A life with justin

Nicoline er 19 år og kæreste med den verdensberømte justin bieber. Der er både op og nedture i deres forhold.

6Likes
12Kommentarer
989Visninger
AA

13. good again

Nicolines synsvinkel

Jeg sad og så tv, da min telefon ringede. "Hallo" sagde jeg og skruede lidt ned. "Hej søde" sagde en længe savnet stemme. Men da jeg så tænkte lidt over det, så havde jeg ikke specielt meget løst til at snakke med justin. For ja det var justin, hvis i ikke har regnet det ud. "Hvorda-" mere nåede han ikke at sige, før jeg afbrudte ham. "Justin jeg gider faktisk ikke snakke med dig" sagde jeg hårdt og surt. "Hvad er der galt" spurgte han. "Åh det ved du udemærket godt" vrissede jeg og lagde på. Måske lidt strengt,men helt ærligt så fortjente han det jo.

Jeg tror jeg havde siddet og set fjernsyn i 20 minutter eller noget, da det bankede på døren. Jeg gik ud for at åbne. Da jeg havde åbnet døren lidt, så jeg det var justin. Så jeg skyndte mig at lukke døren, men den blev stoppet af en fod. Jeg sukkede. Døren blev presset op, fordi justin jo er stærkere ned mig, kunne han bare skubbe den op.

Jeg kiggede ligeglad på ham. "Hvad vil du?" Spurgte jeg ligeglad. "Jeg vil snakke" sagde han og kiggede på mig. "Hvem siger jeg vil snakke med dig" sagde jeg flabet. "Åh stop nu nicoline" sagde han lidt surt og gik ind. Da han gik forbi mig tog han fat i mit håndled, og trak mig med ind i stuen. "Sæt dig" sagde han bestemt. Og jeg satte mig. Det samme gjorde han. "Hvorfor er du sur?" Spurgte han med lidt triste øjne. "Det ved du godt" sagde jeg og kiggede ned. "Er det billedet med selena?" Spurgte han og jeg kunne mærke han prøvede at få øjenkontakt. Jeg blev bare ved med at kigge ned i mit skød. "Er det?" Sagde han bestemt. Jeg kiggede på ham. "Ja!" Sagde jeg hårdt. "Det betyder jo ikke noget" sagde han og rykkede sig lidt tættere på. "Det gør det for mig" sagde jeg surt. "Stop nu" sagde han stille. "Nej!" Vrissede jeg. Han kiggede lidt ned. "Og justin ved du hvad" han kiggede på mig. "Faktisk er det ikke kun det....en ting er hun kysser dig på kinden....men en anden ting er at du helt glemmer du har en aftale med mig! Og oven i købet ikke svare på mine opkald eller sms'er....og gæt hvad!.....du var da heller ikke hjemme da jeg var hjemme hos dig!" Sagde jeg surt og rejste mig op. Han kiggede på mig med triste øjne, men sagde ikke noget. "Høre du over hovede efter" vrissede jeg. "Ja!" Sagde han. "Er der så slet ikke noget du vil sige" sagde jeg surt og skulle til at gå. "Sæt dig ned!" Sagde han bestemt. "Og hvad hvis jeg ikke gider" svarede jeg flabet. "Gider du ikke nok bare give mig en chance" sagde han opgivende. Jeg kiggede på ham med et hævet øjenbryn, men satte mig så ned. "Du må virkelig undskylde at jeg glemte vi skulle være sammen" startede han. "Og det billede skulle slet ikke være blevet lagt op" sagde han. "Så det skulle simpelhen bare gemmes fra mig!" Sagde jeg surt. "Nej det skulle slet ikke have været taget" sagde han trist. "Justin jeg er ikke sikker på du vil det her ligeså meget som mig" sagde jeg stille og kiggede ned i mit skød. "Jo jeg vil....det ved du også godt" sagde han stille. "Så bevis det" sagde jeg trist og kiggede på ham, og kunne se hans blanke øjne. "Justin du må ikke græde" sagde jeg og trak ham ind i et kram. "Jeg er verdens værste kæreste" sagde han i nogle små hulk. "Nej du er ik...hvis der er nogle her der er en dårlig kæreste så det mig" sagde jeg trist og kunne mærke justin trykke mig lidt ind til ham. Jeg trak mig ud af krammet. "Nej du er ikke søde....jeg bliver ved med at såre dig" sagde han og fik endnu mere blanke øjne. "Ja men jeg burde ikke lade små ting gå sådan på" sagde jeg og tørte den lille tåre væk, der var på vej ned af min kind. "Undskyld" sagde han trist og kiggede på mig. "Det okay" sagde jeg og gav ham et kram. Jeg satte mine læber på hans.

Der var stille i lidt tid. "Men må jeg ikke spørge dig om noget?" Spurgte justin stille. "Jo" sagde jeg stille og kiggede på ham. "Jeg...nej bare glem det" sagde han og rejste sig op. "Hvor skal du hend?" Spurgte jeg. "Jeg er nød til at gå" sagde han trist. "Nej!" Sagde jeg og gik over til ham. "Jeg skal i studiet babe" sagde han stille og trak mig ind til ham. "Jeg tager med" sagde jeg bestemt. "Vil du det" spurgte justin lidt undrende. "Ja ellers ville jeg nok ikke sige det" sagde jeg flabet. "Er du sikker babe?" Slugte han. "Sikker" sagde jeg og gik over og tog mine sko på.

Vi var på vej over i studiet. "Hey baby hvornår kommer du hjem?" Spurgte justin glad. "Når du vil have det" sagde jeg glad. "Okay...så henter vi dine ting i morgen" sagde han glad og kiggede over på mig og smilede. "I morgen?" Sagde jeg lidt undrende. "Ja det bliver sent...og du tager med hjem og sover" sagde han. "Er det en ordre" fniste jeg. "Ja" sagde han bestemt med et kæmpe smil på læberne. "Okay far" sagde jeg i en lidt flabet tone. Vi stoppede og gik ud på parkeringspladsen. "Kaldte du mig lige far" sagde justin og bevægede sit hovede på den der måde man gør når man spiller fornærmet, eller et eller andet. "Ja" grinte jeg og begyndte at gå over mod bygningen. Lidt efter kom justin løbende bag fra og tog mig op på skulderen. "Arrh" skreg jeg. "Sæt mig ned justin" grinte jeg lidt. "Kan din far gøre dette" sagde justin og løb over mod døren og ind på gangen. "Sikkert" grinede jeg. "Åh nej jeg taber dig" drillede justin. "Justiiiin" skreg jeg. "Åh nej" sagde han og gav hurtigt slip på mig, men selvfølgelig ikke så jeg faldt ned. Vi grinede bægge.

Han løb over til en dør og åbnede den, og løb ind. Han snurrede lidt rundt. "Justin hvis jeg ikke skal kaste op på dig så stop" skreg jeg. Han stoppede og satte mig ned. "Er du færdig" sagde han flabet. "Langt fra" grinede jeg.

Jeg var rimelig træt, da justin havde været i studiet i et godt stykke tid. Selvfølgelig var der også andre. Men lige meget. Ja sad i sofaen og kunne mærke mine øjenlåge var trætte. Jeg lukkede hurtigt øjnene. Jeg kunne mærke en sætte sig ved siden af mig. "Er du træt babe" spurgte en sød og dejlig stemme. Jeg nikkede. "Så lad tage hjem" sagde han og rejste sig op. "Justin du skal bære mig" plagede jeg. "Nope baby" sagde han og rystede på hovedet. "Please" sagde jeg sødt, og kiggede på ham, med bedende øjne. "Arh okay" sagde han. Jeg smilede lidt. "Kom her" han tog mig op i brudeform. "I to er ikke normale" grinte ty, justins dj eller et eller andet. Jeg lagde mit hovede på justins bryst.

Jeg nåede ikke engang at registrere at jeg kom ud i bilen inden jeg fladt i søvn. "Babe vågn op" sagde justin stille og ruskede lidt i mig. "Neej" mumlede jeg træt. "Kom ud af bilen" sagde han stille. Jeg steg ud og gik langsomt over mod døren. "Kom nu justin" vrissede jeg med halvt lukkede øjne. "Jeg går lige ved siden af dig" grinte han. Jeg kunne mærke mine ben fjerne sig fra gulvet. "Hvad laver du" sagde jeg træt. "Det går lidt får langsomt" fniste justin.

Jeg blev lagt ned i sengen, og mine leggings blev trukket af, sammen med den trøje jeg havde på. Jeg tog min bh af, og gad altså ikke til at tage en af mine trøjer, så jeg lagde mig bare ned, og sov. Dog mærkede jeg hurtigt justin ligge sig ind til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...