PINK! - Harry Styles [One Shot]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Færdig
Harry er lun på en pige, der arbejder i cafén på hjørnet af, hvor han bor. Han vil gerne i kontakt med hende, men er bange for at blive afvist. Hver dag drikker han kaffe på stedet, men det tætteste de er kommet, er et enkelt "hej, hvad kunne du tænke dig?". Men en dag tager han sig sammen, og hans plan er at spørger om hendes nummer. Dog har hun noget helt andet i tankerne. [Et dirty One Shot. Læsning på eget ansvar]

7Likes
4Kommentarer
493Visninger

1. PINK!

Hendes nummer.

Så svært kunne det heller ikke være, sagde Harry til sig selv.
Han skubbede håret tilbage og knappede skjorten færdig for så at tage et ekstra kig i spejlet. 
"Hey mate, hvad laver du?" Louis stod i døråbningen og gloede på ham. Harry lod dårligt nok til at bemærke ham. 

"Um.. Skal bare ned på cafén, du ved" Han ignorerede den anden drenges søgende blik. Louis kendte ham bedre end nogen anden, og han kunne læse ham som en åben bog. 

"I det outfit?" Spurgte han med et smørret grin. 
Harry vendte blot øjne af sin bedste ven og bandt derefter sine sko. 3 minutter og så ville hun komme cyklende på arbejde i god tid som altid, og hans plan var at få fat i hende inden. 

Men først skulle han slippe af med Louis og hans evne til at vide alt.

"Så hvem er hun? Er hun hot?" Louis tog et bid af det æble, han holdt,og hans blik mødte Harrys endnu engang.

Harry sukkede "Lou, forfanden jeg skal bare ned på cafén."
Hvis bare han kunne komme ud af døren nu, så skulle han nok nå det. Hans blik søgte uret igen. 09:38 sagde det. To minutter, hvordan fanden skulle han nå det?

Louis løftede det ene øjenbryn og så skeptisk på ham.

"Okay, okay så! Hun hedder Tasha og ja hun er flink nok. Må jeg gå nu?"
Harry så på sin ven med opgivende øjne. Satans også så vandt han igen, tænkte han blot, før han forlod rummet og Louis' "Held og lykke mate" blev et svagt råb bag ham. 

**

Han havde stået på gaden i nøjagtig 7 minutter, før han fik øjne på hendes lyse hår og strålende blå øjne. Hendes hår blaffede i vinden, da hun låste sin lyserøde cykel før hun vendte sig imod ham.

Harry slog hurtig hætten ned, som skulle hjælpe ham med ikke at blive genkendt på gaden.

"Hej" hørte han sig selv sige, da hun kom gående forbi ham med et kæmpe smil på læben.

Hendes krystal blå øjne lande på ham. "Hej"

Aldrig havde han følt sig så dum. Han havde det som en umoden 5. Klasses dreng, der var igang med at spørger klassens populær pige ud. Ikke som den selvsikker 20 årige Harry Styles, medierne så som en hjerteknuser og ladies man. Dels fordi ham var han ikke og havde aldrig været.

"Ehm.. Kan jeg hjælpe dig med noget?" Hun smilede stadig, og den mørkhåret dreng vågnede op for sin fantasiverden.

"Harry. Harry Styles" smilede han lidt usikker og rakte hånden frem. Hun smilede.

"Jeg hedder Tasha Mitchell" sagde hun og tog hans hånd.

"Det ved jeg"

Hun kiggede underligt tilbage, før det gik op for ham, at han havde sagt det høj.
Shit!

"Um.. Jeg mener, altså jeg har set dig et par gange før. Jeg drikker altid min morgenkaffe her på hjørnet." 

Hun brød ud i grin.
"Selvfølgelig! Gud det må du undskylde. Jeg har også set dig før. Dumme mig."

Hendes latter var vidunderlig syntes han. Så smittende speciel og sød.

"Nå men hvad synes du så om vores kaffe? Eller jeg går ud fra at du er tilfreds, siden du kommer tilbage efter den hver morgen" Hun rødmede af hendes eget dumme spørgsmål.

"Jo den er perfekt, tak." Smilede han blot.

Nu var det nu. Nu eller aldrig. Han skulle jo bare åbne munden og spørger. Hvad var problemet? Det værste der kunne ske var et nej. Kun et enkel nej, og det var det.

"Um.. Jeg tænkte på om... om jeg må få dit nummer?" Spurgte han så endelig.
Hendes smil falmede kort, og det gjorde ham skide nervøs. 

"Oh... Jo selvfølgelig... Ehm jeg kan bare ikke mit nummer i hovedet, og jeg har glemt min mobil derhjemme så..." Hun rødmede lidt igen, og Harry kunne ikke lade vær med at se en smule skuffet ud. 

Shit, han havde været så tæt på, og så lykkes det alligevel ikke. Hvad så nu? 

"Nå.. um okay så" mumlede han svagt med et smil. "Men det var hyggelig at møde dig"

Hun nikkede blidt. "I lige måde." 

Harry drejede om på hælen og glemte alt om sin morgenkaffe på hjørnet. Han kunne vel lige så godt bare gå tilbage.
"Vent.. Ehm Harry?" Lød det lidt efter.

Hun kom løbende op på siden af ham, og han stoppede brat up.

"Altså jeg kan gå hjem efter den og så kan vi finde ud af noget...Altså så du kunne få mit nummer." Hendes smil var tilbage, og hun stod og vippede lidt usikker frem og tilbage på hælen.

Harry nikkede, men kunne ikke helt lade vær med at bemærke hendes "noget". 
Han vidste, at han garanteret fortolkede det forkert, men han kunne ikke lade vær, for hvad mente hun egentlig med noget. 

"Jo, men hvad med dit job?" Han pegede mod cafén, og hun lo.

"Bahhh.. Det er lige meget. Jeg bor ikke så langt her fra, og hvis de vil fyre mig så lad dem"
Hun tog fat i hans arm og trak ham ned af gaden. Harry fulgte med, og da de nået den trejde gade, stoppede hun ham.

"Det er her" Hun smilede og tog hans hånd. Det fik Harry til at føle sig heldig. 
Han syntes så forbandet godt om den her skøre lys håret pige, der var ligeglad med, hvad folk tænkte eller gjorde. Hun var vidunderlig. Ikke bare smuk og yndig, men også helt fantastisk indeni.
Så nede på jorden og venlig. Han kunne ikke tro, at hun bare sådan ville pjække fra arbejde for at give ham hendes nummer. Han kunne ikke tro det.

Da de kom ind i lejligheden, gav hun slip på hans hånd.

"Herinde" sagde hun og forsvandt ind i et af rummene. Harry fulgte hende som en savlede hund, og han skammede sig ikke det mindste. I rummet var en enkel seng, en sofa og en lyserød kommode der matchede med tapetet.

Alt var lyserødt.
Lyserødt i alle nuancer.

Tasha kravlede tværs over sengen, og Harrys øjne søgte automatisk hendes røv. Han kunne have slået sig selv over fingerne for at kigge, men gjorde det alligevel og følte ingen skyld.

"Her er den" sagde hun kort efter og tog den fra opladeren. Da hun bemærkede at Harry ikke svarede, kiggede hun op på ham og smilede.

"Kom her" sagde hun svagt, og Harry gik tættere på hende. Tæt nok til at han kunne føle hendes ånde blidt mod hans hals

Hun tog forsigtig hans mobil ud af hans hænder og kiggede søgende op på ham.

"Harry" hviskede hun, da han gled imellem hendes ben, og hun låste ham fast.
Harry var så betaget af hende. Mere betaget end nogensinde i de tre uger, han kun havde set hende på afstand. Nu var hun her foran ham. Så smuk som aldrig før.

Han lænende sig frem for at føle hendes varme læber imod hans. Da de mødtes, var de blødere, end han havde forestillet sig. Hans hænder søgte hendes kæbe og fjernede en enkel tot, der var røget ind foran hendes lille ansigt.

Pludselig skubbede hun ham væk og kastede ham ned på sengen, hvor efter hun satte sig på tværs over ham. Hun greb ivrigt fat i hans skjorte og knappede den op hurtigt, inden han selv kunne gøre det. Skjorte smed hun på gulvet bag sig, før hun tog fat i sin egen hvide bluse og trak den over hovedet. 

Harry kiggede op, da en lyserød bh kom til syne for hans øjne. Han satte sig op og greb fat om hende for at føre læberne ivrigt ned af hendes bare bløde hals. Hun slog armene om ham og gav ham lov til at åbne hendes bh, imens hendes finger forsvandt ind i hans mørke let krøllet hår.

Hun stønnede, da han kyssede hende fra halsen til navlen. "Harry kig på mig" sagde hun så blidt og tog hans ansigt imellem sine hænder. Harry stirrede ind i hendes dyb blå øjne. 

"Kondom" sagde hun så kort og viftede med noget lyserødt foran ham. Han nikkede og tog det ud af hendes hænder. Da han var klar træk hende så over på siden, så han kunne få hendes nederdel af. Først nederdelen og så trusserne.

 Alt lyserødt.

Hvorfor lyserød? Tænkte han kort og lo af tanken.

Han smilede, da hun fik hans bukser af og satte sig oven på ham, så han kunne presse sig selv imod hende. 

Rummet blev fyldt med deres fælles støn, indtil nydelsen tog over.

Han lagde sig ved siden af hende og fik endnu engang spurgt sig selv, hvordan han kunne være så heldig. 

"Det var...."

"En oplevelse?" Hun smilede.

"Ja" svarede han, og hun fnes.

De lå et øjeblik for at få vejret, og Harry kunne stadig ikke fjerne sit blik for skønheden ved siden af ham.

"Jeg burde nok tage på arbejde" sagde hun så.

"Ja" smilede han og kyssede hende blidt på panden.

De rejste sig begge op og fandt deres tøj.

"Du fik aldrig mit nummer" fnes hun, da han holdt døren for hende, og de lo begge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...