Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47610Visninger
AA

6. Kapitel 4

"Film? Ja eller nej?", jeg kigger tilbage og ser Alex går op til Jason, Tanner og Kate. "Det kommer an på om du bringer en fremmed date?", Alex har det med at bringe en fremmed dreng fra skolen, hver gang alle os tager et sted hen. Om det så er i biografen eller en café nede ad vejen. Hun påstår at det det er fordi hun føler at siden Tanner og Kate dater og altid kysser og jeg og Jason snakker en del, så føler hun sig åbenbart udenfor.

"Nej, det gør jeg ikke. For jeg har faktisk arrangeret en date til Jason.", jeg vender rundt fra mit skab, og ser at alle kigger på hende i chok. Jason har sagt det før, at date er ikke lige ham. Har har været på nogle få dates, men der er ikke nogle af dem der har endt særlig godt. "Hvad har du?", spørger han. Alex ruller med øjnene, "Arrangeret en date. Behøver jeg at stave det for dig?", jeg tager fat i skabslåsen, mens jeg stadig kigger på Alex. Jeg griber fat i en mappe og slår hende hurtigt på hovedet. 

Jeg vender mig rundt og sætter mappen væk igen. "Av. Hvad skulle det til for?", siger Alex. "Tænke på at arrangerer Jason en date.", griner jeg. Jeg ligger mappen op på min øverste hylde i skabet. Jeg trækker min taske ud, fra den lille krog bagerst, "Han har brug for at komme ud.", jeg ruller med øjnene og slynger den ene hank fra tasken og skulderen. 

"Jeg har det fint, med selv at finde en date.", siger han, mens han læner sig op ad skabet til venstre for mit. Jeg rækker min hånd ind i skabet, for at tage mit skateboard ud. "Men du har brug for en date. Du kan ikke være single for evigt, ligesom Jesse?", siger Alex. "Ligesom Jesse?", siger jeg og vender mig rundt. Jeg nyder skam at være single. Jeg behøver ikke at blive stresset over at man skal se godt ud hver dag eller bekymrer sig om forholdet.

Hun trækker på skuldrene, "Jeg siger bare at du har været single i hvor lang tid?", hun krydser sine arme, jeg lukker mit skab og skal til at sige noget, men en anden kommer i forkøbet. "Undskyld mig, jeg bliver nødt til at komme hen til mit skab.", jeg kigger over Jason, som kigger bagud, han træder så hen ved siden af mig. Jeg kigger op for at se hvem der snakker, Luke og Kenzie. Skønt. "Hvad vil du sige?", siger Alex. Jeg sukker irriteret til hende, "Hvem bekymre sig om sidste gang jeg havde en kæreste?", siger jeg, mens jeg holder mit skateboard foran mig.

"Jeg gør.", Alex skubber til mig. "Nårh, men det gør jeg ikke. Alex, jeg elsker dig og alt det der, men seriøst, hold dig ude af mit kærlighedsliv.", Alex tager hendes hænder op som forsvar, "Skal vi stadig i biografen og se film?", spørger Tanner. Jeg sukker, "Ved det ikke.", jeg læner mig op ad mit skab. "Det er derfor du kun har os, du er en lyseslukker. Spasser.", vresser Alex og går væk. 

Mine øjne står vidt åbne, mens jeg kigger ned ad gangen på Alex der går udenfor, "Der er vidst nogle der har "perioden".", mumler Tanner. Jeg slår til hans arm, "Hver glad for at Alex gik, og at det er mig der slår dig.", jeg griner og skubber ham til side, og går ned mod døren. Jeg skubber til døren, med min ene skulder, for at komme ud. Jeg går forbi alle eleverne, der venter på at deres forældre kommer og henter dem eller står og snakker med nogle venner.

Jeg sætter skateboardet på jorden, inden jeg skubber til, med den ene fod. Jeg manøvrer omkring folk, for at komme hen til min vej. Jeg putter nogle totter hår om bag øret. Min mobil begynder at ringe, fra en af mine baglommer. Jeg får den op og tager den, uden at se hvem det er, som jeg altid gør. "Hallo?", jeg stopper foran parken, så jeg kan koncentrerer mig om opkaldet. "Jesse, Je-Jeg har brug for at snakke med dig.", jeg ruller med mine øjne. "Snak med din kæreste, Luke.", jeg er ikke rigtig i humør, til at blive irriteret af ham nu.

Jeg er sikker på at Alex er sur på mig, på den måde som hun stormede ud. "Hver nu sød. Bare mød mig ved vores gamle sted. Det er vigtigt!", jeg ryster på hovedet, da mit hus kommer til syne. "Hvorfor skal jeg dog det?", jeg hører ham sukke, "Vent lige. Hvordan fanden har du fået mit nummer??", jeg husker tydeligt at jeg skiftede nummer og fortalte mor og far at de aldrig nogensinde måtte fortælle Luke mit nye nummer.

Jeg kører op ad grusvejen, "Jeg stjal min mors mobil.", jeg stopper og hopper ned ad skateboardet. Jeg samler den op, med min venstre hånd og går rundt omkring huset. "Luke, jeg kommer ikke. For at være ærlig har det sted en masse minder, som jeg helst ikke vil besøge.", jeg sukker. "Jesse, jeg vil bare gerne forklarer hvad der skete den aften.", siger han stille. "To år senere? Helt seriøst? Du kunne ikke forklare det en dag, uge eller en måned efter det skete?".

Jeg hviler boardet op ad muren, mens jeg fumler efter min nøgle i tasken. Mor arbejder til klokken syv, og hun har aldrig givet mig en nøgle til hoveddøren, så jeg bliver nødt til at bruge bagdøren. "Det var, indviklet, dengang.", jeg ruller med mine øjne og sætter nøglen i.

"Jeg ville forstå hvis du fortalte mig at det var indviklet, i stedet har du slet ikke sagt noget overhovedet. Du bagtalte mig, hvor jeg troede at jeg virkelig betød noget for dig. For at være ærlig troede jeg elleve år som bedste venner betød noget, men det gætter jeg på at det ikke gjorde. Jeg ved ikke hvad der helt præcist skete, eller hvorfor du sagde det, men ærligtalt så vidste du ikke hvordan det føltes.", jeg holder en pause.

"Du kan sige at du er blevet såret af en ven eller i et forhold, men det er ikke det samme. At havde en som du har kendt hele dit liv, fortælle en anden tøvende, at hvis forældrene ikke var så tætte som de var, så ville du forlade personen. Når det sker, kan du ringe til mig og kun der kan du forklarer hvad der skete den aften."

Jeg ligger på og ligger mobilen tilbage i tasken. Jeg låser helt op og skubber til døren, så jeg kan komme ind. Jeg tager skateboardet med ind og lukker døren efter mig. Jeg låser igen døren og sætter mit board op ad væggen til højre. Jeg går ned ad gangen og så ind i stuen og stiller min taske på sofaen, jeg går videre ind i køkkenet. Jeg åbner kabinettet ovenfor vasken, hvor jeg tager et glas ud. Jeg tænder vandet og holder glasset indunder. Jeg slukker for vandet igen, da glasset er fyldt op. Jeg vender mig rundt og læner mig op ad bordet, mens jeg tager en tår vand.

Jeg sætter glasset foran mig. Jeg går ud af køkkenet og ind i stuen. Min mobil vibrerer fra min taske, og jeg går hen til sofaen og vender tasken rundt. Jeg åbner den og roder rundt for at finde min mobil et sted. Jeg finder den endelig og tager den op. Jeg sukker dybt og tager mit hår til siden, jeg trykker på "Hjem-knappen", inden den låser igen.

Et enkelt ord. Jeg har aldrig hørt ham sige det eller noget.

Undskyld

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...