Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47597Visninger
AA

28. Kapitel 26

"Vågn op!! Vågn op!! Det er jul."
"Årh, gud. Jesse, vågn op."

Jeg stønner og vender mig rundt, "Skaat.", Luke prikker til min kind, før han river dynen af, "Seriøst, Jesse? Har du bukser på?", spørger han. Jeg river hans hue ned over hans hoved og krøller mig sammen til en lignende bold. "Ikke det, så brokker jeg mig bare,", siger han langsomt. Jeg åbner det ene øje, og ser Luke bukker sig ned og hviler hænderne på min seng. "Kan vi åbne gaver nu?", spørger han stille. Jeg strækker mine arme ud med et genert smil, han stønner inden han rejser sig op. Han rækker sine arme ud og tager om min mave og løfter mig ud ad sengen. Jeg tager mine arme om hans hals, og ben om hans mave. "Min lille skat.", driller han og går. "Shh.", mumler jeg og presser mine læber mod hans hals.

Han stopper med at gå ud fra mit værelse, "Jesse.", siger han lavt. "Bliv ved med at gå.", mumler jeg. "Du kommer til at blive grunden til min død.", stønner han og går ud ad rummet. "Endelig, i to brugt nærmest for evigt.", griner mor. Luke smiler, inden han læner sig forover og smider mig ned på sofaen, mens han fniser. Han sætter sig ned på gulvet ved siden af juletræet, "Gud, du opfører dig som om det er jul eller sådan noget.", siger jeg og glider ned ad sofaen og hen ved siden af Luke. "Det er jul.", siger han og skubber til mig. "Ingen skubben, vi vil ikke havde nogen uheld. Jeg betaler ikke for en hospitals regning.", siger bedstemor fra en stol tæt på træet. "Dumme teenagers."

Jeg falder ned på siden, og slår min albue. Lige på knoglen, ikke sjovt. "Av.", klynker jeg og ligger mig på maven. "Skat!!", siger Luke og giver slip fra mig. "Undskyld, tilgiv mig.", han kysser det bagerste af mit hoved et par gange. "Gå væk fra mig, dit fede røvhul.", stønner jeg. "Mor! Jesse kaldte mig et slemt ord.", klynker Luke, mens han stadig ikke flytter sig.

Liz griner, "Kan du huske da de var syv.", spørger hun. "Det kan jeg. Jesse kaldte ham dum, jeg er ret sikker på Luke græd i en time.", griner mor. Luke sætter sig op og tager mig med ham. Jeg ligger halvt på hans skød tæt ved træet. "Aw, der var du en baby og det er du stadig.", driller jeg og prikker på hans smilehuller. "Ja, men der er en forskel.", Luke smiler og fletter vores fingre, "Jeg er din baby.", han smiler stort. Jeg griner, "Det må være det mest platte nogensinde.", Luke surmuler lidt, men læner sig så ned og kysser min næse.

"Jeg lever for plathed.", jeg ruller mig ned ad hans skød og sætter mig op, "De er allerede i bunker. Dig og Luke's er til venstre.", siger mor drikker noget lemonade. Luke og jeg skynder os hen og sætter os foran bunken. Jeg læner mig op ad væggen og krydser mine ben, Luke sætter sig ved siden af og tager den første gave han kan se sit navn på. 

"Vær en gentleman Lucas! Din mor har opdraget dig med maner. Giv Jesse en af hendes gaver."

Åh, bedstemor. Du fortalte mig ikke at tage stoffer.

 

____________________________________________________________________________

Efter omkring en halv time med at åbne gaver, har jeg stadig ikke givet Luke hans. Og med hensyn til det han sagde i går, giver han mig heller ikke min. Men vi er taget ned i parken, det er den park. Den park, Alex tog mig til. Den park, hvor alt startede.

Luke holder tæt om min hånd og svinger den frem og tilbage. "Okay, du starter.", siger Luke og smiler stort. "Dude, det er fra Toy Story. Du kan ikke-", han afbryder mig. "Hver sød.", klynker han. "Du er umulig. Jeg.", jeg sukker. "Elsker.", Luke fniser. "Dig.", siger jeg med ingen følelse. "Skat, lades som om du nyder det.", surmuler Luke. "Hvad vil du havde mig til, at hoppe rundt i en struttene nederdel og kort top med banner, hvor der står jeg elsker dig?", spørger jeg og kigger over på ham. "Altså, nu hvor du tilbyder det.", siger han med et smørret smil.

Jeg gisper, slår hans arm og giver slip fra hans hånd. "Det var for sjov.", siger han og hiver mig hen til ham, han stopper med at gå og hviler sine hænder på min talje. Jeg smiler og hviler mit hoved mod hans bryst kasse, han læner sig ned og hviler hans pande på mit hoved. "På en måde.", siger han og bider ned på hans læbe piercing. "Luke!", siger jeg højt og skubber ham væk, og går så ned ad stien. "Jeg er en hormonal seksten årig dreng, Jesse. Hvad forventer du?", råber han. Jeg hører ham jogge imod mig, for at indhente mig, men jeg begynder i stedet at løbe. "Jesse! Jeg kan ikke løbe i de her bukser!", råber han.

Jeg zigzagger rundt i parken, inden jeg kravler op i en af legestativerne. Luke løber hen til enden, og kan snart ikke få vejret, "Åh.... Jesse.... Hvor... Har du lært at løbe sådan?", spørger han og bukker sig ned og hviler hænderne på hans ben. Jeg læner mig over en stang og hviler mine albuer på den. "Jeg har det med at løbe fra mine problemer.", jeg sukker. Han kigger op, men flytter sig ikke fra sin position. "Du ved godt at stå op med hænderne på hovedet, virker bedre, ikke?", siger jeg og rejser mig ret op.

"Du ved godt at det ikke er meningen at jeg skal løbe efter min kæreste i en park, når det er jul.", siger han og rejser sig op. "Du ved godt at du er seksten og skal være i stand til at indhente en, med hensyn til du har to ret lange ben, Hemmings.", siger jeg med et smørret smil. Han åbner munden, inden han lukker den, så åbner han den igen og peger med sin finger. Han er stille lidt, "Det er meningen du skal løbe langsomt, Frk. Ingen ben.", siger Luke og krydser hans arme. Jeg nikker, "Flot kommentar, Luke. Helt vildt.", siger jeg og bukker mig under stangen og hen ved hans side.

"Hver forsigtig.", siger Luke hurtigt, og går tættere mod mig. "Jeg har det fint, Lucas.", jeg vinker ham af og står foran ham ved enden af legestativet. "Jeg elsker dig.", siger han og løfter mig op i min talje, og sætter mig så ned på jorden. Jeg tager mine arme rundt om hans skuldre, "Ved det.", jeg smiler. Luke ruller med øjnene, han læner sig ned og kysser min pande. Jeg giver slip om ham og tager så mine arme rundt om hans venstre arm. Han tager fat ved min kind og presser sine læber mod mine. Jeg smiler midt i kysset, inden han trækker sig væk. "Elsker dig.", gentager han. "Og please, sig jeg elsker dig tilbage, for jeg er ret sikker på at der fans derover og jeg vil ikke ligne en taber.", klynker han.

Jeg griner og bider mig i læben, "Men du er en taber.", siger jeg, da vi begynder at gå hjem mod huset, "Du er ond.", surmuler han. "Men du er min taber og jeg elsker dig for det.", jeg strækker mig op og kysser hans kind og han smiler. Jeg tager min hånd op og prikker på hans smilehuller, "Stop.", klynker han. "Kan en pige ikke prikke på hendes kæreste's smilehuller?", spørger jeg og kigger op på ham. Luke smiler stort inden det falmer, "Hvad er der galt?", spørger jeg og vi stopper med at gå. "Det er ikke så meget hvad der er galt, det er mere nervøsitet.", siger han og trækker sin arm væk. "Slår du op med mig?", siger jeg og får straks en klump i halsen. "Nej! Gud, nej.", han ryster hovedet. Jeg trækker vejret mere roligt af lettelse, "Så hvad er der galt? Undskyld, hvad gør dig nervøs?", spørger jeg.

Luke tager en hånd ned i hans lomme, "Du frier ikke til mig, vel?", spørger jeg. "Skat, vi er seksten.", han smiler. "Altså, nogle bliver da gift meget tidligt.", jeg sukker. "Vil du havde at jeg skal fri til dig?", siger han og puffer til mig. "Skat, vi er seksten.", aber jeg efter. Han ruller øjnene, "Altså, det er på en måde at fri, men ikke rigtigt. Jeg ved ikke hvad fanden i piger kalder det.", han ryster hovedet. Jeg kigger forbi ham og ser nogle piger stå og hviske tæt på hinanden. Luke kigger tilbage, inden han kigger på mig igen med et stort smil på ansigtet. "Vent her."

 

(Luke's synsvinkel)

"Vent her.", jeg vender mig rundt og går hen til gruppen af piger, "Øh hej.", siger jeg og klør mig i nakken. Hvordan fanden spørger man dem om det? De fniser, inden pigen i midten siger noget, "Irriterer vi jer to? Vi kan gå.", siger hun. Jeg ryster hovedet, "Nej, nej, det er fint. Jeg har bare brug for en stor tjeneste.", siger jeg og smiler. De nikker, "Hvad skal du havde hjælp til?", spørger den samme pige. "Okay, så jeg gætter på at i ved omkring Jesse og jeg?", selvfølgelig, gør de det, dumpap. De nikker igen, hver ikke genert. "Så det er jul, og jeg skal på tour om to måneder, men det ved hun ikke, så sig ikke noget om det.", siger jeg hurtigt.

De fniser og nikker, "Hvad kalder man sådan en ring der ikke er som at fri, men en tant tæt på?", spørger jeg. "Oh! Øhm, løfte ring?", siger en pige bagerst, "Altså, jeg har planer om at give Jesse en.", siger jeg og tripper rundt med mine fødder. De siger aw og fniser endnu gang, "Så hvad skal du havde hjælp til?", spørger pigen i midten. Hvad fanden er deres navne? "Først, hvad er jeres navne?", griner jeg nervøst. "Lilly.", midten. "Bella.", pigen bagerst. "Kat.", så tæt på Kate, ad. "Jane.", en mere. "Liv.", jeg nikker, "Fedt, okay så. Hvordan fanden skal jeg giver den her til hende?", spørger jeg og åbner langsomt min hånd med ringen.

"I har allerede sagt jeg elsker dig, så du kan ikke rigtigt gøre det sådan.", siger Liv og sukker.
"Fortæl hende at du skal på tour om to måneder og giv hende ringen, så hun ved at hun altid vil være din.", siger Bella.
"Det kan virke.", siger Kat.
"Hvornår tror hun at du tager afsted?", spørger Jane. "Det ved hun ingenting om, hun ved bare at jeg er hjemme.", forklarer jeg.
"Gør tingen Bella sagde.", siger Lilly.

"Virkelig mange gange tak, jeg ved ikke hvad jeg skulle havde gjort uden jer.", jeg sukker og smiler. "Død ender karriere.", siger Jane og sukker. Jeg griner, "Sikkert. Jeg ville gerne tage billeder, men-", Lilly afbryder mig, "Tænk ikke på det, der er andre tider.", hun smiler. "Tak.", jeg vender mig om og går tilbage mod Jesse, der står lænet op ad et træ. "Ingen billeder?", spørger hun. Jeg ryster hovedet, "Bare, råd.", siger jeg mere som et svar. "Råd?", spørger hun. Jeg nikker, "Øh, jep.", siger jeg og sætter mig ned, mens jeg læner mig op ad træet. Jesse sætter sig ned ved siden af mig og hviler sit hoved på min skulder.

Jeg holder ringen tæt i min hånd, jeg tager en dyb indånding og kigger ned på hende. "Har jeg fortalt dig, hvornår jeg tager afsted?", spørger jeg. "Nej.", siger hun lavt. "Altså, der er gode nyheder, to ting, og så er der dårlige nyheder.", jeg smiler og kysser hendes pande. "Dårlige nyheder først.", mumler hun. "Du har skole, indtil juni.", tilføjer jeg. "Husk mig ikke på det.", "Men de gode nyheder er, at jeg ikke skal rejse før en uge før touren.", jeg smiler. Hun løfter sit hoved op, kigger over på mig og smiler stort, "Det er om to måneder!", siger hun lykkeligt. "Før du bliver helt ellevild, så er der stadig mere.", griner jeg. Hun krydser benene og jeg gør det sammen og kigger direkte på hende.

"Jeg ved det nok kun har været, ligesom fire måneder?", siger jeg og sukker. "Ærligtalt, stoppede jeg med at tælle efter en måned.", griner hun. Jeg smiler og kigger ned på min hånd, der holder ringen.

"Jeg ved at jeg har undskyldt, nok en billion gange, men jeg gør det igen. Jeg er ked af at jeg glemte at hente dig fra skole, det var så dumt gjort. Lad være med at afbryde og sige det er okay. For det er det ikke, du er min kæreste og min verden og jeg skal ikke glemme dig. Men jeg lover dig at det gør jeg ikke, aldrig igen. Aldrig nogensinde igen. Og jeg bryder ikke det her løfte. Jeg er træt af at bryde løfter."

"Der er bare ord mellem os, men efter at snakke med noget familie. Så ser jeg det her som et løfte. Jeg stinker til romantiske ting, men jeg syntes jeg gør det okay. Bedøm mig senere, okay? Jeg elsker dig, Jesse. Jeg er en stor idiot, jeg ved ikke hvorfor du bliver hos mig, og ikke mindst elsker mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig. Jeg hader de her to år. Jeg skulle havde sat dig før bandet. Men jeg ved ikke om vi så er endt sammen, for de to år, du hadede mig."

"Jeg ved at du sagde at du ikke hadede mig, men jeg ved det var en løgn. Jeg hadede mig. Jeg hadede Michael for godt to år, indtil du begyndte at snakke med mig igen. Jeg er ret sikker på at min mor hadede mig, jeg tror mine brødre hadede mig. Jeg går lidt i stå nu. Se selv, jeg stinker til det her romantiske halløj. Jeg elsker dig, jeg elsker dig mere end noget andet. Jeg er ligeglad med om det kun har været for de få måneder vi har været sammen, men det føles som år. Det er år siden jeg fandt ud af at elskede dig. Jeg ved ikke engang hvorfor jeg var kærester med den bitch, Kenzie. Men jeg elsker dig af hele mit hjerte."

"Så jeg gætter på at det her er et løfte.
Et løfte, at jeg ikke glemmer dig eller os.
Et løfte, at jeg altid vil elske dig.
Et løfte, at du kommer før bandet.
Et løfte, at jeg vil flyve rundt i hele verden, for bare at se dit ansigt.
Et løfte, at ligemeget hvad, vil jeg altid bekymrer mig for dig.
Et løfte, at jeg vil fortryde det her, du kan tage mit tøj. Fordi ja, du ser bedre ud i det.
Et løfte, at jeg vil tage dine strikhuer.
Et løfte, at du altid kan prikke mine smilehuller, også selvom dine er sødere.
Et løfte, at du vil vinde hver en diskussion, selvom jeg har ret.
Et løfte, at det er kun dig."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...