Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47569Visninger
AA

34. Kapitel 32

Jeg vidste ikke det var muligt, at falde i søvn på badeværelses gulvet. Og så igen, ligger jeg dybest set på Michael. Jeg vågner op i mit værelse, på sengen, den rigtige seng. Nogen har lagt madrassen tilbage på sengen, mens jeg har sovet, og lagt alle tæpper og puder på gulvet ved vinduet. Jeg sætter mig op i hjørnet og bringer mine hænder rundt om mine ben. Mor kommer gående ind med en tallerken, "Du er vågen, er du sulten?", spørger hun. Jeg ryster på hovedet, "Hvad er klokken?", spørger jeg. "Omkring fire, Ashton er taget hjem. Michael er her godt nok stadig.", siger hun og sætter sig på sengen. Jeg nikker langsomt og kigger ned på sengen. "Vil jeg vide hvorfor mit håndklæde er blodigt og at han er kommet til skade?", spørger hun. "Luke slog ham.", siger jeg og piller ved mine negle. "Luke?", siger hun overrasket. Jeg nikker, "Hvorfor? Jeg troede de var bedste venner.", siger hun forvirret.

"Jeg gætter på at Luke sagde et eller andet, Mikey blev rasende og sagde så et eller andet og så slog Luke ham.", jeg sukker. Hun nikker langsomt, "Okay, jeg tager det som, at du gerne vil snakke med Michael?", siger hun og rejser sig op. "Ja.", siger jeg lavt. Hun går ud ad mit værelse, jeg sukker og kigger over mod vinduet. Kenzie's og Calum's biler er væk, kun Liz's er der. Jeg kigger ned på ringene på mine fingre, snurrer dem rundt et par gange, mens jeg har et skævt smil på læben. "Kitty?", jeg kigger over på døren og Michael går ind. Han sætter sig på sengen, ved siden af mig, "Hvordan er dit ansigt?", spørger jeg og kigger over på ham. "Det er fint, din mor gav mig en ispose og det hjalp. Det rigtige spørgsmål er, hvordan har du det?", spørger han. "Såret.", mumler jeg. "Kom her.", siger han lavt og åbner hans arme. Jeg glider hen til ham og begraver mig ind i hans arme, "Har du lyst til at snakke om det?", spørger han. Jeg ryster på hovedet, "Det gør for ondt."

Han nikker og kysser min pande, "Undskyld.", han sukker. "For hvad? Du har ikke gjort noget.", siger jeg forvirret. "For to år siden, sørgede jeg for dig og Luke ikke var venner. Jeg har aldrig sagt undskyld. Og undskyld for at være en idiot før.", siger han. "For at være fair var jeg også en bitch.", siger jeg og kigger ud af vinduet. "Du gjorde ingenting for to år siden, det var Luke der sagde det, ikke dig.", siger jeg og kigger ned. "Men han gjorde det pågrund af mig.", han trækker på skuldrene. "Michael, jeg tilgiver dig. Så hold mund.", siger jeg og ryster på hovedet. "Jeg prøver at give dig en fantastisk undskyldning og så afslutter du det bare.", stønner han. "Ups.", siger jeg sukkende. "Har jeg sagt noget forkert? Fuck, undskyld.", Michael tager sine arme tættere omkring mig. "Nej, nej, det gjorde du ikke. Jeg er bare ked af det.", jeg sukker. "Altså, nu hvor det er mit job at gøre dig glad."

"Denne her uge er Michael uge, det er mit job at vise dit smukkeste og mest fantastiske smil til alle mulige."

 

____________________________________________________________________________

"Du er farvet.", siger Jason og tager enderne af mit hår, mens jeg åbner mit skab, "Ikke hendes tøj, sort. Fuck mig, hun har støvler på.", siger Tanner. "Hvor lang tid har du brugt sammen med Michael?", siger Jason og læner sig op ad mit skab. "Hør, Luke var mig utro. Michael er der, hver eneste gang Luke fucker noget op. Lige nu, føler jeg mig stadig som lort, jeg har Kenzie i næste time og ærligtalt har jeg ikke lyst til at gå. Men jeg har været væk længe nok. Og jeg vil elske, hvis i ikke vil bekymrer jer om mine sko eller farven på mit hår, for jeg har nok stress i mit liv lige nu.", siger jeg og kigger mellem dem. "Vi ses efter skole.", mumler jeg, tager fat i en bog, lukker mit skab og går ned mod næste time.

"Nårh, se hvem det er.", jeg ruller med øjnene, og fortsætter med at gå. "Fuck af Kenzie.", snerrer jeg. "Michael ringede for et stykke tid siden, han siger du irriterer ham og vil havde mig.", hun giver et smørret smil. Jeg stopper med at gå og vender mig om, så jeg ser direkte ind i hendes øjne, "Sjovt, for jeg har lige snakket med ham, han er taget som lægens udnævnelse hele dagen og er ikke i stand til at ringe til nogen.", siger jeg og tilter mit hoved. "For et stykke tid siden, jeg mente i går.", siger hun og skifter tøvende vægt på hendes ben. "Han forlod hans mobil hjemme hos mig, og ærligtalt så er du slet ikke på hans liste som kontakt.", siger jeg med et skævt smil. "Bitch!", skriger hun og folk kigger over på os. "Og du er en luder. Nårh, nu hvor vi er slut med at navngive hinanden, vil jeg gerne til time. Jeg vil ikke komme for sent.", jeg smiler. Hun udlader et lille skrig, før hun skubber forbi mig, jeg ruller med øjnene og fortsætter hen mod klasselokalet.

Timen går normalt, indtil de sidste fem minutter, der er et bank på døren og nogen går ind. Få piger begynder at flippe ud (af glæde), "Hr. Clifford, du går her ikke længere.", siger læreren. Jeg kigger op fra min notesbog og Michael smiler, mens han kigger over på mig. "Det er korrekt, derfor har jeg den her besøger pass ting.", siger han og peger på klistermærket på hans trøje. Få piger fniser og læner sig tættere på ham, jeg ruller med øjnene og ryster på hovedet. "Det kan jeg se. Hvad har du brug for?", spørger hun og lukker hendes tørre væskelæder. "Faktisk,", siger han, roder i hans taske og finder et stykke papir frem. "Læs det.", han smiler og rækker den til hende. Hun åbner det og læser det igennem, "Som du kan se er den skrevet under af skoleinspektøren og min mor, men den del er ikke så vigtig, og hendes mor også.", siger han.

Hun nikker, "Jamen så hver så god.", hun sukker og ligger papiret på sit bord. Michael smiler og går imellem bordene, inden han sætter sig på min venstre side, hvor der ingen sidder, "Hvad har du gang i?", spørger jeg. "Jeg har en seddel med.", han smiler. "Om?", spørger jeg og løfter mine øjenbryn. "At være i stand til at havde timer sammen med dig.", han smiler. "Jeg har kun to mere, inden jeg har fri.", siger jeg. "Nårh, men nu vil jeg være der. Nyd mit selskab.", han sender mig et smørret smil. "Måske er du kun besøgende, Hr. Clifford, men jeg tøver ikke om at sende dig til eftersidning.", siger læreren uden at kigge tilbage. "Men jeg er ikke en elev.", siger han og sætter sig op. "Jamen så giver jeg Frk. Smith eftersidning og du kan følge hende der.", siger hun og kigger over skulderen. "Michael, hold mund så.", siger jeg og ryster mit hoved. "Uhøfligt.", håner han.

 

____________________________________________________________________________

"Siden hvornår er du begyndt at gå med støvler?", spørger Michael, da vi sætter os ned, nedenfor mit skab. "Siden du sagde jeg skulle købe dem.", siger jeg og kigger over på ham. "Du ser punk rock ud, og det ved jeg alt om.", han smiler. "Du er ikke punk rock.", griner jeg og lægger hænderne på mit skød, "Jo, jeg er.", siger han og ryster på hovedet. "Det tror jeg så ikke lige.", siger jeg og rynker mine bryn. "Du vil bare ønske du er lige så punk rock som mig.", siger han og kigger over på mig. "Nej, ikke rigtigt.", jeg ryster hovedet. "Jalousi er ikke så godt et træk for dig, Kitty.", siger han og hviler sin hånd på mit ben. "Men jeg er ikk-", han afbryder mig. "Det er okay at være jaloux.", siger han og smiler. "Men jeg er ikke jaloux.", siger jeg og kigger over på ham. "Det er okay.", siger han lavt. "Du skal komme på Tour med os.", siger Michael. Jeg smiler skævt og kigger ned, "Jeg glemte lige at i tager afsted næste måned.", siger jeg og kigger længere ned.

"Om tre uger.", siger Michael og tager en dyb indånding. "Men du kan komme med os.", siger Michael og krydser hans ben. "Jeg har skole, jeg kan ikke droppe ud, jeg har intet talent eller hobby, som i drenge har.", griner jeg. "Hjemmeundervisning, du er fucking klog. Liz tager med os, hun gør Luke klar til uddannelse. Du kan tage din bærbar, bøger og lort med på touren. Og så flyve tilbage igen til eksamen og sådan.", siger Michael. Jeg rynker mine bryn og kigger på bæltet ved min talje. "Jeg ved ikke rigtigt, jeg mener, jeg ved ikke om Luke og jeg vil blive på det tidspunkt. Og det kan blive fucking akavet, bandet er næsten splittet over at slås om og imod hinanden.", jeg kigger op på Michael.

Han klør sig i bag af hans nakke, mens han sukker, "Jeg snakkede med Calum i går aftes, han er på din side. Den eneste grund til at han har været sammen med Luke, er fordi lige meget hvor stor en idiot han er, så har han brug for nogen. Calum gav ham åbenbart en eller anden stor tale, efter jeg gik, han fortalte mig ikke hvad, men Luke lyder til at havde det bedre.", Michael sukker. "Og jeg føler mig stadig som lort, skønt.", mumler jeg og tager mine ben op og bringer mine arme omkring dem. "Altså, Luke har fået en begrænelses ordre over Kenzie.", siger Michael og læner sig en smule forover. "Seriøst?", griner jeg. "Liz ville virkelig havde det, med hensyn til alt det ballade Kenzie har taget ind i Luke's liv.", siger Michael og smiler skævt.

Min mobil ringer fra min taske, jeg åbner den og tager den ud, "Hvem er det?", spørger Michael. "Liz.", siger jeg og tager den. "Liz?", spørger jeg. Michael sukker, lægger sig ned og hviler sit hoved på mine ben. "Jesse.", siger hun, næsten uden at kunne trække vejret. "Øh, ja? Hvad har du brug for?", spørger jeg. "Jeg ved godt at dig og Luke ikke er i den bedste periode lige nu,", starter hun. Michael fnyser og ryster på hovedet, "Jeg siger det bare, Luke har et panik anfald og spørger efter dig. Jeg ved du sikkert vil havde pause, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.", hun sukker. Jeg gnider mit ansigt med min anden hånd, jeg slår mit hoved ind i skabet et bare gange, inden jeg svarer, "Hvorfor? Altså hvorfor et panik anfald?", spørger jeg.

Michael løfter sit hoved og rynker hans bryn, "Han skrev en sang, jeg går så tilbage på hans værelse for at give ham noget at spise og han var helt fra den. Han sagde noget omkring touren, du aldrig vil havde ham igen, og at skrive en sang, inden han tager afsted. Og så fik han et panikanfald, Jesse, jeg har bare brug for at du kommer over. Han er stadig ikke rolig.", siger Liz. Jeg sukker, "Jeg er der om fem minutter.", mumler jeg. Jeg ligger på og smider mobilen i tasken, "Hvor er du om fem minutter?", spørger Michael, da jeg rejser mig op. "Jeg er en idiot og kravler tilbage til Luke.", siger jeg og kører mine hænder gennem mit hår. "Hvad sagde Liz?", spørger han og hviler sine hænder på mine arme. "Luke har eller havde et panikanfald, han er i hver fald ikke helt slut med det.", mumler jeg. "Lad os gå.", siger Michael og hviler sit hoved på min mave.

"Jeg kører dig.", siger Michael og skubber døren åben og vi går hen til parkeringspladsen. Vi kører hen til Luke i stilhed, jeg forlader min taske i Michael's bil, men tager min mobil, da vi går op til hoveddøren. Han banker et par gange, "Husk, hvad jeg sagde den anden dag, hvad han sagde.", siger han lavt, da døren åbner. Liz er der, "Godt du kom, han er på hans værelse.", siger hun, mens hun stadig har problemer med at trække vejret. Jeg går forbi hende, med Michael følgende efter, vi går op ad trapperne og ned af gangen til Luke's værelse. Hans dør er åben, jeg går derind og han sidder i midten af rummet. Jeg kigger over på Michael og han nikker, jeg går langsomt hen til Luke og bøjer mig ned, mens jeg hviler mit hoved på hans ryg. Han kigger over på mig, "Jesse.", hans stemme knækker. "Hey.", siger jeg blidt. "Jeg er ked af det.", siger han og piller ved spidserne af hans hår. "Det ved jeg.", jeg smiler, strækker mine hænder og tager hans hænder væk fra hans hår.

"Jeg har brug for dig.", siger han. Jeg smiler skævt og kigger over på Michael, jeg lukker mine øjne og tager en dyb indånding. "Jeg har bare brug for tid, Luke. Det er ikke en nem ting at komme over.", siger jeg, åbner mine øjne igen og kigger på ham. "Please.", beder han. Jeg tager ved hans kind, og fjerner tårene med min tommelfinger, "Åh, skat.", jeg sukker. "Jeg har brug for dig, je-jeg kan ikke.", han ryster hovedet. "Luke, jeg kan ikke blive ved med det her.", jeg sukker, trækker min hånd tilbage, men han griber fat i den og tager den hen til hvor den var. "Blive ved med hvad?", spørger han blidt. "Den her frem og tilbage konstante ting. Mine følelser er fucked op, jeg ved ikke om jeg kan stole på dig halvdelen af tiden.", griner jeg med-liden. "Det kan du!", siger han bestemt.

"Kan jeg? Fordi du får mig til at føle mig brugt, Luke! Du siger du elsker mig, og så knuser du mig bare. Jeg kan ikke blive ved med det her!"
"Selvfølgelig, kan du det, fordi du elsker mig."
"Måske ikke nok."
"Hvad mener du?"
"Hvad jeg mener er, om jeg virkelig elsker dig nok til at havde alt din bagage med?"
"Jesse-"
"Det giver mig angstanfald Luke, jeg går til terapi, fordi det holder mig vågen om natten."
"Undskyld."
"Undskyld er det eneste du siger her for tiden."
"Skat, nej."
"Jeg husker stadig alle de gange jeg græd over dig."
"Undskyld."
"Da du glemte mig på skolen og var mig utro med Kenzie."
"Undskyld."
"Ja, jeg ved det. Jeg husker også sidste gang du gjorde det her. Jeg ved ikke hvorfor jeg kommer løbende tilbage."
"Fordi vi elsker hinanden."
"Er det sådan du viser at du elsker mig?"
"Skat, jeg elsker dig."
"Det ved jeg du gør."
"Jeg fortryder det!"
"Du fortryder at give dig selv til den næste pige du ser."
"Kan du komme med en pointe, det vil gøre mindre ondt."
"Nårh, så du vil snakke om hvad der gør ondt?"
"Jesse, please."
"Jeg er ked af det, Luke. Jeg kan ikke gøre det her længere."
"Så du dumper mig."
"Hver ikke chokeret, du er den der har været mig utro."
"Whatever."
"Luke, jeg vil altid elske dig. Men jeg følte mere smerte end kærlighed i vores forhold."
"Jeg ved det, undskyld. Jeg elsker dig, Jesse."

Jeg bevæger mig ind foran ham og holder ved hans kind, "Jeg siger ikke at jeg forlader dit liv og aldrig kommer tilbage. Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre. Men jeg kan ikke holde forholdet kørende, Luke, det sårer mig, det sårer os. Jeg besøger dig på tour, jeg forlader dig ikke. Jeg tror bare det er bedre sådan her,", jeg smiler skævt. "Hvad, vil du så løbe hen til Michael nu? Eller Ashton? Selv Calum?", Luke fnyser og ryster på hovedet. "Har du tænkt dig at løbe hen til den næste pige du ser?", tilføjer jeg. "Nej.", mumler han. "Du har ingen ret til at anklage mig sådan. Jeg er ked af det, Luke.", jeg smiler skævt. "Jeg elsker dig.", hvisker han. "Jeg elsker også dig, skat.", jeg smiler trist. "Farvel Luke.", jeg presser mine læber mod hans kind, beholder dem der i et par sekunder og rejser mig så op. 

Jeg dækker min mund og synker klumpen i halsen, Michael tager sin arm over min skulder, mens vi går ned af trapperne. Jeg går hen mod hoveddøren, mens Michael lavt forklarer Liz. Han går tilbage og åbner døren, han tager igen armen over min skulder, da vi går tilbage over vejen. Mor er hjemme, så jeg åbner døren. "Jeg går ind og sætter mig i mørket og græder.", mumler jeg og går ned ad gangen. Jeg hører Michael snakke med min mor, jeg river mine støvler af og smider dem et sted på værelset. Jeg tager mine bukser af og min trøje, og skifter til en af Michael's hættetrøjer. Jeg ligger mig ned på sengen og græder i stilhed.

Ti minutter senere, kommer Michael ind, hopper over mig og sætter sig ved siden af mig. "Hvordan har du det?", spørger han og hviler sit hoved på min side. "Jeg føler mig død indeni.", mumler jeg og krammer puden. "Undskyld.", han sukker, jeg vender mig rundt og kigger på ham. "Det er ikke din skyld.", jeg smiler skævt. Han sukker og lægger sig ned, "Jeg er følelsesmæssigt ustabil.", jeg sukker og kigger op i loftet. "Vil du putte?", spørger han. "Jeg er for følsom lige nu til at putte.", mumler jeg, mens et par tårer falder fra mine øjne. "Jeg vil æde min krops vægt i mad og kravle i et hjørne og dø.", mumler jeg og bevæger mig ind foran Michael. "Nej, det gør du ikke.", siger han. "Jeg føler mig død indeni.", jeg lukker øjnene, og endnu flere tårer falder fra mine øjne. 

"Okay, kom her.", Michael sætter sig i hjørnet og trækker mig indtil hans bryst. "Jeg vil ikke putte.", siger jeg og krydser armene. "Vi putter ikke, jeg holder simpelt en smuk pige i mine arme, mens hun græder.", siger han, tager sine arme rundt om min talje, sætter mig mellem hans ben og jeg hviler mit hoved på hans skulder. "Jeg kan ikke græde mere.", mumler jeg. "Det er godt.", siger han og presser hans kind mod mit hoved. "Nej, jeg mener at jeg fysisk ikke kan. Jeg har allerede grædt alt hvad jeg kan.", sukker jeg og lukker mine øjne.

Jeg åbner mine øjne og kigger ned på ringene på mine fingre. Med en dyb indånding tager jeg dem af, men efterlader den sølv på min tommelfinger. Jeg læner mig forover og ligger dem på natbordet med et suk.

Vi er virkelig ovre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...