Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47592Visninger
AA

9. Kapitel 7

 

If I were you, I'd put that away
See, you're just wasted
And thinking 'bout the past again
Darling you'll be okay

 

Jeg stønner, mens jeg rækker ud efter min mobil i vinduet, men jeg kommer desværre til at vælte mit glas. Heldigt for mig, at den er tom, men ikke så heldigt at det er glas. Da jeg tager mobilen, smadrer glasset, og der ligger glaskår overalt, "For fuck sake.", bander jeg, mens jeg holder mobil op til mit øre. "Godmorgen, sovende skønhed?", jeg hører Tanner grine fra den anden ende. "Hvad vil du?", siger jeg og falder halvt ned ad sengen, mens den ene arm hænger og dasker.

"Men først, hver glad for at vi ikke skal i skole i dag. Men har du hørt fra Kate? Hun tager ikke mine opkald.", jeg sukker og begraver mit hoved ned i madrassen. "Nej, du har bogstaveligtalt vækket mig.", siger jeg og tager min hånd op, for at gnide under det ene øje. "Klokken er 10.", siger han. "Ikke i min tid, for mig er klokken otte.", jeg vender mig om på ryggen. "Hvis du hører fra hende, kan du så ikke sige at hun skal ringe til mig?", spørger han. ""Hvad har du gjort denne gang?", jeg ruller med øjnene. Jeg hører ham stønne irriteret, "Jeg tror ikke jeg har gjort noget. Jeg mener vi var i byen sidste nat.", jeg smiler, "Hvor tog i hen?", spørger jeg. "På en eller anden ny bar, hun så gerne ville på. Jeg tror jeg blev fuld, fordi jeg vågnet op herhjemme, jeg vågnede for omkring en time siden og hun tager ikke mobilen, når jeg ringer."

"Nårh, Romeo, hvis jeg hører fra Julie, skal jeg nok lade hende vide, at du har haft ringet. Elsker dig!", jeg ligger på, før han når at sige mere.

Jeg ligger mobilen på den anden side af sengen. Jeg vender mig om og kigger på de tusindvis af glasskår. Jeg sukker, jeg skal nok i gang med at rydde det op.

Så langt. Så meget arbejde.

Jeg ruller ud ad sengen, jeg rejser mig og strækker mig. Jeg går ud af mit værelse, krydser gangen og ud på badeværelset, hvor jeg tager fat i et håndklæde på en af knagerne, før jeg går ind på mit værelset igen, rundt om min seng og til rodet. Jeg bøjer mig ned og kyler håndklædet over alt rodet, jeg samler alt glasset sammen under håndklædet, så jeg ikke skærer mig selv. Jeg griber forsigtigt håndklædet og samler det op. De få glasskår som ikke kommer med, tager jeg med hånden.

Jeg går ud af værelset igen, og ned til køkkenet, men da jeg når enden af gangen, er der en der banker på døren. "Det ender aldrig!!", råber jeg, og tager mit hoved tilbage, mens jeg stønner. Jeg går hen til døren, låser den op og åbner. "Hård morgen, prinsesse.", jeg kniber øjnene sammen, på den dumme irriterende bleg, nu brun-håret, idiot på mine dørtrin. Også kendt som Michael. "Fuck. Dig.", jeg er allerede irriteret, og der er kun gået 10 sekunder.

Han peger, "Hvad er der i håndklædet?", siger han og nikker mod min hånd. "Stoffer.", jeg smiler. Han løfter øjenbrynene, "Glas.", jeg ruller med øjnene. "Nårh, hvorfor forstyrrer du mig?", spørger jeg og krydser mine arme. "Skal du lave noget i dag?", griner han. "Ja.", jeg sukker. "Årh, helt seriøst? Hvad er det så?", siger han og læner sig op ad dørkammen. "Alt andet, end noget der involverer dig.", siger jeg og skubber ham tilbage. "Av.", siger han og holder sig ved brystet.

"Hæng ud med Luke, okay?", mumler jeg. "Han har travlt.", vresser han. "Og det er mit problem, fordi?", spørger jeg og tilpasser håndklædet noget bedre, så jeg ikke taber det. "Seriøst? Bliver du mere bitchet for hver dag, der går?", vresser han igen. "Bliver du mere irriterende for hver dag der går?", spørger jeg og løfter brynene. Han fnyser, "Fint, ha' det sjovt med at være alene hjemme. Oh God, det er ikke underligt, at Luke syntes du var irriterende.", brummer han. Mit smil falmer, "Du er en fucking idiot.", vresser jeg og smækker døren tæt bag mig.

Jeg går ind i køkkenet, og rundt om bordet og hen til skraldespanden, hvor jeg udfolder håndklædet og lader glasset falde ned. Jeg ligger håndklædet på bordet og forlader køkkenet. Jeg bliver ved med at glemme at give den mappe til Liz, jeg har læst dem begge, selvom jeg nok ikke skulle, og jeg begynder at sætte spørgsmål til hvorfor i alverden Luke er sammen med Kenzie.

Jeg kigger ud ad vinduet, og ser deres bil i indkørslen. Jeg kigger på klokken og ser at den næsten er elleve, hvor hun normalt tager ud at handler. Jeg skynder at gøre mig klar, så jeg når hende inden. Jeg griber fat i min jakke og mappen, før jeg løber ned ad gangen til hoveddøren. Jeg tager fat i mine vans, og halvejs ude af døren er jeg ved at tage den ene sko på. Jeg ligger mappen ind under armen, mens jeg tager den anden sko på.

Da jeg har fået mine sko på, låser jeg døren og ligger nøglen i min baglomme. Jeg tager min jakke på, mens jeg skifter den fra hånd til hånd med mappen. Jeg går ned ad trappen til verandaen, hvorefter jeg krydser græsplænen. Jeg kigger mig for, inden jeg går over vejen. Jeg går op af Hemmings' indkørsel og op til verandaen. Jeg ringer på dørklokken, mens jeg justerer lidt på min jakke. "Jesse, dig har jeg ikke set i lang tid.", jeg kigger op og ser Luke's storebror, Jack. 

"Ja, det er noget tid siden.", jeg sukker, "Har du brug for noget?", spørger han og smiler. "Er Liz hjemme?", spørger jeg. "Ja, hun skal snart gå. Bare kom ind.", han træder til side, og jeg går tøvende ind, mens han langsomt lukker døren efter mig. Han nikker, som en hentydning til at jeg skal følge med ham, og det gør jeg forsigtigt, forhåbentligt fortalte Michael sandheden med at Luke har travlt og ikke er hjemme.

"Mor?", siger Jack, da han træder ind i køkkenet. "Skynd dig, jeg skal til at gå.", hun graver efter noget i sin taske, og kigger derfor ikke op. "Jesse er her.", siger Jack og går hen til køleskabet. Liz kigger op og smiler, "Jesse. Hvordan har du det?", siger hun. Jeg går over til køkkenbordet med mappen som hviler på mine arme. "Jeg har det godt. Dig?", spørger jeg. "Travlt.", sukker hun.

"Er din mor stadig væk? Jeg har ikke set hendes bil i indkørslen.", siger hun. "Jep, hun sagde omkring en uge.", jeg sukker. "Hvis du har brug for noget, er min dør altid åben.", hun smiler. "Nårh, havde du brug for noget?", spørger hun. Jeg løfter mine hænder og vender mappen om. "Jeg bliver ved med at glemme, at jeg skal afleverer den.", jeg kigger lidt undskyldende på hende. Hun tager fat i mappen, "Nårh, ja.", hun giver et hurtigt smil. Hun sender Jack et blik, og han går med det samme ud, "Jeg vil gerne takke dig for at hente Luke. Jeg ved ikke hvad der er gået af ham. Lige siden han er blevet kærester med den, Kenzie, kommer han hele tiden i ballade, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.", hun sukker.

Jeg sidder på en af barstolene, jeg giver hende et lille smil, "Hvis det hjælper, så syntes jeg at hun er en bitch.", jeg griner let. Liz griner også, "Jeg skulle råbe ad dig for dit sprog, men jeg kan ikke lade være med selv at grine." Jeg sukker, "Lige siden dig og Luke har haft det skænderi, har han bare ikke været.. Luke.", hun sukker også, "Ikke så meget udseendet, men han opfører sig ikke som den samme.", hun rækker sig hen over køleskabet til kaffemaskinen. "Det kommer med puberteten.", joker jeg let. Hun vender sig og smiler. "Det og ham vokse 40 centimeter.", jeg nikker, Luke har vokset så sindsygt meget på bare to år.

"Kaffe?", spørger hun. "Skal du ikke handle ind?", spørger jeg, da jeg ikke vil ødelægge hendes dag. Hun trækker på skuldrene, "Jeg kan godt droppe det i dag, nu hvor vi lige snakker om alt det her.", hun smiler. "Jeg er okay. Tak.", hun finder nogle kopper frem fra skabet og hælder kaffe i.

Hun går hen og sætter sig ved siden af mig, "Hvordan har din far det?", spørger hun, mens hun tager en tår af sin kaffe. "Han er tog afsted fredag, tror jeg pågrund af noget arbejde.", siger jeg og trækker på skuldrene, han fortæller aldrig hvor han er. "Hvad fanden Luke?! Alle snakker om det!!", jeg bider mig i læben, da hoveddøren flås op og jeg kan hører Luke og Kenzie skændes. 

"Ingen ting skete! Gud, du kører det helt op, selvom der ingen grund er til det!", vresser Luke. "Jo, der er. Du forlod skolen med den, den, bitch!", råber hun. Jeg kigger ned, "Forlod du skolen?", siger Liz stille. "Øhm.", starter jeg, men de går videre ind i køkkenet. "Hov, se! Her er hun! I dit hus!", råber Kenzie. Luke følger efter hende, og giver mig et svagt smil.

"Først henter hun dig på lorte politistationen, så forlader hun skolen sammen med dig! Og nu sidder hun i dit hus.", råber Kenzie. "Det skal lige siges jeg bor lige overfor, og har kendt familien her siden jeg var to.", siger jeg og smiler. "Hold kæft!", vresser Kenzie. Liz brummer lidt, "MaKenzie, så er det nok! Jeg er træt af dig råbe hver gang du når mit hus. Og får min søn i ballade. Hver sød at gå nu, og hvis du kommer tilbage, så kom med noget respekt og råb ikke af min søn eller Jesse, for noget som du er skyld i."

Jeg bider mig i læben, for ikke at smile. Kenzie taber nærmest kæben i chok og Luke kigger skiftevis på hende og hans mor. Kenzie stormer ud ad køkkenet, og jeg hører hoveddøren åbnes og så smækkes. Efter et minuts stilhed, rejser jeg mig op, "Jeg må hellere gå. Jeg har et par ting der skal ordnes.", siger jeg og klør mig ved nakken, "Jeg følger dig ud, så har jeg også stadig tid til at handle ind.", Liz sætter sin kop i vasken og tager fat i sin taske. 

Jeg følger efter hende ud ad køkkenet og hen til hoveddøren. Hun åbner døren, lader mig komme ud først og tager så sin jakke, hvor hun lukker døren efter sig. "Tak, igen for at bringe mig mappen og for at hente Luke den anden dag.", hun smiler, mens vi går ned ad trappen på verandaen. "Det var så lidt.", jeg smiler tilbage til hende. Hun krammer mig, "Hvis du har brug for noget, så skal du ikke være bange for at komme herover.", siger hun og sætter sig ind i bilen. "Tak Liz.", siger jeg og går lidt tilbage.

Efter hun er kørt, går jeg tilbage til mit hus. Jeg tager min nøgle op, mens jeg går op ad trapperne. "Jesse!", jeg vender på om, og tager det sidste trin. Luke løber op på fortorvet og stiller sig foran trapperne. "Ja?", spørger jeg og løfter det ene øjenbryn. "Jeg er ked af det med Kenzie.", siger han forpustet. "Luke, for at være ærlig, så er jeg ret vand til det. Hun har hadet mig, siden alderen fire.", siger jeg og skubber mit hår tilbage.

Han sukker, "Jeg har det bare dårligt med at hun har sagt alt muligt lort det her år.", jeg griner, "Luke? Helt seriøst? Jeg er ret lige glad med hvad hun har og sige til mig.", hans skuldre falmer lidt. "Jeg ved at du stadig er sur på mig og alt det, men kan vi lave noget sammen i dag? Jeg mener hvis du får gjort dine ting færdigt tidligt.", spørger han og kigger nervøst op. Jeg smiler og gnider mine øjenbryn, "Hvad har du i tankerne, Hemmings?", spørger jeg. "Ikke noget. Jeg tænkte ba-", han ryster hovedet. "Jeg laver sjov. Så ja, hvorfor ikke?", jeg sukker og vender mig om, mens jeg går op mod døren og låser op. 

"Je-Hvad vent lige, er der ikke noget du skal gøre?", jeg kigger tilbage, "Det kan jeg gøre i morgen.", jeg sukker og åbner døren, jeg træder ind og Luke følger langsomt efter. Da han er inde, lukker jeg døren, "Så hvad havde du i tankerne?", spørger jeg og går ned ad gangen. Luke følger efter, "Gå rundt i byen eller noget.", jeg nikker og går ind på mit værelse. "Du har ændret det?", siger Luke og sætter sig på min seng.

Jeg nikker og tager min mobil fra sengen, "Hvad er der sket med dine billeder og sådan noget?", spørger han. Jeg tager fat i mine sorte Ray-Ban's fra kommoden, "Jeg tog dem ned for nogle måneder siden,", lyver jeg, "Jeg har planer om at male mit værelse, men glemmer det hele tiden.", jeg sukker. "Du ved godt at bare fordi du kigger væk betyder ikke at jeg ikke kan se at du lyver.", siger Luke. Jeg bider mig i læben, "Sæt dig ned og fortæl mig sandheden.", siger han. 

Jeg vender mig rundt ved siden af ham. "Nårh, hvornår tog du så alt det ned?", spørger han. Jeg ligger mig ned, "Få dage efter, øh, du ved.", jeg vender hovedet til siden. "Jesse.", Luke sukker, "Natten det skete.", mumler jeg. "Det er jeg ked af.", han ligger sig ned på sengen ved siden af mig. Jeg vender hovedet mod ham og smiler, "Jeg havde på en måde kommet videre, stadig såret og alt det, men kommet videre.", siger jeg.

"Jeg er virkelig ked af det, en dag vil jeg forklarer det, alt sammen. Det lover jeg.", siger han og smiler, hans smilehuller bliver tydeligere. Jeg nikker, "Er du klar?", spørger han og sætter sig op igen. Jeg nikker, mens jeg også sætter mig op. Han går over til døren og smiler tilbage på mig.

"Leggo."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...