A life with justin

Nicoline er 19 år og kæreste med den verdensberømte justin bieber. Der er både op og nedture i deres forhold.

6Likes
12Kommentarer
1003Visninger
AA

17. pregnant

Halvanden måned senere

Nicolines synsvinkel

Jeg sad hos lægen. Jeg havde haft det ret dårligt her på det sidste, så jeg var taget til lægen. Justin havde ikke lagt mærke til noget, da han nærmest levede i studiet. Og jeg sagde heller ikke noget til ham. Så han vidste heller ikke jeg var taget til lægen. "Nicoline braun" sagde en læge. Jeg rejste mig op og gik over til hende. "Lisa" sagde hun og gav mig hånden. Vi gik ind i et rum. "Når hvad er der så galt" sagde hun sødt. "Jo jeg har haft det sådan lidt dårligt her den sidste halvanden måned" sagde jeg. "Kan du være gravid?" Spurgte hun. Ja. Det kunne jeg jo egentlig godt. Nu når jeg tænker mig om. Altså jeg ved godt jeg ikke har fortalt jer om hvad mig og justin laver i forhold til det, men altså jo det kunne jeg jo godt. Være gravid. "Øhm det tror jeg godt jeg kan" sagde jeg stille. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det! "Skal vi ikke lige tjekke det?" Sagde hun sødt og fandt nogle ting frem.

"Ja du er gravid" sagde hun og smilte. "Shit" mumlede jeg. Hvordan fanden siger jeg det til justin. "Du er en måned henne" sagde hun og satte sige tilbage i sin stol. "Det forsendt med abort" sagde hun. "Jeg skal heller ikke have en abort" sagde jeg og satte mig tilbage i den stol jeg sad i før. "Var det alt" sagde hun. "Ja" sagde jeg og gik igen.

Jeg tror jeg kiggede på min telefon for 14 gang på vej hjem fra lægen nu. Jeg bliver jo nød til at sige det til justin. Men hvordan?

Jeg kom hjem, og der i sofaen, sad justin. "Hvor har du været" sagde han lidt irriteret. "Justin jeg" mere nåede jeg ikke at sige før han afbrød mig. "Jeg var faktisk rigtig nervøs" sagde han surt. "Justin må jeg sige det eller hvad" vrissede jeg. Nu skulle det ske. Jeg har ingen ide om hvordan han vil reagere. "Sige hvad" sagde han surt. "Jeg er gravid" sagde jeg og satte mig i sofaen. "Du er hvad!" Råbte han. "Gravid" sagde jeg stille. "Nej det kan du ikke" sagde han lidt mere stille. "Men det er jeg...og det er forsendt med abort" sagde jeg og kiggede ned i mit skød."og det ved du også jeg er imod" sagde jeg. "Hvorfor har du ikke sagt noget" råbte han vredt. "Du var her jo ikke!" Råbte jeg og rejste mig op. "Har du hørt om det der hedder at ringe" råbte han og gik over mod mig. "Jeg ville da ikke sige sådan noget over telefonen" råbte jeg surt. Den dreng pissede mig virkelig af. "Du er så for meget" råbte han. "Er jeg for meget. Se lige på dig selv" råbte jeg. Et klask lød, og en svigende fornærmelse kom frem i min kind. Jeg tog mig til kinden. "Du skal slet ik slå mig, kan jeg måske gøre for jeg er gravid" råbte jeg og kunne mærke tårene presse på. "Ej undskyld nicoline" sagde han stille. "Du skal slet ikke røre mig!" Råbte jeg surt og gik over mod døren. Jeg vendte mig om lige inden jeg gik ud. "Og justin" han kiggede på mig. "Det er slut" sagde jeg surt og gik.

Justins synsvinkel

Hvorfor slog jeg hende også. Fuck du dum justin. Nu havde jeg mistet alt. Mit liv var ødelagt. "Justin tag det nu rogligt" sagde min mor som jeg havde ringet til. "Nej mor" sagde jeg og kunne snart ikke klare det mere. "Hvor lang tid har hun været væk?" Spurgte hun. "4 timer og 20 min" ja jeg havde talt det. "Jeg tager det næste fly" sagde hun og lagde på.

Jeg havde mistet alt. Mit liv var ødelagt. Jeg kunne ligeså godt bare forsvinde. Jeg gik ud i køkkenet. På bordet lå en lille seddel. Den var der da ikke før. Eller var den? Jeg gik der over.

Hej jus. Jeg er lige væk lidt tid. Du skal ikke være nervøs. Jeg er hjemme inden du ved af det.

Din nicoline

Stod der. Fuck! Hvorfor havde jeg ikke set den. Jeg tog straks min telefon op af lommen. Og trykkede på "prinsessen" ja det hedder nicoline. Den ringede op. Den gik direkte på svaren.

Hvad skulle jeg dog gøre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...