Claire

I den sidste måned af sin graviditet begynder den 18-årige Grace Burgess at skrive dagbog for at dokumentere de enkelte dage. Men dagbogen tager hurtigt en anden drejning, som hun begynder at stille spørgsmål til sin kæreste Joel, der tydeligvis skjuler noget stort for hende. - Bidrag til Halo-konkurrencen ved sidste mulighed.

28Likes
24Kommentarer
1518Visninger
AA

5. 1 december 2013

1 december 2013

Kære Claire

Du er i dag endelig blevet præsenteret for den verden, der består uden for den lille lejlighed derhjemme. Jeg har bildt Joel ind, at jeg laver noter til en engelskaflevering, som jeg for resten også skal have kigget på. Husk lige det, Grace! Så velkommen til forsædet af den spand, Joel kalder en Toyota. Vi har lånt den af en af Joels gode kammerater, eftersom det er på tide at få skaffet lidt til lejligheden, så den bliver gjort børnesikker. Joel mener ikke, at vi skal kigge på større ting som tremmeseng, barnestol og puslebord, så vi har prioriteret børnetøj øverst. Vi har taget bilen fra Raleigh og ud til Cary, hvor der skulle ligge en eller anden god forretning.

Nå, vi er her åbenbart allerede. Tænk, jeg er vidst en idiot til lokal geografi. Det må betyde, at du kan få lov til at bo i handskerummet. Jeg håber ikke, at du er mørkeræd, for jeg forventer omvendt ikke, at du giver lyd.

~

Fra forsædet er vi nu rykket om bag i, og Claire, jeg undskylder virkelig, hvis dine smukke sider bliver ødelagt at mine mascaratårer. Turen gik ikke helt som planlagt. Der var udsalg på tremmesenge, så de i weekenden stod til halv pris, og jeg mente, at vi kunne få en, hvis Joel sparede på alt den mad, han køber til mig, og havde jeg bare vidst, hvilket skænderi, det ville lægge op til. Jeg hjælper vidst heller ikke nogen ved at være hormon-høj, men jeg kan ikke gøre for det. Det er babyen. Jeg føler, at jeg er fuldkommen ude af kontrol. En ting er at være nedtrykket, fordi hormonerne fortæller dig det, men har man så en grund, hvor hormonerne spiller ind, går det fuldkommen amok.

Vi fik da købt lidt barnetøj, men hvor sjovt er det lige at gå op til kassen med røde øjne og våde kinder, når personalet selvfølgelig har hørt skænderiet på forhånd? Det var så PINLIGT!

Anyway, jeg tør ikke ’blame’ Joel. Jeg tror, han fravælger de ting, fordi vi ikke har råd, og han ikke tør fortælle det til mig. Det er svært med job, forstår du. Jeg har overvejet, at høre mor ad, om hun dog ikke har noget, men omvendt vil det betyde, at jeg flager med det hvide flag.

Jeg ved ikke hvad jeg gør.

Sønderknuste Grace

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...