Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47579Visninger
AA

5. Kapitel 3

"Skattemus.", Michael igen, please fald ned ad en klippe. Jeg ryster hovedet og åbner mit skab på gangen. "Skrid.", han læner sig op ad skabet ved siden af mit på venstre hånd og krydser armene, mens han smiler. "Hver nu ikke sådan, skat.", siger han og laver et ked af det ansigt. Jeg lukker mit skab igen og kigger ondt på ham. "Stop, med at kald mig det.", siger jeg og rykker lidt på min ene skulder, "Er skatter så bedre?", spørger han. Jeg banker hårdt til mit skab, hvilket giver ham et lille chok, "Hvis du gerne vil havde børn, så vil jeg holde min kæft, hvis jeg var dig.", jeg smiler til ham. Han rynker sine bryn, "Hvad snakker du om?", han ser forvirret ud. Jeg krydser armene irriteret. "Kald mig skat, skatter, og alt andet end mit navn igen, og du vil ikke være i stand til at få børn.", forklarer jeg.

"Ska-", mere når han ikke sige, før jeg sparker ham perfekt mellem benene, "Ah, fuck.", siger han halvt, inden han skynder sig at holde hænderne, foran hans private område, og falder ned langs skabet. Han rammer langsomt gulvet, "Jeg advarede dig.", jeg tager et skridt over ham, og begynder at gå hen til Alex, som lige er mødt op. "Hvorfor ligger Michael på gulvet ved dit skab?", spørger hun. "Sparkede ham.", siger jeg og trækker på skuldrene, "Jesse.", hun stønner opgivende og går forbi mig. "Jeg advarede ham.", siger jeg og følger efter hende. "Du kan ikke bare sparke folk, fordi at de irriterer dig.", sukker hun. Jeg krydser mine arme, mens hun hjælper Michael op, Calum kommer gående hen til os, hvor han kigger på Michael og så på mig, "Michael, hvad har du nu gjort?", spørger han. Jeg smiler, inden jeg går ned af gangen til min første time. Jeg går ind i klassen, og bagerst i rummet til mit bord.

_____________________________________________________________________________

"Jessica!", jeg skynder mig at få mit hoved op fra bordet, "Hmm, ja?", spørger jeg og tager nogle totter hår væk fra hovedet. "Du sov igen.", sukker han. "Jeg hviler bare sindet.", jeg giver ham et dovent smil og læner mig tilbage i stolen. "Du kan hvile hovedet efter skole, til eftersidning.", Edan vender sig om mod tavlen igen, og fortsætter det han var i gang med før.

"Kaldte han dig lige Jessica?", jeg kigger tilbage og ser Calum, jeg vidste ingen gang at han var i min klasse. "Jep.", jeg vender mig mod tavlen igen. "Jeg troede dit fulde navn var Jesse?", det er det også, det husker Edan bare ikke. "Edan?", spørger jeg, mens jeg læner mig en smule forover på bordet. "Ja, Jessica?", sukker han. "My navn er ikke Jessica. Det er Jesse. Mit fulde navn.", siger jeg og tilpasser min blyant på bordet.

"Det kan vi diskuterer til eftersidning. Du har to timer.", jeg taber nærmest min kæbe, "Jeg var b-", han sætter sig ned ved sit bord og krydser armene. "Skal vi lave det om til tre?", få i klassen grinte. "Nej.", jeg bider mig i læben, for ikke at sige mere, som jeg kan få ballade af. "Godt så. Hvad er tyngdekræftens forskel mellem Saturn og Jorden?", jeg hader dig så meget. "Syv-hundrede-syvoghalvfems-millioner, 1740 mil er forskellen.", siger jeg og sætter mig tilbage på stolen.

Edan kigger op fra papirene på hans bord, "Lommeregner?", spørger han. Jeg ryster med hovedet, "Andre?", jeg har intet på mit bord. "Hun har ingenting på bordet.", griner Calum. Alle ser tilbage på mig, Edan nikker og rømmer sig så lidt. "Jesse, diameteren af den mindste planet i solsystemet?", nemt. "Merkur og den er 4879 kilometer langs Equator. Pluto var bedømt som den mindste, indtil der blev fundet en dværgplanet september d.13 i 1826."

"Radius af Jupiter?"
"43.441 mil."

"Hvornår arbejdede du sidst med videnskab?", spørger Edan og læner sig op ad sit bord. Jeg bider mig i læben og kigger op i loftet, "For tre år siden.", jeg er allerede god til videnskab. Jord-videnskab er mit bedste emne. "Et sidste spørgsmål. Hvor mange dage går der på et år?", tilfældige elever skynder sig at række hånden op, "365.24 dage.", jeg krydser armene over mit bryst.

_____________________________________________________________________________

"Så fordi at jeg var til læge, hørte jeg ikke dig gøre Edan til grin.", Calum har fortalt Alex, hvad hun gik glip af i videnskab. Hun skulle til lægen, fordi at hun døjer med hovedpine. Jeg trækker på skuldrene og åbner mit skab, "Jeg gjorde ham da ikke sådan til grin.", jeg ligger min taske ind i skabet og tager mine matematik bøger, og nogle penge fra tasken. "Du fik ham til at ligne en idiot. Det var fantastisk.", griner Calum. Jeg smiler, mens jeg ryster på hovedet, "Igen? Lige som du gjorde sidste år med noget planet halløj.", hun trækker på skuldrene. "Årh, jeg kan forresten ikke komme med dig hjem, jeg har eftersidning.", siger jeg til hende og lukker mit skab, "For hvad?", sukker hun. "Sove."

Det er normalt for mig at sove i timerne nu. Jeg har aldrig gjort det før, men det gør jeg nu, da jeg ikke får så meget søvn mere. I videnskab er det meget normalt at jeg gør det.

"Jeg hader dig.", Alex havde tænkt på at tage til centeret sammen med mig. Normalt bruger jeg bare tiden inde i Hot Topic, indtil Alex er færdig med at shoppe. "Undskyld.", jeg er ret glad for det, ingen shopping med Alex. Vi tre, (mig, Alex og Calum) går ned mod kantinen. "Vent lidt.", siger Alex og stiller sig frem foran os. 

"Hvordan ved i drenge det om Luke og Jesse?", Alex prioriterer hen til Calum lidt forvirret. "Vi ved ikke så meget, Liz har fortalt os det. Luke var helt nede når vi øvede, og blev ved med at stirre ned på hans mobil. Så Ashton spurgte Liz hvad der var galt med ham, hun sagde at i to var meget tætte, men tingene endte dårligt mellem jer.", siger Calum og nikker hen i mod mig.

Luke har sikkert aldrig fortalt hans mor, hvad der virkelig skete, den eneste der ved det er Michael. Jeg nikker, da vi langsomt træder ind i kantinen, "Jeg vil sige at i kan sidde ved os, men i ved.", Calum kigger over til deres bord. Kenzie sidder på Luke's skød og luke sidder med hovedet gravet ned i hans mobil, og ligger knap nok mærke til hende.

"Det er okay. Vi ses senere.", siger Alex, mens hun tager min hånd og vi går over mod vores egen bord. Vi har ikke en stor gruppe af mennesker, men det er stadig hyggeligt. Andy, som aldrig fortæller hendes fulde navn og beder os om kun at kalde hende Andy. Så er der Jason, som Alex har villet havde mig til at date lige siden, jeg har kendt hende. Han er kaptajnen af fodbold-holdet, men droppede det populære bord, fordi at han ikke ville sidde med en gruppe af falske mennesker. Og til sidst, det eneste par, Tanner og Kate. De er de eneste to som dater, i vores grupper og nogle gange kan det være ret klamt at se på.

Ligesom i dag, går jeg over til bordet, hvor jeg ser at de er godt i gang. Jeg slår mig ned på en af stolene. "Hey, jeg vil gerne spise i dag, ikke miste min appetit.", jeg sidder ved siden af Jason. "Det begyndte at blive en akavet tredjehjuls situation.", han ryster på hovedet af væmmelse. Alex sidder på den anden side ved siden af Kate. 

"Jeg er seriøs med hvad jeg sagde i går. Date.", siger Alex og kigger på Jason og mig.

"Og jeg er også seriøs med hvad jeg sagde i går. Fald ned ad en klippe."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...