In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91760Visninger
AA

24. twentythree

Crystals synsvinkel:


"Pfff...", sukkede jeg tungt og opgivende, mens jeg lå på maven i sengen og zappede rundt på tv'et, hvor det for det meste bare var noget af det mest uinteressante tv ever. Øv, hvor jeg bare savnede min Netflix derhjemme. Der var jo seriøst intet i det skod tv.

Jeg lod tv være tv, hvorved jeg rakte ud efter min iPhone, der lå på sengen ved siden af mig, og jeg trykkede på homeknappen og så, at den var ved at være halv tolv om aftenen. Jeg loggede mig ind på Facebook og kunne nu se endnu en besked fra min mor, der havde skrevet. Jeg havde lovet Justin ikke at skrive med hende, men efter så mange beskeder, som hun havde sendt efterhånden siden vi var stukket af hjemmefra, så havde jeg ofte været tæt på at svare, men jeg havde ladet være af hensyn til Justins befaling, om at vi ikke skulle se os tilbage - som man vel kunne udtrykke det.

Jeg læste dog altid hendes beskeder uden at svare, og det gibbede i min krop, da jeg kunne se, at hun var i gang med at skrive endnu en besked, så jeg ventede med et spændt bid i læben over hvad hun nu skrev til mig.

"Lille skat, jeg ved du ser mine beskeder og jeg kan se dig online lige nu. Vil du ikke nok svare mig, så vi ved, at du har det godt? Og hvad med Justin?"

Jeg sukkede og følte en tåre presse på i øjenkrogen. Selv om mine forældre til tider kunne irriterer mig værre end pesten, så var det langtfra det de gjorde nu. Jeg savnede dem - virkelig! Og savnede særligt min mor lige nu. Jeg kunne ikke stå imod lige nu.

"Ja, vi har det godt.", svarede jeg kort og kontant med en knude i maven og loggede derefter hurtigt ud af Facebook og lagde mig om på ryggen, hvor jeg følte gråden var tæt på at overmande mig. Men jeg måtte være stærk. Jeg tog en dyb indånding og tørrede mine flygtende tårer væk fra min kinder.

Ej, jeg måtte have noget andet og tænke på. Justin havde ligesom fået arbejde ned på pubben, som medhjælper som altmuligmand, eller hvad man kaldte det. Jeg var ikke klar over hvor længe han skulle være på arbejde, men jeg var trist lige nu og jeg følte mig forfærdelig alene her på motelværelset.

Jeg sukkede tungt og lukkede flygtigt øjnene og bestemte mig endelig for at tage ned til ham, selv om han havde bedst mig om at blive på værelset i aften og natten med, eftersom han regnede stærkt med, at han skulle arbejde til engang i nat eller til tidligt om morgenen.

Jeg måtte simpelthen have noget andet at tænke på end mit savn til vores forældre og særligt mor, som jeg virkelig godt kunne bruge et kram af nu.

Jeg satte mig op på hug i sengen og greb ud efter fjernbetjeningen og slukkede, hvor efter jeg rejste mig helt fra sengen og strippede mine afslappende joggingbukser og min vide top med ned på gulvet, hvor efter jeg gik hen til min kuffert for at finde noget lækkert og gå-i-byen-agtigt tøj frem.

Det blev til en kort, stram sort kjole, med lange ærmer, som viste en smule kavalergang. Jeg vidste ikke engang hvorfor jeg havde taget den med, men da jeg pakkede til turen, tog jeg også en masse forskelligt med og heldigvis passede denne kjole jo fint. Jeg havde ikke ligefrem planer om, at skulle drikke mig i hegnet og være der til langt ud på natten, men jeg ville blot have noget andet at tænke på. Jeg vidste ikke hvordan Justin ville reagere, hvis han fandt ud af at jeg havde svaret vores mor, men nok ikke positivt, så derfor forblev det en hemmelighed, at jeg havde svaret hende, især når han havde fortalt mig, at jeg ikke måtte nævne det for vores forældre og det forstod jeg egentlig også godt.

Jeg ville ikke gøre meget ud af mig selv, men alligevel bare en smule, så jeg følte mig mere frisk - det var jo ikke fordi, at jeg skulle ud og score eller noget andet, for det skulle jeg bestemt ikke, når jeg allerede havde en kæreste og ham savnede jeg, selvom jeg godt vidste at han ikke ligefrem ville have massere af tid til mig på puppen. Jeg hev min hår elastik ud af håret og rodede med mine fingre rundt i mit hår, så det ikke var ligeså rodet og lod mine naturlige krøller komme frem, hvorefter jeg smuttede ud på badeværelset og lagde en naturlig makeup, der blot bestod af noget mascara, en svag øjenskygge og noget blush på kinderne, samt pudder og så var jeg egentlig færdig. Jeg orkede ikke mere makeup, for jeg skulle jo ikke ud at score, men jeg ville da gerne gøre mig en smule lækker for Justin - og mig selv selvfølgelig. Nu havde jeg nærmest levet i joggingbukser og håret oppe i en knold, så det at jeg så friskere ud, fik mig til at føle mig mere frisk.

Jeg gik tilbage til værelset og tog nogle sorte ankelstrømper på, hvor jeg efterfølgende smuttede i nogle korte, sorte converse. Jeg havde ikke nogle stilletter med og converse passede også fint, selvom jeg ikke ville have haft noget imod at blive de centimeter højere.

Tja, selv om Justin havde bedt mig om at blive på værelset, så kunne jeg bare ikke. Jeg kedede mig, og jeg vidste ligesom hvor Justin var, så voila! Hvorfor ikke få en lidt sjov aften eller rettere nat ud af det, når jeg ligesom vidste, at Justin ville være i nærheden af mig.

Og bare fordi jeg havde oplevet en omgang slem tømmermænd fra i går, så slog det mig ikke ud af kurs for at more mig endnu en gang. Var det det man kaldte at træde ind i de voksnes rækker? At jeg pludseligt havde fået smag for at gå i byen?

Well, selv om jeg savnede mine forældre, så savnede jeg dem ikke på det punkt med hensyn til alkohol og fester, for nok var jeg seksten år, men jeg kendte udmærket til særligt min fars holdning, og det var, at han ikke ønskede, at jeg drak, men de var her ligesom ikke - ergo, jeg kunne gøre hvad der passede mig, så længe jeg vidste, at Justin var i nærheden.

Jeg rejste mig fra sengen, efter at have bundet mine converse, som bare var så behagelige at rende rundt i, hvorefter jeg så hen på det lille lukkede barskab under tv'et. Justin havde sagt, at vi ikke skulle tage af det, eftersom det kostede ekstra i lejen af værelset, men helt ærligt ikke; Så kunne en shots eller to derfra vel ikke skade så meget.

Så trods Justins bestemte ord, så satte jeg mig på hug foran det meget lille barskab, der ikke var meget højere end 40 cm højt og 20 cm bredt, hvis man valgte øjemålet altså. Jeg åbnede det med et spændt bid i underlæben og så straks to store flasker champagner, der så halvdyre ud, som jeg helst ville vælge frem for de små sprutflasker, men jeg vidste hvad champagne kostede, så jeg lod være, og valgte så at tag to små shots, der kunne ligne lakrids. Ja, alle de andre var ren whisky, gin, tequila, vodka og hvad ved jeg, så hellere noget der smagte af slik - af en art!

Jeg lukkede det lille barskab i igen og rejste mig fra min hugstilling og åbnede straks den ene lille shotflaske og bællede den i mig. Jeg rynkede lidt næse over hvor lakridsagtigt det smagte, men det gik da. Jeg valgte at åbne den anden også og bællede den i mig, og denne gang kunne jeg faktisk godt mærke en lille effekt, så jeg fik varmen i kinderne.

Jeg smilede lidt for mig selv over det og gik hen til skraldespanden ved det lille te-køkken og smed de to små brugte flasker ud, og derefter greb jeg ud efter min lille håndtaske, hvor jeg proppede min mobil i og min mascara og lipgloss, samt værelsesnøglen i, og så var jeg den der var smuttet.

~

Kort tid efter befandt jeg mig ude foran puppen og jeg kunne straks høre, at der blev spillet musik derinde fra. Jeg vidste godt, at Justin nok ikke ville bryde sig om at jeg også var der - nok fordi han på det punkt, ville se mig som den irriterende, klæbrige lillesøster, som bare ikke kunne lade ham være, men helt ærligt, hvad havde han regnet med? At han kunne efterlade mig alene på værelset og jeg så skulle vente til, at han først kom hjem? Hell no, jeg vil gerne have det sjovt, nu når vi alligevel var på flugt. Man har jo kun det sjov man selv laver, ikke?

Jeg begav mig indenfor på pubben og det første jeg lagde mærke til, var hvor mange mennesker, der var og hvordan de fleste stod og dansede, drak eller røg. Overalt var der røgskyer og der lugtede heller ikke ligefrem godt herinde, men jeg ignorerede det  - jeg var kun seksten, så der var grænser for hvor meget jeg havde oplevet og det var først efter jeg var stukket af med Justin, at jeg rent faktisk prøvede sådanne ting som disse. Ja, han var skam en god storebror for mig, men så alligevel - han havde ladet mig drikke og det var ikke skide smart, for det ville mine forældre aldrig give mig lov til, og da slet ikke min far, så jo, man kunne godt sige, at jeg havde prøvet lidt af hvert på denne flugt. For slet ikke at snakke om min mødom, som blev taget af Justin, dog var det ikke noget vi havde haft på tale meget.

Jeg lod mit blik glide rundt på de forskellige mennesker og da jeg spottede Justin oppe i baren, følte jeg nærmest at mit hjerte for et øjeblik stoppede med at slå.

Selv om jeg ikke ville lade mig gå på af det, så stod der er rimelig flot pige tæt op ad ham i baren. Justin så mig slet ikke, eftersom han åbenbart var dybt optaget af den pige der. De snakkede og grinede sammen, og fra mit synspunkt af, så mindede dette her så meget som dengang derhjemme, da Justin ellers havde inviteret mig på café date, men hvor han begyndte at snakke med nogle andre piger i caféen. Jeg følte et stik af smerte der tilbage - og den følelse fik jeg igen - Gange 1000!

Jeg var næsten tilbøjelig til at tro, at han med vilje havde bedt mig om at være på værelset, så han selv kunne gøre hvad der passede ham, og det var tydeligt, at han ville være i fred til, at han kunne flirte med andre piger. For jeg var slet ikke født i går! Han flirtede virkelig med den pige bag baren og det gjorde afsindigt ondt på mig.

Jeg pustede tungt ud og valgte alligevel at tage tyren ved hornene og begav mig med retningen hen mod baren, hvor pigen nu stod og tappede øl op i store glas til nogle kunder, mens Justin stod og pudsede glas med et viskestykke.

Jeg fandt en ledig barstol, der desværre var lidt klistret på sædet, men det sked jeg rent ud sagt på lige nu, for det var ikke det jeg var kommet for. Jeg skulede hen på Justin, der stadigt ikke havde fået øje på mig, mens han stod med siden til og pudsede glassene én efter én op på en ren bakke, der havde en masse andre pudsede glas med bunden i vejret. Jeg rejste mig på barstolen, så jeg kunne læne mig frem over bardisken.

"Hvem er hun?!", spurgte jeg lettere højt, for at overdøve den høje musik, så Justin pludseligt så væk fra glassene og opdagede mig med et ret målløst blik, hvorefter han gik de få skridt hen til mig.

"Hvad fanden laver du her? - Sig mig, bad jeg dig ikke om at blive på værelset?", svarede Justin olmt, så jeg bare nikkede med et flabet stramt smil.

"Jo, det gjorde du, men nu forstår jeg endelig hvorfor du bad mig om det! - Så du kan muntre dig med andre piger - Har jeg ikke ret?!", spurgte jeg spydigt, så Justin så dumt på mig.

"Hvad snakker du om Crystal? Jeg har et arbejde her at passe, så vi ligesom ikke ender på gaden vel?!", svarede han olmt og vendte sig væk fra mig for at stille det pudsede glas på bakken, hvorefter han tog et nyt glas, der så støvet ud, som han pudsede.

"Hvorfor flirter du med andre Justin?! - Du har jo mig?", spurgte jeg i en høj og såret tone, så han så skulende hen på mig, mens han pudsede det pågældende glas, som han havde i hånden.

"Gå nu bare hjem Crystal, når jeg siger det, okay?!", svarede han bestemt og himlede med øjnene. Jeg så skulende på ham.

"Tro om!", svarede jeg olmt og kiggede væk fra ham over på den kønne blondine, som Justin havde grinet sammen med før.

"Kan jeg få en øl, tak?!", spurgte jeg hende højt, hvorefter hun nikkede med et svagt smil og skulle til at gribe ud efter et glas, for at skænke op.

"Du skal ikke skænke op til hende Melanie - hun er mindreårig!", afbrød Justin hende midt i det hele, så blondinen, der åbenbart hed Melanie, så overrasket på skift mellem jeg og Justin. Jeg nikkede med et flabet smil til Justin.

"Tak for lort!", svarede jeg surt ad ham, hvor ved han overraskede mig ved at gå ud af baren og om til mig og jeg gispede i kroppen, da han greb fat i min ene overarm.

"Kom så Crystal - du skal ud herfra og det er nu!", udbrød han bestemt, så jeg prøvede at vride mig ud af hans faste hånd.

"Slip mig Justin, det gør ondt!", protesterede jeg, mens han slæbte afsted med mig mod udgangen, selv om det i realiteten ikke gjorde ondt på mig. Han stoppede op med os lige uden for døren til pubben.

"Crystal, nu siger jeg det ikke igen, men smut så hjem med dig! Du har intet at gøre her - Du er seksten år, og..."

"Det skal du ikke bestemme Justin - Du er ikke min far, og hvad med i forgårds? Der drak vi begge to!", skreg jeg ham vrissende i ansigtet, så jeg vidst nok kom til at spytte ham lidt i ansigtet, eftersom han tørrede sig på kinden. Justin så træt på mig.

"Crystal, det her er noget andet - Jeg er på arbejde, og jeg magter ikke, at min mindreårige søster ender i karambolage med noget her elelr ender i nogle form for ulykker, mens jeg er på arbejde - gå nu venligst hjem og sov eller se en film. Jeg kommer jo hjem senere for helvede! - Gør nu ikke et stort nummer ud af det her vel?", forklarede han i en bedende og frustreret tone, så jeg så såret på ham.

"Så det er det jeg er for dig - din skide lillesøster?", spurgte jeg såret og følte en knude i maven, så Justin sukkede tungt og så i sekunder op i luften inden han så på mig.

"Undskyld, kæreste... Gå nu bare hjem, okay?!", svarede han opgivende og vendte sig omkring og gik ind på pubben igen og efterlod mig udenfor.

Jeg fnøs irriteret og kunne godt ane herfra, at Justin allerede var i højt humør og grinede sammen med hende.. Melanie!

"Tro om Justin...", mumlede jeg og var slet ikke i tvivl om hvad mit næste træk var.

Jeg rullede med øjnene over ham og rystede blot på hovedet over ham, imens jeg stod med armene over kors. Lige nu, opførte han sig som den største nar og det gad jeg ikke at finde mig i, så selvom han havde fortalt mig at jeg skulle tage hjem, gjorde jeg det ikke.

Jeg gik igen ind på pubben og selvom jeg var vred over det, der var sket, var jeg fast besluttet på at Justin skulle have igen, for det var det han fortjente. Igen rullede jeg med øjnene over ham og fik nærmest brækfornemmelse over at se ham på den måde, så jeg stoppede med at kigge på ham og kiggede i stedet rundt på de berusede mennesker.

Selvom jeg var seksten, kunne jeg snildt ligne en på atten - og ikke en skid, at jeg var mindreårig. Der var jo ligesom en grund til, at jeg reagerede som jeg gjorde, for gang på gang sårede han mig og det føltes for mig, som om at han var flov over mig. Han ville i hvert fald ikke kendes ved mig, og så gad jeg da heller ikke kendes ved ham - eller, det passede måske ikke ligefrem, men han irriterede mig på det groveste og når han opførte sig sådan der, ville jeg aller helst bare gerne hjem til vores forældre.

Jeg tænkte ikke mere over det og lagde mærke til nogle drenge, der stod og dansede på gulvet. Drengene var nok ældre end mig og yngre end Justin, men det var underordnet, for det eneste jeg skulle, var at gøre Justin jaloux. Med et selvsikkert smil på mine læber, mængede jeg mig hen til én af drengene og ud fra deres ansigtsudtryk, var de overraskede over min handling.

"Hejsa,", fniste jeg flirtende og snuppede ham den ene drengs øl, hvorefter jeg tog en stor slurk af den, så der knapt nok var mere tilbage af den og rakte den så tilbage med et fnis. Drengen kiggede uforstående på mig og jeg lagde mine arme om hans nakke. Han havde brunt hår og det var tydeligt, at hans øjne var blå - meget endda.

"Skal vi danse?", spurgte jeg.

Drengen virkede tydeligvis forvirret og rystede grinende på hovedet.

"Eh.. øh, ja okay!", svarede han grinende og virkede stadigvæk ret forvirret og lagde sine hænder om mine hofter.

Helt seriøst, så følte jeg dette her øjeblik akavet og ikke mindst ubehageligt, men det var alt eller intet. Jeg måtte jo ligesom tage drastiske midler i brug, hvis jeg skulle kunne gøre Justin jaloux på nogen som helst måde. Jeg så skulende hen mod Justin i baren, hvor han slet ikke havde opdaget mig herinde endnu, for han virkede helt upåvirket, så jeg bed mig irriteret i underlæben.

"Pis...", mumlede jeg irriteret og bemærkede hvor optaget Justin var med at snakke og grine med denne Melanie. Så fantastisk, var hun ved gud heller ikke.

"Sagde du noget?", lød det pludseligt fra drengen, så jeg røg ud af mine tanker og mit faste blik på Justin, så jeg atter så på drengen, der egentligt ikke så værst ud, men han kunne absolut ikke måle sig med Justin - overhovedet!

Jeg grinede lettere akavet og rystede på hovedet og trak mig væk fra ham og så på ham.

"Skal vi ikke drikke lidt i stedet?", fløj det bare ud af munden på mig. Ja, jeg havde ærligt talt ikke følt det behageligt, at skulle danse med ham, for han havde gramset på mine hofter og jeg kendte ham jo slet ikke? Fyren smilede skævt.

"Så længe du ikke drikker min øl, så er det fint!", svarede han med et skævt smil. Jeg nikkede og stak ham nok en lille løgn nu, men what ever!

"Sorry, men jeg var så nervøs før, så jeg skulle lige drikke mig mod til at hilse på dig, eftersom jeg har kigget på dig længe.", løj jeg temmelig kraftigt med et falsk smil, så fyren så med et løftet øjenbryn på mig og nikkede svagt med et smørret smil.

"Wow, tak! - Hvad vil du have at drikke - Jeg skal nok give!", spurgte han med et smil, der for mig at se, så meget flirtende ud, at det vendte sig i maven på mig, men ja, jeg måtte hellere spille med. ren komedie blev det i alt fald fra min side af, så jeg skruede charmen på og gik hen  og lagde mine hænder om nakken på ham, og så flygtigt hen mod Justin, der stadigt ikke havde lagt mærke til mig.

- Helt seriøst! - Var den dreng blind?

Jeg så igen fnisende på fyren foran mig, der igen lagde sine hænder om hofterne på mig, hvorefter jeg kunne mærke, at de gled ned ad min røv, så jeg lettere diskret og med et falsk fnis fjernede hans hænder fra min røv.

"Hov hov, ikke så hurtig!", fnes jeg flirtende og ikke mindst falsk, så han fugtede sine læber med et tændt smil.

"Sorry, du er jo bare lækker smukke.. Hvad hedd..."

"Skulle vi ikke købe de drinks i baren?", afbrød jeg ham ivrigt og trak mig lettere akavet ud af hans arme, så han stod og så ret overrasket på mig.

Han nikkede dog alligevel, så jeg efterfølgende ikke kunne lade vær med at smile tilfreds over det - dog håbede jeg allermest bare på, at Justin ville lægge mærke til os, så han kunne blive jaloux, for jeg kunne ikke undgå at stå og blive jaloux over hvordan han stod og flirtede med hende Melanie. Store nar.

"Hvad vil du have?", spurgte fyren, så jeg straks begyndte at smile flirtende til ham. Det var utrolig falsk, men det virkede ikke til, at han havde regnet det ud, for han ville jo stadigvæk gerne give mig noget at drikke - og jeg sagde ikke nej tak til gratis alkohol.

"En Margarita,", svarede jeg og fugtede mine læber med min tungespids.

Drengen nikkede blot og forklarede efterfølgende bartenderen hvad vi skulle have, hvor han bestilte endnu en øl til sig selv. Jeg havde skam ikke noget imod øl, men synes også bare de blev kedelige i længden, så jeg ville gerne have noget andet og nu tilbød han jo ligesom også. Bartenderen begyndte straks at lave det vi havde bestilt og pludseligt mærkede jeg en arm om min hofte. Jeg drejede mit ansigt og opdagede, at det var drengens arm om mig, hvilket jeg blot smilede over - havde det været i en hvilken som helst anden situation, havde jeg fundet det frastødende, men nu havde jeg jo ligesom en Justin, som jeg skulle gøre jaloux.

"Hvad er dit navn, smukke?", hørte jeg drengen hviske i mit øre, så jeg fniste flirtende over det, måske en anelse højt, men altså, Justin skulle jo ligesom opdage mig.

"Crystal.", fniste jeg og fugtede igen mine læber med min tungespids, imens jeg stod og kiggede drengen i øjnene. Han havde mørkebrunt hår og blå øjne, hvorimod Justin havde lysebrunt hår og brune øjne. Og nu når jeg tænkte på Justin - jeg kunne nærmest mærke hans øjne på os, og hvis jeg ikke tog meget fejl, stod han og stirrede på os, så et selvsikkert smil formede sig på mine læber.

"For helvede Crystal! Sagde jeg ikke, at du skulle tage hjem?!", lød det pludseligt rimelig arrigt fra Justin, uden jeg så hen mod ham. Jeg frydede mig indvendigt og så pludseligt hen på Justin, som om jeg blev helt overrasket.

"Guuud Justin, er du også her?!", udbrød jeg lalleglad og blinkede med øjet til ham. Justin så olmt på mig.

"Drop det der! Smut så hjem med dig!", vrissede Justin, så han lænede sig lettere op ad bardisken bagved, så jeg bemærkede, at hans arme blev spændte. Jeg kunne nærmest fornemme nogle tics fra hans tindinger. Yup, han var helt sikkert sur på mig! For fedt!

"Kender du ham?", lød det overrasket fra fyren ved min side, så jeg smilede frydende på arrige Justin.

"Yes! Han er min bror!", svarede jeg med et flabet smil og tog en tår af min Margarita fra sugerøret af, så Justin så endnu mere olm ud. Han lignede én der var tæt på at tænde helt af.

"Kæreste!", fløj det hårdt ud af Justin, så jeg så med åbenstående mund mod Justin.

"Ej Justin! Din slemmert! Vi er da søskende, ikke?!", svarede jeg med et smørret og drillende smil og blinkede kækt til ham, så Justin så ildrød ud i ansigtet.

Jeg greb fat i fyrens arm og trak ham væk fra baren.

"Kom frække!", sagde jeg med en ret flabet tone, mens jeg så med et smørret smil på Justin, der tydeligvis stod og kogte og kæmpede med ikke at bryde ud af sin ret tynde skal.

"Crystal, jeg advarer dig!", lød det olmt fra Justin, så jeg bare trak på skuldrene.

"Nå nå!", svarede jeg med et flabet smil mod ham og så væk fra Justin, mens jeg og fyren gik tilbage til de andre. 1-0 til mig, indtil videre.

~

Et par drinks senere, var jeg allerede beruset. Ikke meget, men jeg kunne godt mærke hvordan det var begyndt at snurre i mit hoved, så helt ædru var jeg i hvert fald ikke. Jeg greb fat om sugerøret og tog en tår af min drink, som efterhånden var min fjerde drink, men jeg havde ikke hundrede procent styr på det, andet end at jeg nød det faktum, at ham drengen, som jeg havde fundet ud af hed David, betalte drikkelse for mig, imens han selv drak en masse.

Jeg kunne tydeligt mærke hvordan Justin op til flere gange kiggede hen på mig og det eneste jeg fik fra ham, var et advarende blik, hvorefter han blot kiggede væk og lavede noget andet, men jeg kunne mærke, at det nagede ham at se mig med en anden - hvordan troede han så lige, at jeg havde det? Jeg havde taget mig selv i flere gange, at sende ham et luftkys, når han havde kigget hen på mig med hans kolde øjne og det var nok til at provokere ham. Hævnen var sød og jeg nød det, dog irriterede det mig stadigt, at se hvordan han lod hende Melanie hænge op af ham.

David stod med armen om mig og jeg nød det, dog kun fordi jeg vidste hvor meget det pissede Justin af. David var tiltrækkende, men ikke så tiltrækkende som Justin var, dog opførte Justin sig som en nar, så jeg elskede det faktum, at jeg kunne pisse ham så meget af ved at være sammen med David.

Jeg stillede drinken fra mig og mærkede en hånd glide ned på min ene balle, hvor mit blik automatisk røg ned på hånden. Bare på fingrene, kunne jeg genkende at hånden ikke tilhørte Justin, men derimod David. Justin havde konstant små rifter eller plastre på fingrene, fordi han på det punkt bare var skide uheldig. Jeg grinte akavet og fjernede Davids hånd fra min balle.

David smilede skævt til mig, men lod sig tydeligvis ikke påvirke sig af, at jeg fjernede hans hånd, for igen lagde han hånden, så jeg sank en anelse over det. David var da charmerende og havde jeg ikke Justin, så kunne jeg måske godt falde for David, men lige nu som situationen var, så virkede det en anelse klamt for mig, at han åbenbart ikke forstod en hentydning til, at jeg ikke ønskede hans hånd på min røv.

Jeg sukkede svagt og greb endnu engang fat i hans hånd og rykkede den op mod min ryg, mens jeg prøvede at smile et flirtende smil til ham, selv om det ikke var det mindste ægte fra min side af. David lænede sit ansigt tæt på mit, mens han havde et rimeligt smørret smil på læben. Damn, hvor hans blik sejlede, så det var tydeligt, at han havde fået en hel del at drikke - nok mere end  jeg faktisk havde fået. Men nu var jeg heller ikke klar over hvor længe David og hans venner havde været her før jeg?

"Må jeg ikke have min hånd på din røv smukke?", spurgte han med et frækt smil, så jeg grinede lettere akavet og prøvede at spille med på legen. Jeg nussede ham flygtigt på hagen, mens jeg fnes lidt.

"Ingen grund til hastværk, vel frække?", svarede jeg med et skævt smil og fjernede mig fra ham, og havde for tanken om at smutte på toilettet, da min blære føltes temmelig fyldt efterhånden, men en stor hånd fik fat i mit venstre håndled.

"Hvad?", udbrød jeg forvirret og så Davids smørrede smil.

"Hvor skal du hen smukke?"

Jeg bed mig svagt i underlæben.

"Toilettet kalder!", svarede jeg ærligt med et lille grin. David smilede smørret.

"Skal jeg gå med?", spurgte han ligeud, så jeg så mildest talt lettere chokeret på ham.

"Haha, ej det behøves ikke!", grinede jeg lettere akavet, så David blot trak mig mod ham, så jeg endte tæt op ad hans brystkasse, så han så lige ned på mig. Ja, han var en anelse højere end Justin - Det havde jeg lagt mærke til.

"Kom nu smukke... Vi kunne faktisk få det lidt sjovt derude sammen - helt uden nogen skulle lægge mærke til det...", forklarede han lavt og temmelig tæt på mine læber, så jeg gispede og frygtede lidt for, at han ville kysse mig, for det var ligesom ikke det jeg havde planer for.

Nok ville jeg gøre Justin jaloux, men jeg havde ligesom mine grænser - jo mindre, at kys med David eller andre pludseligt blev et nødvendigt kneb at bruge? - Ja, jeg vidste jo ikke altid, hvor jeg præcist havde Justin. Jeg grinede lettere akavet og skubbede blidt på Davids brystkasse.

"Haha, eeej, jeg tror ikke liiige..", svarede jeg lettere akavet og bed mig en anelse i kinden, over hvor påtrængende jeg faktisk syntes han var i øjeblikket. Jeg fik mig trukket væk fra ham, men gispede højt, da han endnu engang greb hårdt fat om mit håndled, så jeg nærmest fløj tilbage mod ham og denne gang så han faktisk ikke speciel rar ud i ansigtet.

"Hallo, det meste af aftenen har du lagt så meget op til mig, og så tror du kraftedeme bare at du kan slippe? - Er det sådan én som dig, man kalder for en fucking narrefisse?", udbrød han olmt, så jeg gispede forskrækket og prøvede at vriste mit håndled ud af hans faste greb, der faktisk gjorde en anelse ondt.

"Slip mig, det gør ondt!", udbrød jeg med et heftigt bankende hjerte.

"Du skal fandeme ikke tro, at du slipper så let smukkedukke..", snerrede han olmt uden at slippe mig.

"Slip mig David, det gør ondt.", klynkede jeg.

"Lad hende gå og det er nu!", hørte jeg pludseligt en ret genkendelig stemme bag mig, der ikke lød speciel glad. David så fnysende forbi mig.

"Bland dig uden om bøsserøv! - Det her er mellem hende og jeg, okay?!", svarede David olmt mod ham. Han slap mig ikke det mindste.

"Wow!", lød det sarkastisk bag mig, og han slog en sarkastisk latter op.

"Kan du seriøst ikke komme på noget bedre end det der fister? - Hvis du ikke slipper hende nu, så skal jeg med glæde smide dig ud herfra, hvis ikke du ved hvordan man opfører sig ordenligt?", kom det med bestemt tone fra Justin bag mig og straks slap David mig og skubbede mig væk, hvor jeg målløst så, at han gik øretæveindbydende mod Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...