A life with justin

Nicoline er 19 år og kæreste med den verdensberømte justin bieber. Der er både op og nedture i deres forhold.

6Likes
12Kommentarer
999Visninger
AA

10. NO!

Nicolines synsvinkel

"Det mener du ik scooter!" Sagde jeg surt. "Du kan ikke bede mig om at slå op med op ham" sagde jeg hårdt. "Det er jo heller ikke det jeg gør" sagde han rogligt. "Det mit liv" vrissede jeg. "Ja men-" jeg afbrød ham. "Scooter vil du ikke have jeg er glad eller hvad" sagde jeg og kiggede surt på ham. "Jo men det er du jo ikke når i skændes hele tiden" sagde han stille og kiggede ned. "Det gør vi jo heller ikke" sagde jeg.

Jeg kiggede på ham med skuffede øjne, og løb op på mit værelse. Jeg kunne svagt høre yael spørge hvad der skete. Hun var nok lige kommet hjem fra byen.

Jeg tog straks min telefon, og ringe til justin.

"Hej smukke" sagde han glad. "Justin" græd jeg. "Hvad sker der!" Sagde han helt panisk. "Det scooter" hulkede jeg. "Scooter hvad er der med ham?" Spurgte han forvirret. "Han...han" jeg kunne ikke få mig selv til at sige det. "Er han død?" Spurgte justin underligt. "Nej sku da!" Sagde jeg hurtigt og grinte lidt. "Hallo giv mig lige en chancer babe" sagde justin. "Hvor er du" sagde jeg stille. "Jeg er der hjemme" sagde han igen lidt uforstående. "Så...du ik i studiet?" Spurgte jeg lidt uforstående. "Nej....scooter sagde jeg måtte vente lidt" sagde han glad. "Så hvad tid er det?" Spurgte jeg. "om et par timer" sagde han. "Må jeg komme?" Spurgte jeg og kunne allerede mærke det her ikke ville gå godt. "Baby du skal slet ikke spørge" sagde justin sødt, og lagde så på.

Yael kom ind sammen med scooter. "Jeg vil ik slå op med ham hvis det er det i vil tvinge mig til!" Sagde jeg surt med en hævet stemme. "Det vil vi ikke søde" sagde yael sødt. Hvilket irriterede mig, det her var bestemt ikke godt. "Det var jo ikke sådan jeg mente det" sagde scooter. "Når hvodan så" vrissede jeg og gik over mod døren, de sad i sengen. "Jeg mente bare at jeg ikke ville have du bliver såret" sagde han stille. "Scooter det er lidt forsendt" sagde jeg og gik. "Hvor skal du hen" råbte yael. "Hos justin" sagde jeg surt og gik.

Jeg kom hjem til justin. Som stod og ventede ude i gangen. "Hey babe" sagde han glad. Jeg hang bare min jakke på knagen. "Det tog sin tid" sagde han glad. Jeg fik tåre i øjnene. "babe det var ikke sådan ment" sagde han bekymret og kom over og gav mig et kram.

Vi gik ind i stuen. "Han vil...vil have vi..jeg kan slet ik få mig selv til at sige det" sagde jeg og mærkede vandet i mine øjne. "Vil han have vi slår op" sagde justin hurtigt. "Det ved jeg ikke" sagde jeg stille og kiggede ned. "Det kan han ikke mene" sagde han surt, og rejste sig op, og tog sin telefon frem. "Hvad skal du?" Spurgte jeg og tørrede den tåre væk der trillede ned af min kind. "Jeg ringer til ham" sagde justin, mens jeg gætter på han fandt hans nummer. Jeg kiggede på ham og der løb flere tåre ned af mine kinder. Justin satte sig på hug så han kunne se mig i øjnene. "Babe det kommer slet ikke til at ske" sagde han stille, og tørrede nogle tåre væk. Jeg kiggede bare ham. Han lænede sig tættere på mig, og satte sine læber på mine. "Det lover jeg" sagde han, og gik ud i gangen, og lukkede døren. Da han var gået, brød jeg helt sammen. Jeg kunne slet ikke tænke tanken om ikke at have justin. Jeg elsker ham jo så højt. Og bare fordi vi nogle gange har nogle problemer, betyder det jo ikke at vi ikke elsker hinanden. Jeg kunne slet ikke se hvorfor scooter skulle tage den snak med mig. Og nu når han så hvor glad jeg var.

"Det kommer ikke til at ske" hørte jeg justin sige, hvilket ville sige at han havde ringet til scooter. "Scooter du kan ikke skille os ad" sagde han. "Jeg ved ikke hvad du har sagt eller gjordt, men hun sidder da her inde og er helt ude af den" sagde han. "Men det har du ikke forklaret godt nok" sagde han surt. "Jeg syntes du skal snakke med hende, når hun kommer hjem" sagde han stille. Hjem? Jeg ville ikke hjem! Ikke lige nu i hvert fald. "Det tror jeg heller ikke" sagde han. "Scooter tag det nu rogligt, hun bliver hos mig så længe hun vil" sagde han stille. Jeg fik et lille smil på læben da han sagde det sidste. "Scooter mand dig op" sagde han, og jeg kunne høre han frydede sig over et eller andet. "Men jeg må altså gå nu scooter, hun har brug for mig" sagde han stille. Jeg var lige ved at løbe ud til ham og give ham et kram, men det ville nok ikke være så godt. "Det skal jeg nok" sagde han roligt, og lidt tid efter kom han ind i stuen igen. Han kiggede på mig "hvad så babe" sagde han sødt. Og kom over og gav mig et kram. "Hvad sagde han?" Spurgte jeg, og kiggede på ham. "Han sagde at han ikke havde ment det på den måde" sagde justin og kyssede mig i håret. "Hvordan så?" Spurgte jeg, og kiggede på ham. " det ved jeg ikke, jeg syntes du skal snakke med ham" sagde justin stille. "Men det vil jeg ikke" sagde jeg og kiggede ned. "Det behøver heller ikke være lige nu babe" sagde justin. "Men gør det inden ugen er omme" sagde justin bestemt, og jeg kiggede på ham. "Okay" sukkede jeg. Jeg gav justin et kram og rykkede mig tæt på ham, han forstod det og satte sine læber på mine. Han trak sig " han bad mig sige at han elsker dig" sagde han og rejste sig op. "Hvor skal du hen" spurgte jeg. "Jeg skal lige hente noget" sagde han, og gik op af trappen.

Han kom ned igen. Og satte ved siden af mig. "Jeg ville faktisk have ventet. Men jeg vil gerne have du får den nu" sagde han og gav mig en æske. "Er den til mig?" Spurgte jeg og smilte. "Ja...åben den" sagde han glad. Jeg åbnede den. Og nede i æsken lå en rigtig flot sort kjole. Som nok ville være lårkort og sidde stramt. Den var rigtig flot. Sort med blonder over det hele. Den så dyr ud. "Justin hvorfor får jeg den..har den ikke været vildt dyr" sagde jeg og gav ham et kram, hvilket var lidt svært, da jeg havde æsken på mit skød. "Det lige meget babe og den er til når du skal med på den røde løber" sagde han glad. Jeg kiggede på ham. "Hvor er du sød jus" sagde jeg og smilte. "Men søde" sagde justin stille. "Ja" sagde jeg. "Jeg skal i studiet nu" sagde han lidt mindre glad. "Okay..jeg må vel også hellere tage hjem og snakke med scooter" sagde jeg trist. "Men han skal jo med" sagde justin. "Når ja" sagde jeg og kiggede ned. "Babe du må godt blive her hvis du vil" sagde justin og løftede mit hovede med 2 fingre. "Men kommer du ikke sent hjem?" Spurgte jeg. "Nej ik i dag" sagde han og smilte og gav mig et kys. "Okay" smilte jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...