In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91389Visninger
AA

6. six

Crystal's synsvinkel:

Vi var nået frem til parkeringspladsen, som tilhørte skøjtehallen. Justin havde været så sød at køre herover og det priste jeg mig lykkelig for. Ja, selvom jeg i realiteten godt måtte have et kørekort havde jeg ikke fået mig et endnu, så det var godt at han havde kørekort og måtte køre herover, for ellers havde vi blevet nød til at tage en bus herover og det gad jeg ikke rigtigt.

Vi havde fået lov til at låne vores forældres bil og det gjorde ikke noget som sådan, for deres bil var ganske fin og moderne, så det var ikke fordi at Justin og jeg var pinlig berørte over bilen overhovedet.

Det var faktisk første gang at vi skulle ud og skøjte i denne skøjtehal – ja, selvom vi kun boede nogle få kilometer fra skøjtehallen, havde vi slet ikke været inde og skøjte i den. Nok fordi at, førhen havde Justin og jeg ikke lige været de mest tætteste og fordi at vores mor ikke brød sig om kulde, så derfor havde vi ikke været ude og skøjte sammen. Underligt, men sådan var det bare, men det blev jo heldigvis lavet om på nu eftersom at Justin og jeg jo skulle ud og skøjte sammen nu.

Det dejlige ved det hele var, at folk faktisk slet ikke kendte os og selvom vi lignede hinanden pænt meget, kunne vi sagtens gå hånd i hånd uden at få mærkelig blikke og seriøst, hvis der nu kom nogen som godt vidste vi var søskende var det jo ikke værre at vi bare teede os som normale søskende, ikke?

Det var virkelig rart bare at gå hånd i hånd med ham. Jeg nød følelsen af hans fingre, som var flettet ind i mine. Hans fingre var meget større end mine, men det var lige meget, for jeg nød det stadigvæk, selvom jeg følte mig meget lille i forhold til ham. Måske ikke så mærkeligt når han var tre år ældre end mig og pænt muskuløs? Nå men, i hvert fald var det bare dejligt at gå sådan med ham og hans hænder varmede også dejligt mine kolde fingre – ja, du hørte helt rigtigt. Kolde fingre. Jeg frøs virkelig meget udenfor, til trods for at vi kun havde september, men alligevel var det skide koldt udenfor, så jeg havde gjort mig selv den tjeneste at tage en efterårsjakke på. Justin havde også hoppet i efterårsjakken.

”Fryser du?”, lød det pludselig med en spørgende stemme fra Justin og jeg rettede mit blik op mod ham og mødte hans gyldenbrune, ja næsten honningbrune øjne. De havde et helt specielt skær på grund af lyset fra de store lamper, som lyste parkeringspladsen op. Jeg kunne virkelig svømme langt væk i dem.

”Ja, men jeg klarer mig..”, svarede jeg efterfulgt af et fnis.

Han nikkede med et kærligt smil og stoppede op midt på parkeringspladsen, for at plante et kys på min kind. Jeg blev helt varm i kroppen og følte at hans kys varmede mig op – faktisk en meget dejlig følelse.

”Måske du burde have taget noget varmere på i stedet? Vi skal jo ind og skøjte på is og derinde er der koldt!”, sagde han med en kæk og drilsk stemme og jeg ikke kunne lade vær med at rulle øjnene af ham. Når han kom med sådan nogle kække og drilske kommentarer, mindede han mig meget om den ’gamle’ Justin, før vi begyndt at have et forhold til hinanden.

”Jaja, du hygger dig! Jeg har jo sagt at jeg klarer mig..”, svarede jeg og kunne ikke lade vær med at fnise svagt. I nogle tilfælde kunne hans kække og drilske kommentarer godt blive for meget, men i dette tilfælde gjorde det mig ikke noget – man havde jo ligesom lov til at have det sjovt, ikke?

”Årh, baby, jeg prøver jo bare at passe på dig. Skal du låne min jakke? Jeg behøver den sgu ikke..”, spurgte han med en kærlig stemme og nussede min hånd med hans tommelfinger i blide strøg.

”Nej, jeg behøves ikke og desuden vil jeg ikke have at du skal blive syg, skat..”, fnes jeg kærligt og gav ham et blidt kys på hans hals. Det var et stort fremskridt for mig, at kalde ham for skat, for jeg havde aldrig gjort det før og han så også noget overrasket ud, men på den positive måde.

”Du kaldte mig skat?”, sagde han med glæde i stemmen og et stort smil med tænder var plantet på hans fyldige, perfekte læber.

Jeg nikkede med et grin.

”… du er jo min skat, Jus..”, fnes jeg forelsket – hold da op hvor var jeg bare vild med dreng. Jeg var fuldstændig ligeglad med at han var min bror, dette var ægte kærlighed og det kunne jeg mærke, både for mit vedkommende, men også for Justin’s.

”Awwww, baby..”, grinte han, plantede et hurtigt kys på mine læber og trak mig indenfor i skøjtehallen.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile over, at vi endelig var inde i varmen igen, men mit smil falmede hurtigt, da tanken om at vi om lidt skulle ind i kulden igen, strejfede mig – glædede mig ikke til kulden, men glædede mig helt klart til at skulle skøjte rundt med Justin på isen. Håbede bare ikke at jeg ville falde på røven derinde, for det ville fandme være pisse pinligt.

Justin slap min hånd, for at gå hen til damen, der sad bag ved kasseapparatet og han lejede to sæt skøjter til os og kort tid efter kom han gående hen til mig igen med skøjterne.

Han rakte mig det ene par og så nysgerrig jeg var, tjekkede jeg lige størrelsen på skøjterne – perfekt. Han havde lejet den rigtige størrelse skøjter til mig, nemlig størrelse niogtredive.

”Passer størrelsen, baby?”, spurgte han med et smil og jeg nikkede.

Et stort smil poppede op på hans læber, sikkert fordi han var glad for at have lejet de rigtige skøjter til mig med den rigtige størrelse – han var jo også bare god, min Jus.

”Helt perfekt, skat..”, fnes jeg og jeg måtte bare kysse lidt med ham, så jeg smed bare mine skøjter på gulvet og lagde straks mine arme om hans nakke, dog plantede jeg ikke mine læber mod hans endnu.

Vi stod meget tæt, men det gjorde mig ikke noget, overhovedet – for min skyld kunne vi sagtens stå tættere på hinanden, men nu skulle vi jo ligesom ud at skøjte, så det gik ikke at vi kyssede og pusse-nussede for meget.

Jeg lukkede mine øjne i og begyndte at kysse med små kys rundt i Justin’s ansigt, så han udbrød en masse små grin, som lød utrolig kært, for ikke at sige nuttet. Hans grin var virkelig bare perfekt – alt var perfekt ved ham og det bedste ved det hele var det faktum at han var min og kun min. Det regnede jeg da med?

”Baby, vi skal ind og skøjte..”, små grinte han og jeg trak mig væk fra ham, da han jo havde ret i det han sagde. Det gik jo ikke at vi brugte alt tiden på at kysse og pusse-nusse.

Jeg greb fat i mine skøjter med den ene hånd og greb fat i Justin’s anden hånd og gik derefter sammen med ham ind i skøjtehallen.

Der var ikke så mange mennesker i skøjtehallen og det kunne Justin og jeg jo kun prise os lykkelige for – jeg priste mig i hvert fald lykkelig for det. Til gengæld kendte vi ingen af menneskerne herinde, så vi behøvede ikke at skjule vores forhold og det var ret rart, for det var ikke specielt rart, når jeg skulle skjule mine følelser overfor Justin.

Vi fik hurtigt fundet os en ledig plads, hvor vi slog os ned og vi begyndte begge med at tage vores normale sko af, for så derefter at skifte til skøjter. Det skulle med garanti nok blive rigtig sjovt at skøjte med Justin.

Jeg håbede inderligt, at han var dårlig til at skøjte, for hvis det viste sig at han var bedre til at skøjte end mig, så ville jeg seriøst være på skideren og det ville bare ikke være sjovt for mig overhovedet.

”Klar, baby?”, spurgte Justin, da vi begge var blevet færdige med at få vores skøjter på. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at Justin ikke så sød ud i skøjter, for det gjorde han virkelig meget.

Jeg nikkede kort og tog fat i hans hånd, da han rakte mig og sammen gik vi ud på isen. Den var virkelig glat og jeg turde virkelig ikke, at slippe Justin’s hånd i frygt for at jeg ville glide og falde på isen. Altså, det ville jo både se fucking dumt ud, men det ville jo også gøre skide ondt på mig, så det ville jeg ikke risikere.

”Justin, du slipper mig ikke..”, sagde jeg med en panisk stemme og holdte så stramt om hans hånd, som jeg overhovedet kunne. Jeg skulle fandme ikke nyde noget med at falde på røven på isen.

”Jeg skal nok lade vær..”, svarede han efterfulgt af et flabet grin og allerede der vidste jeg, at han ikke mente det en skid – han ville med garanti slippe mig, fordi han vidste at jeg ville falde på røven. På det punkt irriterede han mig altså lidt.

”Justin, jeg mener det..”, sagde jeg opgivende og så op på ham med et seriøst blik, for jeg mente alt hvad jeg havde sagt. Vil ikke ende med at få blå mærker rundt på min krop, fordi jeg ikke kunne stå på isen uden Justin’s hjælp.

Han kom ikke med noget konkret svar, men nikkede bare kort og grinte på en flabet måde. Jeg rullede bare med øjnene af ham.

Lige som jeg havde set den komme, begyndte han forsigtigt at slippe min ene hånd. Jeg prøvede så meget jeg overhovedet at kunne, at blive ved med at holde om hans hånd, men han var for stærk, så han fik den hurtigt væk, så jeg nu stod på isen helt uden hans hjælp.

Det gik kort til at starte med, indtil jeg pludselig lavede noget forkert med mine ben, da jeg ville skøjte hen til Justin og uden jeg havde set mig om lå jeg på røven på isen og havde de mest voldsomste smerter i røven.

”JUSTIN!”, skreg jeg over ham. Det var jo ligesom hans skyld, at jeg endte med at falde på røven, fordi han absolut skulle slippe min hånd, så jeg mistede balancen og faldt på isen og nu havde jeg altså bare ondt i røven.

Der kom ikke noget svar fra Justin, da han bare stod foroverbøjet og var ved at dø af grin, bogstaveligtalt.

Jeg syntes langtfra at det var sjovt, så jeg sad nede på gulvet og surmulede – altså hvad fanden var der det sjove ved det? Jeg havde jo ligesom slået mig på grund af ham også griner han bare over det?

Det havde da helt sikkert set sjovt ud, men han behøvede da ikke at grine så meget over det? Der var jo intet sjovt i det?

Justin havde tydeligvis ikke tænkt sig at hjælpe mig op, da han var så langt væk i sit grineri, så jeg måtte besværligt rejse mig op selv og det gik også, men jeg var alligevel ved at falde op til flere gange, så som støtte tog jeg fat i det gelænder af en art der var rundt om skøjtebanen og støttede mig op af det.

Eftersom Justin stadig ikke var stoppet med at grine valgte jeg bare at skøjte lidt rundt fra mig selv. Det gik nogenlunde, så jeg regnede med at jeg var ved at fange rytmen til hvordan man gjorde, dog var der lige nogen gange hvor jeg var ved at falde på røven, så jeg støttede mig op af gelænderet rundt om skøjtebanen – eller skulle jeg sige et hegn, for det var det nok mere? Mærkeligt.

Justin’s grin var efterhånden ved at falme og kort tid efter mærkede jeg nogle arme lægge sig rundt om mig bagfra. Jeg kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet over ham, men jeg stoppede hurtigt med at smile, da det ikke var okay at han bare have stået at grine imens jeg havde siddet på isen med en kold røv, der gjorde skide ondt.

”Gå med dig, jeg gider dig ikke lige nu..”, svarede jeg fornærmet og prøvede at løsne hans hænder væk fra min mave, men det lykkedes ikke. Jeg sukkede opgivende over ham.

”Hvad har jeg gjort, baby?”, spurgte han med små grin og begyndte at kysse min nakke. Han gjorde det ikke spor nemmere for mig. Lige nu syntes jeg ærligtalt bare at han var irriterende.

”.. du grinte bare ad mig, da jeg faldt på isen. Jeg slog faktisk min røv pænt meget, plus så gad du ingen gang at hjælpe mig op..”, svarede jeg med en klynkede stemme og et grin undslap Justin’s læber. Jeg kunne mærke hans kolde ånde mod min nakke.

”Det må du undskylde, men er du klar over hvor sjovt det så ud, baby? Du skulle virkelig have set det!”, sagde han til hans forsvar og begyndte at grine igen.

Jeg rullede bare opgivende med øjnene over ham . Følte pænt meget det var mig der var den voksne lige nu og hvem var det der var nitten år gammel? Justin.

”Det ændre stadig ikke det faktum, at jeg slog mig og du stod bare og grinte af det og ikke gad, at hjælpe mig op..”, surmulede jeg over ham.

Han kom med et kort grin.

”Ej baby, du siger vel ikke at du er sur på mig over det?”, spurgte han med en seriøs stemme, dog kunne han ikke lade vær med at små grine imens han sagde sætningen.

Jeg kom med en fornærmet lyd og lagde armene over kors, hvilket kun fik ham til at udbryde et grin.

”Jo, faktisk..”, svarede jeg fornærmet. Jeg var nok ikke så sur, som jeg gav udtryk for, men det behøvede Justin jo ligesom ikke af vide. Nød bare at han var så meget over mig.

”Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen, baby?”, spurgte han med en kærlig stemme og bed mig kort i øreflippen på en fræk måde, så jeg undslap et lille fnis.

”Du kunne kysse mine hænder.. Jeg fryser meget på dem..”, fnes jeg. Jeg skulle jo bare udnytte at Justin nærmest ville gøre alt for mig.

Han kom med et nik, eller det var i hvert fald det jeg kunne regne ud eftersom han ikke sagde noget, men bare slippede mig og gik foran mig. Han satte sig forsigtigt på hug foran mig og fat i mine kolde hænder.

”Fuck, det ligner jeg skal til at fri til dig..”, grinte han imens han nussede mine hænder med hans fingre, for at varme mine fingre op, da de som sagt var pænt kolde.

”Kys nu bare mine hænder for pokker da!”, grinte jeg og han kunne ikke selv lade vær med at undslippe et kært grin – kæft det lød sødt.

Han begyndte med forsigtige og blide kys at kysse mig rundt på hænderne. Jeg nød det fuldt ud, for hans læber var virkelig bare fantastisk og dejlige varme. Utroligt når han selv havde kolde hænder som jeg.

Jeg lukkede kort mine øjne af nydelse, for det var simpelthen for dejligt dette. Følelsen af hans varme læber mod mine hænder var fantastisk. Ønskede ikke at han skulle stoppe med sine fantastiske kys, men det gjorde han alligevel efter noget tid – nu havde jeg i det mindste fået lidt varme til mine fingre.

”Tak skat..”, sagde jeg taknemmeligt og han rejste sig op. Jeg nussede ham kort i nakkehårene og pressede hurtigt mine læber mod hans i et kort kys. Det var virkelig skønt at være så forelsket som jeg var. Intet kunne skille Justin og jeg ad, ingen gang vores forældre – vores kærlighed var ubetinget.

”Så lidt, dine hænder er så dejlige at kysse på..”, grinte han og jeg kunne ikke lade vær med at grine svagt med – han var bare for dejlig.

”Nå men, skal vi skøjte videre? Denne gang lover jeg, at jeg nok skal lade vær med at give slip på dig, baby!”, lød det fra Justin efter noget tid hvor der havde været stilhed.

Jeg nikkede ivrigt, for jeg gad faktisk virkelig godt at skøjte og ja, det var jo med ham, så det var kun en bonus for mig. Jeg elskede jo at være sammen med ham så meget jeg overhovedet kunne.

Han rakte sin hånd frem imod mig og jeg tog imod den og på samme tid begyndte Love never feel so good med Michael Jackson.

Jeg kunne ikke lade vær med at begynde, at grine, for det var altså virkelig morsomt. Justin begyndte også at grine, men han var bedre end mig til at skjule det. Han var meget diskret, hvorimod jeg bare grinte og ikke tog mig af hvis folk kiggede underligt på mig.

Vi begyndte at skøjte sammen rundt på isen og det gik overraskende godt for mig – tænk at jeg allerede havde lært hvordan man holdte, balancen på isen? Jeg var faktisk pænt stolt af mig selv, for jeg havde ikke regnet med at jeg ville lære det, men det havde jeg så gjort og det var jeg selvfølgelig glad for – øvelse gør mester.

Imens jeg skøjtede rundt med Justin, lyttede jeg til teksten. Teksten var faktisk meget sød og jeg elskede virkelig den sang.

”… Baby, love never felt so good
And I doubt if it ever could
Not like you hold me, hold me
Oh baby
Love never felt so fine
And I doubt if it's ever mine
Not like you hold me, hold me
And the night's gonna be just fine
Gotta fly, Gotta see, I can't wait,
I can't take it cause

Baby,
Every time I love you
In and out my life
In and out baby
Tell me
If you really love me
It's in and out my life
In and out baby
So baby
Love never felt so good

Oh baby
Love never felt so fine (so fine)
And I doubt if it's ever mine
Not like you hold me, hold me
Oh baby
Love never felt so good
And I doubt if it ever could
Not like you hold me, hold me
And the night through the thickest tears,
Gotta fly, gotta sing, can't believe
I can't take it cause

Baby
Every time I love you
It's in and out my life
In and out baby
Tell me
If you really love
It's in and out my life
Driving me crazy
Baby
Love never felt so good

Oh baby
Love never felt so fine
And I doubt if it's mine all mine
Not like you hold me, hold me
Oh baby
Love never felt so good (so good)
And I doubt if it ever could
Not like you hold me, hold me
And the nights, that feels good (feel so good)
Gotta fly, gotta sing, can't believe
I can't take it cause

Baby
Everytime I love you
It's in and out my life
In and out baby
Tell me
If you really love me
It's in and out my life
Driving me crazy
Cause baby
Love never felt so good
Never felt so good (oh)
It never felt so good
Never felt so good
It never felt so good (Never felt so good)
It never felt so good
Never felt so good

Alright that's fine… ”

Justin begyndte pludseligt, at danse rundt på isen, som en eller anden idiot imens sangen spillede.

Jeg prøvede virkelig, at gøre alt for ikke at begynde at grine over ham, men det lykkes ikke, for jeg begyndte virkelig at grine af ham. Han så virkelig sjov ud og han kunne altså bare danse, så det battede.

Selvom han faktisk dansede overraskende godt, kunne han ikke ændre det faktum at han lignede en lalleglad idiot, for det gjorde han.

Han blev bare ved med at danse og havde sit eget lille show ude på dansegulvet med hans sjove moves. Jeg rystede kun grinende på hovedet af ham, for han var altså lidt skør til tider, men det var en af de ting, jeg elskede ham for – hans humor.

Jeg kunne ikke holde mit grin tilbage, da han begyndte at hoppe og skøjte rundt på isen, som en eller anden idiot, der var på stoffer – bogstaveligtalt. Han opførte sig barnligt, men han så ud til at have det sjovt, så jeg valgte ikke at sige noget til det.

Han begyndte at danse hen mod hegnet, som var lavet af gennemsigtige vinduer, altså ja, glas ruder. Hvis han ikke passede på ville han med garanti styrte ind i en af glas ruderne.

”Justin, pas på glasrud..”, mere nåede jeg ikke at sige, før Justin var skøjtet ind i glasruden og væltede ned på isen og landede på røven.

Jeg prøvede virkelig, at gøre alt for ikke at grine, for jeg kunne tydeligt se på Justin at han altså havde slået sig, men det lykkedes ikke og jeg begyndte virkelig at skraldgrine – både fordi det havde set sjovt ud, men også fordi at jeg kunne se hvor meget det irriterede Justin at jeg grinte.

”Haha, meget morsomt..”, mumlede han men en irriteret stemme og sendte mig dræberblikket.

Jeg kæmpede virkelig med at stoppe med at grine, men det var så pokkers svært, for jeg følte virkelig at jeg langtfra var færdig med at grine endnu, men jeg ville jo på samme tid heller ikke være ond overfor Justin og blive ved med at grine, selvom han havde gjort akkurat det samme ved mig.

Han fik rejst sig besværligt op fra isen af og jeg skøjtede hen på ham med en masse små fnis. Han så stadig meget irriteret ud, men det var som om at han tøvede op, da jeg pressede mine læber mod hans – denne aften var perfekt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...