Safira; en historie om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Safira løb op af vindeltrappen, efter manden, tog buen ned fra skuldrene, tog sigte og skød, hun hørte manden skrige og så ingenting, hun vidste at han var død, men så begyndte alle nede i salen at snakke og kongen rejste sig og fik alle til at tie Safira er forældreløs, hendes far døde før hun blev født og hendes mor døde i barselssengen så nu bor hun hos hendes tante som arbejder oppe på slottet, Safira elsker at sidde og kigge på når der bliver trænet ude i gåden oppe på slottet men har aldrig selv fået lov til at være med til at øve, men det gør ikke noget, fordi hun har i al hemmelighed trænet selv ude i skoven, men en dag overhøre hun en samtale der forandre hendes liv totalt... PS. Jeg er ordblind men elsker stadigvæk at læse og skrive PPS. Jeg er blevet inspireret af bogen Skyggens Lærling, men ingen af personerne i Skyggens Lærling er med i min bog, det er udelukkede personer jeg selv har fundet på

5Likes
6Kommentarer
655Visninger
AA

10. Angelina

Angelina

"Tak for jeres gæstfrihed, du laver noget fantastisk mad, men jeg vil gerne snakke med dig om noget, alen" Safira havde lige spist sammen med smeden og hans familie, nu ville hun bare gerne snakke med Lena, smedens kone, det var 10 år siden hun først havde mødt Angelina, Angelina var nu 15 år, hun ville snakke med Lena om Angelina, hun ville gerne havde Angelina som lærling

"Kom lad os gå ud på tarserne, der kan vi være alen" Lena viste Safira ud på tarserne hvor de satte sig og drak kaffe

"Hvor er Angelina?" Safira ville sikre sig at hun ikke var der

"Indenfor, tror jeg" Lena vente sig om og så ind af vinduet "jo hun er der" Safira fulgte hendes blik og så Angelina henne ved døren

"Angelina? Vil du komme her ud?" Safira så på døren der sprang op lige da hun havde sagt orden

"Hvad?" Angelina havde fanget at Safira ville tale om hende, hun var slet ikke så dum endda

"Vil du løbe ind i stalden og hente min taske, den hænger på min sadel" Angelina nikkede og satte i løb

"Hvad er det du ville snakke om?" Lena var heller ikke dum

"Jeg vil bede om din tilladelse til at tage din datter som lærling" Safira vidste godt at Angelina ville lytte når hun kom tilbage

"Hvad? Angelina? Hvad hvis hun ikke ville? Hvad hvis hun ikke har de evnerne til det?" Lena så skræmt på Safira

"Ja, hun har evnerne, men jeg mangler at spørge hende..." Angelina kom med tasken og gav den til Safira "tak, må jeg snakke lidt alene med din mor?" Angelina nikkede og gik ind, men Safira vidste at hun ville forsøge at lytte med

"Hvornår vil du spørge hende?" Lena talte lavmælte

"Når hun er klar" Safira tog et brev op af tasken "i morgen tager jeg op til slottet og spøger dronning Sara, det er bare en formalitet" Safira rakte brevet til Lena, Lena sad med ryggen til vinduet og kunne ikke se det Safira kunne se, Safira kunne se at Angelina læse med over skulderne på Lena, Safira smilede

"Hvornår vil du sige det?" Spurgte Lena igen, Safira bøjede sig frem og hviskede ind i øret på Lena:

"Hvis Angelina ikke kommer hjem i nat er hun hos mig, bare rolig, er sker hende ikke noget" Safira smilede, og Lena nikkede, Safira rejste sig og gik hen til stalden for at ride hjem, hun red langsomt, for at Angelina kunne følge med, for kort efter hun havde forladt huset, havde hun hørt Angelina følge efter hende, Safira smilede, den pige havde virkelig evner fordi Safira skulle anstrenge sig for at høre hende, det var godt. Efter 15 minutters ridt kom de til Safira hytte, Safira satte Quick i stalden og derefter gik hun ind i huset, hun satte en kedel over ilden og lagde brevet på boret, hun hørte en lav knirkene ude fra verandaen, det var Angelina, Safira smilede og gik hen til sofaen hvor hun satte sig ned med benene oppe og lukkede øjnene, hun smilede da hun hørte døren knirke da den gik op og Angelina kom ind, hun så brev og gik hen mod boret hvor brevet lå på, mens Angelina gik hen mod boret havde Safira rejst sig op og var gået om bag ved Angelina, lige da Angelina rakte hånden frem for at tage brevet kastede Safira sin ene kniv, ikke efter Angelina men efter brevet, da kniven borede sig ned i bordet trak Angelina hånden tilbage og vente sig rundt med hænderne foran sig, der så hun Safira stå med den anden kniv i hånden

"Sæt dig ned" Safiras stemme var hård og hun pegede med kniven på den ene stol

"Undskyld" Angelina satte sig ned og så op i de kolde rolige øjne, men ikke særlig længe, så så hun ned i bordet igen

"Drikker du te eller kaffe?" Safira var gået over til kaminen for at hente vandet

"Kaffe" Angelina var forvirret "men jeg burde gå hjem, mor bliver bare sur hvis jeg ikke kommer hjem" Angelina gjorder mine til at rejse sig men Safira stoppede hende

"Nej, din mor ved godt hvorfor du er væk, her er din kaffe" Safira rakte en kop til Angelina og satte sig ned med sin kop overfor Angelina "var der noget du ville sige?"

"Hvad skal jeg sige? Jeg kan kun sige undskyld" Angelina så ned så hun så ikke at Safira smilede

"Det er mere end jeg gjorder da jeg brød ind i en anden mands hus" Safira grinede, og Angelina så op

"Har du også... Jeg mener har du selv stået i det her?" Angelina anede et håb og Safira grinede

"Nej ikke helt, det var noget andet, det brev var vigtigt, og jeg blev ikke opdaget, jeg skød ejerne af huset og tog afsenderen af brevet til fange, men jeg var på din aldre" Angelina så ned igen

"Hvad var det for et brev, siden det var så vigtigt, og det brev har er da også vigtigt, det handler om min fremtid, mit liv" Angelina løftede trodsigt blikket

"Du har ret, det brev indeholdte ikke min fremtid, ikke med ord, men jeg gjorder det til min fremtid! Smut så i seng, din mor ved godt du er her" Safira rejste sig, tog de to kopper og satte dem hen i vasken "vi skal tidligt op, jeg skal op på slottet og du skal hjem" Angelina rejste sig og gik ind i det ene at de to små kamre der var, Safira smilede og gik ind i det andet.

Døren knirkede, en let strejf af en sok mod gulvet, et løs gulvbræt der knirkede under vægten af en person, Safira smilede da hun åbnede dørene og så Angelina bevæger sig så stille som muligt hen mod det bord hvor brevet stadig sad fast under kniven, Angelina rakte hånden ud for at gribe om kniven, hun trak til og fik kniven løs, hun lagde den stille på bordet og tog fat om brevet

"Læg det ned" Angelina slap brevet, snurrede rundt og så Safira stå med den sidste kniv i hånden "vi har en lang dag foran os i morgen, vi står tidligt op og spiser morgen mad og så for vi bragt dig hjem, gå så i seng" Safira gik hen og tog brevet og kniven

"Ja" Angelina gik bare ind på værelset, Safira smilede igen og smed den tomme kuvert ud, det brev Angelina havde sat livet på spil for to gange var en tom kuvert, det rigtige brev lå trygt i Safira inderlomme, Safira smilede igen, og gik så i seng.

"Angelina! Der er morgenmad, vi tager afsted om 15 minutter" Safira satte sig ned ved bordet, kort efter kom Angelina ud og satte sig overfor

"Hvad er det her?" Angelina holdte den kuvert Safira lige havde lagt på hendes tallerken op

"Det er det brev du så grene ville se" Angelina smilede

"Må jeg godt åbne det nu?" Eller var det en fælde

"Ja, der handler jo om dig" Safira smilede, Angelina åbnede brevet og læste det

"Vil du havde mig som din lærling" Angelina så op fra brevet

"Ja" Safira rejste sig og gik over med hedes service i vasken, derefter gik hun tilbage og tog Angelinas

"Men min mor giver mig helt sikkert ikke lov" Angelina så ned

"Jo, jeg har allerede spurgt" Safira lagde en hånd på Angelinas skulder og smilede

"Men hvorfor spurgte du ikke bare mig med der samme?" Angelina så op på Safira

"Fordi jeg ville se om du var klar" Safira tog rasten af bordet "kom vi skal afsted nu" Angelina rejste sig og fulgte efter Safira ud i stalden

"Skal jeg gå?" Angelina var forbavset

"Ja, du har jo ingen heste, endnu" Safira smilede og gav Quick hovdetøj på, derefter satte hun sig op på ham og begyndte at ride "skal du med?" Angelina smilede og begyndte at gå, de havde en meget hyggelig tur, men ingen nævnte denne nats begivenheder.

"Angelina! Du må aldrig gøre dette igen, vær sød at gå ind, jeg vil gerne snakke med Safira, alene" Lena tog Quicks tøjler så Safira kunne komme ned

"Hvad vil du snakke om?" Safira var en der altid gik lige til sagen

"Har du spurgt hende? Og hvad sagde hun?" Lena holdte stemmen så lav at det kun var de to der kunne høre det

"Jeg har spurgt, og hun svarede ja" Safira sendte sådan et blik man ikke ville modsætte sig "må jeg tage hende med op på slottet?"

"Ja, lov at hun må komme tilbage bagefter" Lena var bekymret

"Hun får resten af dagen fri" Safira smilede og kaldte på Angelina der straks kom løbende "Angelina, vi skal op på slottet, vi går begge to, kom" Angelina strålede og Lena smilede

"Tak mor" Angelina gav Lena et kæmpe kram, det smertede Safira at se på det, for hun havde jo aldrig haft en mor.

De gik lidt i tavshed før nogen sagde noget

"Fortæl om den gang du selv brød ind i en anden mands hus" Angelina var ivrig efter at høre noget om det

"Det var før øen blev samlet under en dronning, det var den gang Sara lige var blevet dronning, jeg boede i Malte, som den gang var under kong John, han var en ond konge, og min onkel" Safira smilede trist og Angelina fnisede "den gang måtte kvinder ikke bære våben, og derfor gjorder jeg det selvfølgelig, ingen vidste det, men jeg havde en bue gemt et hemmeligt sted, jeg var den bedste bueskytte i landet, men ingen vidste det, en af dagene op til en stor fredsforhandlingsfest hvor dronning Sara kom hørte jeg kong John og en af hans tjener planlægge at dræbe dronning Sara, jeg fulgte efter tjeneren ud i skoven og kom til en hytte, der boede en snigmorder, det var det hus jeg brød ind i, det brev jeg ledte efter var det brev hvor der stod at kong John ville dræbe dronning Sara, da jeg satte mig for af rede dronningen blev det til min fremtid" mens hun snakkede var de nåede frem til slottet, vagterne lod dem passere fordi de genkendte Safira

"Ved dronningen godt at vi kommer?" Angelina var lidt nervøs

"Det tror jeg ikke" men Safira fortsatte bare op af trappen og hen imod de store døre ind til tronsalen "men hun kan godt lide overraskelser"

"Er det okay bare at gå ind til hende?" Angelina var meget bange for at det ville gå galt

"Er Sara der inde?" Safira havde overhørt det sidste spørgsmål og havde spurgt vagten

"Ja, der er lige kommet en report fra Nanna om noget uro i Malte, du må godt gå ind" Safira nikkede og vinkede til Angelina som tegn på at hun bare skulle følge med, Safira åbnede døren og de gik ind i tronsalen, der var kun ton mennesker der inde, dronningen og hendes krigsrådgiver Lord Adam, Safira smilede og gik hen til Lord Adam først, var det ikke mest normalt at man sagde goddag til dronningen først?

"Hej far, jeg høre at der er problemer hos Nanna"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...