If I die young

*Treer til I'm Falling To Pieces* Harry ved Sophia utro og da han prøvede at fikse det blev han ramt af en bil og endte i en koma. Nu må Sophia finde ud af hvad hun skal gøre og hvad der er det rigtige at gøre...

5Likes
12Kommentarer
880Visninger
AA

9. he's alive

"Harry er vågnet," sagde jeg.

Han kiggede ned og nikkede for derefter at kaste bil nøglen over til mig.

"Tak," sagde jeg. "Jeg skal nok skynde mig."

"Det behøver du ikke," sagde han. "Du tager dig bare al den tid du har brug for."

"Jeg elsker dig," sagde jeg og kyssede ham.

"Jeg elsker også dig," sagde han.

"Vi ses," sagde jeg og smuttede ud af døren. Jeg løb ned af trappen og skyndte mig ind i bilen. Jeg kørte så hurtigt som muligt for at komme hen på det skide hospital.

"Jeg skal se Harry Styles," sagde jeg i receptionen.

"Den her vej," sagde sygeplejersken og ledte mig hen til der hvor drengene stod.

"Er han virkelig?" Spurgte jeg.

"Ja, vi har været inde og snakke med ham," sagde Liam. "Hans forældre og Gemma er derinde nu."

Jeg havde sket ikke tænkt over at de ville være her men selvfølgelig ville de være her når han vågnede. Jeg kiggede ind på hans stue gennem glasset. Han lignede sig selv. Det samme gamle smil, det samme krøllede hår, der dog var blevet længere. Han var træt men han var vågen. Åh Gud han var vågen og i leve.

"Hvordan har han det?" Spurgte jeg.

"Han har det fint, men Sophia der er noget du skal vide," sagde Zayn

"Hvad er der galt?" spurgte jeg.

"Da vi var der inde spurgte Harry efter dig, og inden vi nåede at svare spurgte han om du stadig var hos dine forældre. Og vi spurgte ham hvad måned vi er i, og han sagde Januar 2014," forklarede Niall.

"Har han hukommelsestab?" stammede jeg.

"Ja."

"Så han...?"

"Han kan ikke huske at du slog op med ham eller at han var dig utro. Han tror at i stadig er sammen," sagde Louis.

"Vi syntes det var bedst hvis det var dig der fortalte ham det," tilføjede Liam.

"Ja det har i nok ret i," mumlede jeg og kiggede ind på ham igen. Han kunne ikke huske hvad der var sket. Han troede vi stadig var sammen. Og de ville have mig til at slå op med ham på ny. Mine øjne fyldtes med cand ved tanken. Han kiggede op på mig og smilede. Han kiggede på sine og sagde noget jeg ikke kunne høre til hans forældre og pegede på mig. Jeg vinkede let til dem og prøvede at smile men inden i skreg jeg om at det her var alt for hurtigt.

Anne kom ud. "Han vil gerne se dig," sagde hun venligt. Jeg nikkede og tørrede tårerne væk. Anne træk mig ind i et kram og hviskede: "Det skal nok gå." Jeg nikkede endnu engang og gik derind.

"Hey," sagde Gemma da hun gik ud. Rob - Harrys stedfar - nikkede.

"Hey," sagde Harry.

"Hey," sagde Jeg. Jeg kiggede lidt rundt inden jeg gik hen for at trække gardinerne for. Det her var noget mellem ham og mig. Og sådan skulle det helst forblive.

"Kommer du ikke hen og sidder," spurgte han. Jeg nikkede og satte mig mens jeg lod mærke hvor hurtigt mit hjerte bankede.

"Det er godt at se dig," sagde jeg. Flot Sophia virkelig flot. "Jeg har savnet dig."

"Jeg er glad for at du er her," sagde han og kiggede op på mig med de grønne øjne. Åh, Harry gør nu ikke det her sværere for mig end det allerede er.

"Harry," sagde jeg som jeg tog hans hånd.

"Hvad er der?"

"Harry, der er noget som jeg er nødt til at fortælle dig." Og så fortalte jeg ham det hele. Det hele alle detaljer. Om min chance om Emily om ulykken om mig og Jay og hvor lang tid der egentlig var gået. Mit i det var jeg selvfølgelig begyndt at græde og Harrys hånd blev slap i min inden han trak den væk.

"Må jeg spørge om noget?" Spurgte han efter noget tid.

"Ja selvfølgelig," sagde jeg.

"Hvor lang tid har i været sammen?"

"Omkring 4-5 måneder," svarede jeg.

"Så ikke så lang tid efter jeg røg her ind?" Lad nu være Harry men at give mere skyldfølelse havde jeg lyst at spørge.

"Ja, men Harry du må forstå alt vi har fået at vide fra starten af var hvor lille sandsynligheden for at du ville vågne var. Tro mig, jeg havde skyldfølelse og det har jeg stadig, men faktum er at vi ikke længere var sammen..."

"Jeg vil ikke høre det," skar han mig af. "Jeg vil gerne være alene," tilføjede han. "Vær venlig at gå."

"Okay." Men jeg vil ikke gå, havde jeg lyst til at sige. Jeg vil blive her sammen med dig for evigt. Men jeg sagde ikke noget. Mit hjerte føltes som det blev splintret i en million små stykker, som jeg gik hen mod døren. "For hvad det er værd, så elsker jeg dig stadig," sagde jeg og gik ud.

"Hvad skete der?" spurgte Louis, som det første.

"Han... øhm han, jeg ... jeg fortalte ham hvad der var sket, og om Jay, og jeg ved ikke, men jeg gættet på at han følte jeg havde været ham utro og..." Jeg knækkede og kunne ikke længere holde det inde.

"Det er okay, vi skal nok snakke med ham," sagde Louis.

"Nej, det er lige meget," sagde jeg.

"Kom her," sagde Harrys mor og træk mig ind i et kram. Anne og jeg havde altid været rimelig gode venner, og overraskende nok var vi forblevet gode venner.

"Tak," sagde jeg. "Hvis... hvis i ikke har noget i mod det, så tror jeg at jeg tager hjem," sagde jeg.

"Det er helt okay," sagde Anne. "Vi ses," tilføjede hun.

"Vi ses," sagde jeg og gik ud mod min bil.

Radioen begyndte at spille.

~~When your legs don't work like they used to before
 And I can't sweep you off of your feet
 Will your mouth still remember the taste of my love?
 Will your eyes still smile from your cheeks?

 And, darling, I will be loving you 'til we're 70
 And, baby, my heart could still fall as hard at 23
 And I'm thinking 'bout how people fall in love in mysterious ways
 Maybe just the touch of a hand
 Well, me—I fall in love with you every single day
 And I just wanna tell you I am

 So honey now
 Take me into your loving arms
 Kiss me under the light of a thousand stars
 Place your head on my beating heart
 I'm thinking out loud
 That maybe we found love right where we are

 When my hair's all but gone and my memory fades
 And the crowds don't remember my name
 When my hands don't play the strings the same way
 I know you will still love me the same

 'Cause honey your soul could never grow old, it's evergreen
 And, baby, your smile's forever in my mind and memory
 I'm thinking 'bout how people fall in love in mysterious ways
 Maybe it's all part of a plan
 Well, I'll just keep on making the same mistakes
 Hoping that you'll understand

 But, baby, now
 Take me into your loving arms
 Kiss me under the light of a thousand stars
 Place your head on my beating heart
 Thinking out loud
 That maybe we found love right where we are

 So, baby, now
 Take me into your loving arms
 Kiss me under the light of a thousand stars
 Oh, darling, place your head on my beating heart
 I'm thinking out loud
 That maybe we found love right where we are
 Oh, baby, we found love right where we are
 And we found love right where we are 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...