Claire

I den sidste måned af sin graviditet begynder den 18-årige Grace Burgess at skrive dagbog for at dokumentere de enkelte dage. Men dagbogen tager hurtigt en anden drejning, som hun begynder at stille spørgsmål til sin kæreste Joel, der tydeligvis skjuler noget stort for hende. - Bidrag til Halo-konkurrencen ved sidste mulighed.

28Likes
24Kommentarer
1535Visninger
AA

10. 6 december 2013

6 november 2013

Kære Claire

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte – og sikkert heller ikke, hvor jeg skal slutte. Jeg er mundlam – men ikke sådan, at jeg ikke kan skrive. Jeg kan bare ikke skrive det, jeg búrde. Det der skete. Så lad os tage det fra starten. God plan ikke? Vi gik en tur i morges, og Joel mente ikke, at han havde det smådårligt, så han ville hellere blive inde på værelset. Da jeg var gået med bedste og bedstefar, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt min pung, og jeg ved ikke. Jeg er bare typen, der ikke kan gå ud af døren uden at have det i hånden. Tænk hvis jeg dør og de ikke kan identificere mig, fordi jeg ingen ID har på mig?

Undskyld, jeg plapre.

Men det jeg så i værelset. Dét. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det her, uden jeg får af vide, at jeg er skingrende sindssyg. Jeg nåede kun at kigge ind af dørsprækken til værelset, inden jeg ellers ville have råbt noget som, det var da også typisk af mig. Men jeg sagde intet. Og så blev jeg ellers stående der. Jeg kiggede bare. På Joel, der sad foroverbøjet ved sengen med underarmene lagt på lagnet. Det lignede, at han sad med noget, men der var vinger i vejen. Vinger – hallo?! Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige – det er komplet idiotisk. Men jeg så det! Og jeg hørte ham også! Hvordan han messede – det tror jeg i hvert fald, at han gjorde. For jeg forstod ikke sproget. Ikke et ord af det! Men jeg ved ikke..

Jeg sagde ikke noget. Jeg tror ikke, han bemærkede mig. Jeg listede mig væk fra døren uden pungen og først da jeg var underneden, begyndte jeg at løbe. Jeg løb endda forbi mine bedsteforældre, der stod på vejen og ventede, og så fortsatte jeg ned til en lille café her på hjørnet, der virker som et godt gemmested.

Hvorfor sker det her for mig? For 100% kedelige, normale Grace. Én ting er at blive ung mor, men Claire, jeg tror, jeg er blevet det med en engel. Fuck det her lyder dumt. Årh, jeg har lyst til at smide med dig. Flå siderne over. Men samtidigt har jeg bare brug for, at du lytter. Tak.

Så hvad gør jeg nu? Skal jeg spørge ham ad, for åh, jeg elsker ham. Eller det tror jeg, at jeg gør. Eller skal jeg flygte. Hjem til mor og lade som om, at det her aldrig er foregået. Måske få det hypnotiseret det væk, for far kender en, og lade mor adoptere barnet.

Det her lyder så dumt.

ÅRH!

Undskyld Claire

 

Shit, Joel kommer nu. Jeg ved ikke…

 

Grace

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...