A life with justin

Nicoline er 19 år og kæreste med den verdensberømte justin bieber. Der er både op og nedture i deres forhold.

6Likes
12Kommentarer
991Visninger
AA

3. good again

Justins synsvinkel

"Justin vil du ikke nok gå nu" sagde hun grådkvalt. Jeg ville virkelig ikke forlade hende. Men det var nok bedst at gå.

Efter et par timer, ville jeg prøve at ringe til hende for at høre hvordan det gik. Jeg var ikke sikker på det var en god ide. Men altså hun lod mig holde om hende, så måske har jeg stadig en chance. Jeg tog min iphone frem og fandt hendes nummer. "Hvad er der justin" sukkede hun. " please babe kan du nogen sinde tage mig tilbage" hulkede jeg. "Justin ik græd....så begynder jeg også bare" hulkede hun. "Men kan du" sagde jeg. "Jeg ved ik....." Sagde hun trist. "Nej babe kom nu du kan ikke forlade mig" græd jeg. Mit et og alt kunne ikke forsvinde på den her måde. "Jeg har jo sagt undskyld" græd jeg. "Ja justin men.....men nogle gange er det.....det bare ik nok" græd hun. Der kom de velkendte bibtoner, hvilket vil sige hun lagde på.

Lige meget hvad måtte jeg bare tale med hende!

Jeg skyndte mig over til scooter. Eller scooter og yael, men fuck nu det. Jeg gik lige ind. "Justin hvad laver du her" sagde yael. "Hvor er hun" spurgte jeg. "Justin jeg tror ik det er en god ide at gå der op lige nu" sagde yael og kiggede på mig. "Please kom nu yael" græd jeg. Hun kom over til mig. "Justin du har virkelig dummet dig denne gang" sagde hun skuffet. "Det ved jeg....og det....det er jo derfor....jeg må gø....gøre noget" græd jeg. Hun sukkede lidt. "Okay justin gå der op" sagde hun. "Tak" sagde jeg og krammende hende hårdt ind til mig.

Jeg stod lidt ude foran hendes dør. Jeg ville ikke have hun skulle se jeg havde grædt. Selvom hun kender mig godt nok til at vide at det har jeg. Jeg bankede på. "Yael?" Blev der spurgt. Jeg åbnede døren. "Nej søde det mig" sagde jeg og lukkede døren. Hun sad på sin mac book. Som jeg faktisk havde givet hende. "Hvad ser du?" Spurgte jeg. Jeg ville lige starte lidt stille ud. "The notebook" sagde hun stille. Vi så altid den sammen når nicoline havde sin menstruation, spørg ik hvorfor. "Må jeg se med" spurgte jeg. "Den er faktisk slut nu" sagde hun. "Men hvorfor kom du" spurgte hun. "Jeg....jeg ville bare se dig" sagde jeg nervøst. Det var jo løjn. Jeg ville ikke kun se hende. Jeg ville blive gode venner og kærester igen. "Nej du ville" sagde hun og jeg kunne se hun fik vand i øjnene. "Ik græd baby" sagde jeg. Hun rejste sig op. Hun sad jo i sin seng, og jeg stod ovre ved døren. Hun gik over mod mig. "Justin" sagde hun. Jeg gik også over mod hende. "Nicoline" sagde jeg. Hun gav mig et kram. "Jeg elsker dig" hulkede hun ned i min skulder. "Jeg elsker også dig søde" sagde jeg og løftede hende. Jeg gik over til sengen og satte mig med nicoline på skødet."Hvorfor skændes vi" sagde hun. Eller faktisk var det nok mere et spørgsamål. Men lige meget. "Jeg ved det ik" sukkede jeg. "Vil du ikke nok tilgive mig" spurgte jeg stille og kunne mærke en tåre løbe ned af min kind. "Justin du må ikke græde" sagde hun. "Men jeg elsker dig så meget.....og jeg kan ikke holde ud at være uvenner" sagde jeg. "Det kan jeg heller ikke" sagde hun og krammende mig igen. "Vil du ikke nok tilgive mig" sagde hun. "Baby jeg har ikke noget at tilgive dig for....det var jo min skyld" sagde jeg. "Nej det var ej" sagde hun, med tåre ned at kinderne. Jeg kunne se hun havde taget lidt mascara på, da hun blev sort unde øjnene. "Jo babe jeg skulle ikke have råbt af dig" sagde jeg. "Men jeg skulle have vidst det billede var fake" hulkede hun. Hun kiggede på mig. Hendes krystalblå øjne var helt røde. "Nej du må ikke bearbejde dig selv søde....det var min skyld" sagde jeg og kiggede seriøst på hende. "Men-" jeg afbrød hende. "Ikke noget men baby....kan du tilgive mig" sagde jeg. "Kun hvis du kan tilgive mig" sagde hun stille og kiggede ned. Jeg løftede hendes hovede op med to fingre. I ved der hvor man sætter 2 fingre under hagen, ej okay jeg stopper bare. "Selvfølge kan jeg det...det ved du søde....jeg kan ikke være sur på dig" sagde jeg og gav hende et lille smil. Der kom et lille smil frem på hendes perfekte smukke læber. Hun gav mig et kram." Tak jus......og undskyld" sagde hun, og trak sig fra krammet."du skal ikke undskylde" sagde jeg.

"Når men er der så ikke noget du har glemt" sagde jeg. Hun kiggede lidt rundt. "Hvad er det?" Spurgte hun. "Det her" sagde jeg og smeltede vores læber sammen. Vi trak os fra kysset. "Det har jeg savnet" sagde hun og kiggede mig i øjnene. "Også mig" sagde jeg.

Jeg kunne ikke beskrive hvor glad jeg var. Min prinsesse tog mig tilbage. Og jeg ville gøre alt for ikke at rod i det nu. Alt!

"Jus vil du ikke spise med" spurgte hun og kiggede sødt på mig. "Jeg kan ikke sige nej til de øjne" sagde jeg. Hun fniste lidt og gemte sit ansigt i sine hænder."aww sweetheart rødmer du" sagde jeg og krammede hende. "Ja sku da" sagde hun og slog mig blidt på armen. "Slog du lige justin bieber" sagde jeg alvorligt men kunne ikke holde smilet tilbage. "Og hvad hvis jeg gjorde" sagde hun. Men grinede lidt. " ja det ved man aldrig" sagde jeg. "Jeg er da ikke bange for dig" sagde hun og grinede lidt. "Når så det er du ik" sagde jeg. "Nahaj" sagde hun og grinte. Jeg væltede hende tilbage i sengen. Jeg sagte mig oven på hendes mave. "Hvad med nu" sagde jeg. "Nej" fniste hun. Jeg begyndte at kilde hende. "Neeej jus" skreg hun. "Justiiiiiiinnn" skreg hun. "Er du" grinte jeg. "Neeeeej" skreg hun.

Hun fik på en eller anden mærkelig måde skubbet mig ned af hende og ned på gulvet. "Hun stilte sig foran mig. "Hvem er nu den svage" sagde hun og så ret stolt ud. "Ik dig" sagde jeg og kom hurtigt op. Hun løb ud på gangen. "Du fanger mig aldrig" sagde hun. "Åh jo jeg gør" sagde jeg og løb over og løftede hende bag fra. Sådan så jeg tog rundt om hendes mave. Lige meget. Jeg fik vendte hende så hun kunne se på mig. "Hvem vandt" sagde jeg. "Fint det gjorde du" sagde hun trist. Men det var bare for sjov. Jeg skulle lige til at sætte hende ned. "Nej justin" sagde hun hurtigt. Jeg kiggede på hende lidt uforstående. "Du skal bære mig" sagde hun sødt. "Og hvad for jeg for det" spurgte jeg. "Der her" sagde hun og kyssede mig. Jeg udviklede det til snav. Hun trak sig og kiggede sødt på mig. "Fint" sagde jeg.

"Justin jeg skal op på din ryg, ellers taber du mig" sagde hun. "Nej jeg gør ej" sagde jeg og smilede. "Se lige de her" sagde jeg og spændte i mine muskler. Altså nu havde jeg sat hende ned men ja lige meget. "Nej justin, det også sjovere" sagde hun og kiggede bedende på mig. "Hvad jeg ikke gør for dig" sukkede jeg. "Yay" sagde hun og gik om bag mig. "Buk dig" sagde hun. Jeg bukkede mig og hun hoppede op på mig ryg.

Jeg løb ned af gangen med nicoline på ryggen. Vi grinte begge. Jeg buldrede ned af trappen. Og løb ud i køkkenet, hvor scooter og yael stod. "Hvad skal alt det bulder til for" sagde scooter lidt surt. "Årh skat bare lad dem" sagde yael og smilede. Jeg satte nicoline ned igen. Hun krammede mig og gav mig et lille kys på kinden. "Er i sammen igen?" Spurgte yael glad. Vi begge nikkede. "Må justin godt spise her" spurgte nicoline. De nikkede begge.

Vi sad på Nicolines værelse og så film. Hun så ret træt ud. "Er du træt babe" spurgte jeg. Hun nikkede og gabte. "Skal vi gå i seng" spurgte jeg. Jeg var faktisk også ret træt. Jeg havde ikke sovet så meget de her dage.

Jeg lå i nico's seng og ventede på hun var færdig. Hun gik træt over mod mig. "Kom her" sagde jeg og hun lagde sig tæt ind til mig. Jeg kyssede hende hurtigt på panden. Og efter lidt tid faldt vi begge i søvn. Det var skønt endelig at holde om hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...