Words can hurt. Think before you speak

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hailey har i længere tid levet med frygten om, at andre ikke bryder sig om hende. Nu bliver det for meget og hun bliver nødt til at gøre noget ved det. Er hun så stærk, at hun kan gøre det på den rette måde og fortælle Michael om det, eller bliver hun nødt til at tage den lette udvej?

3Likes
8Kommentarer
486Visninger
AA

3. Everything seems perfect

Alt skete så hurtigt. Jeg kan intet huske, men Michael kan. Han husker hver en lille detalje af mig liggende på gulvet, næsten død. Han husker, hvordan han løb op til mig og troede det var for sent.

Internettet dræbte mig næsten, så det må være skidt ikke? Men nej, internettet reddede også mit liv.

Den nat var det internettet, der holdte mig i live. Folk omkring i verdenen hjalp mig, noget der synes at være umuligt. Mit tweet var det sidste jeg skrev før jeg kom tættere på døden. På få sekunder var mit tweet tabt i alt andet Michael blev tweetet fra fans, men mine rigtige følgere forstod hurtigt, hvad der var gang i. Jeg har altid holdt min twitter gemt fra min familie, men jeg kunne ikke gemme den fra Michael. Folk begyndte at retweete, hvad jeg havde skrevet, så Michael kunne se, hvad jeg havde gang i. Det var gjort så hurtigt, at kun 15 minutter vidste Michael det.

Når du læser dette er jeg væk. Jeg har forladt denne verden for at finde fred. Jeg vil have dig til at vide, at jeg ikke bebrejder dig for mit selvmord. Det var mit eget valg. Der er ikke plads for en som mig i den verden jeg har valgt at leve i. Mor, far, Jeg er ked af det. I havde denne store fremtid for mig og jeg er ked af, at I ikke kommer til at se mig vokse op og blive en ordentlig kvinde. Jeg ved det må være svært for jer at vide, at jeres datter døde før jer. Det er ikke noget nogen forældre nogensinde burde opleve.

Jeg beder jer, fortæl Michael sandheden omkring, hvorfor jeg forlod ham. Fortæl ham alting jeg skriver. Jeg vil ikke have ham til at rende rundt med et knust hjerte. Jeg vil have han skal være lykkelig.

Jeg slog ikke op med ham, fordi mine følelser var væk. De har været her hele tiden. De var der, da jeg gik ud af den dør. Jeg hørte ham skrige, jeg hørte ham græde. Jeg stod  på den anden side af væggen og kunne intet gøre. Jeg var lammet. Jeg var bange for noget, jeg vidste ville ske. Jeg troede bare ikke, at det ville, fordi vi slog op.

Jeg har altid været bange for om folk snakker bag min ryg. Jeg hader at snakke med fremmede, fordi jeg er bange for jeg vil sige noget forkert. Jeg var bange for at journalister ville skrive dårlige ting om mig, da jeg var med Michael. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle det til Mike, han elskede altid at være fjollet og han var altid så glad på scenen. Hvordan kunne jeg fortælle ham, at hver gang han tog mig up på scenen var jeg bange for, at folk ville hade på mig? Det er ikke perfekt at være en kendis eller rende rundt med kendisfolk. Der er altid nogle, der ender med at snakke grimt bag din ryg og de er ligeglad med om folk bliver såret. De tænker ikke før de siger ’du ser fed ud’ eller eger noget ud, der er forkert.

Det er derfor jeg forlod Michael, jeg var en kujon.

Jeg prøvede at komme over det, men alle hadede allerede på mig. Jeg kunne ikke leve med mig selv og hvad jeg havde gjort. Jeg vidste Michael ville komme over det, men mig? Mig? Jeg husker så mange af mine fejl, hvordan kunne jeg leve med denne?

Det er svært at glemme nogle, der giver dig så meget at huske. Jeg elsker dig stadig, Michael.

 - Hailey.

 

Michael læste mit brev og han var i chok. Han troede aldrig der var noget galt, jeg havde aldrig fortalt ham, hvor skidt jeg havde det omkring andre folk. Han kunne ikke hjælpe før, men han vil være forberedt fra nu af.

Michael
Jeg lader mine hænder glide igennem mit hår, inden jeg rejser mig. Haileys forældre er kommet for at besøge hende, men hun er ikke vågen endnu. Hun ligger i en seng med slanger ud af armen. Det har været en hård nat og jeg har været vågen hele tiden. Jeg har siddet og holdt øje med hende, hvis nu der skal ske noget. Jeg kan ikke finde ro. Hvordan har jeg kunne være så dum ikke at se noget? Haileys forældre kommer over og giver mig et kram, inden de går hen til Hailey og ser ned på hende. Jeg går ud fra værelset, jeg vil lade dem have lidt tid alene. De er kommet langvejs fra, de bor slet ikke i det sammen land. Det må være et helvede ikke at kunne se sin datter så tit som de ønsker, og når de så endelig ser hende, så har hun prøvet selvmord.

Hendes brev gentager jeg hele tiden i mit hoved, jeg forstår det ikke. Jeg kan se hendes håndskrift for mig, jeg kan se hende for mig, da hun skriver det. Det får tårende til at pible frem. Hun var helt bevidstløs, da jeg nåede frem til hende. Jeg var der før ambulancen, hvilket jeg er glad for. Hvis det var det sidste farvel, nej jeg kan ikke engang tænke det. Jeg er bare glad for at have holdt hende i armene, mens hun var levende, hvis det var det sidste farvel.

Drengene kommer om lidt og underholder mig, men jeg har ikke lyst til at være ved dem. Jeg gider ikke vise mig som svag.

~~

Jeg holder Haileys hånd, da vi går ned ad gaden mod mit hus. VI smiler begge og alt er perfekt. Det er en varm sommer dag og alt virker til at være glemt. Hendes selvmordsforsøg er ikke noget vi taler om, ingen er mærket af det. ”Jeg elsker dig, Michael!” Siger hun med et smil på læberne, men jeg kan næsten ikke høre det. Alt der så ud til at være perfekt bliver omsluttet af mørke. Jeg holder ikke Haileys hånd mere, jeg kan ikke finde hende. Jeg er ikke ved hendes side og det gør ondt. Jeg kan ikke leve uden hende. ”Hailey!” Skriger jeg.

Michael vågner op og skriger mit navn. Han er svedig og hans åndedrag er hurtigt. Jeg vågnede op kort efter Michael, på grund af larmen og jeg slog hurtigt mine arme omkring ham, for at holde ham tæt. ”Alt er okay.” hvisker jeg lavt, men Michael kan ikke falde ned. Han er mærket efter mit selvmordsforsøg ligeså meget som mig selv. Vi kæmper med at komme igennem dagene. Det er hårdt, når han er i et band og ikke har så meget tid, men alligevel er jeg glad for han har det band. Det kan aflede hans tanker for en tid. ”jeg er her.” hvisker jeg, mens jeg nusser hans ryg med mine fingre. Michael begynder at slappe mere af nu. ”Jeg er okay, bare et mareridt.” Om han siger det til sig selv eller mig ved jeg ikke, men det er beroligende at høre. Han ligger sig ned og krammer sig ind til det.

Det er seks uger siden selvmordsforsøget og vi har stadig problemer. Jeg er lige ved hans side. Jeg døde ikke og jeg er her stadig, Michael husker på det. Han er glad for, at jeg fik en ny chance.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...