A life with justin

Nicoline er 19 år og kæreste med den verdensberømte justin bieber. Der er både op og nedture i deres forhold.

6Likes
12Kommentarer
991Visninger
AA

2. justin

3 dage senere

Nicolines synsvinkel

Jeg lå i min seng. Tårende løb ned af mine kinder. Igen. Jeg havde ikke lavet andet i 3 dage. Jeg havde ikke spist eller drukket. Det eneste jeg havde lavet var at sove og græde. Yael og scooter havde da også været her inde og trøste mig. Men det hjalp ligesom ikke. Justin havde været her hver dag. Men jeg havde sagt til scooter at jeg ikke ville snakke med ham.

Lige nu var scooter i studiet, og yael på arbejde. Jeg kunne jo ikke holde dem fra at passe deres job. Det bankede på døren. Jeg ville faktisk ikke vide hvem det var. Så jeg græd bare videre.

Justins synsvinkel

Jeg havde været ovre hved scooter hver dag. Nicoline bor nemlige der, da hendes mor og far døde i en bilulykke. Ja jeg vidste alt om hende. Ikke så sært når jeg var hendes kæreste. Hver gang blev jeg sendt væk. Men jeg gav sku ikke op så let.

Lige nu stod jeg bare og ventede på der blev åbnet. Men det gjorde der ikke. Så jeg gætter på de er på arbejde. Men nicoline er i hvert fald hjemme.

Jeg tog den lille ekstranøgle som lå under måtten. Ja jeg kendte scooter godt nok til at vide hvor den var. Jeg låste døren op. Der var ingen. Jeg gætter på at nicoline er på sit værelse, så jeg gik op mod det. Hun startede jo med at bo her da vi blev kærester. Men efter lidt tid flyttede hun hjem til mig. Jeg åbnede døren stille. "Nicoline" sagde jeg forsigtigt.

Nicolines synsvinkel

"Nicoline" spurgte en forsigtig stemme. "Gå" sagde jeg grådkvalt. "Kom nu prinsesse" blev der sagt. Jeg kiggede op og så justin stå med triste øjne henne i døren. "Nej justin gå" græd jeg. "Nej" sagde han bestemt men stadig forsigtigt. Jeg sad lidt og kiggede bare ud af vinduet. Da jeg kunne mærke han satte sig i min seng. "Kom nu søde.....lad os snakke det her igennnem" bad justin. "Hvad er der at snakke igennem" sagde jeg. Og kiggede over på ham. Men det skulle jeg ikke have gjordt. For i det jeg kiggede ind i de skønne brune øjne, kom tårende. Jeg satte mine hænder for mit ansigt. Jeg kunne mærke et par arme ligge sig om mig. Og jeg kunne dufte justins dejlige duft, som jeg virkelig har savnet. "Jeg er ked af det jeg sagde til dig" sagde justin med en meget trist stemme. Jeg tror virkelig han prøvede at være stærk. Jeg græd bare. "Søde du ved det ikke betød noget" sagde justin. "Det er kun dig jeg vil have" sagde han. Jeg kunne høre han gjorde alt for ikke at græde. Jeg kiggede op på ham. "Justin vil du nok gå nu" bad jeg og satte mig op og kiggede ud af vinduet. Efter lidt tid gik han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...