In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91500Visninger
AA

14. thirteen

Crystal's synsvinkel:

Det gik mig virkelig på, at han virkede så fjern hele tiden. Sådan havde det været det meste af dagen og jeg kunne stadig ikke forstå hvorfor han teede sig sådan? Jeg så op fra min bog, som jeg ellers utallige gange havde prøvet at fordybe mig i, men det gik mig bare så meget på, at Justin var så fjern, mens han næsten lå ned i sengen og så én eller anden kedelig boksekamp i tv'et, som han mest af alt havde givet al hans fulde opmærksomhed til. Jeg sukkede.

"Er du sikker på, at der ikke er noget galt?", spurgte jeg med en knude i maven, så jeg straks lagde mærke til, at han fnøs svagt.

"Crystal... Lad nu vær'...", svarede han lavt uden at se på mig.

Jeg sukkede håbløst og havde det som om, at knuden i min mave voksede sig større og større. Det gjorde ondt på mig, at han opførte sig som han gjorde, især fordi jeg ikke kunne se nogen grund til det. Jeg syntes ikke selv, at jeg havde gjort noget, som var skyld i hans måde at opføre sig på, for der var tydeligvis et eller andet, der gik ham meget på, for han virkede så afvisende overfor mig.

"Jeg lader vær, når du har svaret på mit spørgsmål.", blev jeg ved og bad til, at han ikke nok ville fortælle mig, hvad pokker der gik ham på, så vi kunne tale om det og blive gode venner igen, for jeg hadede, når vi skændtes. Han rystede bare afvisende på hovedet over mig og kiggede hen på fjernsynet igen, uden at kigge på mig en eneste gang. Jeg bed mig i underlæben, for ikke at komme med et snøft over ham.

"Er det fordi jeg ikke vil have sex med dig?", spurgte jeg grådkvalt.

Justin sukkede hårdt kunne jeg fornemme, hvor ved han endeligt så op på mig.

"Jeg er jo din bror - Hvad tænker du dog på?", svarede han på en nedlanden måde og så atter mod tv'et, hvor han skruede op for volumen, så det blev en del højere. Jeg sukkede irriteret.

"Altså, skal det være så højt? Jeg kan jo ikke engang koncentrere mig om min bog?", småråbte jeg og straks satte Justin sig op og så olmt på mig.

"LÆSE? DU HAR IKKE BESTILT ANDET END AT SPØRGE MIG UD OM DET EVINDELIGE SAMME SPØRGSMÅL KONSTANT, DEN SIDSTE TIMES TID!", råbte han op og det var tydeligt at se pulsen dunke svagt i hans tindinger. Jeg gispede.

"Jamen, du behøver ikke råbe sådan?", svarede jeg med en ubehagelig klump i halsen. Justin skulede på mig og lagde sig atter ned.

"Så læs dog den idiotiske bog i stedet for at udspørge mig konstant om det samme, okay?!", forklarede han højt og bestemt uden at se på mig, hvorefter han gloede mod tv'et. Jeg kunne dårligt få blikket fra ham og det første snøft kom fra mig, hvor ved jeg tørrede mig flygtigt under det ene øje.

"Er du sur på mig?", spurgte jeg med et knæk i stemmen, og sekunder efter fløj Justin op af sengen.

"Aaargh, det var sgu da kraftedeme utroligt!", vrissede han arrigt med ryggen til, mens han stod og tog sine sorte sneakers på på skift, mens han stod op. Jeg hulkede lidt.

"G... går du?", spurgte jeg med en svag bævrende stemme og mærkede flere tårer presse sig på, men sjeg snøftende betragtede ham gå hen og gribe efter sin jakke som han svang om sig og han så hen på mig med et olmt blik.

"Jeg trænger til luft okay?!", vrissede han og fik jakken ordentligt på, hvor han stivnede i sekunder og pludseligt trak sin kondompakke op fra inderlommen, hvor jeg i morges havde lagt den tilbage.

"Nå, der havde du lagt den, hva?! Behold den!", udbrød han spidst og kylede kondompakken hen i hovedet på mig, hvorefter han rev døren op og smækkede med den i et brag efter sig.

Og her sad jeg tilbage, helt mundlam over situationen og grædefærdig. Hvordan var det lige, at han opførte sig? Jeg bevægede mig ikke væk fra sengen, men sad blot det samme sted og betragtede døren. Tårerne strømmede ustyrligt ned af mine kinder og til sidst blev det for meget for mig, så jeg udstødte i gråd.

Jeg lagde mig ned i sengen og tog grædende fat i en af dynerne, som jeg skulle til at tage over mig, da jeg opdagede, at det var Justins dyne, for det kunne jeg med det samme dufte, så i en fart sparkede jeg hans lorte dyne ned på gulvet. Jeg var både vred og helt forfærdeligt ked af det, for jeg vidste ikke hvad fanden der lige gik af ham? Han havde aldrig opført sig sådan overfor mig og at han ikke engang ville snakke med mig om det, gjorde mig endnu mere ked af det og fik mig til at tvivle på, om det nogensinde blev Justin og fast. Selvfølgelig elskede jeg ham og han var min kæreste, men jeg følte, at vores forhold hang i en meget tynd tråd og jeg var bange for, at han ville dumpe mig når som helst, fordi jeg ikke ville have sex med ham.

Det virkede bare så forkert på så mange måder, at skulle have sex med ham. Jeg tændte voldsomt på ham, det var der ingen tvivl om, men jeg kunne ikke få mig selv til at tage skridtet videre med ham, selvom jeg et eller andet sted mere end gerne ville have sex med ham, eller.. ville jeg egentlig det? Mine tanker forvirrede mig så meget og på grund af min gråd, resulterede det til en begyndende, dunkende hovedpine.

"Kæmpe idiot!", råbte jeg i blanding af vrede og gråd. Jeg hulkede som aldrig før - det gjorde ondt i mit hjerte.

Jeg skubbede bogen og pakken med kondomer ned på gulvet. Tænk, at han havde kylet pakken i hovedet på mig? Hvorfor var han lige pludseligt så fjendsk? Var det her på vejen til enden for os? Eller hvad skete der for ham? Havde det overhovedet været jordens mest fantastiske idé at blive kæreste med ham - han var jo min bror?

"Måske, har jeg begået jordens største fejl?", mumlede jeg i snøft mens jeg gemte mig under dynen.

Jeg kneb øjnene hårdt sammen for at knibe de dumme tårer ud. Ja, i realiteten fortjente han slet ikke mine tårer. Han var jo bare en kæmpe idiot. Han havde vendt sig på en tallerken og pludseligt følte jeg en væmmelse over mig selv, hvorfor jeg ikke havde indset hvilken stor fejl det var at indlede et forhold med ham.

Jeg hulkede under dynen og lige nu savnede jeg mit rene dejlige værelse, min far og mor og... og...

"Ej, hvad er det dog jeg tænker?", mumlede jeg i snøft og rev dynen af mig igen, så jeg lå med et sløret blik op mod loftet - kun fordi mine øjne blev oversvømmet af tårer.

Jeg vendte mig grædende om på siden og valgte bevidst at lukke øjnene lidt, bare for at kunne falde lidt til ro.

Jeg græd ikke længere, men mine øjne og kinder var stadig fugtige efter alle mine forvildede tårer. Mit hjerte bankede hurtigt i brystet på mig og jeg prøvede, at få kontrol over min vejrtrækning igen. Lige nu hadede jeg kærlighed og jeg hadede, at det var kærlighed til min egen storebror. Hvorfor kunne jeg ikke bare forelske mig i en helt tilfældig anden dreng og ikke lige min storebror? Jeg vidste jo godt, at jeg ikke kunne få ham hundrede procent, hvilket betød ingen fremtid med ham og det knuste mit hjerte i atomer, for jeg ønskede ham så meget mere end jeg kunne få.

Dog fjernede det ikke den konklusion, at han opførte sig idiotisk lige nu og ikke fortjente mig, for jeg synes ikke han behandlede mig særligt godt. Jeg greb ud efter min telefon, for at tjekke hvad klokken var blevet og brød ud i gråd en gang til, kun på grund af mit skide baggrundsbillede af Justin og jeg, hvor vi sad og kyssede, mens jeg havde mine arme viklet rundt om han nakke. Jeg skyndte mig at slukke for telefonen og græd videre, under dynen.

~

Jeg vågnede med en svigende og indtørret følelse ved øjnene, så jeg gned dem. Jeg gabte roligt og fjernede dynen, der pludseligt føltes forbandet varm, eftersom jeg havde alt mit tøj på.

Jeg satte mig op i sengen for at orientere mig og var godt nok ør i hovedet. Noget sagde mig, at jeg havde fået sovet, men jeg vidste ikke hvor længe faktisk?

Jeg greb ud efter min mobil på mit sengebord for at tjekke klokken og det samme billede af Justin og jeg poppede op, men denne gang græd jeg ikke, men blot sukkede tungt. Jeg blev hurtig bevidst om at den var 18:10, ergo havde jeg sovet knap tre kvarter fra sidst jeg tjekkede min mobil.

Jeg slap min mobil ned på dynen på skødet af mig og gned mig hårdt i mit venstre øje med min venstre håndpude og sukkede igen over, at Justin åbenbart ikke var kommet tilbage. Om hvor han i hele taget var, var jeg ikke klar over, men jeg kunne inderst inde ikke lide tanken om at han havde været væk i en times tid nu og slet ikke dukket op.

"Hvad hvis der er sket ham noget forfærdeligt?", mumlede jeg med et stik i hjertet over tanken om, at det slet ikke havde været heldigt, at han var skredet i raseri. Tænk, hvis han havde gjort noget forfærdeligt eller kommet ud for noget forfærdeligt?

Jeg tøvede ikke sekundet, at stige ud af sengen, hvor jeg flygtigt strakte hele min udmattede krop, hvorefter jeg begav mig ud på badeværelset og gispede højt over synet af mig selv i spejlet.

Jeg sukkede over det grimme syn, der mødte mig, men orkede heller ikke at gøre noget ved det, så derfor satte jeg mit små filtrede hår op i en afslappende knold og gjorde ikke mere ved det, for jeg ville gerne prøve at lede efter ham, så vi kunne få snakket sammen, for inderst inde ville jeg jo gerne løse dette med ham, selvom jeg ikke syntes, at hans opførsel var acceptabel, men det skulle han også få af vide, når han var kølet en smule ned og vi rent faktisk kunne have en normal samtale med hinanden, uden at råbe og skrige af hinanden.

Jeg gik ud fra badeværelset og tog mine sko og jakke på, eftersom jeg skulle udenfor og ikke ville risikere at fryse for meget. Min telefon proppede jeg i lommen og smuttede fra motelværelset. Jeg var langtfra sikker på, at jeg ville finde Justin, men jeg ville i hvert fald gerne prøve.

Jeg kom ud fra motellet og begyndte, at kigge rundt på gaderne efter ham. Jeg håbede ikke, at han var gået langt væk, men et eller andet sted var han sikkert gået hen, for at køle ned, for jeg kendte ham trods alt - han var jo min storebror og kæreste, eller, kæreste og kæreste, jeg vidste ikke hvor meget kærester, der var over os lige nu, så jeg fandt vores forhold meget usikkert. Jeg håbede bare ikke, at der var sket ham noget eller at han havde rodet sig ud i noget lort.

Egentligt, så havde jeg jo ikke set meget til denne lille snoldede by, hvor der tydeligvis ikke foregik meget. Ja, det var langtfra som hjemme i Stratford. Jeg havde besøgt bageren på hjørnet, været ovre i den lille kiosk og ja - det var vidst de steder jeg havde været, for størstedelen af tiden havde Justin og jeg jo bare opholdt os på det skide motelværelse.

Ja, spørg mig endeligt hvor røvsygt det var, men det var ligesom Justin der havde ment, at det var vigtigt, at vi ikke vækkede for meget opsigt, eftersom vi var på flugt hjemmefra. Og ærlig talt, så fandt jeg det en anelse trivielt, at vi ikke kunne foretage os så meget ud over at glo tv, sove, gå i bad, snakke og så sove igen - Men dagen i dag havde helt klart sin undtagelse.

Justin var smuttet!

Jeg sukkede og var inderligt bevidst om, at jeg havde efterladt motelværelset ulåst, kun fordi jeg ville være sikker på, at Justin ikke skulle smutte sin vej igen, hvis han nu kom tilbage til værelset, mens jeg var ude og lede efter ham.

Endelig regnede det i det mindste ikke mere, men mørket havde allerede sænket sig og allermest var dette tidspunktet til aftensmaden, men jeg følte ikke sult, men jeg følte noget andet - Bekymring!

Jeg måtte ærligt indrømme, at jeg ikke brød mig om at gå i denne skide lille lorteby med alle de skumle personer, der allerede rendte rundt på gaden, trods det var lørdag aften og de fleste nok skulle tænke på aftensmaden, men åbenbart ikke disse skumle mennesker.

"Hvad så smukke? har du noget at byde på?!", kom det råbende fra en fuld gammel stodder på et gadehjørne så jeg gispede og tøvede ikke sekundet at løbe over på den anden side af gaden.

Det var det jeg sagde; Det var en skummel lorteby med skumle mennesker efter mørket havde sænket sig. Måske det var derfor Justin helst så, at det var ham der smuttede udenfor om aftenen, når der skulle hentes mad og andre sager?

Jeg sukkede og anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv - allermest havde jeg jo bare lyst til at smutte tilbage til værelset, for der følte jeg mig i det mindste tryg, men jeg var også meget bekymret for Justin, så jeg besluttede mig for, at blive ved med at lede efter ham. Et eller andet sted måtte han jo være, ikke?

Jeg opdagede en kvinde siddende længere henne på gaden, på en bænk og så mit snit til at gå hen til hende, for måske havde hun set Justin? Jeg kunne kun håbe. Kvinden kiggede noget forvirret på mig, da jeg standsede op foran hende og det forstod jeg egentlig godt.

"Har du set den her dreng? Han er min kæreste og han gik fra vores motelværelse og nu kan jeg ikke finde ham.", sagde jeg og viste kvinden et billede af Justin, fra min iPhone, som jeg havde taget af ham. Billedet var faktisk rigtig godt af ham, for han sad og smilede over hele ansigtet. Kvinden løftede undrende øjenbrynet, men nikkede så derefter.

"Ja, jeg så ham for et stykke tid siden. Han gik den vej.", svarede hun og pegede i den retning Justin var gået. Jeg takkede taknemmeligt og besluttede mig for at følge gaden, i håb om at finde Justin - et eller andet sted, savnede jeg ham virkelig meget, selvom hans opførsel tidligere, pissede mig af.

Jeg gik og spejdede rundt med blikket, både fra side til side og frem og bagud. Mest for at holde et vågent øje, så jeg ikke skulle misse skikkelsen af Justin, men også pga de skumle mennesker, der var her.

Jeg kunne pludseligt høre en del råb, grin og lyden af musik, som formentligt stammede fra et in-sted eller noget i den dur, og jeg havde ret;

Da jeg nåede endnu et gadehjørne, kunne jeg se godt og vel halvtreds meter ned ad den tværgående gade et værtshus, eller var det en bar? Ja, et in-sted eller diskotek var det ikke, for flere af de mennesker, der larmede med deres knallerter, råben og deres latter, så det var tydeligt at høre på dem at de var fulde. Jamen, så var det ikke svært at bedømme fra denne afstand, at det ikke var purunge mennesker, som på min alder.

Nok var der tale om fulde mennesker, men der var mange og det var en bar, så jeg kunne være sikker på, at det ikke var alle der var skumle mennesker, så jeg tog en dyb indånding og satte mig for at gå derhen og spørge et par af de fulde mennesker, der stod i en mindre gruppe ude foran baren med ølflasker i deres hænder og skrålede pivfalske sange og hvor de ikke snakkede men brølede deres sjofle vittigheder ud til hinanden, så flere af dem grinede højt og væltede fulde rundt.

Men jeg måtte bide det i mig. Der foregik ligesom en del her, så måske kunne jeg være heldig med at bare én af dem havde stødt på Justin?

Jeg fik vist flokken af fulde mennesker, billedet af Justin og spurgt ind til om de havde set ham, hvilket de alle havde og de nævnte alle, at han var gået ind på baren og stadig befandt sig derinde. Jeg åndede lettet op over det og takkede dem alle mange gange, før jeg begav mig ind på baren.

Baren i sig selv, virkede meget skummelt og der stank forfærdeligt herinde af smøger og alkohol. Lyset var dæmpet herinde og hvis jeg skal være ærlig, brød jeg mig ikke vitterligt om at være her. Det eneste jeg skulle her, var at finde Justin og få ham med hjem i en fart, for jeg ville ikke være her længere.

Der var skyer af røg overalt og rundt omkring, stod der kvinder, både yngre og ældre, med meget lidt tøj på. Tanken gav mig kvalme og jeg rystede på hovedet over det. Jeg bevægede mig rundt inde i baren og kiggede grundigt efter Justin, indtil jeg fandt ham ved et af pool bordene, med nogle andre mennesker. To piger, på hans egen alder, der stod meget op af ham og flirtede tydeligvis med ham og han lagde ikke skjul på, at han også flirtede med dem. Han havde fået noget at drikke, det kunne jeg sagtens se herfra hvor jeg stod.

Jeg bed mig i læben og kunne ikke undgå, at stå og blive lettere vred på ham, for det pissede mig af, at han bare var skredet fra mig på den måde, for at tage på bar og hænge sig op af andre kvinder. Føj for helvede. Jeg nærmede mig ham, men han havde tydeligvis ikke opdaget mig.

"Hvad fanden har du gang i, idiot?!", røg det ud af mig.

Justin hørte mig tydeligvis slet ikke, for han stod nu med hans pokkers lækre og charmerende smil, bare ikke i min retning, men på den falske rødhåret tøs, der stod foran ham, mens han havde sin ene hånd hvilende om hendes nøgne talje. Ja, hun havde ikke meget tøj på, andet et par højtaljet bootyshorts og en løs mavebluse og så var hun overmalet i ansigtet og overdænget af grimme store smykker.

Jeg kogte endnu mere i raseri og fløj hen til dem og skubbede den rødhårede tøs væk med siden af min røv, så Justin endelig opdagede mig med et chokeret og olmt udtryk.

"Hvad fanden laver du main?!", udbrød Justin irritabelt, så jeg tydeligt kunne høre, at han helt sikkert ikke kun havde fået den øl, som han nu bankede ned i poolbordet ved hans side. Jeg stirrede chokeret med åben mund på ham.

"OG DET SPØRGER DU MIG OM?!"

"HER GÅR JEG OG LEDER EFTER DIG, FORDI JEG ER BEKYMRET FOR HVOR DU VAR BLEVET AF OG SÅ SKAL JEG FINDE DIG HER? FULD, LIGEGLAD OG AT DU FLIRTER MED ANDRE? ER DET IKKE DIG DEN ER GAL MED, HVA?", skældte jeg huden fuld, så Justin overraskede mig ved at grine flabet og himle med øjnene og begyndte ved gud at prikke mig i brystet.

"Hør her frøken lystig! Du ejer mig kraftedeme ikke! Skrid hjem og sov, så kommer jeg senere!", udbrød han flabet og lænede sig over poolbordet for at støde en skide rød kugle med hans kø.

"Og i øvrigt, er du kun seksten år, så du må ikke være her!", tilføjede han flabet og grinte med ryggen til, så jeg stod med armene over kors og var chokeret over hans flabede forsvar.

"Ja, skrid med dig dukkebarn, det er en lukket fest!", kom det flabet fra min side, så jeg så målløs på den rødhårede pige, der grinede flabet i mit ansigt.

Der kogte jeg fuldstændigt over og inden jeg overhovedet havde talt til ti, sad mine fem fingre med et klask på hendes ene kind, hvor hun stod med store øjne.

"Det gjorde du bare ikke? BITCH!", råbte hun op og hev fat i min løse knold så jeg skreg op og bukkede lettere ned mod gulvet.

"Slip mig din luder!", skreg jeg mod hende og fik fat i hendes top og hev hvad jeg kunne, så den vidst revnede en del.

"Hey, hov stop så i to!", hørte jeg Justins stemme råbe et sted fra, hvor efter jeg følte gulvet forsvinde under mine fødder og jeg tydeligvis blev båret væk med vold og magt, mens jeg sprællede af raseri.

"LAD MIG FÅ FINGRENE I DEN FISSE!", skreg jeg som besat og sekunderne gik stærkt, da jeg pludseligt var båret udenfor og sat ned på en bænk på fortorvet.

"NU SLAPPER DU KRAFTEDEME AF, DU GØR?!", hørte jeg Justin råbe bag mig og sekunder efter satte han sig med et højt fnys ned ved siden af mig på bænken, mens han sad og gloede stift og brummende i luften frem for sig med armene over kors.

Jeg havde intet tilovers for den dreng lige nu - intet, siger jeg dig. Han kunne rende mig, for som det så ud lige nu, gad jeg fandeme ikke bruge mere tid på ham - han kunne sejle i sin egen sø og jeg kunne ikke være mere ligeglad, eller? Jeg vidste det sgu ærligt talt ikke. Lige nu var jeg så fyldt op med følelser, at jeg ikke kunne sætte ord på hvordan jeg havde det - jeg var vred, sur, ked af det, overrasket, forbavset og ikke mindst utrolig skuffet over Justin.

Lige siden jeg fandt hans kondomer, havde der ikke været andet end problemer for os og jeg tror vores forhold flakkede mod enden - hvis man overhovedet kunne kalde det et forhold? Han var jo min storebror og lige nu tvivlede jeg ærligt talt på hans følelser for mig, for han virkede så ligeglad og useriøs omkring det og det var først, da emnet sex kom på banen, at han begyndte at opføre sig sådan der. Det betød tydeligvis meget for ham, for ellers ville han ikke reagere så voldsomt på denne måde og ligefrem barnligt - jeg var jo ikke født i går og som Justin selv havde nævnt, ville han jo gerne have sex med mig, hvilket også var derfor han havde købt kondomerne, fordi han nok havde haft et inderligt håb om at jeg ville gå med til at have sex med ham, men fandeme nej og ISÆR ikke nu.

Jeg ville ikke lade ham nærme mig nu og så kunne jeg ikke være mere ligeglad med at han var min storebror, jeg ville ikke finde mig i hans måde at behandle mig på. Jeg stirrede tomt ud i ingenting, med armene over kors og bed mig hårdt i underlæben, for ikke at bryde sammen foran Justin - han var til dato den største idiot på to ben og hvor var jeg skuffet over ham, især fordi han skulle forestille sig at være min kæreste.

"Du er den største nar, du er.", kom det koldt fra mig og jeg prøvede at bevare roen, men tårerne ville så gerne ud, dog var jeg fast besluttet på ikke at græde foran ham - han fortjente ikke, at se hvor ked af det jeg egentlig var, for så ville han have vundet og jeg tabt.

Svar, var ikke synderligt det der kom fra ham. Han så bare flygtigt til siden på mig med et olmt blik og fnøs igen, for at stramme sine arme endnu mere over kors og gloede en anden vej væk fra mig af.

"Og det skulle komme fra dig? Du har ikke bestilt andet end at være på tværs det meste af dagen - Jeg trængte til luft for helvede...", mumlede Justin med ansigtet væk fra mig. Jeg stirrede målløs på ham med åben mund.

"Kalder du det at drikke dig fuld og flirte med ludere, at få luft?!", udbrød jeg olmt, så Justin straks vendte sig rasende omkring mod mig og pegede mig op i min hage.

"Nu holder du kraftedeme kæft, du g....", udbrød han arrigt, men han forstummede målløs, da jeg havde stukket ham en lussing. Justin sagde ingenting og rejste sig bare for at stæse af sted ned mod gaden.

"For kraftedeme én i helvede sgu da fucking lorte! Aaaargh!", råbte han arrigt op, mens han tonsede af sted i hastig fart ned ad gaden.

Jeg rejste mig hurtigt og løb efter ham og følte vreden var forsvundet fra mig. Nu var jeg bare angst.

"Justin vent!", kaldte jeg løbende efter ham og trods jeg løb, så gik han godt nok stærkt med sine ben.

Det var svært, at følge efter ham, eftersom han gik temmelig stærkt med sine ben, så jeg blev nødt til at løbe efter ham - selvom jeg var skide hamrende sur på ham og stadig meget skuffet, var jeg endnu mere angst nu. Jeg ønskede ikke, at vi skulle være mere uvenner, men for helvede, hvem prøvede jeg lige at narre der?

Selv før Justin og jeg blev kærester, kunne vi bliver uvenner over de mest latterlige ting i verden, men på trods af det, elskede jeg ham jo stadigvæk højt og det var jo også derfor, at jeg reagerede på denne måde, fordi jeg elskede ham og inderst inde ikke ville miste ham overhovedet, selvom chancerne for det var store.

Jeg prøvede, at indhente ham, men han satte tempoet op og begyndte at løbe. Jeg sukkede irriteret, men satte selv tempoet op, for jeg ville gerne snakke med ham, til trods for at han langtfra var ædru lige nu.

"Justin, hvis du ikke stopper med at løbe, tager jeg kraftedeme hjem!", råbte jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...