Safira; en historie om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Safira løb op af vindeltrappen, efter manden, tog buen ned fra skuldrene, tog sigte og skød, hun hørte manden skrige og så ingenting, hun vidste at han var død, men så begyndte alle nede i salen at snakke og kongen rejste sig og fik alle til at tie Safira er forældreløs, hendes far døde før hun blev født og hendes mor døde i barselssengen så nu bor hun hos hendes tante som arbejder oppe på slottet, Safira elsker at sidde og kigge på når der bliver trænet ude i gåden oppe på slottet men har aldrig selv fået lov til at være med til at øve, men det gør ikke noget, fordi hun har i al hemmelighed trænet selv ude i skoven, men en dag overhøre hun en samtale der forandre hendes liv totalt... PS. Jeg er ordblind men elsker stadigvæk at læse og skrive PPS. Jeg er blevet inspireret af bogen Skyggens Lærling, men ingen af personerne i Skyggens Lærling er med i min bog, det er udelukkede personer jeg selv har fundet på

5Likes
6Kommentarer
655Visninger
AA

15. Dommen

Dommen

'Bang' døren gik af sine hængsler da Safira sparkede den ind, inde i hytten stod en middelalderen mand med ryggen til, han hade sat sin armbrøst henne ved døren og var fuldkommen ubevæbnet

"Vend dig om med hænderne over hovedet" kommenderede Safira, manden var lammet af frygt og gjorder som der blev sagt, hans ansigt blegnede da han så Safira, hun var Ranger, og kvinde

"Hvad vil du mig?" Han prøvede at skjule sin frygt

"Det ved du godt" Safiras kolde øjne mødte hans, han skælvede og så ned i gulvet

"Nej, jeg er bare en simpel jæger" han slog ud med hånden mod armbrøsten og koggeret ved siden af

"Nå, så det er du?" Safira trak en pil op af koggeret og studerede den nøje "jeg kommer lige fra slottet, der var en der blev myrdet, men en pil der ligner denne på en prik" hun holte pilen lige op i ansigtet på ham

"Hvad vil du gøre ved det" han trak sig lidt væk "dronningen er død, og du kan ikke bevise at det var mig" han trådte et skridt længer væk

"Nej, men du har lige indrømmet at det var dig" hun trak sin kniv og pressede ham det sidste stykke op mod vægen

"Så dræb mig, jeg har udrette mit her i livet, dronning Sara er død og nu bliver baron Felix konge" han smilede

"Du har bare et problem tilbage" Safira smilede også "nej, to, mig, og at dronningens tjenestepige opdagede dig og kastede sig imellem pilen og dronningen, hun døde i stedet for Sara, men du knuste dronningens hjerte, og kastet dom over dig selv" mandens blik falmede og han så febrilsk rundt i lokalet

"Nej, det er ikke rigtigt, det er bare ikke rigtigt" han havde helt glemt at opretholde den facade der sagde at han ikke havde gjort det, Safira smilede koldt til ham

"Jo, du kommer med mig, dronning Sara vil holde en rettergang, og du bliver hovedpersonen, de største baroner kommer også" Safira grab manden om hænderne, bandt dem sammen og tvang ham ud af hytten, op på Quick og hjem til slottet.

Retsag på retsag, alt det med at sidde stille time efter time, var ikke noget for en Ranger, eller to for den sags skyld, Angelina holdte hovedet højt og var helt udtryksløs, hun var nervøs, den næste og sidste retsag var hendes søsters morder, det var ikke mere end en uge siden hun var blevet begravet

"Før den næste ind" Saras stemme bævede, hun vidste også godt hvad der skulle ske nu, dørene gik op en to vagter kom ind med Sofias morder imellem sig "se på mig, hvad heder du?" Sara så ned på den mand der ønskede hende død

"Mit navn er Marcus Rexus" der gik et sus gennem forsamlingen, navnet Rexus var det navn den gamle konge familie havde fået efter at Sara var blevet dronning og havde taget sin mors efternavn, Sandel, til efternavn, da kong Peter var død, altså Marcus måtte være i farmilie med den sidste af den familie der var tilbage, baron Felix Rexus

"Felix?" Sara så på baronen da sad til højre for hende

"Det er rigtigt, den mand er min søn, eller var, jeg vil ikke kendes ved ham længer" han vendte sig mod Marcus "min kone har grædt lige siden vi fik alt dette at vide, ikke fordi du var kommet i fængsel men fordi hendes kusine, Sofia, var blevet dræbt, af dig" Felix vendte sig mod Sara

"Så du ønsker ikke at kendes ved denne mand?" Safira grab ind for at få det afgjort

"Nej jeg ønsker ikke at kendes ved denne mand" Felix kastede et blik på Marcus der så bedende på ham

"Godt, kast denne mand i fængsel, vi afgøre sagen i morgen" Safira rejste sig "alle sammen må godt gå nu" alle gik på nær de tre kvinder og Felix, Safira gav Sara og Angelina et knus hver

"Undskyld" Felix så ned og en tårer ramte gulvet

"Nej, der du gjorder i dag var en ægte troskabs handling, jeg er stolt af dig" Sara rejste sig og gik over til Felix og gav ham et venskabeligt og opmuntrerne kram "tak"

"Vores familier er gift godt ind i hinanden" Safira så fra Angelina til Felix og der efter på Sara "din kone må være vores mors niece" hun pegede på Sara og hende selv "og vores kusine" nu inkluderede hun også Angelina, Felix nikkede

"Fortæl ham lige hvad Sofia sagde inden hun døde" Sara havde også fanget pointen, for inden Sofia døde havde hun bedt om at være alene med Angelina

"Hun bad mig om at finde en der ville passe på Emma, men ikke en af dem der var tættest på, hun ville ikke havde at Emma skulde vide det hele fra hun var helt lille, først når hun var gammel nok skulle hun vide det" Angelina så på Felix "vil du passe på hende, som din myndling, hun må ikke få noget om alt det har at vide før jeg giver lov" Angelina så bedende på Felix

"Ja, selvfølgelig vil gøre det" han tog hendes hånd og gav den et klem "selvfølgelig"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...