Fra Min Synsvinkel ~Fanfiktion Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Igang
”Jeg har valgt min kæreste, men var det nu også en god idé? ” Myra har stået over for nogle svære valg, og de bliver ikke lettere. Efter Edward fik en gaffel i øjet og de udgik fra skytsenglenes rank liste, har de været faktionsløse. De er blevet taget godt i mod af de faktionsløse, men Myra kan ikke lide at være faktionsløs – slet ikke. Det føles som en sygdom, Edward skræmmer hende og hun kan ikke finde fodfæste. En nat hvor de sidder i toget, springer nogle på. Den nat ændre alt hvad Myra nogensinde har tænkt om Edward. Nu er hun på flugt fra hele samfundet, eller i hvert fald Edward. Kredit til min veninde Lea, for at lave et cover! <3

5Likes
3Kommentarer
254Visninger
AA

1. Prolog.

 

Jeg står foran de fem krukker. 

Puritanerne - de uselviske , Sanddru - de ærlige, Pacifisterne - de fredelige, Intelligentsia - de lærde og Skytsenglene - de frygtløse. 

Pacifisternes krukke er fyldt med muld, Sanddrus krukke er fyldt med glas, Intelligentsias krukke er fyldt med vand, Puritanernes krukke er fyldt med sten, og til sidst Skytsenglenes krukke er fyldt med glødende sort kul.

Mine hænder ryster, og min krop er fuld af nervøsitet.

Øjeblikket er kommet. Jeg bider mig i læben. 
Jeg tænker på far, da jeg fører kniven ned mod den anden hånd, som ikke holder på kniven. 

Tænker på hans grin,
hans stemme som læste for mig, da jeg var barn. Far som studerede personer, personer som havde gjort noget de ikke kunne løbe fra.

Kriminelle, faktionsløse. 

Der går hul på huden, og dråber af blod kommer til syne der hvor kniven lige havde skæret. Smerten rammer mig ikke.

Jeg stopper da der er skåret 2 centimeter mere.

Jeg rækker, den nu brugte kniv over til en af  Puritanerne, som står tæt ved krukkerne.

Jeg står som en statue foran krukkerne, for nu skal jeg vælge mit hjem, min fremtid. 

Så kommer jeg i tanke om Edward.

Min kærlighed. 
Han har allerede valgt. Skytsenglene.
Han står nu og kigger på mig, venter på mig. 

Jeg føler at sveden nærmest måtte dryppe ned på gulvet, af nervøsitet. 


Tør jeg være frygtløs? Kæmpe mig frem til sejre, være fri fra regler.
Svaret er ja, men har jeg styrken?
Nej. 

Tør jeg leve op til min fars forventninger? Ikke skjule noget, ikke en eneste hemmelighed.

 Pinefuldt.

 Så ville svaret være nej. Jeg vil ikke styres af regler eller far.

Intelligentsia eller Skytsengel? 

Far eller Edward?

Jeg rækker hånden, med den lille blod sø, frem mod krukkerne. Mit hjerte kæmper, pulsen er så høj at jeg kan høre den tydeligt. 

Dunk dunk dunk...

Jeg kan ikke svigte far, så vil han hade mig for altid.

 

 Se mig som en forræder, som alle de andre som har skiftet faktion.

  Min arm har sin egen vilje. Den stopper ved en af krukkerne. 
Jeg vender hånden så blodet kan løbe ned i en af krukkerne. 

 

Jeg lukker øjnene.

 

Der bliver helt stille i mængden, men så lyder der nogle sejers hyl, og andre klapper.

 
Jeg åbner øjnene for at se hvad jeg har valgt.

 
Skytsenglenes kul. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...