Claire

I den sidste måned af sin graviditet begynder den 18-årige Grace Burgess at skrive dagbog for at dokumentere de enkelte dage. Men dagbogen tager hurtigt en anden drejning, som hun begynder at stille spørgsmål til sin kæreste Joel, der tydeligvis skjuler noget stort for hende. - Bidrag til Halo-konkurrencen ved sidste mulighed.

28Likes
24Kommentarer
1511Visninger
AA

1. 27 november 2013

27 november 2013

Kære dagbog(?)

Du lå i en rodekasse i Harveys, og jeg kunne ikke andet end tage dig med i farten, da jeg skulle købe toiletpapir og yoghurt til mor. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil med dig, vel? Hold kæft det her kommer til at lyde dumt, når jeg måske finder dig klemt ind bag mine bøger om 5 år. Hvad fanden havde du gang i Grace, ville jeg nok spørge mig selv. 5 år fra nu, hva? Hvordan ser du ud 5-år-ældre-Grace? Er de flade bryster vokset, har du for en gang skyld haft held med en slankekur i mere end, hvad der føles som 12 minutter – og er du enlig mor? Hold kæft jeg håber ikke, at fremtidige Joel har forladt dig!

For er I dagsbøger egentlig opmærksomme på, hvad fanden der foregår ved os dagbogsejere, eller skal jeg opdatere dig på forhånd? For mit liv er sgu ikke, som jeg troede for 8 måneder siden. Og det her kommer nok til at lyde en anelse hårdt – undskyld, men hvilken 18 årig pige ønsker at blive gravid? Og ja – det er sket for mig. Det eneste jeg føler, min mave kan udnyttes til, er en perfekt boghylde, når jeg ligger og læser – eller skriver i dig.

Men lad os tage den fra starten af. Da jeg bare var Grace, en gennemsigtig senior-studerende, der ofte stillede for mange spørgsmål og fik for gode karakterer. Jeg var sikret uddannelse og 90% af min fremtid var planlagt. Det eneste led i min families lille plan var nok min fremtidige familie – og Joel var ikke, hvem de havde forventet. Men hvem skulle også tro, at gennemsigtige Grace ville tiltrække sportslige, charmerende og modne Joel, der mindst måtte være 5 år ældre, selvom han forsikrede gamle Grace om, at han gik på College lige ude for byen – selvfølgelig indtil han blev smidt ud. En rod kaldte mine forældre ham – og det blev bestemt ikke bedre, da jeg måtte viderebringe nyheden om, at vi var blevet gravide. Uf, det er nok stadig den værste dag i mit liv!

Og man skulle tro, at der skete mere? Men sagen er den, at når man pludselig bliver gravid, så mister man alt omkring en. Ens venner fortsætter deres dagligdag med tonsvis af lektier – jeg tvivler, og snart finder man sig selv på den samme sofa dag ud og dag ind, Man kender alle numrene til de bedre TV-kanaler og den længste gåtur er de daglige indkøb i Harveys lige om hjørnet.

Hold kæft jeg kan mærke, at den her bog bliver deprimerende – og virkelig langtrukken. Og for det, undskylder jeg dagbog og fremtidige, forhåbentlig fladmavede Grace.

Jeg ville skrive mere, men hold kæft hvor den her mave presser mod min blærer, og bogen skal gemmes væk inden Joel kommer hjem fra, hvad nu i alverden han laver.

Depri-Grace. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...