In love with my brother | Justin Bieber

Hvad ville du gøre hvis du blev smask forelsket i din storebror? Din storebror, som er tre år ældre end dig selv? Se det er det store spørgsmål for Crystal Bieber på seksten år. Hun falder langsomt for sin storebror, Justin Bieber på nitten år. Men det store problem er netop, at de er søskende og det er jo med garanti forbudt kærlighed. Crystal plejer at være en fornuftig pige, men skal hun gøre det fornuftige ved at kæmpe mod sine forbudte følelser eller skal hun lade de ustyrlige følelser give los? Hvad med hendes bror? Føler han det på samme måde som Crystal? Hvad kommer til at ske? Find ud af det i "In love with my brother". - læses på eget ansvar. Justin er ikke kendt.

272Likes
444Kommentarer
91474Visninger
AA

8. eight

Crystal's synsvinkel:


Tårerne ville ikke stoppe med at løbe ned af mine kinder. Jeg snøftede svagt og tørrede de fleste tårer væk, men det nyttede intet, for tårerne blev bare ved med at strømme ned af mine kinder.

Jeg overvejede virkelig meget bare at rejse mig op og skride hjem, men jeg gjorde det ikke. Noget i mig standsede mig, men hvad det var, vidste jeg ikke.

Jeg mærkede pludselig et varmt kys i min nakke og kort tid efter blev nogle arme slynget rundt om min krop bagfra. Jeg lagde tydeligt mærke til tatoveringerne på armene og kunne med det samme genkende personen.

”Jeg har savnet dig..”, hviskede han med en hæs, charmerende stemme som jeg normalt ville finde uimodståelig, men lige nu gav stemmen mig allermest bare kvalme og trangen til at kaste op.

Jeg svarede ham ikke, men udstødte i stedet en kort, fornærmet lyd og rev derefter hans arme væk fra mig, ved at tage fat om hans hænder. Jeg kunne ikke se hans ansigtsudtryk, men hvis jeg ikke tog meget fejl, så stod han med et hævet øjenbryn og så forvirret ud i ansigtet.

”Hvad har jeg gjort siden du pludselig skubber mig væk på den måde?”

Hans stemme afbrød mine tanker og jeg drejede forsigtigt mit hoved, så jeg mødte hans øjne og ganske rigtigt stod han med et hævet øjenbryn og lavede sit sædvanlige forvirrede ansigtsudtryk.

”Lad vær med at spil dum, Justin..”, svarede jeg ham i en helt rolig og kølig tone.

Det kom meget bag på mig at jeg kunne lyde så rolig og sikker i min stemme, når jeg i før sad og græd og ikke kunne styre mine tårer.

”Jeg spiller sgu da ikke dum? Jeg vil bare gerne vide hvorfor du pludselig afviser mig på den måde?!”, kom det vredt fra ham og han borede nærmest sine øjne ind i mine.

Jeg sank en klump. Dette var bestemt ikke rart.

”Det ved du udmærket godt..”, svarede jeg køligt og drejede mit ansigt, så jeg igen så væk fra ham og i det samme sekund kom tjeneren gående hen mod vores bord med vores mad og drikkelse.

Han stilte maden og drikkelsen på bordet og jeg var hurtig til at tage fat om min vand, for at tage en tår.

Jeg hørte et suk bag mig og kort tid efter dukkede Justin op og satte sig på stolen foran mig. Vi havde kort øjenkontakt, men jeg var hurtig til at afbryde den og så i stedet ned på min mad.

Det så virkelig lækkert ud og jeg kunne ikke lade vær med at slikke mig henover læben. Selve retten var stillet pænt op og det duftede skønt.

”Hvorfor er det du ikke vil fortælle mig hvad jeg har gjort galt? Jeg har jo ingen chance for at lave om på det jeg har gjort, når du ikke vil fortælle mig hvad det er jeg har gjort imod dig. Jeg kan ikke se hvad jeg skulle have gjort dig?”, sagde han pludseligt efter nogle sekunders stilhed og jeg kunne mærke ud af øjenkrogen, at han sad og kiggede på mig.

”.. fordi du godt ved hvad du har gjort galt og derfor behøves jeg ikke at skulle til at forklare dig hvad du har gjort galt..”, svarede jeg ham med en kold stemme og tog fat om sugerøret i min vand og tog derefter en tår af min vand. Dejligt med noget koldt vand.

Endnu et suk undslap Justins læber og jeg kunne ane ud af øjenkrogen at han opgivende rev sig selv i håret og derefter sukkede han igen.

”Forstår du det slet ikke? Jeg aner slet IKKE hvad fanden jeg skulle have gjort dig!”, udbrød han frustreret.

Han lød virkelig oprigtig, men jeg kunne ikke tro ham. Jeg vidste udmærket godt hvor pige glad Justin var og han havde bare ladet hende blondinen kysse på hans kinder – ergo, han måtte udnytte mig og tanken huede mig bestemt ikke.

At han så sagde at han ikke anede hvad han skulle have gjort mig, forstod jeg ikke, for det var jo løgn. Det vidste jeg.

Jeg sad i lang tid uden at sige en eneste lyd. Justin sagde heller ikke noget. Han sad med sit ansigt begravet i sine hænder og var slet ikke begyndt at spise sin mad, ligesom jeg heller ikke var.

Den eneste lyd, som kunne høres, var lyden af folk i restauranten, som sad og spiste. Der var fuldstændig stille hos Justin og jeg og jeg følte det virkelig akavet.

”Udnytter du mig bare?”, fik jeg endelig spurgt ham med en kølig tone, dog kunne jeg ikke skjule at jeg var på kanten til at begynde at græde. Pokkers følelser.

Justin fjernede sine hænder fra hans ansigt og rettede blikket mod mig, så vi fik øjenkontakt. Det lyste ud med forvirring fra hans øjne af og han skød et øjenbryn i vejret.

”Hvad?”, spurgte han forvirret og så på mig med et mærkeligt ansigtsudtryk, som om at jeg var en alien fra en fremmed planet af.

”Svar mig på mit spørgsmål.”, svarede jeg i en hård tone og borede mine øjne ind i hans. Han sank en klump. Sikkert fordi han aldrig havde set mig sådan her før?

Jeg vendte mit blik væk fra ham og lod endnu engang mit blik glide ned på maden på tallerkenen foran mig. Det så virkelig lækkert ud og duftede skønt, så jeg tog fat om gaffel og tog noget salat op på min gaffel med noget kylling og bacon. Jeg førte gaflen op til min mund og lod salaten komme ind i min mund. Jeg tykkede og synkede derefter. Det smagte virkelig lækkert.

Justin havde slet ikke rørt sin burger og sine pomme frites endnu. Han havde ingen gang taget en tår af sin øl endnu.

”Hvorfor spørge mig om sådan et latterligt spørgsmål? Du kender udmærket godt til mine følelser for dig og så spørg du mig om det? Hvordan kan du tro at jeg udnytter dig?”, spurgte han med en forvirret stemme. Endnu engang lød han virkelig oprigtig og det irriterede mig, for så vidste jeg ikke om han talte sandt eller bare løj mig direkte op i hovedet.

Jeg sank en klump. Vidste slet ikke hvad jeg skulle tro og tænke lige nu? Alt var så forvirrende.

”Jeg så dig sammen med hende, Justin. Hende den kønne blondine ved en af de andre borde. I krammede i lang tid og du lod hende bare kysse dine kinder flere gange. Sådan noget gør venner da ikke?”, spurgte jeg frustreret.

Justin så forvirret op på mig, lige indtil han fjernede blikket fra mig og udstødte et højt suk. Havde jeg sagt noget forkert?

”Søde, du har misforstået det hele. Clara, hende blondinen jeg krammede med, er bare min veninde og det har hun altid været. Jeg har ingen følelser for hende og det kommer jeg heller aldrig til at få. Jeg ved ikke om hun har følelse for mig, men jeg har ingen følelser for hende. Den eneste jeg har følelser for, er dig. Du må tro mig, Crystal. Jeg lyver ikke for dig..”, svarede han med en rolig, afslappende stemme og tog forsigtigt fat om min ene hånd under bordet.

Jeg sank en klump. Vidste slet ikke hvordan pokker jeg skulle takle dette. Skulle jeg give ham en chance til, for hvad nu hvis han faktisk talte sandt og hele tiden havde fortalt mig sandheden?

Jeg tog en dyb indånding. Justin begyndte at nusse min hånd med hans tommelfinger. Det distraherede mig meget og jeg havde svært ved at tænke klart lige nu.

”.. der er bare noget, jeg ikke forstår…”, hviskede jeg nærmest.

”Og hvad er det?”, nærmest afbrød han mig med en forvirret stemme. Jeg sukkede.

”Hvorfor lod du hende bare kysse dine kinder op til flere gange?”, spurgte jeg med en knækket stemme og mærkede en tåre rende ned af min ene kind.

”Det er bare venskabeligt, søde. Som sagt er der intet i det, i hvert fald ikke for mig. Hvis du gerne vil have det, så skal jeg nok bede hende om at lade vær med at kysse mig en anden gang. Jeg vil gøre alt for at vinde din tillid tilbage, det skal du vide..”, svarede han helt seriøst og nussede stadig min hånd med hans tommelfinger under bordet.

”Lover du mig det?”, spurgte jeg og kiggede ham dybt ind i øjnene. Han nikkede lettere bedrøvet og jeg anede en tåre rende ned af hans kind.

Jeg trak forsigtigt min hånd til mig under bordet og lænede mig ind over bordet, hvor jeg kyssede ham med en smule tunge, indtil jeg så trak mig væk fra ham igen og smilte kærligt til ham.

Jeg var villig til at glemme alt hvad der var sket. Jeg elskede virkelig Justin og så var jeg fuldstændig ligeglad med om han var min storebror. Det betød ikke noget….

~

Vi lå derhjemme i min seng og kælede. Justins hænder var nærmest overalt på min krop, men jeg nød det, for hans berøringer var så blide og forsigtige.

Vi sagde intet til hinanden, andet end vi bare lå og nussede hinanden og ind i mellem fik vi lige øjenkontakt med hinanden. Stemningen var fantastisk.

Alt fra før var glemt. Jeg havde lagt det bag mig nu. Jeg ønskede ikke at miste Justin, det betød han for meget til. Han var virkelig min store kærlighed og tanken om at han var min bror, skænkede jeg ikke. Det var ligegyldigt for mig og sikkert også for ham.

Vi lå puttet op af hinanden og Justin lå og nussede mit lår med hans fingre. Han var virkelig fantastisk til at nusse og jeg havde virkelig bare lyst til at springe på ham og overfalde ham, men tanken om at vores forældre var lige nedenunder og kunne opdage os, standsede mig.

Jeg lå og nød at kunne mærke Justins åndedrag mod min hud. Han trak vejret stille og roligt og koncentrerede sig om at nusse mig, hvilket også gik virkelig godt for ham. Han tændte mig afsindigt og satte nogle brændende sanser frem i mig, der ikke ville forsvinde.

Han stoppede sit nusserig på mit lår og kørte med en forsigtig bevægelse hans hånd om på min ene balde, hvor han tog stille fat om den.

Jeg stønnede kort og lavt af nydelse, da jeg nød han hånd have fat om min balle. Hvis han blev ved med at opføre sig sådan, ville jeg ikke kunne holde fingrene fra ham og det skulle jeg helst nu hvor vores forældre var hjemme.

Jeg begyndte med min pegefinger at nusse ham rundt på brystkassen. Kunne tydeligt mærke hans brystmuskler igennem stoffet, hvilket var en dejlig følelse. Han havde en perfekt muskuløs krop.

”Crystal, din far og jeg går i se... Hvad fanden sker der her?!”, lød det pludseligt fra vores mor, der pludseligt stod i dørkarmen til mit værelse og kiggede med et chokeret blik hen mod Justin og jeg.

Vi slap straks grebet om hinanden og var begge hurtige til at sætte os op i sengen.

Hun sagde ikke noget, men stod bare helt mundlam og stirrede på os med et chokeret ansigtsudtryk. Seriøst, jeg kunne virkelig krybe mig ned i et musehul lige nu. Justin og jeg havde selvfølgelig glemt at låse døren til mit værelse og nu havde min mor taget os på fersk gerning. Hvad skulle der ske nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...