Safira; en historie om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Safira løb op af vindeltrappen, efter manden, tog buen ned fra skuldrene, tog sigte og skød, hun hørte manden skrige og så ingenting, hun vidste at han var død, men så begyndte alle nede i salen at snakke og kongen rejste sig og fik alle til at tie Safira er forældreløs, hendes far døde før hun blev født og hendes mor døde i barselssengen så nu bor hun hos hendes tante som arbejder oppe på slottet, Safira elsker at sidde og kigge på når der bliver trænet ude i gåden oppe på slottet men har aldrig selv fået lov til at være med til at øve, men det gør ikke noget, fordi hun har i al hemmelighed trænet selv ude i skoven, men en dag overhøre hun en samtale der forandre hendes liv totalt... PS. Jeg er ordblind men elsker stadigvæk at læse og skrive PPS. Jeg er blevet inspireret af bogen Skyggens Lærling, men ingen af personerne i Skyggens Lærling er med i min bog, det er udelukkede personer jeg selv har fundet på

5Likes
6Kommentarer
652Visninger
AA

9. Araluen

Araluen

Der gik ikke lang tid før det meste af øen havde overgivet sig og dronning Sara hærdede over det hele, hele øen hed nu Araluen. En dag kaldte Sara alle rangerne sammen

"I er 21 Ranger, og det er et stort land, jeg har tænkt mig at dele landet op, i 21 lener, eller baronier, ligesom der før var 21 lande, 1 Ranger til hvert len, men i skal ikke ligge under en baron men under mig, derfor skal i finde jer en leder, han eller hun skal være her på slottet og sørger for at alt er i orden" Sara så rundt på de 21 forsamlede Ranger der nikkede fordi de forstod "men jeg vil ikke vælge jer en leder, det skal i selv ordne" Sara satte sig ned og så rejste Will sig op

"Vi skal bruge en leder, en der er modig og ikke bare sætter andre til det farlige, en der ved hvad det vil sige at kæmpe" Will satte sig ned igen, Nanna rejste sig op og så ud over de forsamlede

"Vi vil havde en der kan tale, en der er venlig over for os, og ikke en der bare sender andre ud der hvor det er farligst" Nanna satte sig også ned igen, da rejste Jena sig og overraskede alle

"Jeg syndes det skal være Safira" Jena havde aldrig særlig godt kunne lide Safira men hun respekterede hende, da rejste alle sig op og sagde som med en mund:

"Safira skal være vores leder" og sådan blev det, Will blev Ranger i Malte len og Nanna blev Ranger i Sylfiks len, i Sylfiks len var det baron Felix der reagerede, han var meget loyal overfor Sara, han var også hendes afdøde mands lillebror, men han var ikke sur over at hans forældre havde bestemt at det var Sara og ikke ham der skulle reager landet, tværtimod elskede han at se hende reager, han sagde at han syndes hun lignede hans egen mor.

Safira havde det meget godt, hun fik bygget en lille hytte ude i skoven hvor hun kunne bo, nede i byen boede en smed, smedens kone var meget venlig overfor Safira, også smeden selv, han lavede de bedste pilespiser i landet og han blev derfor leverandør af pile til rangerkorpset, smeden havde tre små børn, en dreng og to piger drengen var ældst, han var på det tidspunkt 9 år, han hed Matias, den ældste af pigerne hed Angelina, hun var 5 og hendes lillesøster hed Sofia og var 4, de elskede når Safira kom på besøg, Matias lærte at skyde med bue og pil af hende, han var ikke særlig god men det var Angelina, men det var kun Safira der vidste det, Angelina så meget op til Safira, hun syndes det var sejt at en pige kunne styre så meget, og hun sagde tit at når hun blev stor ville hun også være Ranger, men alle grinede bare af hende, undtagen Safira, hun smilede bare og sagde at det ville hun måske også blive, men så grinede de andre bare endnu mere og Angelina blev helt rød i hovedet og løb ind på sit værelse.

Der var fred i landet i lang tid, og rangerne havde ikke særlig meget at lave, derfor besluttede Safira sig for at de skulle lære nogle nye Ranger op, ikke fordi det var strengt nødvendigt lige nu, men bare for at de unge mennesker der rent faktisk havde talent for at blive Ranger fik muligheden for det, og de fleste Ranger var også ved at være midt i tyverne, ikke fordi de var gamle men bare fordi det ville tage 5 år at lære dem op, og oven i alt det tog det også tid at finde folk med de evner, men Angelina var et naturtalent, når hun blev ældre ville Safira gerne havde hende som lærling, men der var en hemmelighed indtil hun blev gammel nok til at vide det, indtil ville hun bare holde øje med hende på afstand.

"Safira? Hører du efter?" Sara så over på Safira

"Nej, hvad sagde du?" Safira havde haft tankerne et andet sted, nemlig ved den 7 årige Angelina der lige havde skudt sin første kanin i går, tænk det var to år siden Safira første gang havde lagt mærke til den pige

"Jeg spurgte om alt går godt? Med rangerkorpset" Sara smilede af Safiras ansigt, for hun så helt forivret ud

"Ja, alt går så godt, alle baroner elsker at arbejde under Dem" Safira hadede alle de møder og alt det etikette der fulgte med at være rangerkorpset kommandant

"Super, det var sådan set det, er der andre der har noget?" Sara elskede alle konferencerne, lige så meget som Safira hadede dem "fint, så er mødet hævet" alle rejste sig også Safira, Sara stoppede Safira inden hun nåede særlig langt "hvad tænkte du på?" Sara smilede da Safira grinede

"Jeg tænkte på Angelina, smedens ældste datter, hun har virkelig evnerne til at blive Ranger, hun er kun 7, men har allerede skudt en kanin, jeg ved godt at jeg burde høre efter, men jeg hader alle de møder" Safira sukkede og Sara smilede

"Hun er 7, der er stadig 8 år til hun er myndig, lad det nu ligge, du har holdt øje med hende i 2 år" Sara grinede af Safira

"Jeg ved det, jeg kan bare ikke lade være, her er så fredeligt, det er kedeligt" Safira hang med hovedet og Sara lo igen

"Sådan er livet, det skal helst være fredeligt" Sara blev ved med at grine og til sidst lo Safira også

"Vi ses, jeg er træt og vil grene hjem og sove" Sara gav Safira et kram og så gik Safira ud af døren, og ned mod stalden, her sadlede hun Quick op og red ned mod skoven, ned mod sin hytte, da hun kom ind lagde hun sig på sengen og tænkte på de dage og måneder hun havde holdt øje med Angelina, hun havde virkelig evnerne til at blive Ranger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...