle nyheden, jeg lovede Ellen at jeg kom tilbage, og jeg agter at holde mit ord" Safira stod overfor sin far og søster, der tilfældigvis var dronning i Araluen

"Ja, tag i bare afsted" Sara smilede og vinkede af hende, hun havde så meget der skulle gøres

"Vær sød at bringe Ellen med her til, hun var min barnepige da jeg var lille, jeg ønsker at få et par ting opklaret med hende" Adam så Safira lige i øjnene og Safira nikkede, derefter vendte hun sig om og gik ud til Nanna og Will der ventede på hende ud på gangen, de spurgte ikke, Safira nikkede bare og så gik de ned for at sadle hestene op og ride mod Malte, eller det der engang var Malte.

"Hvorfor var det jeg ikke måtte høre det i sagde i går?" De havde redet noget tid før Will endelig sagde noget om det både ham og Nanna hele tiden havde villet vide

"I må aldrig fortælle nogen om det jeg siger nu" de nikkede begge to meget alvorligt, Safira var en man respekterede

"Det lover vi" sagde Nanna for dem begge

"Det hele blev ret privat, og så lige pludselig, puf, så havde jeg en far, en søster og en onkel, ud over min tante Susan" Safira sad lidt og tænkte før hun fortsatte "min far det er Lord Adam, min onkel, Adams tvilling, er John, tidligere konge af Malte, min søster er dronning Sara" Safira så op på de to andre, de var total målløse

"Hvad, er du så sådan en slags prinsesse eller hvad?" Will så på Safira med en form for skuffelse i øjnene

"Jo, det er jeg vel, men det vil jeg ikke, jeg vil bare være mig, en Ranger, det er det jeg er" Safira red Quick helt tæt på Jackpot så hun kunne nå Wills hånd

"Så det er derfor ingen må vide det, fordi du ikke vil være prinsesse" Nanna smilede til Safira der nikkede

"Nemlig, det er ikke fordi jeg skammer mig, jeg vil bare gerne være Ranger, og ikke prinsesse" Safira smilede og de red videre i tavshed, indtil de kom til slottet da sagde Safira: "hold jer ude af syne indtil jeg for Quick til af vrinske, så bliver de ikke nervøse, de kender mig, ikke jer" Nanna og Will nikkede, Safira smilede og red hen til porten hvor en vagt stoppede hende

"Hvad vil du? Og hvem er du?" Vagten så på hende

"Jeg vil snakke med jomfru Ellen og jeg er lady Susans niece" Safira ville ikke tiltrække sig opmærksomhed

"Fint, rid ind" Safira red ind midt på gårdspladsen og stoppede så Quick så hun kunne råbe til de mænd der var på slottet

"Jeg er Safira, jeg her boet her i 14 dage, som kong Johns krigsrådgiver, vi drog i krig men vi tabte, kongen og alle de andre højtstående mænd er taget til fange, og dronning Sara kræver nu at i overgiver jer" i mens hun talte var folk kommet frem også Ellen, Ellen gik hen imod hende

"Safira? Hvordan? Du sagde at du ville vinde" Ellen så på Safira, der smilede ned til hende

"Det gjorder jeg også, men problemet er bare at jeg faktisk holdet med dronning Sara" hun gav Quick et tegn og så vrinskede han, lidt efter kom Nanna og Will galoperne ind og standsede lid bag Safira "vil i overgive jer, eller vil i dø ligesom John kommer til?" Safira så ud over pladsen

"Godt vi over giver os" sagde den ældste at soldaterne

"Godt fra nu af ligger i under Araluansk lov" Safira vendte sig mod Ellen der stadig stod ved siden af hende "jomfru Ellen, vil du følge frivilligt med eller skal jeg tvinge dig?" Ellen spærrede øjnene op da Safira sagde dette

"Jeg skal nok følge frivilligt med" Ellen vendte sig om for at gå over mod stalden men Safira tog hende om skulderne

"Nej du kan ride med på min hest, min far vil grene snakke med dig" Safira så op på Will "vil i bringe besked rundt i Malte om at de nu ligger under dronning Sara og de Araluanske love" Will nikkede og gav Jackpot et klem så han snurrede rundt og han og Nanna galoperede ud af slottet

"Hvem skal så bo på slottet?" Var der en der spurgte

"Jeg skal nok sørger for at der kommer en baron i kan tjene" Safira hev Ellen op på Quick og red afsted.

"Ellen, godt at se dig" Ellen sad med hovedet helt nede ved gulvet og ville ikke kigge op på Lord Adam der snakkede til hende, hun rystede over hele kroppe

"Det var John der tvang mig, jeg..." Ellen græd og græd, Safira gik hen til hende og lagde armen omkring hende

"John vil få sin straf, men Ellen, rejs dig nu op, jeg bebrejder dig ikke, du er tilgivet" Adam gik ned og hjalp Ellen på benene "Safira, min pige, sørg for at Ellen for sig et værelse" Safira nikkede og tog Ellen med ud af salen, op af trappen og ind i et lille værelse der lignede det værelse Safira havde haft før hun kom til Araluen

"Sov nu, det trænger du til" Ellen lagde sig ned og faldt i søvn, Safira listede ned til hendes eget værelse og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...