In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91500Visninger
AA

15. fourteen

Justins synsvinkel:

Pulsen dunkede løs i mine tindinger og selv om jeg havde sat mig for at løbe min vej, fordi jeg virkelig ikke magtede hende lige nu - Var det mine følelser, som hendes hadske storebror, der lige spillede ind der?

"What ever!", tænkte jeg irriteret og standsede opgivende op og bøjede mig lettere forover, mens jeg stødte mine hænder på mine knæ og gispede lettere efter vejret og hostede et par gange over den tørre kolde luft, hvorefter jeg lavede nogle syrlige grønthakkere ned på asfalten, eftersom de smagte svagt af øl.

Det snurrede en anelse i hovedet og pulsen i hovedet dunkede for et godt ord. Sveden havde dannet sig i panden på mig og kinderne brændte af varme. Jeg havde opgivet!

Selvfølgelig kunne jeg ikke være sådan en idiot, at jeg bare efterlod min lillesøster et random sted for sig selv, uanset hvor irriterende hun nogen gange kunne være. Jeg var fuld, oprørsk og møghamrende liderlig og det værste ved det hele var, at jeg inders inde godt vidste, at jeg aldrig kunne få Crystal hundrede procent og hvorfor så nøjes med det halve af det?

Det var måske det der gjorde, at jeg havde brug for at flygte og et spinkelt håb om at kunne banke min liderlighed op i en én eller anden random pige, så jeg bare kunne klare den, men det ødelagde Crystal - selvfølgelig!

Jeg sukkede og vendte mig opgivende omkring og tog mig til hovedet med begge hænder, mens jeg betragtede Crystal komme rendende forpustet mod mig. Ja, selvfølgelig ønskede jeg ikke, at hun skulle tage hjem til Stratford igen mod min vilje.

Og selvom jeg ville være rasende, så var det svært at være rasende lige nu, for i sidste ende kunne jeg godt mærke i mig selv, at jeg havde kvajet mig en hel del og ja, det var trods det faktum, at jeg stadig var fuld.

Jeg vidste godt, at jeg havde såret hende meget og at det som jeg havde gjort, langtfra var klogt gjort af mig, men jeg tænkte ikke klart lige nu og slet ikke, når jeg havde fået alkohol i blodet, som jeg havde nu. Selvom jeg havde overreageret meget, vidste jeg godt de fejl, som jeg havde begået.

Meget af det lå bare i, at jeg gerne ville hende - ja, faktisk mere end nogen anden, men at jeg som sagt ikke kunne få hende. At jeg så havde haft en plan om at kneppe en anden random pige, var heller ikke ligefrem det mest smarte og klogeste af mig, men for pokker, jeg var en dreng og liderlig. Jeg ønskede, at være sammen med Crystal, men for helvede, jeg kunne sgu da hellere ikke klare mig uden sex resten af mit liv, så hvis hun gik rundt og troede, at jeg kunne det, var hun helt galt på den - sex betød ikke alt, men det betød meget og jeg ville ikke kunne holde ud ikke at have sex længere, for Crystal havde gjort det klart for mig, at vi ikke kom til at have sex, derfor skred jeg.

Dog vidste jeg jo så godt nu, at måden jeg var skredet på fra hende og efterladt hende i bekymring, ikke var okay - for ikke at tale om, at jeg havde flirtet med pigerne på baren og havde været tæt på at lave noget andet med dem, hvis hun ikke var dukket op.

"Vil du tale med mig nu?", spurgte hun, da hun var standset op foran mig og selv hev efter vejret.

Jeg snøftede tørt og pustede tungt ud og stod blot og stirrede på hende med et opgivende blik.

"Ærligt talt, så magter jeg ikke så meget snak lige nu - Skal  vi ikke bare gå tilbage til værelset?", svarede jeg med et tungt suk. Crystal så med rette både forvirret og trist ud og nikkede svagt.

"Hvis du synes?", mumlede hun. Jeg lod min tunge køre lettere rundt i munden på en tænkende måde og smilede slet ikke og trak på skuldrene og stak mine hænder ned i mine lommer på jakken.

"Jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg synes Crystal? Jeg synes bare godt at vi kunne trænge til at falde ned på alt det her!", forklarede jeg lettere ligegyldigt og så flygtigt at hun nikkede med et trist blik, hvorefter jeg vendte mig omkring og gik i faste skridt retningen mod hvor motellet lå.

"Hvad sker der mellem os Justin? Vi skændes og nu virker du bare ligeglad med mig og så ikke alligevel, men du virker kølig, som om jeg ikke betyder noget for dig?", kom det i en bekymrende tone fra hende lige bag mig. Jeg standsede op og tog mig opgivende til ansigtet og mærkede en spinkel hånd på min skulder.

"Jeg troede vi havde noget særligt sammen?", kom det fra hendes spinkle stemme, der mest af alt lød såret.

Jeg sukkede og fugtede let mine tørre læber med min tungespids, imens jeg opgivende kørte en hånd igennem mit lettere filtrede hår. Jeg kunne overhovedet ikke finde hoved og hale i dette eller hvad jeg skulle tænke og føle. Jeg elskede da klart Crystal, men det var bare mere og mere begyndt, at gå op for mig, at jeg aldrig nogensinde ville kunne få hende - i hvert fald ikke hundrede procent og det var jo ligesom det jeg ønskede og når jeg ikke kunne få det, måtte jeg ligesom give op, selvom mit hjerte fortalte mig at jeg skulle blive ved med at kæmpe for hende.

Jeg slog blikket ned i fortovet og tog en dyb indånding. Jeg kunne virkelig godt bruge en smøg eller to lige nu, men de lå derhjemme, så det show var jo ligesom allerede kørt.

"For helvede Crystal, du gør det hele så svært for mig..", brummede jeg og tog mig opgivende til hovedet.

"Hvad gør jeg svært for dig, Justin?", mumlede hun usikkert. Jeg drejede ansigtet og fik øjenkontakt med hende. Hendes øjne var blanke og hun lignede en, der var på vej til at græde.

"Alt.", svarede jeg stift.

"Alt?", gentog hun mit svar med en lille svag stemme og så ret spørgende på mig. Jeg sukkede og bed mig i flere sekunder i underlæben, mens mit blik bare hvilede længe på hende.

Jeg tog min venstre hånd op ad min jakkelomme og kærtegnede hende blidt på hendes kind med min tommelfinger og sukkede tungt og bed mærke i, at hun selv bed sig svagt i underlæben.

"Sig at det vi gjorde var en fejltagelse - please?", bad jeg lavt og mærkede i næste sekund en dråbe ramme min næse. Fuck nu det, skulle det absolut regne konstant i denne lorteby her?

Crystal så ret lost ud på mig. Ja, hun var sikkert ikke med på hvad jeg stod og talte om lige nu.

"Hvad var en fejltagelse Justin? Altså, jeg forstår ikke?", svarede hun lettere hovedrystende, mens min hånd stadigt hvilede på hendes kind. Jeg måtte klart indrømme, at jeg var rigtigt meget på bar bund. Jeg fugtede mine læber, mens jeg betragtede hendes smukke bedrøvede skovsøer. Det var helt seriøst! Hendes øjne var så smukke og alvorlige som et par skovsøer.

"Jeg mener os to? Sig, at det var en fejltagelse det vi gjorde sammen?", gentog jeg bestemt men roligt, uden at fjerne mit alvorlige blik fra hendes. Hun sank tydeligvis en klump.

"M.. mener du, a..at vi to.. f.. fandt sammen, som kærester?", spurgte hun spagt og ordet "kærester" nærmest knækkede i hendes stemme, så den afslørede, at hun vidst ikke brød sig om den udtalelse.

"Ja, os to sammen? Det går virkelig ikke Crystal og det værste er, at det var mig, der rodede os ud i al det lort!", forklarede jeg opgivende og lagde mine foldede hænder opgivende om i nakken på mig selv og vendte mig bort fra hende.

"Nej!"

"Nej Justin, det må du ikke sige!"

"Jeg elsker dig jo!", udbrød hun svagt hulkende og rendte hurtigt stoppende ind foran mig, så Jeg så trist ned på hendes tårevædede øjne.

"Du må ikke gøre det forbi... Please...", snøftede hun og hun kastede sine arme om nakken på mig.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv - jeg vidste, at det var bedst at vi sluttede det vi havde gang i, for det ville give os store konsekvenser fremover og det havde det i forvejen gjort, så det ville jo ikke holde i længden. Det vidste jeg jo ligesom godt.

Jeg lagde mine hænder oven på hendes og skulle til at fjerne hendes arme fra mig, men stoppede midt i bevægelsen og kiggede hende ind i øjnene. Tårerne rendte ustyrligt ned af hendes kinder og hun lignede en, der ventede på et svar - jeg ville også gerne give hende et, men for fanden hvor var det også bare svært, for jeg var jo stormende forelsket i hende, men jeg kunne ikke få hende fuldt ud og så gik det ikke.

"Det ved du, at jeg bliver nødt til. Vi har jo for pokker ikke nogen fremtid sammen, Crystal - vi er søskende, vi er ikke ment til at skulle være.. kærester. Det forstår du godt, ikke?", svarede jeg og bed mig hårdt i underlæben.

Hun åbnede munden og lignede en, der skulle til at sige noget, men intet ord kom fra hendes mund. Hun stoppede med at græde i et øjeblik, men hendes ansigt var fugtigt, både på grund af regnen og selvfølgelig også hendes tårer. Hendes hår var også begyndt at blive vådt, så hendes naturlige krøller kom godt frem.

"Elsker du mig?", spurgte hun ud i ingenting. Jeg løftede undrende øjenbrynet over hendes sætning, for den passede ikke ind med min sætning.

"Crystal, lad vær med at gør det sværere for os. Det er slut..", mumlede jeg og håbede snart, at hun forstod hvad jeg mente.

"Please, sig at du elsker mig.", sagde hun igen.

Jeg sukkede med et nagende følelse i hjertet.

"Det kan du ikk..."

"Svar mig nu bare!", afbrød hun mig på en ivrig måde, men med en ulykkelig ivrighed, som samtidigt gjorde ondt på mig at se på. Jeg sank en klump og følte en enkelt tåre rende langsomt ned ad min kind.

"Jeg... Jeg elsker dig, men det bliver nødt til at være sl..."

"NEJ, DET ER IKKE SLUT!", hulkede hun grædende og knugede sine arme stramt om nakken på mig. Jeg snøftede svagt og lagde mine arme roligt om ryggen på hende og puttede mit hoved ned på hendes hoved og følte flere tårer rende stille fra mine øjenkroge.

"Du ved godt, at det her ikke går i længden...", forklarede jeg lavt og tog slet ikke notits af, at vi burde søge ly for regnen, da et ordentligt tordenskrald lød over os, så jeg følte, at hun strammede grebet yderligere om mig.

"Justin... Du må ikke give slip på mig... Alt det vi har fået sammen, det er noget af det bedste, der nogensinde er sket for mig - Jeg vil slet ikke leve uden dig - Jeg ville...", forklarede hun hulkende. Jeg snøftede og kyssede hende i hendes våde hår.

"Hvad ville du?", spurgte jeg roligt og valgte at få lidt kontrol over mine knugende følelser. Hun fjernede sit hoved fra mit bryst og så op på mig.

"Jeg ville dø uden dig...", forklarede hun hviskende og grådkvalt. Jeg bed mig i underlæben og nikkede svagt.

"Kom... Vi må hellere gå tilbage og få vores våde tøj af, ellers risikerer vi at blive syge her ude...", forklarede jeg roligt og lagde armen om ryggen på hende og kunne egentligt godt mærke på hende, at hun rystede lidt, mens vi gik.

Jeg var i vildrede lige nu - det var lige præcis det jeg var og Crystal gjorde det på ingen måde nemmere for mig, langtfra. Hvis det stod til mig, var dette afsluttet og det var selvom, at jeg var blevet så glad for hende. For pokker, jeg så hende jo som meget mere end bare min lillesøster. Jeg havde fået opbygget så mange følelser for hende, at jeg slet ikke havde lyst til at give slip på hende, men det blev jeg nødt til og det viste jeg. Jeg måtte bruge min fornuft, min hjerne.

Der var ikke langt tilbage til motellet, heldigvis, for vi var begge allerede blevet sjask våde, men det sked jeg egentlig på - det aller vigtigste for mig lige nu, var at vi kom hjem og fik noget varme, især Crystal. Vi gik i noget tid, hvor ingen af os sagde noget og inden jeg havde set mig om, stod vi foran motellet. Vi var begge hurtige til at finde frem til motellet og overraskende nok, var døren ikke låst, men jeg tænkte ikke videre over det, eftersom jeg havde langt vigtigere ting at tage af.

Vi kom indenfor på værelset, der var meget varmere i forhold til gaden og lukkede og låste døren efter os. Jeg begyndte at tage min jakke af og kiggede hen på Crystal, og til min store overraskelse, stod hun seriøst og strippede sit våde tøj af - og jeg mener seriøst alt det våde tøj. Uden at tænke over det, stoppede jeg min bevægelse og stod med åben mund, imens Crystal vimsede nøgen ned under dynen, som hun straks puttede om sig, for at få varmen.

Jeg sank en hård klump over de flere sekunders drømmesyn. Jeg havde seriøst ikke set hende nøgen siden vi var små børn, men i dette tilfælde var hendes nøgenhed som barn til nu en KÆMPE forskel. Tankerne roterede som besatte i mit hoved og lige nu kunne jeg slet ikke finde ud af om det udelukkende var det dejlige syn fra sekunder før af hende eller om det stadigt var promillerne, der brusede i min krop?

Ja, i princippet kunne det jo sagtens være promillerne, eftersom vi var kommet indenfor. Så slog det gerne ekstra hårdt, når man havde drukket, men...

Hun var seriøst et syn for guder - rettere mig, eller?

Jeg så ned på mine gennemblødte bukser og kunne mærke den brusende gennemstrømning rende ud i pikken på mig. Jeg så atter op og glippede flygtigt med øjnene og så hen mod Crystal, der gemte sig under dynen.

Jeg pustede hårdt opgivende ud, nu hvor hun lå der og gemte sig under dynen. Jeg valgte dog at stæse dryppende ud på badeværelset og lukkede døren på klem, hvorefter jeg hev alt mit våde tøj af og svang det op at hænge på badeforhængets stang, så det kunne dryppe af der.

Jeg vendte mig nøgen omkring og gik lettere i knæ for at åbne det lille skab under vasken, hvor der lå håndklæder og andre hygiejne fornødenheder. Jeg rettede mig og og stå og gnubbede godt til med håndklædet i håret, hvorefter jeg til sidt tørrede min krop og svang håndklædet om livet på mig og lukkede den til, ved at stoppe et stykke ned i kanten på håndkædet ved hoften.

Jeg åbnede døren og gik ind i værelset og stoppede op ved Crystals våde undertøj og tøj på gulvet ved sengen, som jeg samlede op for at gå ud på badeværelset igen for at svinge  hendes våde tøj på på stangen, hvor mit også hang.

Jeg sukkede tungt og med tungen lige i munden begav jeg mig trippende hen på den anden side i sengen og smed håndklædet på gulvet det øjeblik, hvor jeg trak min dyne over mig.

Jeg puttede mig godt under dynen og gloede med tunge vejrtrækninger op i det grimme loft, bare for at flytte tankerne om, at Crystal lå nøgen i sengen - og ja..

Det samme gjorde jeg!

Jeg vendte blikket langsomt hen mod hende og kunne kun ane lidt af hendes hår titte frem og jeg kunne mærke i sengen at hun rystede.

"Fryser du?", spurgte jeg roligt.

Der gik noget tid, hvor hun ikke svarede på mit spørgsmål, men efter lidt, drejede hun hovedet mod mig og væk fra dynen, så jeg pludselig kunne fornemme hendes blå øjne på mig. Hun nikkede med et nervøst læbebid, kunne jeg fornemme, hvilket selv fik mig til at bide mig i underlæben.

Lige nu var jeg mest af alt forvirrede over mig selv og mine lorte følelser - at jeg som 19 årig, ikke kunne finde ud af hvad fanden jeg ville og ikke ville, gik mig på, for jeg elskede jo Crystal og det var jo mod min vilje, at jeg havde gjort det forbi hende, eller.. jeg prøvede, at gøre det forbi med hende.

Jeg holdt dynen tæt mod min kølige krop, i håb om at få den varmet op, for jeg frøs af helvedes til lige nu, men slet ikke nær så meget som hun tydeligvis gjorde. Jeg havde sådan lyst til, at byde hende med under min dyne, for at varme hende, men så igen, det var jo langtfra planen, når jeg prøvede at slå op med hende? Vidste ikke om det var den overbeskyttende storebror, der kom frem i mig eller om jeg virkelig bare allerede nu savnede hende? Hun lå og kiggede på mig, med dynen pakket om hende og jeg vidste seriøst ikke hvad jeg skulle gøre eller sige.

"E..er d...du sikker på, at d..der er skruet op f..for va..varmen?", dirrede hendes stemme under dynen. Jeg nikkede roligt.

"Ja, det kan desværre ikke blive bed..."

"Atjuu!", nøs hun og afbrød mig, så jeg følte mig skyldig over, at vi ikke havde smuttet hjem noget før i stedet for at stå i det skide regnvejr alt for længe. Hun snøftede svagt.

"Undskyld.. Hvad sagde du?", spurgte hun lavt. Jeg smilede svagt hen til hende.

"Jeg sagde; at der er nok ikke så meget at gøre, andet end at man ligger hud mod hud - det skulle give varmen, selv hvis man befandt sig langt ude på indlandsisen, så er det vigtigt at ligge tæt krop mod krop, for at kunne holde varmen... Men...", forklarede jeg stille og stoppede med vilje mig selv og tankerne fløj i mit hoved.

"E..er det i..ikke forkert? Vi... Vi er jo sø..søskende...", svarede hun med dirrende stemme. Jeg sukkede og kunne ikke greje i mit hoved om hvor vidt det var rigtigt eller forkert at gøre sådan noget med sin egen søster. Jeg sank en klump og så roligt hen på hende.

"Hvad hvis vi bare begge lukkede øjnene og forestillede os som da vi var små børn, eller bare vælger at slå tankerne fra?", spurgte jeg med et nervøst bid i underlæben. Crystal blev stille i flere sekunder.

Det var tydeligt, at hun ikke anede hvad hun skulle svare og det forstod jeg et eller andet sted godt - jeg forvirrede hende nok mere end noget andet lige nu og ærligt talt, kunne jeg selv ikke finde ud af det. Jeg var fast besluttet på, at vores forhold skulle stoppe - eller i hvert fald næsten, så derfor ville det ikke være nogen god idé, at ligge sammen med hende, men hvis man så bort fra det, ville vi kunne varme hinanden og måske undgå at blive syge, selvom Crystal virkede som en, der allerede var begyndt at blive syg.

"M..men det er jo for..forkert..", mumlede hun med hendes dirrende stemme. Jeg trak på skuldrene over det - det var vel forkert, et eller andet sted, men det gad jeg ikke, at tænke på lige nu. Det var min skyld, at hun var ved at blive syg og så måtte jeg også gøre noget ved det, som den storebror jeg nu var, for trods alting, der var sket, var jeg hendes storebror og det var min pligt, at passe på hende, så godt som jeg nu kunne.

"Kom her, Crystal..", mumlede jeg og åbnede lidt for dynen, som tegn på at hun skulle komme hen til mig.

Hun snøftede en anelse og jeg var vel klar over, at det ikke var fordi hun græd, men helt sikkert fordi hun havde fanget sig en snue.

"E.. er du s..sikker?", mumlede hun nærmest. Jeg nikkede blot og ventede på hende.

Hun slap slet ikke sin dyne, mens hun møvede sig over mod mig som en indpakket larve og først da hun nåede over under min dyne, kunne jeg mærke, at hun slap sin dyne, så den blev smedet sammen med min. Sekunder efter kunne jeg mærke hendes hånd ved min skulder og hun så ret spørgende ud og bare følelsen af hendes kolde hånd, overbeviste mig om, at der ikke var nogen tvivl om at hun frøs så kraftigt.

"H..hvordan sk..skal jeg ligge?", spurgte hun dirrende. Jeg prøvede at holde hovedet koldt og kastede alle mine hede tanker om hende bort fra mig.

"Ehm, det bestemmer du selv...", svarede jeg lavt. Crystal nikkede og vendte sig med ryggen til mig, hvor jeg lagde min hånd om hendes hofte. Ja, det var sgu svært at holde det i mig, at hende jeg elskede og tændte afsindigt på, faktisk lå nøgen foran mig.

"Ryk dig tættere på, ellers får du ikke varmen...", hviskede jeg roligt, og trak en smule i hendes hofte. Ja, jeg måtte ærlig talt bide det i mig, at jeg bestemt ikke skulle flytte hånden noget andet sted på hendes krop, selv om tanken om at putte min hånd om hendes smukke bryster eller..

"Ej, nu tager du dig kraftedeme sammen Justin!", tænkte jeg modstræbende i mit hoved og slikkede mig sagligt om læberne, mens hun rykkede sig helt tæt op ad mig med ryggen til, så jeg endte med at holde min hånd om hendes mave.

- Jeg kunne mærke hende 100%

Jeg kunne mærke hendes underafkølede hud og jeg tog det næste skridt til at gnubbe mine fødder og ben op ad hendes.

"H..hvad laver du?", hviskede hun dirrende med ansigtet væk fra mig. Jeg puttede mit ansigt tæt på hendes fugtige hår.

"Shh... Jeg varmer dig på dine fødder for at du hurtigere kan få varmen... Bare luk øjnene og slap af, okay?", forklarede jeg mumlende mod hendes hår.

"Okay...", svarede hun spagt og jeg kunne mærke, at hun slappede mere og mere af i kroppen.

Jeg gnubbede mine fødder og ben op ad hendes, i langsomme og blide bevægelser, for at hun hurtigst muligt skulle få varmen. Hendes nøgne krop lå smeltet op ad min og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde at det var pirrende, for det var det, meget endda.

Jeg fjernede min hånd fra hendes hofte og lod den hvile afslappende på hendes kolde mave, imens jeg begyndte at nusse med mine fingerspidser, hvilket hun tydeligvis godt kunne lide, for straks kunne jeg mærke at hun slappede mere af i kroppen. Mit hoved lå ved hendes skulder, op ad hendes fugtige hår. Hendes krop var dejlig blød, det kunne jeg sagtens mærke og det var på trods af, at jeg kun lå op ad hende - det var så forkert på mange punkter, det havde jeg jo også sagt til mig selv og derfor havde jeg også afsluttet det med hende, men lige nu var det så afslappende.

Følelserne blussede op i mig - eller var det bare min liderlighed efter hende? Det vidste jeg ikke, men jeg vidste, at det var en kamp om at lade vær med at røre ved hende, for jeg ville så gerne. Min søster var den smukkeste, jeg nogensinde havde set og det gik først op for mig, efter jeg begyndte at få følelser for hende. Automatisk som jeg holdte mere af hende, blev hun bare smukkere og smukkere og jeg var bestemt ikke skuffet over synet af hendes nøgne krop - langtfra.

"Er det behageligt?", hviskede jeg mod hendes øre. Hun nikkede på en afslappende måde og tog dybe vejrtrækninger.

"Godt...", pointerede jeg roligt og lukkede selv øjnene og flyttede min hånd op mod hendes ansigt væk fra mig, hvor jeg ganske rigtigt vidste, at hendes hænder var der. Jeg lagde min hånd puttende om hendes kolde hænder, som lå tæt ved hendes hals.

"Mmh...", sukkede hun stille og mens jeg stadig lå og gnubbede hende roligt mod hendes fødder og ben, så slappede jeg selv mere af og bare nød at ligge tæt med hende.

Hendes rolige vejrtrækning og regnen, der trommede mod vinduet og de brag, der kom fra tordenvejret udenfor, fik mig til at falde godt til ro sammen med...

Min elskede lillesøster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...