In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91611Visninger
AA

21. twenty

Justins synsvinkel:


Jeg tog et sidste hvæs af min smøg og smed skoddet på afsatsen, hvor ved jeg trådte oven på den med min ene sneaker. Jeg trak ned i dørhåndtaget, men sukkede irriteret over, at Crystal åbenbart havde låst døren, da jeg gik i ren irritation. Ja, jeg havde virkelig behøvet luft, selv om trætheden bankede enormt meget på nu. Jeg ville bare ind og sove, men nu havde Crystal åbenbart låst. Jeg bankede hårdt på døren i flere hårde slag.

"Crystal! Vær lige sød at åbne!", kaldte jeg irriteret, men der var intet svar, så jeg bankede hårdere på end før.

"Baby! Åben nu den forbandede dør for helvede!", råbte jeg, mens jeg blev ved med at slå på den skide dør.

"Baby?!", kaldte jeg bankende på døren. Der skete intet!

Jeg sukkede opgivende og gled ned ad døren med ryggen til og satte mig til sidst på dørmåtten foran døren.

Jeg var skide træt for at sige det mildt -

"Og sulten...", mumlede jeg opgivende med mit overtrætte tomme blik frem for mig, så jeg stirrede på faktisk talt - ingenting!

Det værste var bare, at min pung lå inde på værelset, så jeg kunne slet ikke tillade mig at smutte ned til en bager eller noget lignende for at købe morgenmad. Jeg bukkede mine ben op under mig og lagde mine arme hvilende på mine bøjede knæ og lænede mit hoved tilbage op ad døren og valgte at lukke øjnene. Kæft, en lortemorgen altså!

Jeg havde svært ved at slappe af i kroppen, men jeg var seriøst smadret efter nattens strabadser. Havde jeg vidst, at Crystal ville kunne finde på, at låse mig ude, så havde jeg slet ikke smuttet herfra uden nøglen til værelset, for bare tanken om, at jeg lige nu kunne have ligget i en varm og blød seng med dyne og pude -

"Damn...", mumlede jeg træt med lukkede øjne og følte mig bare pokkers svimmel over træthed og tømmermænd, der var begyndt at banke på. Altså, det var jo ikke fordi jeg var dårlig, for der skulle sindssygt meget alkohol til, før jeg fik de sygeste tømmermænd dagen efter. Jeg havde bare hovedpine og var pissetræt.

Jeg sukkede og åbnede mine trætte øjne i sekunder og håbede på, at jeg havde mine bilnøgler i én af mine bukselommer. Jeg kæmpede mig op at stå igen og mærkede efter om jeg kunne finde mine bilnøgler, for hvis jeg havde dem på mig, så kunne jeg bare smutte ned i bilen og sove den ud der.

Jeg rodede i både for og baglommerne på mig selv, men måtte blive skuffet endnu engang. Selvfølgelig lå de inde på værelset. Med et suk, bankede jeg igen på døren i ret hårde bankeslag.

"Crystal for helvede, åben nu den forbandede dør!", råbte jeg lettere arrigt. Men igen skete der ingenting! Seriøst, sov hun virkelig så tungt?

"Altså, hvad pokker foregår her?! Klokken er kun lidt i otte!", lød det pludseligt fra en gnaven mand, der kunne være omkring min fars alder, som stod et par døre fra vores værelsesdør. Jeg så irriteret hen på ham og pegede med flade hænder mod værelsesdøren.

"Min kæreste vil ikke låse døren op!", svarede jeg irriteret, så manden så olmt mod mig.

"Var det så ikke en idé at spørge efter en ekstranøgle nede i informationen unge mand?", svarede han med et himlende blik og smækkede derefter døren i igen. Jeg så undrende mod hans dør og derefter på Crystals og min værelsesdør.

Damn, var jeg virkelig så kvæstet og forvirret i mine tanker, at jeg ikke havde tænkt så langt på en skide ekstranøgle? Jeg pustede tungt ud og besluttede mig for at følge den gnavne mands råd og håbede lidt på, at der var en ekstranøgle nede i informationen.

Jeg begav mig med småløbende skridt ned ad vindeltrappen og gik med hastige skridt i retningen mod tilbygningen hvor informationen, restauranten og det lille casino lå. Heldigvis for mit vedkommende, havde de åbnet allerede kl 7 til morgen, så det var vel altid noget i sidste ende.

Da jeg gik ind ad døren blev jeg mødt af en radio, der kørte på lav volumen et eller andet sted - formentligt fra selve baglokalet eller deres lille kontor om man ville det? Der var slet ingen at se her i informationen. Der var kun mig, radioen og jeg kunne faktisk fornemme, at der blev gjort klart inde i restauranten. Om de havde morgenmad derinde,  vidste jeg ikke, men jeg måtte indrømme, at sulten efter bacon, røreæg, pandekager eller hvad pokker der var at byde på, trak voldsomt i mig, men jeg anede ikke om de serverede fra morgenstunden og om man kunne købe mad, hvis det blev skrevet på regningen til lejen af vores værelse? Ja, jeg anede ikke om de kørte samme regler på motellet her, som de normalt kørte på hoteller.

Jeg gik hen til klokken og plimrede på den flere gange, mens jeg lænede mig frem over disken.

"Hallo, er her nogen?!", kaldte jeg, men alt var bare pokkers stille.

Faktisk pisse belastende, når alt jeg ønskede, var enten at få noget at spise, eller bare komme op og sove. Ja, jeg var sgu gnaven her fra morgenstunden af.

"HALLOOO!", kaldte jeg lettere irriteret, mens jeg stod og nærmest hamrede min hånd ovenpå den skide klokke på disken.

Ja, ja, ja, kommer!", lød det i en svagt irriteret tone, fra selvsamme pige fra i går, som kom traskende ind fra restauranten med det der kunne ligne hvide foldede duge i sin favn. Hun så mig og stoppede op halvvejs mod disken til informationen.

"Du godeste altså! Hvad er det der haster så meget fra morgenstunden af?", spurgte hun med himlende øjne og gik helt hen til mig og lagde de hvide vel-strøgede duge op på disken, hvor ved hun stod med armene over kors og så op på mig. Ja, hun var vel omkring Crystals højde. Jeg sukkede tungt og så opmærksomt på hende.

"I har vel ikke en ekstranøgle til værelset? Min kæreste har lukket mig ude, så jeg ikke kan komme ind...", forklarede jeg med et suk. Pigen så med et løftet øjenbryn på mig og vendte sig omkring for at gå om bag disken.

"Hvad er navnet?", spurgte hun flygtigt. Jeg betragtede hende med et løftet øjenbryn.

"Behøves det? Vi kom ligesom i går. Så  mange gæster har i vel heller ikke fået siden i går?", svarede jeg ret uforstående. Pigen sukkede og så på mig, mens hun stod foran computeren.

"Det er en procedure, som min far mener vi skal forholde os til - netop for, at vi ikke skal blive forvirret over, at uvedkommende kommer brasende ind på motellet, og hvor de måske slet ikke har et værelse her - Så hvad er navnet?", forklarede hun og spurgte endnu engang om det samme. Jeg pustede opgivende ud og førte min hånd gennem mit hår, der helt sikkert ikke sad ordenligt længere, fordi voksen var gået ud og nu var mit hår bare fedtet og jeg stank helt sikkert af røg og værtshus, men jeg var så ligeglad med min fremtoning i øjeblikket, da alt jeg kunne tænke på var dyner eller morgenmad. Det var enten eller..

"Justin Bieber...", svarede jeg med et opgivende suk, mens jeg lænede mig træt op ad disken, så jeg følte, at jeg kunne falde i søvn når og hvor som helst. Pigen smilede meget svagt og trak på skuldrene i et svagt nik.

"Var det så svært at sige?", spurgte hun med et skævt smil. Jeg magtede dårligt at smile over det selv, hvorefter hun flyttede blikket ned på computerskærmen.

"Lad mig se...", mumlede hun med blikket koncentreret på skærmen, mens det var tydeligt at se, at hun scrollede på musen.

"Yup... Der var du... Værelse nummer - "

"Femogtyve, det kan vi vidst være enige om!", afbrød jeg hende med et stramt smil. Hun nikkede med et svagt smil og vendte sig med ryggen til mig og gik hen til det store nøglebræt og fandt en lille enkel-nøgle frem under krog 25.

"Har i morgenmad inde i restauranten?", spurgte jeg roligt, mens hun vendte sig om mod mig og så på mig med et svagt smil.

"Ja, men det er på egenbetaling og hører ikke med til værelseslejet..", forklarede hun roligt og gik ud fra skranken og kom ud til mig, hvor jeg så spørgende på hende.

"Undskyld, kunne jeg ikke bede om ekstranøglen?", spurgte jeg undrende mens jeg fulgte hende med blikket. Hun stoppede en lille meter fra mig med et svagt smil.

"Det er den eneste ekstranøgle, og den skal ikke blive væk, så jeg følger med op til værelset og låser dig ind, hvis ikke det generer?", forklarede hun med et stramt smil. Jeg sukkede træt og nikkede svagt og slog ud med armene.

"Ja ja, hvis det ikke kan være anderledes?", sukkede jeg opgivende og hun gik foran mig og ud af døren, hvorefter jeg fulgte hende lige efter. Og jeg var vel lovligt undskyldt for at jeg tjekkede hendes røv ud i flygtige sekunder, for jeg  var jo bare en fyr, der godt kunne lide at se på smukke piger. Hun var absolut ikke en undtagelse heller, trods hendes trættende opførsel - eller også, var det bare mig der var pisse kvæstet.

"Hvor gammel er du?", tillod jeg mig at spørge, så hun stoppede lettere op og så grinende tilbage på mig, så jeg smilede skævt ad det.

"Hvorfor spørger du?", fnes hun. Jeg smilede smørret med mine hænder i forlommerne på mine jeans.

"Tja..", svarede jeg tøvende mens jeg trak lettere på skuldrene.

"Bare af ren og skær interesse.", svarede jeg med et skævt smil og stoppede op og så indgående på hende. Hun rystede fnisende på hovedet.

"Jeg er atten og du?", fnes hun. Jeg nikkede med et skævt smil.

"Jeg er nitten..", svarede jeg roligt med et charmerende smil, og satte mig for at gå videre hen mod trappen, hvor ved pigen fulgte med ved min side.

"Hvor gammel er din kæreste?", spurgte hun ved min side, så jeg så flygtigt på hende. Jeg kunne dårligt smile, kun fordi Crystal og jeg i øjeblikket var gnavne på hinanden - endnu en gang! Ret typisk faktisk! Jeg sukkede svagt og så flygtigt på pigen, mens vi så småt var nået over til vindeltrappen, hvor ved jeg greb fat op gelænderet og bevægede op ad den mig foran pigen.

"Hun er seksten..", mumlede jeg lettere.

"Kun seksten? Hvad laver i så her? Er hendes forældre kla..."

"Vi er på roadtrip, okay?!", afbrød jeg hende bag mig og jeg nåede endelig helt op.

"Okay, sorry..", svarede hun med en undskyldende stemme og gik forbi mig hen til værelsesdøren, hvor ved hun låste døren op. Jeg sukkede lettet over synet og gik hen til pigen og så flygtigt på hende.

"Tak, for hjælpen..", takkede jeg roligt. Hun smilede svagt og trak på skuldrene.

"Ingen årsag - Justin..", svarede hun med et skævt smil, der virkede som om der lå mere bag, mens hun bed sig sexet i sin underlæbe og slap ikke blikket med mig, før hun begav sig ned ad vindeltrappen. Jeg grinede svagt for mig selv og rystede kort på hovedet for mig selv, mens jeg begav mig listende indenfor og lukkede døren forsigtigt for derefter at låse den.

- Jeg havde det sgu stadigvæk i mig, til trods for jeg havde Crystal, eller - Havde og havde, var vel så meget sagt. Hendes irriterende humørsvingninger gik mig ret meget på ind imellem, så jeg ikke kunne gøre mig klog på hende. Måske, at det var pointen ved at vi var søskende, at Crystal opførte sig som en vanvittig til tider. Blodets bånd havde åbenbart meget at sige i dette sammenhæng. Måske et intimt kæresteforhold mellem søskende førte til sindssyge? Ja, jeg anede jo praktisk talt ikke om Crystals opførsel var det man kunne kalde normal?

Jeg bemærkede straks, at Crystal lå og sov og jeg måtte ærligt indrømme, at det kom bag på mig, at hun kunne sove så pokkers tungt, uden at høre mine bankeslag på døren og ikke mindst mine råb, men ja, enten sov hun bare ufatteligt tungt, eller også var det ren provokation fra hendes side af.

Jeg sukkede tungt og satte mig opgivende ned på sengekanten ved den modsatte side af hvor Crystal lå. Jeg bøjede mig lettere forover og bandt mine sneakers op hvorefter jeg sparkede dem af på skift på gulvet. Jeg trak min hoodie over mit hoved og valgte bare at lade den dumpe på gulvet. Jeg så mig flygtigt over skulderen og hen mod Crystal, der lå som ubevægelig. Jeg undrede mig lidt, at hun kunne ligge så pokkers stille.

"Baby?", spurgte jeg stille, men der var ingen reaktion.

Jeg rejste mig fra sengen for derefter at kravle hen til hende på alle fire og forsigtigt fjernede jeg hendes dyne fra hendes ansigt.

"Baby?", spurgte jeg undrende, så hun svedig vendte ansigtet op mod mig og åbnede halvt sine øjne op.

"Din klovn, altså hvorfor skulle du vække mig?", snerrede hun og hun trak dynen ned over sig igen. Jeg satte mig ned på røven i sengen og stirrede på hende, eller rettere stirrede på hendes store dyne, der dækkede hende helt i en kæmpe bylt.

"Baby?", spurgte jeg roligt.

"Lad mig være... læg dig til at sov...", mumlede hun irriteret med ryggen til. Jeg sukkede trist.

"Bare svar mig på en ting Crystal; ignorerede du mig fuldstændigt, hvor jeg bankede på døren og råbte om at komme ind her tidligere?", spurgte jeg roligt, men hun svarede slet ikke. Jeg sukkede og kørte frustreret min venstre hånd gennem mit fedtede hår.

"Crystal?!", spurgte jeg endnu højere og straks satte hun sig vrissende op og så olmt på mig med det vildeste morgengarn, eller var det bollehår? What ever!

"Hvad forstår du ikke ved at holde kæft og sove Justin?", spurgte hun med rødsprængte øjne, så hun helt sikkert ikke var det nærmeste af at være frisk. Jeg sukkede og himlede med øjnene og klaskede flygtigt min håndflade i mit ansigt og så opgivende på hende.

"Svar mig nu bare Crystal? Lukkede du mig med vilje ude, så jeg ikke kunne komme ind?", spurgte jeg måske lettere hårdt. Jeg var pisse smadret ja, men jeg forlangte ligesom svar her. Crystals arrige blik fortog sig, hvor ved hun sukkede og så ned i dynen på sig selv.

"Undskyld...", svarede hun med et knæk i sin stemme.

"- Men du gjorde mig så såret og jeg blev vred på dig, og så..."

"Tænkte jeg nok...", afbrød jeg hende roligt og trak hende ind i et varmt knus fra siden af, så hun græd stille op ad min nøgne skulder.

"Undskyld Justin... Det var ikke min mening, at..."

"Det går nok baby...", afbrød jeg stille.

"- Du skal ikke undskylde... Undskyld, at jeg bare gik, men jeg havde seriøst brug for luft. Lad os bare glemme alt dette her og så få noget søvn, okay?", forklarede jeg roligt, og jeg kunne mærke, at hun nikkede svagt op ad min skulder.

"Okay..", snøftede hun stille. Jeg smilede svagt og sammen lagde vi os begge ned i sengen. Jeg tænkte slet ikke på at tage mine jeans af og dynen kunne være lige meget.

- Alt, hvad der var vigtigst nu, var følelsen af Crystal, der puttede på min skulder og at vi endelig kunne sove oven på denne undskyldning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...