Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47588Visninger
AA

11. Kapitel 9

"Hvor er Kate?", det er tirsdag, i spisefrikvarteret. Tanner ringede til Kate, kort efter jeg endte samtalen med Michael med tårer i øjnene. Tanner sagde ikke noget efter opkaldet, han tog bare hjem. Kate er ingen steder at se på skolen, og det samme med Andy, jeg skrev til dem begge, men kun Andy svarede. Hun pjækker. Sikkert sammen med Kate. Hvilket vil sige at det kun er mig, Jason, Alex og Tanner ved bordet.

Luke ringede aldrig, skrev eller kom, siden jeg råbte ad ham foran tattoo-salonen i går. Han var ikke til gymnastik, jeg ved ikke om han pjækkede eller ej.

Det ser det ud til at alle gør.

"Jason, ved du om Luke er i skole?", spørger jeg og kigger over på ham. Han nikker, "Var han i klassen?", spørger jeg. "Ja, han kom ind sent.", jeg nikker og kigger hen mod indgangen. "Siden hvornår er du begyndt at bekymrer dig for ham?", griner Alex. Jeg lukker øjnene, inden jeg kigger på hende, "Du må undskylde at jeg er lidt bekymret over at han er blevet arresteret. Jeg vidste ikke at det var imod dine regler, at bekymrer sig.", snerrer jeg. Alex ruller med øjnene, "Der kan du bare se, hvem der kommer gående, med sin kæreste.", siger hun. Jeg kigger hen mod indgangen, hvor Luke åbner døren og Kenzie går ind.

Jeg forstår ikke hendes problem. Det er okay at Alex snakker om Luke, og at hvor dumt det er at han dater Kenzie. Eller hvor meget hans kæreste er en luder. Uden nogensinde at være venner med ham. Men når jeg spørger ind til Luke, som jeg har kendt i elleve år, får jeg ballade. Og jeg hader hvor meget hun understreger kæreste. Ja, jeg ved godt at Luke har en kæreste, der er ingen grund til at minde mig om det.

Han går langsomt ind og med det samme bliver kantinen helt stille, han går akavet hen til Kenzie, som tager hans hænder og med hen til deres bord. Få elever kigger på mig, hvorefter de hvisker, med små blikke frem og tilbage, "Stop med at stirrer og vend tilbage til jeres frokost.", snerrer jeg. Deres øjne står vidt åbne, før de vender sig rundt. "Seriøst? Er du blevet alvorlig over weekenden?", spørger Alex, mens hun griner. Jeg ruller med øjnene, før jeg tager en tår af mit vand, "Okay, hvad fanden er jeg gået glip af? Tanner ligner en der er blevet ramt af en bus, Jason og Jesse giver hinanden de der mærkelige blikke, Kate er her ikke, Andy pjækker igen og Jesse er lige pludselig helt optaget af Luke. Hvad fuck er der sket?"

Jeg sukker, "For det første rager det ikke dig, og for det andet er det privat hos nogle af os, siger det bare.", jeg giver hende et stramt smil, før jeg dropper det og kigger ned i bordet. "For det første rager det ikke dig??? Alle mine venner holder hemmeligheder! Jeg syntes jeg har ret til at vide det?", råber Alex. "Jeg har været Kate utro.", siger Tanner hurtigt, hvis ikke Alex havde siddet ved siden af ham, så havde hun nok ikke hørt det.

"Af hvad har du?", hun får store øjne. "Me-Med Kenzie.", siger han endnu hurtigere og kigger over mod Luke og hende. Kenzie grinte af et eller andet Calum havde sagt. Michael smiler bare sit smørret smil, din lille lort. Luke viser ingen interesse, da han allerede stirrer herover. "Du gør grin med mig, ikke? Med Kenzie???", hun griner. "Helt seriøst? Tror du virkelig Tanner vil lyve? Lyve omkring det her?", snerrer jeg af hende og kigger på hende.

Hun er taget tilbage af alt dette. Hendes hår falder ned fra skuldrene, da hun læner sig tilbage fra bordet. "Jesus, det er derfor folk aldrig fortæller dig en skid! Du skider enden på det, fortæller det videre eller tror vi lyver.", fortsætter jeg. "Jeg undskylder da at det er svært at tro på at Tanner vil være Kate utro, med KENZIE.", hun rejser sig og kigger ned.

"Du finder alt svært at tro på! Det er derfor du altid spreder rygter rundt! Ved du hvad jeg hørte til gymnastik? Et rygte der sagde at Luke havde dræbt nogle! Fra DIG!! Jeg finder det svært at tro på, at du kunne finde på sådan noget!", siger jeg og rejser mig op, mens jeg kigger direkte på hende. "Jamen hvis du ikke kan lide det, så lad være med at sid her! Der er ingen der tvinger dig. Jeg er sikker på at vi kan finde en der kan fylde pladsen for dig!", griner hun. "Du har ret, der er ingen der tvinger mig. Årh, og bekymrer dig ikke om at finde en anden, dit ego er stort nok til to.", jeg nikker. Jeg griber fat i min taske på gulvet og min mad. Jeg kyler min taske over skulderen og smider min mad ud ved den tætteste skraldespand.

Jeg går ud fra kantinen og ned ad gangen. Jeg sukker og går længere ned til mit skab. Da jeg når mit skab, læner jeg mig op ad det. Min taske falder ned ved siden af mig og jeg sætter mig ned, med det ene ben strakt og det andet bøjet.

Jeg ved at det er forkert, at flippe ud på Alex, på den måde. Men her på det sidste, har hun virkelig været irriterende, mest omkring tingen med Luke. Hun ved ingen gang, hvad der rigtigt skete, Jason ved det ingen gang. Kun min mor, Luke's familie og jeg. Selvfølgelig også Kenzie og hendes familie. Kenzie snakker ikke rigtigt om sin familie, ikke andet end at hendes far er rig.

Og bare det. Det er irriterende. 

Gad vide hvordan han er, andet end at han er en musikproducer. Men jeg tror ikke Luke vil være så selvglad, kun at date Kenzie, pågrund af det. Jeg stønner og hamrer hovedet op ad skabet et par gange, jeg ved ikke hvorfor Alex vil gøre alt så svært.

Jeg skubber mig selv op og vender mig mod mit skab, jeg fumler med koden, da jeg kan hører nogle skændes. "For fuck sake, Kenzie gå nu bare tilbage!", jeg holder mig rundt om maven, mens jeg piller ved kantet af min trøje. Da mit skab endelig er åbent, tager jeg mit skateboard ud, og lukker igen skabet. Jeg sætter mig ned på toppen af boardet. Siden frokost er startet har jeg en time til at dræbe, jeg vidste ikke at frokost kan føles så lang.

Jeg læner hovedet op ad skabet og strækker mine ben ud foran mig igen. "Du kan få en til at falde, ved du.", jeg kigger op og ser Luke med krydsede arme. Kan jeg ikke havde en dag væk fra ham? Jeg mener det helt seriøst, hver enkelt dag i den her uge, har indvolveret Luke. Enden er jeg sammen med ham, ellers bagtaler Alex ham.

"Så vil jeg håbe, de rammer med hovedet først.", jeg sukker og kigger ned på mine fødder. Luke griner og sætter sig ned ved siden af mig, på højre side. "Så hvad skete der for at du flippede ud på Alex?", spørger han stille. Jeg bider mig i læben, det vil helt sikkert være forkert at fortælle Luke, at hans kæreste har været ham utro. Endda endnu mere da Michael konfronterede det i går.

"Mine venner, Tanner og Kate kom op i det her skænderi og det endte ikke, særlig godt. På en eller anden måde er Kenzie involveret, så det fik Alex til at blive mere interesseret. Så hun begyndte at hidse sig op over at der ikke var nogle der havde fortalt hende noget. Og Alex siger en masse lort omkring, det med politistationen.", jeg sukker og læner mit hoved tilbage op ad skabet. "Siger hun bogstaveligtalt en masse lort?", siger Luke og rynker sine bryn.

Jeg nikker, og tager nogle små totter hår om bag øret, "Det og så bliver jeg irriteret over at hun hele tiden snakker om dig.", siger jeg og kigger på ham. Han bider sig i læben, inden han svarer, "Om?", han dør en smule hen. Jeg nikker, "Hun ved det ikke, eller gør hun?", spørger han. Jeg ryster på hovedet, "Nej, det er der ingen af dem der gør. Det eneste jeg fortalte Jason var at du var der, for at svare på nogle få spørgsmål, omkring noget familie halløj.", jeg sukker.

"Så hvad var det hun sagde?", spørger han lavt. Selvom Luke er pæn genert, kan han være ret selvsikker i nogle situationer. Men jeg ved at han hader, når folk snakker dårligt om ham, selvom det er åndsvagt eller er omkring hans familie. Han er skrøbelig, men vil ikke havde nogle til at vide det. "Ikke noget. Tænk ikke på det.", siger jeg stille. "Jesse.", beder han, næsten uden lyd.

"Hun sagde at du sikkert havde dræbt en eller anden og var sluppet godt fra det. Det er bare et dumt rygte, som hun har startet, tænk ikke på det.", siger jeg og kigger over på ham. Han sidder bare og kigger ned på en løs flap. "Fokuser ikke på hvad hun siger, det er noget lort.", siger jeg stille. Han kigger op, "Ligner jeg virkelig en der kunne finde på at dræbe nogle?", spørger han, men hans stemme knækker til sidst. Jeg smiler let og ryster på hovedet, "Luke, du kan ikke engang dræbe en edderkop, jeg tror ikke at du er så følelsesløs at du kunne finde på at dræbe nogle.", han smiler før at han trækker på skuldrene. "Men hvorfor siger hun det så?"

Jeg rynker panden, mens jeg sukker, "Fordi folk er fuck'd op. Nogle prøver at ødelægge sig selv, nogle får andre til at se åndsvage ud, bare så de kan føle sig perfekte. Det er derfor at du skal ignorerer det.", siger jeg og kigger stramt frem, "Du får det til at lyde så nemt.", han kigger trist ned. "Kan du lide at vinde?", spørger jeg og kigger over på ham. "Hvad fanden har det med det her at gøre?", spørger han. Jeg sukker, "Hvis du lader dem komme ind til dig, vinder de. Ignorer det, du vinder. Du forstår det nok ikke, men det er dem der vil se dumme ud, hvilket er et plus.", jeg smiler.

Han nikker, "jeg er en idiot.", sukker han så. Jeg kigger over på ham, "Skal jeg fortælle dig at du ikke er eller skal jeg være enig?", spørger jeg. Han sukker og ryster på hovedet, "Jeg ved at du er enig.". Jeg nikker, "Jep, men helt seriøst. Lyt ikke til det lort hun siger. Intet af det er sandt.". Han kigger på mig, "Hvad så med den umulige del?", spørger han. Jeg sukker, "Nogle gange er du umulig, men,", jeg tager boardet væk under mig og ligger det ned til mine fødder. "Hvordan skal jeg forklarer det? Som jeg har sagt før, så er jeg kommet videre. Jeg ved ikke hvornår, men jeg er ovre det. Men nogle gange er du så irriterende, at det er umuligt at stå for. Jeg kan ikke hade dig for evigt, ikke efter elleve års venskab.", jeg sukker.

Luke hviler den ene fod på boardet, og ruller det tættere hen mod ham, jeg tager min venstre fod af, så der er plads til hans. "Du er også umulig.", mumler han. "Du siger det som om at jeg ikke allerede ved det.", jeg griner blidt. Luke smiler og kører boardet langsomt fra side til side, "Men umulig, på en god måde.". Jeg rynker brynene, "Er det overhovedet muligt?", spørger jeg. Han nikker, mens han kører hænderne gennem hans hår, "Det er som om, at lige meget hvor meget du opfører dig som en bitch nogle gange. Så stopper jeg ikke, før at vi er bedste venner igen. 

Jeg kigger ned på mine hænder, "Du er på den rette vej.", Luke tager armen om min skulder, og trækker mig tættere ind mod ham. "Du ved at du er sej.", griner Luke, "Ja, det ved jeg.", siger jeg og smiler. "Det er der du skal sige "Ja, Luke. Det er du også."", sukker han. "Men du er ikke sej.", mumler jeg, "Det var uhøfligt.", vresser Luke. Jeg ruller med øjnene, mens jeg smiler.

"Du er en idiot."

"Du er umulig."

 

__________________________________________________________________________

"Jeg har været væk i otte dage, og i to er tilbage.", mor kom hjem, for nogle minutter siden. Det er efter skole, og Luke endte med at komme hjem til mig, nogle timer efter skolen sluttede. Jeg nåede lige at gøre lektierne færdige, før at han kom over. Vi endte med at se en film. Den var omkring seks, da mor trådte ind i huset i chok. "Jeg vil ikke sige hundrede procent, men ja, noget i den stil.", jeg sukker liggende på sofaen, og smasker mine ben op på Luke's skød.

Mor står lidt og kigger på mig og Luke, mens hun ryster på hovedet. Til sidst går hun ned ad gangen og tager fat i sin kuffert. Jeg rækker frem over bordet og trykker play på fjernbetjeningen.

Efter vi har set nogle få minutter mere af filmen, begynder jeg at miste interessen. "Hey Jesse.", jeg læner mit hoved på mine albuer, mens jeg kigger på Luke, "Jeg er sulten.", siger han og puffer lidt til mig. "Du ved hvor køkkenet er.", siger jeg og læner mig tilbage igen. "Lav noget til mig.", siger han lidt klynkende. Jeg stønner lidt irriteret, "Du kan lave mad.", sukker jeg. "Kan du ikke huske dengang, jeg brændte saltvand?", spørger han. Jeg sætter mig op og læner mig op ad siden på sofaen. "For det første, så nej, det kan jeg ikke huske, og for det andet det er ingen gang muligt?", jeg ryster på hovedet.

"Kan du ikke bare lave noget mad til mig.", beder han. Jeg sukker, mens jeg smører ærmerne op af hættetrøjen. Jeg tager mine ben ned fra Luke's skød og rejser mig op. "Du kommer til at dø, når du flytter hjemmefra.", jeg ryster på hovedet og går ind i køkkenet.

"Nej, for vi kommer til at bo sammen og så skal du lave mad for mig."

Ville det ikke bare være fedt?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...