Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47575Visninger
AA

31. Kapitel 29

"Hey Jesse!"
"Jesse, hvor er Luke?!"
"Jeg er sikker på at han får speciel fornøjelse hos lærerne."
"Har dig og Luke ingen gang haft sex?"
"Kan du ikke give mig backstage adgangskort?"

Der er skole nu. Det her er bare en god dag, selvom nogle gange er sikkerhedsvagter involveret. Men i dag er ikke så slemt. Jeg bliver normalt bare med min gruppe og står i midten. Jeg tror den værste ting der er sket, er at en eller anden har kastet en sko efter mig, men hey, jeg kylede den tilbage igen. "Det her er galskab.", mumler Jason og skubber et par elever væk fra ham. "Er det frygteligt, hvis jeg har tænkt på at blive undervist derhjemme?", spørger jeg, da vi vender os ned mod gangen, og ser en endnu større gruppe. "Det ville jeg.", siger Tanner og skubber sig forbi endnu flere elever. Jeg griber fat i Jason's taske, mens de prøver at skubbe folk væk. Jeg hader det. Det gør jeg virkelig.

Det her er en fucking skole. Og hvad fanden rager jeg dem?

"For fuck sake, flyt jer!", råber Tanner. Et par få elever flytter sig, men ikke noget der hjælper. Gruppen er blevet større, og Tanner har givet op med at skubbe. Jeg kigger rundt, "Hvor er sikkerhedsvagterne, når man har brug for dem.", mumler Jason. "Flyt jer så! Tag jer dog sammen! Skolen er slut!", lærerne forlader deres rum, og prøver at komme ned ad de små mellemrum der er mellem folkene. Meget små, men hey. Tanner skubber et par flere elever væk og Jason skubber mig forover. Jeg giver slip fra hans taske og tager fat i Tanner's jakke. Han vender sig foran mod en af udgangene og skubber døren op, "Gud.", mumler jeg og krydser mine arme. "Ikke for at være ond, men hvorfor betyder du noget for andre elever?", spørger Jason, da vi går ned ad fortorvet. 

Jeg sukker, kigger tilbage og elever skubber døren åben. "Hey Tanner, du er kørt, ikke?", spørger jeg og kigger over på ham. "Øh ja, længere nede ad gaden.", siger han og peger i retningen af hans bil. "Godt, nu løber vi.", jeg skubber ham forover og skrig begynder bag os. "Fuck.", stønner Jason og følger efter os. "Det er derfor du ikke er kærester med kendte mennesker.", råber Tanner, mens han roder i hans taske for at finde nøglerne. Jeg kigger bag ham og ser en stor gruppe piger. "Jeg vil ikke dø.", fake græder Jason. "Løb din lort.", siger jeg, da vi kommer tættere på Tanner's bil.

Han låser hurtigt bilen op og løber over til førersædet. Jason åbner bagerst og skubber mig ind, inden han selv får sig skubbet ind. "Kør!", råber Jason. Tanner mumler få ting, inden han starter bilen og kører. Jeg ånder ud af lettelse, inden jeg smider tasken på gulvet, "Aldrig. Igen.", mumler jeg og hviler mit hoved op af sædet. "Tag den lange vej, og vær sikker på, at de ikke følger efter.", siger Jason, mens han prøver at trække vejret. "De er på deres gåben!", protesterer Tanner. "Undervurder ikke gruppen af teenage piger.", mumler jeg. Tanner ryster på hovedet og tager den lange vej hjem. "Jeg overvejer helt sikkert at blive hjemme-undervist. Fordi det der kan jeg ikke leve med.", siger Jason og kigger over på mig.

Jeg nikker og gnider mit ansigt, "Eller slå op med Luke.", siger Tanner og sukker. "Hvad med at jeg slår dit hoved i stedet?", spørger jeg og smiler. "Hjemmeundervisning er fint.", nikker han hurtigt. Jeg giver ham et stramt smil og nikker.

"5 Seconds Of Summer Luke Hemmings' kæreste, omringet i skolen.", siger Jason og kigger ned på hans mobil. "Allerede?", siger jeg og glider væk fra mit sæde og kigger ned på hans mobil. "Læs det!", siger Tanner.

"5 Seconds Of Summer har virkelig slået igennem ved at åbne for One Direction på deres Take Me Home Tour. Lokale, Luke Hemmings, Calum Hood, Ashton Irwin og Michael Clifford droppet ud ad skolen for at fokusere på deres tour. Men det stopper ikke Hemmings' kæreste, Jesse Smith, fra at fortsætte skolen. Som i dag, hvor brunetten blev omringet i gangene af skoleeleverne, også nede ad vejen. To venner hjalp Smith med at undgå de skøre fans fra at torturerer brunetten. Ifølge Smith's Instagram er disse to venner Jason og Tanner, efternavne har vi ikke, endnu. De to drenge er også venner med 5SOS, ifølge vores insider."

Jeg sukker irriteret og læner mig tilbage, "Insider?", spørger Tanner. "Det kan være Kenzie?", siger Jason og låser hans mobil. "Eller Alex.", mumler jeg. Tanner drejer ned ad min vej, "Jeg forstår det ikke, så store er de heller ikke. Hvorfor ville du blive omringet?", spørger Jason. "Altså de er født her, plus de har været et band siden 2011.", siger Tanner. Jeg kan se Luke, følget af Michael, løbe over vejen, da Tanner kører op ad indkørslen. "Ja, men Jesse er ikke vigtig for bandet.", siger Jason, da Tanner parkerer bilen og slukker den. Han vender sig rundt, "Fra min synsvinkel, er Jesse deres forbindelse. Siden 5SOS ikke går i skole længere, har de ingen at flippe ud over. Nu har de Jesse, kun Jesse. Ud af hundrede berømte personer, har de kun Jesse. Det er sikkert derfor hun bliver omringet."

Jeg nikker langsomt og samler min taske op, "Hjemmeundervisning, siger jeg dig.", siger Tanner og låser dørene op. Jeg skubber døren op og kravler ud, "Jep, for jeg er ret sikker på at jeg har ødelagt mine jeans.", råber Jason. Jeg lukker døren og kigger ned, "Gud. Er du okay?", Luke løber hen til mig, tager fat i min hage og kigger op og ned på mig. "Jeg har det fint.", jeg sukker og trækker mit hoved væk. "Michael fandt billederne, det var uhyggeligt.", siger Luke og følger efter mig. "Jeg har det fint.", gentager jeg, men han ignorerer mig. "Er du kommet til skade? Oh my god, det er min skyld. Oh gud.", jeg går væk fra Luke og op ad indkørslen. "Hjemmeundervisning.", synger Jason, da jeg skubber til døren og åbner. Jeg smider min taske på gulvet, går ind i stuen og smider mig i sofaen. Jeg stønner højt og ligger en pude over hovedet. 

"Hun har det fint, Luke. Ingen har gjort hende noget. Hun er træt.", tak Jason.
"Hjemmeundervisning, Jesse. Fordi jeg er ret sikker på Higon tøsen, tog min matematik opgave fra min taske.", seriøst Tanner?
"Jeg ved ikke hvorfor i laver det til noget stort, det er jo ikke ligefrem, fordi at vi ikke er blevet omringet. Det dør hen.", for første gang nogensinde, ros til Michael.
"Hun ser stresset ud."
"Hvad fanden kan du sige om det, Luke? Hendes ansigt er gemt bag en pude.", sandt Jason. 
"Det er kæresteting, du må vende dig til det, Jason.", fuck dig, Tanner.

Jeg løfter mit hoved op og kigger over på dem, "Gider alle jer at holde jeres kæft?", snerrer jeg og begraver mit hoved ned i puden igen. Skole giver stress. Bitches giver stress. Omringet giver stress. Bands giver stress. Livet giver stress. Kan jeg ikke bare sove? Hele livet? De mumler nogle ting, inden jeg mærker en hånd på min ryg. "Jeg har ringet til skolen, vi har et møde, inden skolen starter.", siger mor lavt. Jeg stønner og vender mig om på ryggen, "Kan jeg ikke bare få hjemmeundervisning?", spørger jeg. Hun giver mig et lille smil, "Tror du det vil hjælpe?", spørger hun. "Nej.", mumler jeg og krammer puden. "Sov lidt, jeg vækker dig, når der er aftensmad."

 

____________________________________________________________________________

"Vågn op."

Jeg stønner og tager tæppet over mit hoved. Jeg vil gætte på at nogle har lagt et tæppe over mig, da jeg ikke selv kan huske, hvis jeg har gjort det. "Kom nu skat, du skal op nu.", jeg sænker tæppet og åbner mine øjne. Luke sætter sig på huk ved sofaen med et lille smil, "Har du sovet godt?", spørger han. Jeg nikker langsomt, gnider mine øjne og fjerner makeup resterne under øjnene. Han strækker sig over og fjerner noget hår fra mit ansigt, "Der er min smukke pige.", jeg smiler let. "Er der mad?", mumler jeg. Han rynker panden, "Ikke endnu, din far kommer til aftensmad.", siger han lavt. "Hvorfor?", spørger jeg og skubber mig selv op. Luke sætter sig ned og jeg hviler mit hoved på hans skød, "Han har hørt det der skete i skolen.", han starter med at kører sine hænder gennem mit hår. "Han vil havde du skal bo hos ham og gå på skolen ved ham."

Jeg kigger op på ham og ryster mit hoved, "Nej, det vil jeg ikke.", jeg rynker panden. "Det vil ingen af os, men han kæmper for det. Så din mor har bedt ham om at komme over at spise, så i kan snakke om det.", Luke sukker. Der bliver banket på døren og jeg sætter mig op, "Nej, nej, nej.", jeg sparker tæppet af og går mod mit værelse. "Skat, du kan ikke løbe fra dine problemer.", kalder Luke og følger efter. "Jeg kan prøve.", siger jeg og går ind på værelset, Luke tager om mit håndled og vender mig rundt. "Hør her, jeg hader den lille del at du måske flytter på den anden side af byen. Men du kan ikke ignorerer det, det kan ingen af os. Vi kan gøre det sikkert at du bliver, kæmpe for at du bliver. Jeg vil i hver fald ikke stoppe med det, det er helt sikkert."

Luke hviler sin hånd på min hofte og med den anden hånd tager han ved min hage. Jeg hviler min hænder om hans mave, "Lover du det?", mumler jeg og kigger op på ham. "Tror du jeg nemt lader dig flytte tredive minutter væk, til den anden side af byen? Du kommer ingen steder.", griner han. Jeg smiler, strækker mig og kysser ham, "Forlad ikke min side, indtil han tager hjem.", siger jeg. "Du har mig, dude.", han smiler. "Du en dummernik.", jeg ryster hovedet, vi fletter fingre og går ud af værelset. "Jeg er ikke en dummernik,", klynker han. Jeg vender mig rundt og går baglæns, "Jo, du er.", jeg smiler. Han surmuler,vender mig rundt, trækker mig op mod hans bryst og læner sig forover og griner. "En høj blond dummernik.", driller jeg.

"Nej.", han trækker sit hoved ned og kysser min kind, "Jo.", jeg smiler. "Men du er min dummernik.", siger jeg og kigger over på ham. Han smiler og kysser min næse, "Mad!", råber mor. Luke giver slip fra mig og ligger sin arm over mine skuldre. Jeg strækker mig og holder hans hånd. Jeg smiler og læner mig ind til ham og går ind i køkkenet. "Kærester, jeg glemmer det hele tiden.", mumler mor. Jeg kigger op og hun smiler, "Vil i hjælpe?", spørger hun. Jeg giver slip fra Luke's hånd og tager fat i en skål med pasta, Luke tager fat i brødkurven og en bøtte med sauce. 

"Vil jeg være frygteligt, hvis jeg helt tilfældigt falder og hælder det her ud over ham?", spørger Luke, da vi går ind i spisestuen. "Selvom jeg ville elske hvis du gjorde det, så ja, det vil være frygteligt.", griner jeg. Luke surmuler, da vi går ind, "Du er ikke sjov.", mumler han. "Luke? Jeg troede i to var kommet op at skændes?", jeg kigger op og ser far og en anden kvinde. Hm.

Jeg sætter pastaen på midten af bordet og Luke sætter brød og sauce ned, "Ikke længere.", mumler jeg. Mor kommer ind med et strøget smil, Luke og jeg sætter os på den ene side og far og kvinden på den anden. Mor sætter sig ved enden af bordet, ved siden af far og jeg. Luke hviler sin hånd på mit lår, "Altså, det her er Madison, hende har jeg været sammen med i et stykke tid. Madison, det her er min datter Jesse, hendes øh,", far kigger over på mig, "Kæreste.", siger Luke og smiler. Jeg bider ned på min læbe, fra hans overraskende reaktion, "Hendes kæreste Luke og min eks-kone Jane."

"Dejligt at møde jer.", Madison smiler. Ikke rigtigt. Vi tager lydløst mad på vores tallerkener, inden far siger noget, "Hvornår er i to blevet kærester?", spørger han og kigger op. "Et par uger før min fødselsdag.", siger jeg og hakker i pastaen. Han brummer og nikker, "Jeg syntes det er sødt,", siger Madison. Jeg kigger over på Luke, før jeg kigger op på hende. "De ser søde ud sammen.", hun smiler. Luke aer mit lår, mens jeg himler med øjnene og kigger ned, "Bortset fra at blive angrebet i skolen, hvordan går det så?", spørger far. Mor hoster, løfter sit rødvinsglas og tager en lille tår. "Fint.", jeg sukker.

"Luke, hvordan er skolen for dig?", jeg bider mig i læben, for ikke at grine, "Øh, jeg er faktisk droppet ud.", siger han og kigger over på mig. "Hvad har du?", spørger far og læner sig tilbage. "Jeg er droppet ud, mit band har fået en stor kontrakt, det er vi alle.", forklarer han. "Så du er droppet ud? Min datter er sammen med en der er droppet ud? Skønt.", siger han og kigger over på mig. "Hvad er der galt med det? Hans band er på tour i hele verden og åbner op for det største band, sådan en chance får man kun en gang.", siger jeg og sætter mig ret op. "Jeg siger bare at du er kærester med en uden en karriere.", mor taber sin gaffel, Luke fryser fast, selv Madison spilder noget af hendes vin. "Fuck dig!", snerrer jeg. "Jesse!!", råber mor.

"Han har ingen grund til at udtale sig! Han har ingen eksamen eller noget! Han er arbejdsløs! Og så fornærmer han Luke, for at følge sin drøm! Så fuck dig!", siger jeg og kigger tilbage på min far. Han synker engang, "Han er grunden til at du blev angrebet i skolen.", siger han. Jeg sætter mig tilbage og ryster hovedet, "Det er ikke bare ham, det er ingen gang hans fejl.", griner jeg. "Det jeg siger er at hvis du skifter til den her skole, der tolererer de slet ingen vold.", siger han kraftfuldt. "JEG KOM IKKE TIL SKADE! Forstår du ingen ting?", snerrer jeg.

Luke læner sig over mod mig, "Tag det roligt.", beder han og kysser min skulder. Jeg tager en dyb indånding og beroliger mine skuldre, "Selv hvis jeg skifter, så er det ikke muligt. Jeg er kærester med en hovedsanger i et band, som er på tour med One Direction. De startede i Sydney, lige meget hvor jeg går, vil jeg blive opdaget som hans kæreste. At skifte skole, vil ikke ændre det.", siger jeg og kører hænderne gennem mit hår. "Jeg tror stadig, det er mere sikkert.", siger far. "Hun har altså en pointe.", siger Madison.

"Hvad? Hvilken side er du på?", snerrer far. Hun ruller med øjnene, som om hun også er irriteret af ham.

"Skat, de er teenagers. Bands er vigtige for dem. Jeg ved, at du bekymrer dig for din datters sikkerhed. Men det vil ingen forskel gøre. Hvis hun er på en anden skole, by eller selv land. Alle mennesker rundt omkring, vil komme til at ligge mærke til hende. At skifte skole, vil sikkert gøre det værre. Jane siger de allerede har et møde med skolen, vi vil ikke havde en masse opmærksomhed på hende. Skifte skole, tvinge hende væk fra hendes venner og Luke, vil bare koste mere drama."

Madison, jeg elsker dig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...