A life with justin

Nicoline er 19 år og kæreste med den verdensberømte justin bieber. Der er både op og nedture i deres forhold.

6Likes
12Kommentarer
996Visninger
AA

8. problems

4 dage senere

Nicolines synsvinkel

Jeg havde været ude og shoppe hele dagen, sammen med yael. Det var vildt hyggeligt. Selvom min morgen ikke havde været den bedste . Justin var blevet lidt sur over jeg sagde jeg ikke ville flytte hjem til ham lige nu. For han skulle i gang med et album. Selvom han jo sagde han ikke skulle være så meget i studiet, vidste jeg

At det skulle han. Og det skulle han i hvert fald i 2 måneder endu. Så jeg sagde jeg gerne ville vente. Og det tror jeg ikke lige han havde regnet med var mit svar. Så han blev lidt sur da vi snakkede i telefon. Men det skulle ikke ødelægge mit humør fuldstændig. Så yael, som havde ferie, spurgte om vi ikke skulle tage ud og shoppe. Og det sagde jeg da ikke nej til.

Så lige nu kom jeg ind af døren til mit værelse, med måske 20 poser. Jeg fandt min telefon, som havde ligget i en af poserne, da jeg var for doven til at ligge den ned i min taske. Og jeg skulle jo ikke bruge den. Jeg smed den hurtigt ned på sengen, og løb ned til yael, som fik et stort kram. "Tak for en fantastisk dag" sagde jeg. "I lige måde skat" sagde hun. "Igen jeg er glad for det var dig scooter giftede sig med" grinede jeg. "Også mig" grinede hun. Jeg løb op på mit værelse igen. Jeg tog min telefon og så justin havde ringet 15 gange. Og skrevet et par sms'er. Jeg ringede ham op, og han tog den ikke. Så jeg lagde bare min telefon til opladning. Men denne gang ikke lydløs. Så kunne justin jo ringe hvis det var. Jeg syntes ærligt også det var ham der skulle gøre det.

Jeg stod og lagde nogle at de ting jeg havde købt på plads. Da yael kom ind og satte sig på min seng. "Når har du snakket med justin?" Spurgte hun. Hun vidste godt det der var sket. For som sagt var det hende der altid var den første til at få det at vide, hvis der var noget. "Nej...men han har ringet 15 gange mens vi var ude og shoppe" sagde jeg og lagde noget af det tøj jeg havde købt ind i skabet. "Når det var synd du ikke tog den" sagde hun lidt stille. "Ja men på den anden side ville jeg ikke have ødelagt mit humør, og vores super hyggelige tur" sagde jeg og tog en kjole frem som jeg havde købt. "Men faktisk syntes jeg ikke det er fair at jeg skal ringe til ham, det var jo ikke mig der blev sur" sagde jeg og kiggede på yael, som nikkede. "Hey.....skal vi ikke bestille pizza i dag?" Spurgte hun roligt. "Jo!" Sagde jeg glad. Jeg elsker pizza, i sær når det har været en lidt dårlig eller bare dårlig dag. "Ja det er jo kun dig og mig der hjemme." Sagde yael og smilede. "Skal vi så ikke se grease" spurgte hun. Vi så altid Grease når det bare var os. Og så sad vi og skrålede med på sangene. Vildt hyggeligt hvis du spørg mig! "Men vi har jo ikke nogle popkorn og slik" sagde jeg. "Ingen Grease uden det" grinte yael. "Nej" grinte jeg. "Jeg køre ned og køber noget" sagde yael. Så gik hun ellers igen.

Der var gået måske 10 min. siden yael gik. Jeg havde lige lagt det sidste på plads. Og ville skifte til noget mere behageligt tøj. Hvilket vil sige natshorts og en løs t-shirt. Hvilket jeg vidste yael også ville skifte til. Det var ligesom bare det vi havde på når vi rigtig skulle hygge os.

Lige da jeg lagde min sorte trøje og de leopardprintede shorts på min seng, ringede min telefon. Jeg kunne se det var justin.

"Hey" sagde jeg glad. "Hvorfor så glad" spurgte han lidt stille, og jeg kunne godt høre han ikke havde haft den bedste dag. "Det har bare været en god dag....næsten" sagde jeg, det sidste mumlede jeg. "Men det har min ikke" sagde justin nedtrykt. "Og hvorfor tog du ikke din telefon" sagde han surt. "Undskyld jus, men jeg var på shopping med yael, og den var på lydløs" sagde jeg. Han sukkede lidt. "Hey hvem af os er det lige der har ret til at være sur!" Sagde jeg bestemt. Det kom ikke noget svar. "Justin!" Sagde jeg bestemt. "Det har du vel" sagde han. "Se det var derfor jeg var i tvivl" sagde jeg stille og helt rogligt. "Hvad mener du" sagde justin uforstående. "Hvis jeg flyttede hjem til dig ville vi jo nok bare bruge vires tid på at skændes. Og du vil ikke være særlig meget hjemme" sukkede jeg. "Nej vi ville ikke bruge vores tid på at skændes" sagde han lidt hårdt. "Justin du forstår det bare ikke" sukkede jeg. "Nej du forstår det ikke! Vi er lige blevet gode venner igen. Og så vil du ikke engang flytte tilbage til mig!" råbte han. "Lad vær at råb" sagde jeg stille. "Det kommer du ikke nogen vegne med" sagde jeg stille igen. Jeg prøvede virkelig ikke at råbe. "Nej" sagde han surt. "Justin det er jo ikke fordi aldrig vil flytte ind hos dig igen" sagde jeg og kunne høre ham sukke. "Jamen hvorfor vil du så ikke gøre det nu?" Spurgte han men dog uden at råbe det, og med en mere blid stemme. "Jeg vil bare lige se tiden an" sagde jeg og kunne høre yael råbe "så er jeg hjemme" "ja" råbte jeg. "Hallo vil du snakke det ud" vrissede justin. "Slap nu af justin" sagde jeg lidt sukkende. "Nej jeg gider ik" sagde han hårdt. "Du gør altså ikke det her specielt næmt" sagde jeg med lidt hævet og bestemt stemme. " ved du hvad gør hvad du vil" sagde han hårdt. "Hvad mener du?" Spurgte jeg. "Ja du gider mig jo ikke" sagde han hårdt igen. "det har jeg slet ikke sagt" sagde jeg og kunne høre trin på trappen. Og så blev min dør åbnet og yael stak sit hovede ind. Jeg signaleredes hurtigt det ikke var et godt tidspunkt at snakke så hun gik hurtigt igen. "Seriøst vil du over hovedet snakke med mig!" Råbte justin. "Ja!" Sagde jeg og kunne godt mærke det her ikke var godt. "Justin vil du ikke nok lade vær at blive sur" bad jeg. "Jeg er ik sur" vrissede han. "Jo du er!" Sagde jeg og kunne virkelig ikke magte at være uvenner. "Jeg syntes bare ikke det virker som om du gider mig mere" sagde han stille. "Justin det ved du jo godt ikke passer" sagde jeg og kunne mærke jeg begyndte at få vand i øjnene. "Så bevis det" sagde justin med en trist stemme. "Hvordan..du jo aldrig hjemme" sagde jeg og der løb en tåre ned af min kind. Han sukkede lidt. "Justin jeg må altså ligge på nu" sagde jeg stille og prøvede ikke at græde, okay bare kald mig svag. "Hvorfor" sagde justin igen trist. "Mig og yael er alene hjemme" sagde jeg lidt mere glad. "Okay hyg jer" sagde han trist og lagde på.

Jeg var på vej ned til yael, og der kom det, der slog det mig, jeg havde jo ikke set justin i 4 dage på grund af han ikke havde tid. Jeg løb ned til yael og krammede hende virkelig hårdt. "Hvad sker der" sagde yael lidt uforstående. "Jeg ved det!" Sagde jeg glad. "Hvad ved du?" Spurgte hun. "Jeg tager hen i studiet og overrasker justin i morgen" sagde jeg glad. "Det....det en super ide" sagde yael glad. "Ja ik!" Sagde jeg følte mig lidt stolt over min ide.

Nu skulle vi bare have en hyggelig aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...