Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47601Visninger
AA

37. Kapitel 35 (del 1)

Vi er hos familien Hemmings. Mor er ved at dø for at høre alt omkring turen fra Liz' synsvinkel, så Luke og jeg er ovenpå, mens vi snakker om mig tage med på tour og os. "Det vil blive rigtig sjovt.", siger Luke og tager nogle få trøjer fra hans klædeskab. "Hvad hvis vi kommer i et virkelig dårligt skænderi og jeg vil hjem? Eller noget i den stil.", jeg sukker og folder en af hans trøjer. "Så finder jeg sikkert en måde at få dig til at blive på, eller finder dig i lufthavnen og tvinger dig til at blive.", siger han og går over til mig. Jeg kigger ned på hans trøje og tager fat i enderne med mine fingre.

"Hvad så med det her?", siger Luke, tager sin trøje fra mine hænder og ligger den på hans kuffert, inden han vender rundt mod mig, "Du kommer med os, når vi tager afsted om et par dage. Bliv i mindst en uge, hvis du vil, så bliv længere. Hvis du vil hjem, så gør du det. Men hvis du tager hjem, bliver du nødt til at besøge os i L.A i dobbelt så lang tid.", han krydser hans arme og kigger ned. "Fint.", jeg sukker, tage endnu en trøje op og folder den. Han smiler, men det forsvinder hurtigt, "Jess,", siger han og sætter sig på sengen. "Ja?", spørger jeg og ligger langsomt trøjen på sengen, inden jeg tager en ny.

"Kan vi-Kan vi snakke om os?", spørger han og kigger ned på hans bare tæer. "Luke-", jeg sukker. Han afbryder mig og ryster på hovedet, "Jeg bliver nødt til at vide Jesse, je-jeg ved ikke om jeg skal vente på dig. Jeg vil altid vente på dig, altid. Eller om jeg skal tvinge mig selv til at komme videre. Jeg elsker dig, jeg elsker dig så sindsygt meget. Det gør så ondt at alt jeg kan gøre er at kramme dig. Og det føler jeg ingen gang at jeg kan mere. Da jeg så dig til skoleafslutningen var alt jeg ønskede at kysse dig, jeg var så fucking glad for at se dig.", siger han og kigger over på mig. Jeg prøver at sluge den store klump i min hals, da jeg ikke svare, fortsætter Luke.

"Det gør ondt at se dig havde mine trøjer og huer på, mens jeg ved at jeg ikke kan kalde dig min mere. Jeg fucked vores forhold op og det gør virkelig ondt på mig. Hver gang fans eller en interviewer spørger ind til dig, har jeg bare lyst til at græde, jeg får den her klump i min hals, der gør det umuligt for mig at snakke. Michael har været nødt til at dække for mig, han har hjulpet mig så meget. Jeg er dum Jesse, jeg er så snotdum at lade Kenzie tage over mig på den måde. Alle hader mig, drengene hader mig, mine fans hader mig, min mor hader mig, jeg er ret sikker på at din mor også hader mig. Du hader mig."

"Jeg elsker dig, og det gør så ondt at se dig i min trøje og vide at jeg kan ikke kysse dig. Jeg kan ikke kalde dig min, for det er du ikke længere. Og det er alt min skyld. Alt det her er fucking min skyld.", siger han og tager fat i enderne på hans hår. Jeg kigger hen på ham og et par tårer forlader hans øjne, jeg elsker Luke så meget at det gør ondt. Det gør også ondt på mig at jeg ikke kan kysse ham, eller noget. Jeg burde ikke dømme Luke for hvad Kenzie gjorde mod os, men det han sagde gjorde ondt, virkelig ondt. Men han er ked af det, jeg sagde også onde ting. Forhåbentligt sagde Michael ikke noget af det til Luke. 

"Jeg hader dig ikke.", siger jeg lavt. "Stop med at lyv, det ved jeg at du gør. Jeg hader mig.", mumler Luke, at dømme på hans stemme, så græder han. Jeg smider trøjen på hans seng og stiller mig helt foran ham, jeg tager blidt om hans kinder og får ham til at kigge ned på mig. "Jeg hader dig ikke, det ved du. Du ved hvor meget jeg elsker dig.", siger jeg og tørrer tårerne væk. Han smiler skævt, "Jeg dømmer dig ikke for det der skete med Kenzie, det hun gjorde var fucked op. Jeg var mere sur over hvad du sagde, til Michael. Men jeg kan ikke hade dig for det, jeg sagde også ret hårde ting. Vi har begge været kede af det og har haft brug for hinanden. De sidste par måneder har været virkelig svære for mig, nogle nætter kan jeg ikke sove uden at se en eneste video af dig i et interview, mens du snakker. Jeg har dine trøjer på, fordi det er den tætteste måde på at du krammer mig.", siger jeg og kigger ned i gulvet. 

Luke strækker sig ned og tager min hånd, "Det var derfor jeg stjal dine huer.", siger han blidt. Jeg smiler og kigger på ham, "Det ved jeg, jeg har brugt tyve minutter på at lede efter dem, men så så jeg på Twitter at du havde en på.", siger jeg og ryster på hovedet. "Ups.", siger han og smiler. Jeg kigger igen ned i gulvet, "Du ved i baseball er der tre strikes og så er man ude?", spørger jeg og kigger op på ham. Han nikker langsomt, "Du har to.", mumler jeg. "Du giver mig en ny chance?", han trækker vejret hurtigt. Jeg nikker langsomt, "Jeg vil ikke skynde mig ind i det, jeg har stadig brug for tid Luke. Og selvom jeg ikke dømmer dig, skete det alligevel.", siger jeg og sætter mig ned på sengen og samme gør Luke. Han nikker, "Det forstår jeg.", han kigger mig hen på mig.

"Jesse.", siger han og strammer grebet ved min hånd, "Ja?", siger jeg og hviler mit hoved på hans skulder. "Jeg elsker dig.", siger han og hviler hovedet mod mit, "Jeg elsker også dig, taber."

 

________________________________________________________________________________________

"Mor stop.", stønner jeg. "Hvad hvis-", siger hun og putter trøjer i min kuffert. "Mor, Liz vil være der, hun er teoretisk set min mor nummer to.", siger jeg og krydser mine ben. Mor insisterer på at pakke for mig, i morgen tager jeg afsted med Luke. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg bliver, så mor pakker en masse tøj, alle drengene har to kufferter, hvilket Liz også har. Så mor gør det samme, jeg ved ikke hvordan hun kan få det til at være så klemt sammen.

"Hvordan går det med dig og Luke?", spørger hun. "Jeg tilgav ham, men vi tager det langsomt.", siger jeg og vender sølv-båndet ved min tommelfinger. "Seriøst? Har i kysset eller hvor langt ude er i igen?", spørger hun og rynker hendes bryn. "Vi elsker stadig hinanden, det siger vi. Men som jeg lige sagde tager vi det roligt, krammer.", jeg sukker. "Tilgav du ham virkelig totalt?", presser hun. Jeg slikker mine læber, "Nej.", mumler jeg og kigger ud af vinduet. "Har du lyst til at snakke om det?", spørger hun. "Ikke ondt ment, mor, men jeg ringede til Michael. Han har været der siden Luke og jeg begyndte den her rutsjetur.", siger jeg og kigger over på hende. Hun nikker langsomt, "Det forstår jeg, han er god for dig.", siger hun, mens hun nikker.

"Halloo?", hører jeg Michael råbe ned fra gangen af. Mor nikker, "Gå ud og snak med ham, jeg gør det her færdigt.", hun smiler. Jeg sender hende et smil, inden jeg går ud ad mit værelse og ned ad gangen. "Mikey!", jeg smiler, han åbner sine arme og krammer mig. "Du ringede Kitty?", siger han og krammer mig tæt. Jeg nikker og træder tilbage, "Lad os snakke udenfor.", siger jeg, tager hans hånd og går udenfor på trappen. Vi sætter os ned på trinene og jeg læner mig op ad væggen, mens han læner sig op ad gelænderet. "Snak.", han smiler. "Jeg har tilgivet Luke.", jeg sukker og kigger ned. "Jeg troede ikke du havde lyst.", siger han. "Det gjorde jeg heller ikke, men at snakke med ham igen, fik mig til at se hvor meget jeg har savnet ham. Vi snakkede omkring Tournéen.", siger jeg og kigger op på ham. Michael løfter sine bryn, "Jeg tager med jer drenge.", jeg smiler. Han smiler stort, "Det er godt!", siger han glad.

Jeg nikker, inden mit smil falmer. "Og så bragte Luke os op. Vi snakkede om det i et stykke tid, vi har brug for hinanden. Det har gjort så ondt, Michael. De sidste par måneder troede jeg at jeg var ved at få det bedre, men at se Luke til skoleafslutningen..", jeg lukker øjnene og læner mit hoved tilbage, "Je-Jeg kan bare ikke hade ham. Jeg kan ikke være sur på ham længere. Det føltes så godt at kramme ham igen.", jeg sukker. "Du elsker ham, det er meningen det skal føltes godt.", siger Michael. Jeg åbner mine øjne og kigger på ham, "Men hvorfor føltes det så.. forkert?", siger jeg og ryster på hovedet. "Du har været igennem en hård tid, Kitty. Det er okay at være forvirret.", siger Michael og bevæger sit tættere på. "Jeg elsker ham så pisse meget, men jeg ved ikke om jeg elsker ham nok til at jeg vil tilbage i et forhold med ham.", siger jeg og løber min hånd gennem mit hår.

Michael tager en dyb indånding, "Hvad har i to besluttet jer for at gøre?", spørger han og hviler sin hånd på mit ben. "Tage det roligt. Jeg sagde at det var Kenzie's skyld, men jeg har stadig brug for tid, for det skete alligevel.", siger jeg og hviler mit hoved på hans skulder. "Det er godt.", siger Michael. "Michael, jeg er så forvirret.", jeg sukker. "Det er okay at være forvirret, Kitty. Bare giv det noget tid.", siger han og ligger sin arm om mig. "Har du lyst til at sidde ved mig i flyet? Så dig og Luke kan få lidt mellemrum, hvis du forstår?", spørger han. Jeg nikker, "Kan du fortælle det til Luke? Jeg har brug for tid med min mor lige nu.", siger jeg og kigger op på ham. "Selvfølgelig. Jeg skal nok snakke med ham, okay?", spørger han. "Ja, tusinde tak, Michael.", siger jeg og justerer mit hoved. "Ingen problem, Kitty. Jeg er her altid for dig.", siger han og læner sit hoved mod mit.

"Kan vi snakke om dig? Jeg har det dårligt med at vi altid snakker om mine problemer.", griner jeg let. "Men jeg nyder at snakke om dig.", joker Michael. "Hvordan er pigen du kan lide?", spørger jeg og leger med hans fingre. "Hun kan lide en anden.", siger Michael lavt. "Det er jeg ked af, Michael.", jeg kigger skævt væk. "Det er okay, det forventede jeg også.", siger han og begynder at lege med mine fingre. "Du må da havde øjne for en eller anden så.", siger jeg og rynker mine bryn. "Jesse, du ved hvordan jeg har det.", siger han lavt. Jeg løfter mit hoved og kigger over på ham, "Jeg troede du sagde at det var ingenting?", siger jeg langsomt. Michael kigger ned, "Jeg ville ikke tilføje mere drama i dit liv. Du havde brug for nogen og du valgte mig. Jeg lukket mine følelser ned, jeg ville ikke havde det skulle være en kærlighedtrekant. Og desuden elsker du Luke, jeg har ingen chance.", siger han og snøfter højt, men ikke fordi at han græder. Han er stærk.

"Hvorfor fortalte du mig det ikke?", siger jeg og kigger skævt på ham. "Se på dig, Kitty. Du er så stresset over ting lige nu. Jeg vil ikke give dig mere stress, jeg vil ikke såre dig på den måde.", siger han og sukker. Jeg kigger ned på mine fødder, mens jeg forestiller mig smerten jeg giver ham? Snakke om mig og Luke hele tiden, mens i alt den her tid har han kunne lide mig. Jeg har det så dårligt lige nu. "Please, ha' det ikke dårligt, Jesse. Det er ikke din skyld.", siger han og former cirkler på min hånd. "Men jeg snakker altid om Luke og jeg, je-jeg har det dårligt med at hive dig gennem det.", jeg ryster hovedet.

"Det der sårede mig mest, var at se dig såret. Du er glad sammen med Luke, og at se dig glad, gør mig glad. Det eneste jeg ønsker for dig er at du er glad, også selv om det betyder jeg ikke kan være sammen med dig.", siger han med et lille smil på læben. "Men nu har jeg det så dårligt.", jeg sukker. "Hver sød ikke at havde det, Kitty. Jeg vil bare havde at du er glad og hvis jeg skal lide lidt, er det okay.", han sukker. "Men jeg vil havde at du er glad!", siger jeg og kigger over på ham. "At du er glad, gør mig glad, Jesse.", siger han og smiler. Jeg sukker, kigger over vejen og på Luke's hus, hans vindue er åben og jeg ser ham på en eller anden måde gå frem og tilbage. Han pakker stadig, ud fra alt det tøj han har over skulder og arme.

"Hver sød ikke at bekymre dig om mine følelser, Kitty, please. At se dig glad, gør at jeg har det godt. Jeg vil ikke havde du skal være stresset pågrund af mig.", siger han langsomt. Jeg lader et langt suk komme ud, "Gå ind og hæng ud med din mor, jeg snakker med Luke for dig.", siger han og kysser mit hoved. Jeg nikker langsomt, "Please, tænk ikke på det her, Jesse. Jeg vil ikke havde at du bliver stresset igen.", siger han og rejser sig op. Jeg nikker, rejser mig op og står på det øverste trin, hvor jeg er lidt højere end Michael. "Lov mig at du ikke bekymre dig om det her.", siger han. "Men-", starter jeg, men han ryster hovedet. "Jeg forstår det, Kitty, du bekymrer dig. Men please, tænk ikke videre over det her. Jeg vil hellere se dig glad med Luke, end stresset og ked af det.", siger han. Jeg nikker langsomt, "Kom her.", siger han og åbner sine arme. Jeg læner mig forover og tager mine arme rundt om hans hals, "Lov mig det.", siger han lavt. "Jeg lover det.", mumler jeg og lukker mine øjne. "Tak.", siger han, kysser min tinding og giver slip på mig.

"Vi ses i morgen tidligt.", han smiler, går over vejen til Luke's hus og går ind, ligesom han gjorde ved mig. Jeg smiler let og læner mig op ad gelænderet. Jeg kigger op til Luke's værelse, hvor Luke stopper og kigger ud ad vinduet. Han giver mig et kort vink, før jeg ser Michael's lilla og sorte hår. Jeg tager en dyb indånding og går tilbage ind i huset.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...