Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47579Visninger
AA

29. Kapitel 27

"Aw. Har han givet dig to ringe! Ikke en, men to!", udbryder Jason, mens vi går hen mod mit hus. "Bliver du ikke lige lidt for piget.", mumler Tanner. Jeg justerer bogen i min hånd og svinger så tasken om på ryggen, "I drenge er piget.", fnyser jeg. "Jeg har ikke bryster, ellers tak.", siger Jason og presser sine hænder mod sit bryst, jeg kigger over på ham. "Du har heller ingen pik.", jeg smiler. "Hvorfor er jeg venner med jer to?", mumler Tanner. Jeg lænker min arm med hans, "Oh, Tanner, søde uskyldige Tanner. Det, min ven, er fordi at vi er seje. Selvom jeg nu er den sejeste.", siger jeg og kigger over på Jason. Han ruller med øjnene, da vi går op ad indkørslen. Jeg låser døren op og lader den stå åben for dem begge to, "Og du er heller ikke lækker.", siger jeg og smider min taske på gulvet.

Jason mumler et par ting, før han sænker sin taske ned på gulvet ved siden af ham og går ind i køkkenet. Tanner sukker efter han har lagt sin taske, og lukket døren. Han går ind i stuen og sætter sig på sofaen. "Bare lades som om i er hjemme.", jeg ryster på hovedet. "Jesse?", jeg kigger ned ad gangen, Luke kommer gående ud ad mit værelse, mens han gnider øjnene i bar overkrop. Har han sovet hele dagen? "Hey Jesse!!", råber Jason. "Hvad?", stønner jeg. "Må jeg bestille pizza?", jeg ryster på hovedet, "Bank dig selv ud.", mumler jeg. Luke går hen til mig med et træt smil, "Har du sovet hele dagen? På mit værelse.", siger jeg og kigger bag ham. "Det lugter af dig.", han smiler. "Sølle.", jeg strækker mig og kysser hans kind.

Jeg går tilbage ind i stuen, "Jesse!", råber Jason. "Jeg dræber dig snart!", skriger jeg, mens jeg går ind i køkkenet, han sidder oppe på bordet. "Har du 50 kroner?", spørger han. Jeg stønner og går ud, "Hey Tanner.", siger jeg og går over til sofaen. Han brummer og skifter fra kanal til kanal på fjernsynet, "Har du 50?", spørger jeg. "Tjek min taske.", mumler han. Jeg smiler, klapper hans hoved og går hen til hoveddøren, for at samle hans taske op. "Hvad skal du bruge penge til?", spørger Luke og stiller sig bag mig. "Ikke mig, jeg har masser.", siger jeg lavt. Han tager sine hænder om min talje, og hviler sit hoved på min skulder. Jeg fortsætter med at rode i Tanners taske, "Men hvorfor har du så brug for det?", mumler Luke. "Jason vil havde pizza. Jeg er helvedes sikker på at han ikke vil betale for det og skal i hver fald ikke lave noget selv.", griner jeg. Jeg tager hans pung ud, hvorfor fanden har han ikke bare den her på sig.

Jeg åbner den og tager 50 kroner, "Du har bare ikke at tage flere end du har brug for, Lewis.", kalder Tanner. "Jaja, helt sikkert.", mumler jeg, lukker pungen og putter den i hans taske igen. Jeg vender mig rundt og ser direkte på Luke, "Hej.", hvisker han. "Hej.", siger jeg lavt. Jeg kigger ned ad hans bare overkrop, inden jeg kigger op på ham igen, "Kan du lide hvad du ser?", driller han. Jeg strækker mig og puffer hans hår ned, "Sådan. Endnu bedre.", jeg smiler. "Jesse.", klynker han. "Elsker dig.", jeg giver ham et hurtigt kys, inden jeg slipper fri fra hans arme og går ind i køkkenet.

"Penge til dig.", jeg ligger pengene på køkkenbordet. "Jeg elsker dig.", Jason smiler og åbner en flaske vand, "Nej, du gør ikke.", jeg griner og går ud. Jeg går direkte ind i Luke, "Du er som en hundehvalp der er faret vild.", jeg griner og hviler mine hænder rundt om hans mave, "Jeg har savnet dig.", mumler han og gnider sig ved øjnene. "Det var tredive sekunder.", griner jeg, strækker mig og kysser hans kind. "Tredive sekunder, alt for lang tid.", mumler han. Jeg ruller med øjnene og går forbi ham, "I kender reglerne! Jeg går ind på mit værelse! Råb, når pizzaen kommer!", råber jeg og går ned ad gangen. "Jesse.", Luke stønner og følger efter. "Hvad?", griner jeg, kigger tilbage på ham og går ind på mit værelse.

"Stop, med at bevæge dig så hurtigt.", klynker han. Jeg stopper ved enden af sengen, vender rundt og ser direkte på ham, "Jeg går.", griner jeg. "Du går alt for stærkt.", siger Luke, mens han går over og stiller sig foran mig. Jeg hviler mine hænder rundt om hans overkrop, "Jeg elsker dig.", siger han langsomt. "Jeg elsker også dig.", jeg smiler. Han læner sig ned og kysser mig.

Gud, hvor jeg elsker ham. Hvis man fortalte mig for to år siden, at jeg ville blive kærester med min bedste ven. Så vil jeg sikkert havde flækket af grin. Jeg ved ikke helt præcist hvor lang tid jeg har elsket Luke, men det gør jeg. Jeg ved ikke hvor lang tid vi har været sammen, jeg håber på for evigt. Men jeg vil altid elske Luke, jeg stoler på ham. Jeg elsker Luke Robert Hemmings.

 

____________________________________________________________________________

"Stop det.", mumler Jason og kyler en pude i mit ansigt. "Av.", jeg samler puden op og smider den tilbage på ham. "Stop med at over-snave hinanden, det er ulækkert.", mumler Tanner. "Nu ved du hvordan vi havde det.", siger jeg og ligger mig tilbage ned på sofaen. Vi ser allesammen en film, indtil mor kommer hjem fra arbejde, forhåbentligt med mad. Plus at der er kommet en storm udenfor, så vi kan ikke gå en tur. Jason sidder i lænestolen, til højre sidder Tanner med hovedet nedad på kærligheds sædet. Jeg ligger på ryggen, hvor Luke hviler sit hoved på og hans arme er rundt om min talje.

"Hvorfor råber du op om det? Hvad fanden? Alle ved at du ikke gør sådan noget lort.", siger Jason og tager en viftende hånd foran Tanner. "Hun er dum.", sukker Tanner. "Ja, det er fordi hun er et kinderæg.", håner Jason. Jeg løfter mit hoved op og kigger over på ham, "Jaja, brun udenpå og blond indeni. Sjovt, og jeg er forresten ikke den eneste.", siger jeg og rynker panden, det samme gør Luke nu. "Altså, du ved,", han sukker. "Vent lige. Du hentyder til mig?", siger Tanner og rynker hans bryn. "Du ved godt at det videnskabeligt bevist at piger har en højere IQ end drenge, hår har intet at sige.", siger jeg og ligger mit hoved tilbage. Luke tilpasser sit hoved, før han sukker, jeg kigger med det samme hen på ham og rynker brynene. Jeg strækker min hånd hen, og kører den gennem hans hår, "Hvad er der galt?", spørger jeg stille. "Ingenting. Jeg er bare, lykkelig.", han smiler.

Jeg smiler, inden jeg kigger tilbage på filmen, "Gå ikke ind på kirkegården, det vil bare sige død bitch.", siger Jason og griner. "Søde moder, hun er død.", siger Tanner og ryster på hovedet. "The bitch is dead.", griner jeg. Da universet vil havde os til at få et hjerteanfald, lige når økse-morderen kommer og skærer hendes hoved af, vælger mor at åbne døren. Lige da lyset går ud, pågrund af stormen. Vi alle skriger. Som blodige morder skrig. Tanner falder ned af kærligheds sædet og folder sig rund som en bold. Jason og stolen falder ned på gulvet. Luke holder endnu mere fast om min talje og jeg bliver ved med at skrige og sætter mig op.

Mor skriger og taber hendes taske og madposerne på gulvet, mens hun kryber armene ind til maven. "Er vi døde?", mumler Tanner. "Jeg tror at jeg er død. Nanny? Er det dig?", siger Jason, næsten uden at kunne trække vejret. "Hold mund, du er i live.", siger jeg og kigger over på mor, der trækker vejret meget dybt. "Mor? Er du i live?", spørger jeg og prøver hårdt ikke på at grine. "I...Teen..agers...Vil...Blive...Min...Død.", siger hun med vejrtræknings-pauser. Jeg nikker, "Så du har det fint?", griner jeg. "Ja, Jesse. Jeg har det..Fint.", hun ryster på hovedet og lukker døren. "Fedt.", jeg nikker.

Jeg kigger ned på Luke, som har hans øjne tæt lukkede, "Skat?", jeg tager min hånd hen og prikker hans kind. "Nej.", mumler han og vender hans hoved om. "Jeg kan ikke se! Oh my god, JEG ER BLIND!!!", skriger Tanner. "Nej, din spadser. Lyset er gået ud.", mumler Jason. "Så jeg er i live?", spørger Tanner langsomt. "Du bliver du ikke, hvis du ikke holder mund.", sukker og snerrer jeg, fordi de tror de er døde. Jeg kigger ned på Luke, som stadig holder godt fast om mig og jeg tager en hånd gennem hans hår. "Lukey.", hvisker jeg. Han åbner det ene øje og kigger sig rundt, "Det er mørkt.", hvisker han. "Lyset er gået.", jeg smiler. Han nikker og åbner det andet øje, han blinker et par gange, før at han giver mig et dovent smil.

Jeg læner mig ned og kysser hans hoved. Jeg ligger mig ned igen og mor går ind. "Tak, for at give mig et hjerteanfald.", hun hviler sine hænder på hendes hofter og stiller sig ind foran fjernsynet. "Jeg tror stadig at jeg er død.", siger Tanner og kravler tilbage op på kærligheds stolen. "Hold mund, tak.", jeg sukker og leger lidt med spidserne af Luke's hår med mine fingre. "Uhøfligt.", spotter Tanner. "Så jeg gætter på at i to vil spise aftensmad her.", siger mor og kigger mellem Tanner og Jason, som stadig prøver at få rørt på sig.

"Mener du ikke tre?", stønner han. "Luke har sikkert været her flere gange end hans eget hjem. Han er i bund og grund halvdelen af Jesse.", griner mor. "Det kan tages romantisk og venskabeligt.", peger Tanner ud. "Jeg finder det creepy.", siger Jason og rejser sig op. "Nårh, men jeg vil lave aftensmad. Men der er ikke så meget jeg kan lave, da lyset er gået ud.", griner hun let. "Bestil en anden pizza.", mumler Luke træt. "En anden?", gisper mor. "En anden pizza?", sukker jeg akavet, "Vi er teenagers.", siger jeg simpelt.

Hun sukker, "Jeg er omringet af dem, jeg bestiller tre.", hun sukker og går ud ad stuen. Jasons mobil begynder med at ringe, han stønner, da han skulle lige til at sætte sig ned. Men i stedet tager han mobilen op og tager den, "Hej? .. Nej.. Altså ja.. Nej.. Du .. Bare en ven.. Ikke?.. Jeg må gå.. Farvel.. Ja, også dig.", Jason ligger på. "Lyder som kvinde problemer.", smågriner Tanner. "Oh my god! Jason, har du en kæreste?", gisper jeg. "Øh altså, på en måde, det er øh, ja.", siger han og rejser sig op. "Oh my god! Hvordan er hun?", spørger jeg. "Senere, jeg bliver nødt til at gå, skal købe hende noget.", siger han langsomt. Hvis det er det "noget", som jeg tror han giver hende, så er han en sød kæreste.

"Noget. Bro, giver du hende tøse lort? Det har jeg aldrig gjort!", griner Tanner. "Hold mund, jeg vil gerne være en god kæreste, okay? Jesse, jeg har ingen ide om hvad jeg skal købe.", Jason vender sig om mod mig. "Hun har fortalt dig mærke og størrelse, ikke?", spørger jeg og kigger op på ham. Han nikker, "Så find nogen der arbejder der, og fortæl dem det. Simpelt er det.", han sukker, "Ja, men du er en pige, det er normalt for dig.", surmuler han. "Dude, du har fire til syv dage for at vise din bedste side, og så har du resten af måneden.", siger Tanner. "Wha-oh. Jeg går nu.", han smiler, løber ind i køkkenet, for at forklarer min mor at han bliver nødt til at gå og løber ud ad hoveddøren.

"Skønt, nu føler jeg mig som et tredjehjul.", stønner Tanner. "Du kender den følelse i din mave lige nu, ikke?", spørger jeg og kigger over på Tanner. "Ja, den pludselige følelse af at jeg skal kaste alt op, jeg overhovedet har spist.", griner han. "Ja, det er sådan det føles at spise frokost med dig."

"Jesse?"
"Ja, Luke?"
"Jeg elsker dig."
"Jeg elsker også dig."
"Jeg kaster snart op."
"Skynd dig, Tanner."
"Jeg hader jer allesammen."
"Men der er kun to."
"Jesse, så hjælp mig, jeg vil dræbe dig."
"Dræb mig ikke, skat."
"Jeg hader kærestepar, det gør jeg virkelig."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...