In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91685Visninger
AA

23. twentytwo

Justins synsvinkel:


Jeg rettede på min cowboyjakke, hvorefter jeg satte mig på sengen, hvor Crystal lå på sengen på maven og så tv, mens hun lå og suttede på en slikkepind. Jeg greb ud efter mine sorte sneakers på gulvet, hvor jeg begyndte at tage dem på på skift.

"Hvad skal du?", spurgte Crystal pludseligt lettere bag mig, så jeg så mig flygtigt over skulderen ned på hende.

"Ud og skaffe penge.", forklarede jeg kort og kontant og vendte atter blikket frem for mig og bukkede mig lettere forover fr at binde mine sneakers.

"Skaffe penge? Har vi da ikke penge nok?", spurgte hun tydeligvis i en målløs tone, så jeg rettede mig op og så igen på hende med et tungt suk.

"Nej, de er ved at slippe op Crystal, og får jeg ikke skaffet penge inden de næste par dage, så bliver vi smidt ud herfra og der vil heller ikke være til benzin, ergo ender vi med at stå på gaden - Nå ja, ikke helt, for vi har jo bilen, men det er også det..", forklarede jeg roligt med et suk og rejste mig fra sengen.

"Ej, hvordan vil du skaffe penge?", lød hun nærmest i en chokeret tone, så jeg så ned på hende, hvor hun havde sat sig op skrædderstilling i sengen. Jeg smilede svagt og trak på skuldrene.

"Der ligger lidt forretninger rundt omkring og der er også baren, som vi var på i aftes - måske har de et lille job, som jeg kan tjene lidt kolde kontanter på?", forklarede jeg med et svagt smil. Crystal så opmærksomt op på mig.

"Skal jeg ikke gå med?", spurgte hun med et bid i munden. Jeg smilede svagt og rystede på hovedet.

"Nej, bliv du hellere her baby - du kan bare nyde det og slappe af så længe..", forklarede jeg roligt, men Crystal havde åbenbart ikke tænkt sig at lytte efter, hvad jeg sagde, eftersom hun rejste sig helt.

"Nej, jeg kan lige så godt gå med - Jeg har også brug for luft.", svarede hun modstræbende, så jeg satte mig ned på sengekanten med et opgivende suk, mens jeg betragtede hende gå hen og samle sine sko op fra gulvet.

Hun fik hurtigt taget hendes sko på og derefter hendes læderjakke, hvorefter hun stillede sig foran mig med hænderne i siderne. Jeg betragtede hendes blå øjne og hendes hår, som bølgede let og så en anelse rodet ud lige i øjeblikket.

"Kan du ikke bare blive hjemme?", bad jeg og så sukkende op på hende. Det huede mig ikke ligefrem, at jeg skulle ud og lede efter et arbejde, for at tjene penge til os, men det blev jeg ligesom nødt til, for som tingene så ud i øjeblikket, havde vi brug for flere penge og jeg nægtede, at bede hende om at finde et arbejde. Jeg var hendes storebror og ergo, derfor den ældste, så det var mig, der skulle ud og finde et arbejde og ikke hende.

"Hvis du hørte efter hvad jeg rent faktisk sagde, sagde jeg at jeg havde brug for luft,", snerrede hun. Jeg sukkede irriteret over det faktum, at jeg vidste at hun var blevet fornærmet - og ærligt talt, så var det ikke en diskussion med hende jeg ønskede.

"Det ved jeg, men jeg synes bare, at du burde blive hjemme,", mumlede jeg med et skuldertræk og så ned på mine sko med et læbebid. Jeg hørte et suk fra hende og vendte straks ansigtet mod hende.

"Men jeg vil gerne med, så lad mig da for pokker dog tage med?", udbrød hun og lagde straks armene over kors, så jeg ikke kunne lade vær med at sukke kort over hende - nogen gange var det svært ikke at blive irriteret på hinanden, for det skete ind i mellem, at man sagtens kunne mærke aldersforskellen med os.

"Crystal, lad vær med det der - jeg ønsker ikke, at starte en diskussion op med dig igen,", sukkede jeg og prøvede at smile til hende, men det kom til at virke en smule falsk, for mit humør var langtfra godt lige nu.

"Er det fordi du ikke gider at være sammen med mig, Justin? Skammer du dig over mig?"

"Ej, nu må du stoppe! - Jeg er bare næsten sikker på, at det vil gå hen og blive et problem med at du går med, når jeg skal finde et job - Tror du ikke, at den pågældende arbejdsgiver, vil undre sig over, at jeg ikke kan gå ud og søge arbejde uden at skulle have min kæreste med også? - Tror du ikke, det vil give et noget negativt signal, at jeg ikke kan lade kæresten være alene hjemme?", forklarede jeg med et falsk smil, så Crystal så svagt trist hen på mig og gik hen til mig og lagde sine hænder om mine overarme.

"Jeg lover, at jeg bliver udenfor, mens du går ind og søger job Justin - Jeg har bare brug for luft og desuden, så..", svarede hun og virkede tøvende med det sidste hun sagde. Jeg så med et løftet øjenbryn ned på hende.

"Så hvad?", spurgte jeg undrende. Crystal sukkede med et svagt smil og rystede på hovedet.

"Ikke noget.. - Skal vi gå?", svarede hun med et spørgsmål og gav mig et flygtigt kys på min kind, hvor ved hun gik forbi mig og mod døren ud af motelværelset.

Jeg stod blot som stivnet i gulvet og undrede mig til stadighed over Crystals underlige opførsel. Siden vi var smuttet tilbage mod motellet tidligere i dag, så havde hun virket fraværende og op til flere gange, havde det virket som om, at der var noget der lå hende på læben, men så trak hun hele tiden i land og påstod, at der ikke var noget alligevel. Ja, piger var ikke til at blive kloge på, og det kunne virke så meget som humørsvingninger, når hun havde sin menstruation, men ja - nu vidste jeg ligesom, at hun ikke havde det i øjeblikket, efter vi ligesom havde været i seng sammen i morges og der havde hun  ikke blødt.

"Kommer du Justin?!", lød det kaldende fra hende, så jeg vågnede lettere af mine tanker, og vendte mig omkring og gik hen til det ene sengebord og greb ud efter motelnøglen til værelset, hvorefter jeg med et suk begav mig hen mod døren og kom ud på afsatsen og lukkede og låste døren efter os.

Jeg vendte mig omkring og opdagede Crystal stående med numsen op ad rækværket, hvor hun smilte.

"Det er jo et vildt lækkert vejr, at gå tur i - har du set hvor flot den aftenrøde ser ud? Det er nærmest pink!", jublede Crystal lettere, så jeg dog ikke kunne lade være med at grine svagt over hende og jeg måtte sådan set give hende ret i at aftenstunden her var smuk med det farver på himlen. Jeg gik hen og lagde min arm om skuldrene på hende og kyssede hende hurtigt på panden.

"Lad os gå.", smilede jeg og skubbede blidt på hende hen mod vindeltrappen herude.

Hun fniste svagt over mig, før hun begyndte at gå ned ad den lange vindeltrappen og inden jeg havde set mig om, befandt vi os udenfor motellet. Den friske luft ramte mig og jeg sukkede tilfreds over det. Det var rart, at være udenfor, i stedet for altid at være oppe på det lille, indelukkede værelse, som jeg nærmest følte mig fanget i efterhånden. Hvis man så bort fra det faktum, at vores forældre var ufatteligt sure på os - så savnede jeg rent faktisk at være hjemme. Jeg savnede, at være hjemme i trygge omgivelser og ikke være på farten hele tiden, men sådan var tingene ikke lige nu og det måtte jeg lære, at acceptere.

Det der gjorde mig glad, var at jeg havde Crystal - og dog, så hadede jeg mere end noget andet, når vi var oppe og skændes, hvilket var mere end ofte. Hun tog min hånd og sammen gik vi ned af gaden. Der var ikke ligefrem meget gang i byen lige nu, men lidt var der da - og det vigtigste var, at jeg fik fundet mig et arbejde for en kort tid, så jeg kunne tjene nogle penge og forsørge Crystal og jeg.

"Har du nogle planer om hvilket arbejde du gerne vil have?", spurgte hun, imens vi gik hen af fortovet. Jeg trak på skuldrene, for ærligt talt, så var det pisse ligegyldigt hvilket arbejde jeg fik - bare jeg fik de penge, vi havde brug for, var jeg godt tilfreds.

"Jeg er egentlig temmelig ligeglad med det - jeg tager det jeg kan få, så jeg kan skaffe os to penge så hurtigst så muligt,", svarede jeg og hun nikkede forstående.

Jeg pegede hen mod tankstationen henne på den anden side af gaden.

"Lad os starte derhenne.", sagde jeg med et svagt smil. Crystal nikkede og slap ikke min hånd et eneste sekund.

"Tror du godt, at du bare kan få et lille job bare sådan uden videre?", spurgte hun mens vi gik over vejen og hen mod tankstationen. Jeg smilede svagt uden at se på hende.

"Tja, det skal jeg ikke kunne sige på forhånd, men man ved jo aldrig, hvis man slet ikke tager chancer her i livet, vel?", svarede jeg og så flygtigt på hende med et skævt smil, så hun nikkede med et lille smil.

Vi kom sikkert over vejen og hen til skydedørene til selve tankstationen, hvor jeg stoppede op med hende og så bestemt ned på hende.

"Vent her baby..", sagde jeg roligt men bestemt. Crystal bed sig svagt i underlæben.

"Må jeg ikke gå med ind i butikken?", spurgte hun forknyt. Jeg sukkede opgivende og himlede et øjeblik med blikket.

"Crystal.", sagde jeg bestemt med et suk efter mig.

"Gør nu bare som jeg siger - Tankpasseren derinde, skal ikke opfatte det hele som, at jeg ikke kan søge om arbejde uden jeg skal have dig med også - det må du forstå!", forklarede jeg bestemt. Crystal nikkede med et trist blik.

"Alright...", mumlede hun opgivende. Jeg smilede svagt og gav hende et flygtigt kys på hendes læber - ikke det ville, men stadigt så jeg viste på den måde, at jeg trods alt værdsatte hende og hendes "hjælp"

"Skal jeg så bare stå her imens", spurgte hun lettere vildfaren. Jeg smilede skævt og så lettere forbi hende og opdagede en bænk ved et busstoppested henne ved vejen og så igen ned på hende.

"Du kan evt sidde på bænken ovre ved busstoppestedet, okay?", forklarede jeg, så Crystal så flygtigt over hendes skulder og bagud mod busstoppestedet, hvorefter hun så op på mig igen og smilede mens hun nikkede.

"Okay, så venter jeg der..", svarede hun med et smil og gav mig et kys på mine læber.

"Pøj pøj, knæk og bræk, eller hvad det nu hedder?", fnes hun og hun vendte sig omkring og gik med hastige skridt hen mod busstoppestedet. Jeg smilede og vendte mig mod skydedørene til butikken og begav mig indenfor og opdagede, at der var et par kunder her inde, hvor en tankpasser stod bag skranken..

~

Efter at have været inde på tankstationen og få afslag, var jeg på vej ud af butikken. Jeg gik med hænderne placeret i mine forlommer og gik tilbage mod busstoppestedet, hvor jeg vidste at Crystal var - selvom jeg havde fået afslag på tankstationen, fordi de ikke manglede ansatte, var jeg fast besluttet på at lede videre efter et nyt arbejde. Jeg måtte ikke give op nu og der var sikkert flere steder i byen, som søgte ansatte, hvor jeg kunne være heldig at få en ledig plads.

Jeg kom tilbage til Crystal, som sad på bænken og kiggede rundt, og da hun opdagede mig, farede hun op fra bænken og kiggede på mig, så nysgerrigheden stod ud af hendes øjne. Jeg smilte svagt til hende og havde stadigvæk mine hænder i mine lommer.

"Hvad så? Fik du jobbet?", spurgte hun nysgerrigt og smilte stort over hele ansigtet. Jeg rystede svagt på hovedet over dig, og hendes smil begyndte langsomt at falme over det, indtil jeg beroligede hende.

"Nej, men bare rolig, jeg finder på noget andet. Lad os komme videre," svarede jeg smilende og rakte min hånd til hende, som hun glædeligt tog imod og sammen begyndte vi så at gå væk fra tankstationen, og videre i byen, for at finde et arbejde til mig.

"Jeg kan da også bare finde et arbejde? Så kan vi tjene dobbelt så mange penge?", lød det pludseligt fra hende, så jeg kiggede automatisk hen på hende og begyndte at ryste på hovedet over det. Hun kiggede forvirret på mig.

"Hvorfor ikke? Vi har brug for pengene.", sagde hun uforstående. Jeg nikkede svagt.

"Det er sandt, men jeg vil seriøst ikke have, at du skal arbejde, baby. Jeg er din storebror og den ældste af os, så det er mest fair, at det er mig, der arbejder, så vi kan få penge.", sagde jeg.

"Jeg hader, når du siger det,", mumlede hun.

"Ja, det kan godt være, men derfor mener jeg stadigvæk, at det er min pligt, at jeg forsørger os baby. Jeg er ligesom nitten år, og ved hvor hårdt et job kan være - det er langtfra en dans på roser, som du måske går og tror.", forklarede jeg bestemt, mens jeg så frem for mig og kunne fornemme en blomsterbutik længere nede ad gaden.

Ja, selv om blomster ikke var min stærke karakter, så kunne der tvivlsomt godt være et job til mig. Sådan noget som at flytte rundt på planter, stille planter op, plukke visne blade og vande blomster og sådan, ville da slet ikke være så tosset, og jeg ville være omgivet af friske dufte fra blomsterne - ergo, der var jeg nærmest sikker på, at jeg kunne få et job.

"Hvorfor tror du sådan Justin?", spurgte Crystal med et sarkastisk grin og stoppede op med os midt på fortorvet, så jeg sukkede og så med et svagt smil på hende.

"Du kan protestere så meget du vil, men jeg nægter, at du skal knokle allerede, eftersom du ikke ved hvordan det er at arbejde. Du er den alder, hvor du kun skal tænke på skole og uddannelse, ikke?", forklarede jeg med et skævt smil og begyndte at gå videre lettere trækkende med hende.

"Ja, hvis der ligesom var en skole, som jeg kunne gå på, så kunne jeg forstå det!", svarede hun sarkastisk, så det var tydeligt, at hun ikke delte min mening, så jeg igen standsede op og vendte min front mod hende og så med et svagt smil på hende.

"Du behøver jo ikke rode i det baby - jeg ved udmærket godt, at du ikke kan passe din skole lige nu, og det er du vidst også selv klar over, så lad være med at træde i det, vel?", forklarede jeg og jeg trak hende ind til mig.

Hun sukkede svagt, og gad tydeligvis heller ikke begynde at starte en diskussion op med mig, så i stedet lagde hun sige arme om min nakke og kiggede mig i øjnene, imens jeg kiggede ind i hendes.

"Det må du undskylde, Justin - det frustrerer mig bare så meget, at vi skal være på flugt hele tiden..", sukkede hun, så jeg ikke kunne undgå selv at sukke over det - hun havde jo fat i noget, for jeg havde det præcis på samme måde, men vi havde ikke andre muligheder nu, for vi kunne ikke bare tage hjem og lade som om, at intet var sket.

"Baby, det ved jeg godt og tro mig, det frustrerer også mig meget, men så længe vi har hinanden, skal vi nok klare det,", svarede jeg opmuntrende og et smil kom frem på mine læber. Hun sukkede svagt, før et svagt smil dukkede frem på hendes læber.

"Jeg ved det, og jeg er også sikker på, at vi nok skal finde et arbejde til dig.", fniste hun og pressede sine læber mod min kind flygtigt, så sommerfuglene spredte sig i min mave. Hun gjorde noget helt bestemt ved mig, som jeg ikke engang selv kunne sætte ord på og selvom vi kunne diskutere som én i helvede, elskede vi også hinanden.

"Nå, skal vi komme videre baby? - Der ligger en blomsterforretning derhenne, som jeg vil prøve mig på.", forklarede jeg med et skævt smil og straks stak Crystal op i et grin.

"Haha ej, du tager gas på mig ikke?", grinede hun helhjertet, så jeg så på hende med et løftet øjenbryn og gav hendes hofter et klem og så seriøst på hende med et svagt smil.

"Ligner jeg én, der tager gas på dig?", spurgte jeg med et lille smil, så Crystal stoppede sit grin og så med et undrende smil på mig, mens hun nussede mig i nakken med hendes ene hånd.

"Mener du det virkelig Justin? - jeg mener.. Dig og blomster? - Det giver overhovedet ingen mening? Motorcykler eller noget i den dur ja! Men blomster? Nej!", svarede hun med et skråsikkert smil, så jeg grinede svagt og nikkede.

"I know, men et job er et job, så derfor må man ligesom også være realistisk og tage hvad som helst, for vi mangler penge nu og her, og når alt kommer til alt; Ønsker du så ikke at kunne blive ved med at sove i en seng, tage bad og få mad, frem for at sove i bilen og stinke dårligt om morgenen bare fordi der ikke er et bad tilgængeligt?", spurgte jeg med et løftede øjenbryn og et lille smil ned til hende, så hun fjernede sine hænder fra min nakke og så lettere alvorlig ud og nikkede.

"Jo, du har ret..", svarede hun lavt. Jeg smilede og lagde min ene arm om nakken på hende og gav hende et hurtigt kys på hendes kind.

"Godt, så lad os komme videre..", svarede jeg roligt, og sammen begav vi os videre ned ad fortorvet og inden for få minutter stod vi foran blomsterbutikken. Jeg slap min arm om hendes nakke og hun smilede skævt til mig.

"Må jeg ikke gå med ind? Jeg skal nok holde mig på afstand - Jeg vil bare gerne kigge lidt på de mange blomster, hvis det er okay?", fnes hun. Jeg nikkede med et lille grin.

"Selvfølgelig, må du det..", svarede jeg roligt og sammen gik vi ind i butikken.

Duften af alverdens blomster mødte os og der var enkelte kunder, som var lidt ældre kvinder, der stod i et hjørne og diskuterede lidt over nogle planter. Ja, havde jeg forventet andet? Kvinder og blomster var ligesom noget naturligt.

Jeg begav mig hen mod skranken, hvor en kvindelig blomsterbinder på omkring de tyve år eller måske en smule ældre, stod bag og samlede en stor flot buket i røde og pink roser med en masse grønt imellem til en mand, der højst sandsynligt skulle købe den buket til konen, kæresten eller what ever det var til? Den kvindelige blomsterbinder så spørgende på mig med et svagt smil.

"Et øjeblik, så skal jeg være der..", forklarede hun med et smil, så jeg nikkede.

Jeg kiggede rundt i butikken, der var omgivet af blomster i alle mulige forskellige farver og former, og opdagede Crystal stående henne ved nogle af blomsterne, hvor hun tydeligvis var optaget af dem, for hun opdagede ikke at jeg stod og kiggede på hende, men hun stod også i den anden ende af butikken. Jeg trak på smilebåndet over hende og mærkede hvordan sommerfuglene fløj rundt i min mave - ja, hun gjorde mig pokkers glad og jeg var glad for, at hun var blevet min kæreste.

"Sådan, nu er jeg her,", afbrød en stemme mine tanker og jeg vendte straks mit blik på kvinden, hvor jeg begyndte at smile venligt til hende og det blev gengældt.

"Hvad kan jeg hjælpe dig med?", spurgte hun efterfølgende, så jeg bed mig svagt i underlæben. Jeg var langtfra nervøs, så det var ikke det.

"Jeg kunne godt tænke mig, at få et arbejde hos jer.. Har I en ledig stilling?", spurgte jeg og smilede ekstra meget i det øjeblik, for at kvinden skulle få det bedste indtryk af mig, så der måske var en chance for at hun kunne skaffe mig et job, så jeg kunne tjene lidt penge - bare lidt penge, ville gøre en kæmpe forskel.

"Desværre, men vi søger ikke medarbejdere i øjeblikket, men måske du kunne prøve at spørge på baren, længere nede ad gaden, hvis det var noget for dig? Jeg er næsten sikker på, at de søger en medarbejder i baren, har jeg hørt noget om,", svarede hun venligt.

"Sig ikke mere, tak for hjælpen!", afbrød jeg kvinden, og hurtigt vendte jeg mig omkring og gik direkte hen til Crystal og overraskede hende lidt, ved at gribe fat i hendes ene håndled, selv om hun stod med en pyntefigur i hånden og nærstuderede.

"Kom baby - Jeg ved hvor jeg kan få et job!", udbrød jeg febrilsk.

"Justin altså, tag det roligt!", afbrød hun standsende, hvor jeg så hende smile skævt og sætte pyntefiguren tilbage på den ret rustikke reol, hvor der stod andre pyntefigurer og forskellige urtepotteskjulere til planter og blomster.

"Så kan vi gå..", smilede hun charmerende og flettede sin hånd med min, så det endte med at være hende, der trak lidt med mig ud af butikken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...