In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91389Visninger
AA

17. sixteen

Justins synsvinkel:


Til ingen verdens nyhed, trommede regnen ned på bilens forrude, så vinduesviskerne slet ikke stod stille. Jeg sukkede tungt, mens min venstre arm hvilede stødt på døren med albuen, så noget af min underarm blev rimelig underafkølet pga den kolde rude i døren.

Bilerne foran mig, gassede endnu engang op til en rolig gang på knap 15 km i timen, ja det var sgu sneglegang det her, men ja, Crystal og jeg var sandsynligt ikke de eneste, der skulle krydse Ambassador Bridge, hvor grænsekontrollen lå midtvejs broen. Endnu engang standsede den kilometer lange bilkø op foran mig igen igen, så jeg endnu engang måtte bremse op.

Jeg sukkede lettere irriteret med en blanding af kedsomhed og utålmodighed og besluttede mig fat på at dykke ned efter en smøg i min smøgpakke, der lå i det lille fordybning bag gearkassen mellem Crystals og mit sæde foran.

Jeg proppede smøgen mellem læberne på mig og smed smøgpakken ned i hullet igen, selv om pakken nok ikke var ordenligt lukket, men fuck nu det! Jeg tændte smøgen med min zippolighter, som jeg derefter smed ned i hullet bag gearkassen og tog et godt hvæs af min smøg og valgte helt bevidst kun at rulle sideruden et par cm ned, så regnen ikke bare væltede ind fra siden.

- Fandtes der i hele taget godt vejr her i Canada?

Ja, i princippet, var vi stadigt i Canada, men det var kun i spørgsmål om ret kort tid, eller lang? - Hvis man ikke ligefrem vidste hvor lang tid vi skulle holde nærmest stille i denne kæmpe bilkø på broen her før vi nåede grænsekontrollen, som jeg dog godt kunne ane en stykke forude, hvor nogle røde og gule lys blinkede et sted i regnens tåge.

"Mmh..", kom det i en anstrengende og stønnende tone bag mig, så jeg pustede røgen ud og så mig bag over skulderen og opdagede Crystal, der med vildt morgenhår, kæmpede sig op at side omme på bagsædet med tæppet halvt over sig, eftersom hun havde sovet et par timer efterhånden på bagsædet.

Ja, egentligt vidste jeg godt at det var strengt ulovligt at have sovende passagerer på bagsædet mens man kørte, men det faktum sked både Crystal og jeg på. Var min søster træt, så skulle hun fandeme også have lov til at sove bagi i bilen, hvis det var det hun ville. Bilen var jo ligesom bred nok til at hun kunne ligge næste udstrakt med benene, eftersom det var en klassisk gammel amerikanerbil, som jeg havde. Jeps, der var skam god plads.

Jeg smilede skævt med et lille grin til hende, mens hun så lettere slukøret ud mens hun gned sig i sit ene øje med hundes håndpude.

"Godmorgen smukke - er du vel oprejst fra de døde?", grinede jeg smørret og tog endnu et hvæs af min smøg. Crystal så lettere gnavent på mig. Ikke fordi hun var sur, men nok bare klatøjet efter søvnen.

"Mmfr.. Jeg er mere død end levende... Hvor er vi?", spurgte hun med et gab, så hendes stemme blev forvrænget lettere. Jeg smilede flygtigt og vendte blikket frem for at puste røgen ud mod sidevinduet.

"Vi befinder os på broen tæt på grænsekontrollen...", forklarede jeg roligt og bemærkede fra øjenkrogen af, at Crystal kravlede lettere kæmpende om til passagersædet ved min side.

"Mmfh.. Hvor længe har jeg sovet?", spurgte hun ved min side, så jeg atter så hen på hende med et skævt smil.

"Knap to timer - du har bare været langt væk og snorket næsten højere end regnen, der trommer på bilens tag.", grinede jeg smørret, så hun så lettere chokeret hen på mig, mens hun sad og rettede på sit hår for at vikle hårelastikken ordentligt om hendes smukke fyldige hår.

"Ej, har jeg? Mor har ellers tit sagt, at jeg ikke decideret snorker, n..."

"Jeg tager pis på dig Crystal!", afbrød jeg med et flabet grin, så Crystal så med opspilede øjne på mig og puffede mig lettere på skulderen.

"Ej, fuck din abe!", udbrød hun med et irriteret grin, så jeg ikke kunne lade være med at more mig over det.

Lige i nuet, nød jeg faktisk, at vi enes med vores små drillerier, som havde været drivkraften i vores søskendeforhold.

"Du er så dum main!", gryntede hun lettere i grin og valgte at se frem for sig, for derefter at vippe loftskærmen ned, så hun kunne se sig selv i spejlet, mens hun fik lettere styr på hendes hår. Jeg hyggede mig bare lidt over hende, mens jeg pulsede færdigt på min smøg og opdagede atter, at bilkøen endeligt rykkede sig markant mere, så jeg faktisk kunne gasse en anelse op, så vi i alt fals rykkede os godt halvtreds meter frem - Wee! Bemærk lige sarkasmen der, ikke?

"Gud hvor ser jeg i det hele taget frygtelig ud...", kom det mumlende fra hende ved min side, så jeg slet ikke kunne dy mig endnu engang.

"Ja, nu du siger det!", svarede jeg med et flabet grin.

"Justiiin! Stop så!", protesterede hun irriteret og slog mig svagt på skulderen. Jeg så med et skævt smil på hende.

"Sikke nogle små myg, som vi har i år!", svarede jeg til mit forsvar, mens jeg grinede flabet, så hun slog flere gange.

"Iiih, stop så din abe!", udbrød hun med et irriteret grin.

"Uhhuhuhuu Ah hahahah!", svarede jeg abeagtigt, mens jeg gestikulerede som en chimpanse, så Crystal rakte tunge og nærmest skubbede sig bankende tilbage i sædet, mens hun havde armene over kors.

"Kæft, hvor er du åndssvag altså!", udbrød hun fnysende og irriteret mens hun så fornærmet frem for sig på bilerne foran os. Jeg så med et lille drillende grin på hende.

"Du kalder mig en abe og jeg ter mig som en abe, get it?!", svarede jeg med et smørret smil, så hun så med et indestængt grin på mig.

"Du er så dum altså!", grinede hun på sin typiske dejlige måde, så jeg hurtigt lænede mig frem mod hende, men stoppede nogle cm tæt på hendes ansigt, så vi havde tæt øjenkontakt.

"Skal jeg kysse dig?", spurgte jeg med et lille flabet smil. Crystal ændrede sit blik til det triste og skubbede mig blidt væk fra hende.

"Nej, du skal ej... Har du glemt, at du ikke vil mig længere?", svarede hun med et suk og så væk fra mig. Jeg satte mig med et tungt suk tilbage i mit sæde og følte pludseligt, at alt blev alt for alvorligt. Jeg tog et sidste hvæs af min smøg og smed det glødende skod ud af den åbne revne ved vinduet, som der dog slukkede straks pga regnen udenfor. Jeg pustede ud og rullede derefter vinduet helt op igen, så der ikke regnede ind.

Desværre havde det efterladt lidt af en mavepuster, det som Crystal havde sagt før. Hun havde selvfølgelig ret, men inderst inde i mig, så elskede jeg hende og savnede hende faktisk og lige nu savnede jeg at smage på hendes dejlige bløde læber og smage hendes tunge, men det kunne jeg takke mig selv for at have spoleret.

Køen foran os rykkede sig og der var endelig kun en lastbil og en bil foran os, før vi nåede frem til grænsekontrollen. Jeg så hen på Crystal, der sad mut og med armene over kors. Hendes stive blik i luften sagde alt! Vores ellers gode humør, var blevet erstattet af en tristhed og ulyksaglighed fordi jeg dummede mig endnu en gang. Jeg fugtede mine læber og så på hende og besluttede mig for at lægge min højre hånd på hendes venstre lår, hvor jeg kærtegnede hende blidt.

"Undskyld søde... Jeg ved virkelig ikke hvad der gik af mig før?", forklarede jeg roligt med et svævende spørgsmål, men Crystal så ikke på mig.

"Kør... Der er fri adgang...", mumlede hun bare med blikket frem for sig. Jeg sukkede og nikkede og så væk fra hende og trykkede på speederen, så vi kørte flere meter frem eftersom, det endelig var blevet vores tur. Jeg så flygtigt hen på Crystal, der stadigt sad og stirrede trist frem for sig.

"Finder du lige vores pas frem fra handskerummet?", spurgte jeg roligt med et svagt bid i underlæben. Hun så endelig hen på mig med et tungt suk og lænede sig lidt frem for at åbne handskerummet, hvor hun hurtigt fandt vores pas frem og gav dem til mig i hånden, hvorefter jeg rullede sidevinduet ned og heldigvis piskede regnen ikke ind, eftersom vi var under et lille halvtag. Manden så med et skarpt blik ned på mig.

"Pas til samtlige personer i bilen, førerbevis og registreringsattest, tak!", sagde han med en kontant tone. Jeg nikkede og så væk fra ham og så op mod skærmen over mig, som jeg tippede ned, eftersom min bilregistreringsattest og førerbevis lå der, som jeg straks greb ud efter den lille lomme i skærmen. Jeg tog en dyb indånding for at holde vejret i spænding, mens jeg rakte manden alle tingene, som han så opmærksomt på.

"I er canadier? I hvilken henseende, bringer jeres vej gennem kontrollen her?", spurgte manden med et skarpt blik ned på mig. Jeg nikkede med et roligt smil.

"Vi er på bilferie!", svarede jeg simpelt, selv om det nok ikke helt passede, men jeg kunne ligesom ikke sige, at vi var på flugt hjemmefra. Kontrolløren så med et undrende og tøvende blik ned på mig.

"Javel - Husk nu at tidsgrænsen er maks tre måneder, så skal i være tilbage i Canada inden da, jo mindre i søger om statsborgerskab i staterne? - Må jeg godt tjekke bagagerummet?", spurgte kontrolløren bestemt. Jeg bed mig nervøst i underlæben og nikkede svagt med et suk og trykkede på knappen til bagagerummet kunne åbnes automatisk og så straks kontrolløren gå hen bag bilen.

"Hvorfor skal han tjekke bagagerummet?", kom det spørgende fra Crystal, så jeg så med et svagt smil på hende.

"De vil bare være sikre på, at der hverken bliver smuglet noget eller nogen med.. - Et rutinetjek..", mumlede jeg med et skuldertræk og svagt smil til hende. Crystal nikkede med et nervøst blik.

"Skal han så til at rode vores kufferter igennem?", spurgte hun med et bekymret blik på mig. Jeg smilede forsigtigt og kærligt til hende og rystede på hovedet.

"Nej, det tror jeg ikke.", svarede jeg roligt og stålfat. Hun nikkede og så væk fra mig igen.

"Den er god nok! Vær så god og kør forsigtigt, der er varslet glatføre vejen mod Detroit! Fortsat god ferie!", afbrød kontrolløren mit blik henne på Crystal og jeg så på kontrolløren og tog imod vores pas, registreringsattesten og mit førerbevis og lagde det hele ind i handskerummet igen, hvorefter jeg lukkede det i.

Jeg bemærkede straks, at det røde og hvidstribede bum kørte op, og med udsigten til en næsten nøgen vej retningen mod staterne, gassede jeg pænt op og smilede skævt, da jeg længere fremme så et stort skilt;

"Velkommen til den 26'ende stat - Michigan"

~

Endelig var regnen stoppet, men udsigten var grå og kedelig, hvor solen kæmpede med at nå igennem i tide og utide, men tørt var det i det mindste. Jeg gabte stort med en knyttet næve ved min gabende mund, så jeg fik en anelse tårer i øjnene.

Klokken var ikke mere end knap fem om eftermiddagen, men vi havde været kørende i næsten syv timer i strejke med enkelte stops ved benzintanke, for at tisse af og for at købe lidt spiseligt med på vejen, så det havde blevet til noget der lignede frokost, men ikke helt, eftersom det havde være snacks, drikkelse og smøger. Vi havde jo ligesom spist en robust brunch tidligere i dag, men nu kunne jeg godt mærke, at jeg ikke magtede mere kørsel med en rumlende mave og den lange kørsel, så et motel eller hotel måtte findes i en fart.

"Mmh... Hvor er vi henne?", kom det mumlende henne fra Crystal, der havde sovet lidt med sædet slået lidt bagover, dog ikke helt nede. Hvorfor hun kunne sove så meget, vidste jeg ikke, men nu mente jeg også at jeg havde gjort mig fortjent til en god morfar og ikke mindst noget mad. Jeg var i alt fald fast besluttet på, at vi nok skulle overnatte en nat eller to her i Ann Arbor. Ja, så langt var vi nået med køreturen og så fandt jeg det også helt fint, at vi fandt et sted i byen og gjorde holdt.

"Vi er i Ann Arbor, og jeg magter at finde et sted, hvor vi kan holde ly for natten indtil videre - Jeg nægter i alt fald at køre meget længere i dag.", gabte jeg det sidste ud og smilede skævt over at jeg fik øje på et skilt, der beskrev et casinomotel ikke langt her fra.

"Hvorfor slog vi ikke bare lejr i Detroit? Byen er kæmpestor og sjovere end de snoldede små byer her?", lød det mumlende fra Crystal. Jeg grinede svagt uden at se på hende, kun for at koncentrere mig om min kørsel.

"Fordi meget er så dyrt i en by som Detroit. Det kan godt være, at man kan finde et billigt sted, men skal man det, så kan man også være sikker på at ende et sted med knap så imødekommende folk. Der lever bander og skumle typer, som end ikke jeg ville kunne hamle op med, hvis jeg skulle beskytte dig smukke, så jeg undlader de fleste storbyer.", forklarede jeg roligt og fandt frem til casinomotellet. Crystal sukkede tungt men svarede ikke. I hovedsagen generede det mig heller ikke, så længe hun bare lærte at forstå, at det ikke var alle steder, der var lige sikkert at færdes, hvis man slet ikke kendte til områderne.

Jeg kørte ind på en fri parkeringsspot og slukkede bilen og så med et lille smil hen på Crystal, der ikke tøvede sekundet med at åbne selen og stige ud af bilen. Jeg steg selv ud af bilen og smækkede døren i og det samme gjorde Crystal, der stod og strakte sig og orienterede sig om området, der bestod af udkanten af centrum, for der var en lille købmand ovre på den anden side af vejen og en tankstation godt og vel 30 meter væk og en bar og pizzaria længere nede ad gaden, så det kunne klares på gå ben, og ja, så var der casinomotellet her, der var noget større end det snuskede motel vi havde været på forrige nat i Canada.

Her ude fra, så dette motel faktisk okay indbydende ud og så var det sikkert også lidt dyrere end det andet vi havde været på, men det måtte vi leve med så. Jeg havde trods alt en del penge tilbage vi kunne klare os på. Det var ligesom min seneste løn, som vi brugte af, men det var kun et spørgsmål om tid, at jeg måtte skaffe penge og måske jeg kunne få mig et lille job på baren derovre, som afrydder, bartender, eller bare et snusket job som rengøring på toiletterne og sådan. Ja, bare de par dage, hvor vi blev her. Men ja, sådan noget var helt sikkert klamt, men jeg måtte altså snart til at få skaffet bare lidt penge. Det var mit problem og ikke Crystals, eftersom hun kun var 16 år. Hun skulle ikke knokle allerede, jo mindre hun ville sådan noget nu, men jeg kunne ikke forestille mig det og på den anden side, så generede det mig heller ikke, at være forsørgeren i dette tilfælde.

"Det ligner slet ikke det andet motel Justin? - Tror du vi har råd til at være her? Det ligner næsten lejligheder, som er her?"

Jeg så med et skævt smil hen på hende og gik hende i møde om bag bilen og lagde min venstre arm om hendes skulder og ryg, for at følges med hende hen til den afsides bygning, som måtte være informationen. Jeg slap hende kort efter, da vi nåede døren, som jeg åbnede for hende, så hun kunne gå først ind.

"Det ser vi på smukke...", svarede jeg med et roligt smil og gik lige bag hende og indenfor og opdagede hurtigt en ganske pæn information, eller indtjekning om man ville kalde det og godt og vel 5 meter væk til højre for os, var det tydeligt, at der var et lille casino, men det skulle ikke komme bag på mig, at det nok kun var énarmede tyveknægte og sådan? Det kunne både være en fordel og ulempe, at man spillede på maskiner, for man kunne tabe eller vinde og jeg vidste sgu ikke om jeg overhovedet ville prøve at satse pengene på den slags?

Godt og vel 10 meter til venstre var der en indgang til en lille restaurant, så motellet her, havde tydeligvis en hel del at byde på. Jeg gik helt hen til skranken, mens jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Crystal gik lettere afsides, for at kigge på billeder på en væk og hvad der ellers var her ved indgangspartiet.

Jeg flyttede mit blik hen på den slanke pige bag skranken, som ikke kunne være meget ældre end hverken Crystal eller jeg. Hun smilede på en meget imødekommende måde og så faktisk utrolig sød ud. Jeg gengældte smilet og trådte helt tæt på skranken og hvilede mine arme på skranken.

"Det billigste værelse til to, tak.", sagde jeg roligt med et lille smil. Pigen nikkede med et smil.

"Dobbelt eller enkeltsenge?", spurgte hun med et lille smil. Jeg sukkede svagt med et lille smil og nikkede.

"Det må nok være enkeltse..."

"Dobbelt!", afbrød Crystal pludselig ved min side, mens hun slangede sin arm ind med min højre og jeg så undrende på hende.

"Hvad laver du?", spurgte jeg lavt. Crystal smilede lettere stramt og så mod pigen med et falsk smil.

"Vi skal have dobbelt, tak!", tilføjede hun bestemt, så jeg lod mærke til den smilende pige bag skranken smilede knap så meget som før og nikkede blot, mens hun tastede løs på tastaturet til sin computer, som stod lettere skjult bag skranken.

"Så gerne...", svarede hun lavt, mens hun lettere optaget tastede løs på computeren. Jeg sukkede tungt og trak Crystal og jeg væk fra skranken og vendte hende bestemt med fronten til mig.

"Hvorfor sagde du det?", hviskede jeg hårdt til Crystal. Crystal så trist op på mig.

"Du flirtede jo med hende...", svarede hun meget lavt. Jeg pustede hårdt opgivende ud og så op med himlende øjne over, at Crystal åbenbart var jaloux anlagt. Jeg tog mig opgivende til panden og greb fat i mit hår fortil og så ned på hende.

"Jamen, vi er jo ikke kærester for pokker...", hviskede jeg distræt. Crystal så trist op på mig med armene over kors.

"Lad være med at sige den slags hele tiden... Det gør ondt...", hviskede hun trist og valgte bevidst, at gå udenfor. Jeg så opgivende på hende ud af glasdøren, hvor hun tydeligvis satte sig på et af de to trappetrin ude foran indgangen hertil.

"Great...", mumlede jeg irriteret og vendte mig om for at gå hen til skranken igen og opdagede pigen komme og lægge hvidt sengetøj og en stak håndklæder op på disken, samt en nøgle med et stort messingvedhæng, hvor der stod 25 på.

"Så bliver det 80 dollars, for en overnatning for to!", udbrød pigen bag skranken, så jeg så lettere op fra den stak håndklæder og sengetøj, som hun havde lagt. Jeg nikkede med et smil og stak hånden ned efter min sorte pung i baglommen på mine baggyjeans.

"Er der mulighed for rabatter, hvas vi måske bliver her et par døgn eller tre?", spurgte jeg med et skævt smil. Pigen nikkede med et smil.

"Det kan vi forhandle om i morgen, hvis i beslutter jer for at blive et døgns tid eller flere, men sørg for at komme inden kl 5 om eftermiddagen, da jeg kan risikere, at booke jeres værelse ud til en anden gæst!", forklarede hun bestemt. Jeg nikkede med et smil.

"Jamen, så siger jeg tak!", svarede jeg høfligt og greb bunken med sengetøj og håndklæder og tog nøglen.

"Jeres værelse ligger på venstre side af fløjen og så op ad vindeltrappen!", tilføjede pigen flygtigt, så jeg nikkede med et skævt smil, inden jeg satte mig for at trække døren ud til op, hvor jeg så Crystal rejse sig uden så meget som at smile.

"Bærer du det her, så går jeg over og tager vores bagage i bilen - Du kan bare gå i forvejen... Værelset ligger venstre for fløjen og du skal op ad vindeltrappen...", forklarede jeg roligt. Crystal nikkede med et trist blik og tog imod håndklæder, sengetøj og nøglen tilværelset, og jeg betragtede hende gå i forvejen mod værelset.

Jeg sukkede lettere opgivende og var udmærket godt klar over, at Crystal vidst gik og var lidt fornærmet over mig, men det kunne jeg seriøst ikke gøre specielt meget ved lige nu. Hun behøvede vel bare lidt luft og ro omkring sig.

~

Jeg kæmpede kufferterne ind på værelset og stillede dem op ad væggen i den meget lille mellemgang, hvorefter jeg lukkede døren i og låste. Jeg bemærkede en dør på klem til venstre for mig og tændte på stikkontakten og blev ret positiv overrasket over det ret pæne lille badeværelse med pæn bruseniche, et lille badekar, som man kunne sidde i, hvide og sart rosafarvede klinker på væggene og en vandhane, der ikke det mindste var kalk på. Alt var pænt og fint og ikke det mindste i nærheden af det snuskede motel i Canada. Ja, jeg var sgu tilfreds.

Jeg smed mine sneakers i mellemgangen tæt på kufferterne. Ja, plads var der ikke meget af, men det så ud til at det var et ordenligt motel, som vi var kommet på. Værelset var fornuftigt med en pæn sort dobbeltseng med sengeborde i et på sengen i begge sider. Et normalt 24 tommers fladskærms-tv, der hang på et tv-stativ under loftet modsat sengen og så var der to sorte små læderstole og et lille rundt bord også i sorte mellem stolene og yderligere stod der en sort mellemstor kommode ovre i hjørnet. Alt var sort og hvidt og langtfra usmageligt. Ja okay, det var ikke luksus, men det var stilrent og her var ordentligt, lyst og rent og så var der et par viduesdøre, der kunne åbnes helt, men dog med et stålgitter foran, så der var ingen altan, men lige gyldigt, for så kunne jeg i det mindste stå der og ryge og samtidigt nyde udsigten over noget af byen. Faktisk ikke værst.

Jeg havde faktisk lagt mærke til, at Crystal lå tværs på madrasserne i sengen, hvor dyner og puder lå pænt lagt sammen i fodenden. Det var tydeligt, at hun var et fjernt sted, sådan som hun lå på maven med ansigtet mod sengegavlen, så jeg ikke kunne se det rigtigt. Jeg gik hen og åbnede det ene vinduesdør op, så der kom lidt frisk luft ind hvorefter jeg så hen på Crystal, der stadigt lå på sammen måde som hele tiden.

"Nå, hvad synes du smukke?", spurgte jeg glad. Ja, jeg var faktisk glad for dette værelse. Endeligt noget der var ordentligt.

"Hm...", kom det mumlende fra hende i en ligegyldig tone. Jeg sukkede svagt og smed mig ned på tværs af sengen, så jeg endte med at ligge omvendt vej for hende men med fronten til hende, så jeg kunne se hende ansigt, der bare så tomt ud. Jeg nussede blidt på hendes hår i hovedbunden.

"Hvad er det sådan med dig?", spurgte jeg stille og bemærkede nu, at hun kneb en tåre, så den rendte langsom ned over hendes næseryg og endte på den nøgne madras, eftersom vi ikke havde redt sengen endnu.

"Ik' noget...", svarede hun spagt med et lille knæk i stemmen og hulkede stille, mens hun krummede sig lettere sammen i fosterstilling. Jeg sukkede stille mens jeg masserede blidt med mine fingre i hendes hovedbund.

"Nej, det kan jeg godt se...", mumlede jeg med et suk. Det skulle menes sarkastisk, for selvfølgelig kunne jeg både se og mærke på hende, at alt var galt for hende. Hun snøftede yderligere og gemte sig endnu mere ved at trække knæene op under sig og lå med krydsede arme, så hendes ansigt blev gemt.

"Hvorfor vil du ikke være sammen med mig mere?", snøftede hun med ansigtet gemt med hendes arme. Jeg sukkede trist og rykkede mig lidt tættere på og forsigtigt fjernede jeg hendes ene arm, så hun så lettere skjult op på mig med et grædende blik.

"Det ville jeg jo i realiteten også gerne, men det er bare så forkert søde...", svarede jeg roligt og nussede hende blidt på hendes tinding og lænede mit hoved op ad min højre håndflade, mens jeg så lettere trist ned på hendes triste og grædende blik.

"Kan vi ikke bare skide på det, at vi er søskende? - Vi har jo alligevel været kærester, så er det ikke ligegyldigt om vi bare bliver ved med at være sammen? Jeg savner dig jo... Alt andet er jo lige gyldigt - det eneste jeg ønsker i mit liv, er dig Justin... Du gjorde mig så lykkelig...", forklarede hun med tårerne rendende stille, som hun hurtigt tørrede væk, mens hun lå ned. Jeg pustede tungt ud og lagde mig helt ned ikke langt fra hende.

"Du er altså ligeglad med de konsekvenser, der måtte komme?", spurgte jeg stille og hun nikkede svagt og jeg mærkede sekunder efter en hånd, der rodede mig blidt i håret.

"Vi elsker jo hinanden - hvorfor kæmpe imod hele tiden? Sket er sket, og jeg ønsker kun at være sammen med dig Justin, og ingen anden...", forklarede hun nærmest hviskende, mens jeg lå og blev lettere saglig over hendes fingre, der nussede mig i hovedbunden, ligesom jeg gjorde i hendes fyldige og smukke brune hår. Jeg fugtede svagt nervøs mine læber og flyttede blikket på hendes lettere adskilte læber.

"Vi kan jo ikke have sex?", mumlede jeg med en knude i maven og mit blik på hendes læber, blev distraheret af at hun vendte sig om på ryggen i sengen, mens vi stadigt så på hinanden.

"Lad os lade være med at tænke på det... Vi havde det jo faktisk godt, mens vi var sammen, ikke?", svarede hun med et suk og et svagt bedrøvet smil. Jeg rettede mig op, for at støtte min højre albue ned i madrassen, så jeg så ned på hende med et svagt smil og nikkede.

"Jo, du har ret...", svarede jeg meget stille og med et hjerte, der galoperede af sted i brystet på mig, og lænede jeg mig langsomt hen mod hende og skråt over hende, til jeg lukkede øjnene og smagte meget blidt på hendes bløde læber.

- De læber jeg havde savnet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...