To mod verden - en samling af korteværker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2014
  • Opdateret: 29 okt. 2015
  • Status: Igang
Jeg skriver heletiden historier ned i en bog jeg har og nu har jeg besluttet mig for at hver gang jeg laver et oneshot eller noget lign. (måske et digt), vil jeg skrive det ned her. Vil blive opdateret når jeg har skrevet noget der virker passende.

1Likes
0Kommentarer
482Visninger
AA

3. Helvede

På en mørk septempter nat gik jeg en tur igennem byen. En masse var sket den dag så jeg tog hen til mit hotel for at hvile mig. Den dag havde været underlig, jeg havde hørt uhyggelige lyde, stemmer der ikke var der og som om det ikke var nok, havde der været en sort kat der hele tiden dukkede op. Da jeg var tilbage på mit hotelværelse, gik jeg ind på badeværelset for at vaske mig. Jeg tændte for bruseren og lod det løbe lidt imens jeg tog mit tøj af. Jeg kiggede ind i spejlet og der var den; den sorte kat. Jeg gispede, hvordan kom den derind? Jeg skyndte mig skræmt ind i badet og lod det varme vand omfavne min krop. Jeg stod der og rensede mig, da det gik op for mig at jeg sikkert skulle ud. Jeg tog et håndklæde og tørrede mit hår og mit ansigt, hvorefter jeg bandt det rundt om livet. Jeg stillede mig foran spejlet, for at børste tænder. Da jeg tog tandbørsten tabte jeg den lige i sekundet efter; katten var der stadig. Den stod bare der og stirrede lige ind i mine øjne. Den var bare der omme bag ved spejlet. Jeg rørte ved spejlet og til min overraskelse røg min hånd lige igennem. Katten kom over og begyndte at slikke min hånd. Jeg besluttede mig for at se hvad det var så jeg kravlede op på vasken og gik igennem. Nu kan jeg finde ud hvad det var der skete her for tiden, hvorfor jeg var så heldig med lotteriet, hvorfor min mormor døde ude af det blå og hvorfor jeg hører stemmer. Da jeg var ovre på den anden side så jeg at det stadig var mit hotelværelse. Der var blod overalt, så meget at det ellers babyblå sengetæppe var blevet en underlig form for rød. Lig, der var mange lig.

Jeg skreg. Hvem ville ikke skrige over det her syn? Noget af det der forvirrede mig mest var det  at der var noget mere der var galt. Jeg kunne bare ikke se hvad. Men efter et par minutter af en 9-årig mig der kommer tilbage, gik det op for mig. Det var alt sammen spejlvendt. Her var også så stille, det var forkert. Jeg gik hen og kiggede ud af vinduet og det største chok kom til mig. Her havde været krig, det var tydeligt. Overalt var der lig, ødelagte biler og mænd i millitær-uniformer der var på vagt med store våben. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg vidste ikke hvad det her sted var. Men så kom katten igen. Den kom hen til mig og sagde noget til mig.

"Velkommen" katten stirrede på mig med et blik der kun kan blive beskrevet som dræbende.  "Velkommen til Ajali, ulykkens verden."

"Hvad?" Jeg forstod intet, og det gør jeg måske ikke idag. Men det er alt sammen en del af livets spil.

"Ulykkens verden. Du er eller... du var ulykkelig. Du kommer til at være gladere her, tro mig." katten var stille, så jeg stod bare der som en idiot.

"Hvordan? Det giver ingen mening?" Jeg synes måske ikke det gav mening dengang, men noglegange... sker der mirakler...

"Jeg er kongen over verden i det her univers. Der er mange universer, verdener og lande som alle ligger parallelt væk far hinanden. Jeg er kongen her, ligesom Obama er jeres "konge". I har ikke en konge men det er det tætteste jeg kan komme på." sagde katten.

"Okay, men hvorfor et spejl?" jeg var begyndt at blive utålmodig.

"Fordi... Spejle, sorte katte og stiger er hvad der skaber den her verden. For at komme hertil skal man enten igennem et spejl med en vogter på den anden side, dræbe en sort kat eller dø ved at der falder en stige ned på en. Den første og anden virker begge veje, medmindre man smadrer spejlet selvfølgelig. Så bliver du bare forbandet med 7 års uheld." 

"Så du siger at, teknisk set... hvis jeg dræber dig... så kommer jeg tilbage?" Katten som jeg til den dag idag stadig bare kalder 'katten' gav mig et underligt blik og nikkede så.

"Ja, hvorfor da? Du skal dog vide at hvis du gør det kommer der til at være en..." Jeg tog en arm fra en af ligene og bankede katten med den. Jeg trampede på den, indtil den ikke kunne trække vejret.

"Ha... nu kan jeg endelig gå tilbage og komme væk fra det her helvede..." Det var dog ikke sandt. For jeg begyndte at føle mig ond. At gå igennem det igen bare å jeg kunne dræbe den lille mide igen. Jeg begyndte at hade alt og alle og lige pludselig glemte jeg hvorfor jeg ville gå hjem. Jeg dræbte kongen, og siden det her ikke er min verden, men ulykkens, så betyder det jo at jeg er konge. Jeg gik ned på gaden med kattens lig i hånden. Soldaterne pegede med deres geværer men de viste hvad der var sket. Jeg var deres konge, og jeg er deres konge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...