Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47596Visninger
AA

26. Kapitel 24

(December 19 - 6 dage til jul)

"Så du har ikke nogen's gaver?", spørger Jason. "Nope.", jeg sukker, da vi går ind i centeret. "Du ved godt at der er seks dage til jul, ikke?", han griner let. Jeg stopper med at gå og stiller mig ind foran ham, "Hør her, i de sidste ti dage har jeg ikke rigtigt kunne tænke på gaver. Den eneste gave jeg vil havde, er at Luke kommer hjem.", han nikker. "Undskyld, det glemte jeg lige.", vi fortsætter med at gå rundt, "Hvornår var sidste gang du snakkede med ham?", spørger han. "To, tre, dage siden.", jeg sukker. "Hvorfor så lang tid siden?", spørger han, mens vi går ind i en butik. "Han har travlt.", mumler jeg og krydser mine arme. "Det stinker.", siger han og går over til mande-afdelingen. "Fortæl mig om det.", sukker jeg.

"Øh, undskyld mig. Er du Luke Hemming's kæreste?"

Jeg vender mig om og ser en lille gruppe af piger, en af dem har en 5SOS trøje på, en anden har sin mobil oppe, hun optager det sikkert og de andre to har deres mobil i hånden. Jeg nikker, "Eh, ja.", siger jeg og klør mig i nakken. "Kan vi få et billede?", spørger hende i 5SOS trøjen. "Det kan i vel.", jeg sukker. "Undskyld, jeg er ikke så god til det her.", jeg griner let. De tager hver deres tur med at tage billeder, og skifter mobil til en anden, de skifter igen og igen. De bliver ved med at filme på en af mobilerne, og det begynder at blive ret akavet. Hvordan fanden kan Luke gøre det her?

"Ved du hvornår Luke er tilbage i Australien?", spørger pigen der stadig filmer. Jeg bider mig i læben og krydser mit ene ben over det andet, "Øhm nej, det er jeg ked af.", jeg er en ret genert person. "Hey Jesse? Tror du Tanner kan lide Pierce The Veil?", jeg kigger tilbage på Jason der kigger ned på en CD, og ser utrolig forvirret ud. "Ja, det kan han.", jeg nikker. "Okay, godt så. For jeg har ingen ide om hvad fuck jeg skal give ham. Piger? Kamera? 5SOS? Luke Hemming's kæreste?", Jason nikker smilende. "Hold mund.", mumler jeg. Jason går hen til mig og smider sin arm over min skulder, mens han kigger på pigen der filmer's Iphone. 

Jeg krydser armene, "Har du planer om at ligge det der ud et sted?", spørger han. Pigen blinker lidt nervøst, "Jeg har planer om det.", siger hun lavt. "Hvor på?", spørger jeg og ryster hovedet af Jason. "Tumblr.", siger hun forvirret. "Kan jeg få dit brugernavn?", Oh My God, det gjorde han bare ikke. Pigen giver hendes veninde mobilen, mens Jason tager sin arm væk, finder sin mobil frem og åbner Tumblr. "Du gør fucking grin med mig.", mumler jeg. "Gør han det her ofte?", spørger pigen i 5SOS trøjen, som også filmer nu. Jeg nikker, "Hele tiden.", jeg ryster på hovedet.

"Okay, tid til at gå. Jeg bliver nødt til at finde gaver.", jeg går over til Jason, tager fat i hans arm og hiver ham længere ind i butikken. "Stop, din flirter.", griner jeg. "Jeg var bare venlig.", siger han og krydser armene. "Venlig? Hvad er det?", spørger jeg. "Noget du bliver nødt til at lære.", siger han. Jeg sukker og kigger på nogle af trøjerne der hænger, "Så hende pigens Tumblr.", spørger jeg og kigger op på ham. Han går over til mig og viser mig hans mobil, "Hun holder vist øje med jer to.", jeg kigger ned på mobilen. Billeder af mig og Luke's tweets til hinanden, eller billeder fra vores Instagram, eller Twitter, Skype og hvad ved jeg. Og et eller andet fra et af deres Interviews.

Jeg blinker et par gange og rynker mine bryn, der er endda billeder af hvor Luke tog afsted i lufthavnen. "Wow, okay så. Vent, vores sammensatte navn er Lesse?", spørger jeg. "Vil du hellere Juke? Jeg kan godt lide det.", spørger Jason, låser hans mobil og ligger den i hans lomme. Jeg rynker på næsen, "Det lyder som lort.", han nikker. "Præcis, jer to sammen, får mig lyst til at skide."

 

(Luke's synsvinkel)

Jesse, Luke's kæreste, i centeret med fans. 
VIDEO: Jesse og Jason, Luke og Jesse's ven, snakker med fans i centeret.

Jeg trykker på videoen og ser den, Jesse har det så akavet. Da Jason og Jesse går væk fortsætter videoen. "Hun er sød.", "Og akavet omkring mennesker.", "Hun er teoretisk set en anden Luke.", "Stop det.", jeg smiler, går ud ad videoen og kigger i stedet på billederne. Jesse har mine Ray-Bans på, tror jeg. Mest af alt fordi jeg ikke kunne finde dem, mens jeg pakkede. "Og her har vi kærligheds strike, som Luke kigger på. Chokeret af billeder af Jesse.", Michael gisper. "Fuck dig."

Jeg kigger tilbage og han har sin mobil ud foran ham, "Hvad fanden laver du?", siger jeg og tager min hånd op til håret, og kører den i gennem det, det er en vane. "Instagrammer.", han sukker. "Er det et ord?", spørger jeg. "Ja, Lucas, det er det. Ellers andet du vil sige til verden?", spørger Michael og bevæger mobilen tættere på mit ansigt. "Hej.", siger jeg stille. "Idiot.", mumler Michael og trykker væk fra hans mobil. Jeg kigger tilbage ned på min mobil og går ud af et tweet. Jeg skriver hurtigt et nyt.

Luke5SOS: Stop med at stjæle mine ting :-( @Jesse5SOS
Jesse5SOS: Bare fordi jeg ser bedre ud end dig.
Luke5SOS: Men di er mine. @Jesse5SOS
Jesse5SOS: Det er derfor mennesker kan sige du droppede ud af skolen, Lucas. De*

"Hey Ash?", råber jeg. "Hvad?", kalder han og går ind i den lille stue i hotellet. "Har jeg dårlig grammatik, når jeg skriver et tweet?", spørger jeg og låser min mobil. Han tøver, det har jeg. "Øh, du ved, eh ja.", han sukker. Jeg nikker langsomt, "Hvad er der galt?", Ashton går rundt og sætter sig ved siden af mig på sofaen. Jeg sukker, "Jeg har bare, lyst til at tage hjem. Jeg hader at være væk for så længe.", mumler jeg. "Jeg føler med dig, jeg har det frygteligt med at jeg gik glip af Lauren's fødselsdag. Men vi skal snart være hjemme, forhåbentligt før jul.", siger han svagt. "Det lovede jeg hende.", hvisker jeg. "Lovede hvem?", spørger han.

"Jeg lovede Jesse at jeg ville være tilbage inden jul."

 

(December 23 - 2 dage til jul)

(Jesse's synsvinkel)

"Mor!!", råber jeg. Det er meningen at jeg skal skype med Luke, men jeg kan ikke finde min bærbar nogen steder. "Hvad?", hun sukker og går ind på mit værelse. Det her år skal hun havde hele 5SOS familien til jule-middag, så hun har ikke lavet andet end at lave mad de sidste tre dage. "Hvor er min bærbar?", spørger jeg. Hun sukker, "Jeg har været i køkkenet hele dagen, brug bare din mobil.", hun går ud ad mit værelse igen.

Det kan jeg ikke, jeg har ikke nok data til et skype-opkald.

Jeg sukker og sætter mig ned ved fodenden af min seng. Jeg læner mit hoved tilbage og kigger op i loftet. Der er to dage til jul, og jeg begynder at tro Luke ikke kommer tilbage. Det vil han sikkert ikke være i et stykke tid, som han har sagt før. Jeg sukker og tager mine arme om mine ben. "Skat, hvornår har du tænkt dig at komme hjem?", siger jeg lavt. Jeg hviler min kind på mit knæ og kigger over mod vinduet. Jeg tager min mobil op ad lommen, ligger den ved siden af mig og åbner langsomt Twitter. Jeg ruller ned fra tilfældige tweets, inden jeg skriver mit eget.

Jesse5SOS: Jeg kan bare ikke stoppe med at tænke på dig, lige meget hvor du er.

Jeg låser min mobil og hviler mit hoved på mine knæ, "Jesse, jeg har brug for at du gør mig en stor tjeneste.", mor kommer gående ind, jeg kigger op på hende fra gulvet. "Bedstemors fly lander snart, jeg har brug for at du henter hende ved lufthavnen.", siger hun. "Jaja.", jeg stopper. "Hør her, jeg ved du savner Luke og alt det. Men jeg har ikke brug for din attitude. Du bliver nødt til at hente hende ved gate tolv.", wow, samme gate Luke tog afsted fra.

Hun går ud, mens hun mumler et eller andet, jeg skubber langsomt mig selv op. Jeg har ikke rigtigt lyst til at skifte tøj, trådnet shorts og en hættetrøje er da ikke så slemt, vel? Jeg sætter mit hår op i en rodet knold og finder mine vans frem. Jeg ligger mobilen ind i lommen på min hættetrøje, tager fat i mine nøgler, går ud ad mit værelse og ned ad gangen. "Er tilbage om en time.", siger jeg og går ud ad hoveddøren. Jeg går over til bilen og sætter mig ind, jeg tænder den og kører ud. Da jeg kører ned ad vejen, begynder min mobil at ringe. Jeg finder den frem og ser at det er Luke der ringer.

Jeg tager den og stopper ved rødt lys, "Hvorfor svarer du ikke?", spørger han. "Kunne ikke finde min bærbar.", siger jeg og læner min albue mod vinduet, mens jeg igen kører, da lyset skifter til grønt. "Hvad er der galt?", spørger han. Jeg sukker, "Ingenting, Luke. Jeg har det fint.", jeg hører ham grine for et sekund, inden han svarer, "Seriøst, Jesse? Kom nu?", jeg slikker min ene læbe, "Savner, dig bare.", siger jeg lavt, jeg bider ned på min læbe, for ikke at græde. "Jeg savner også dig, skat. Jeg prøver, det gør jeg virkelig.", siger han trist. "Det er bare, to dage, Luke. Og du lovede."

Han tager en dyb rystende indånding, "Det ved jeg, skat, jeg ved at jeg lovede det. Det er ba-", jeg afbryder ham. "Svært, jeg forstår det.", siger jeg bittert. "Hør, jeg prøver okay? Tror du ikke gerne at jeg vil være hjemme? Jeg gør det bedste jeg kan. Vi alle vil gerne være hjemme for jul.", siger han og griner let. Dejligt at vide at du bekymrer dig Luke. "Hvorfor skulle du egentligt tage afsted nu? Touren starter ingen gang om to måneder.", siger jeg og ryster på hovedet. "Det er ikke vores opkald. Vi bliver nødt til at møde deres management og snakke om tour planer. Jeg ved ikke hvorfor det ikke kunne vente. De blev ved med at trække det ind. Jeg prøver så hårdt jeg kan her, Jesse."

En tåre render ned ad min kind, "Je-jeg vil bare ikke havde en mere jul uden dig.", min stemme knækker. Jeg er omkring ti minutter væk fra lufthavnen. "Jeg vil heller ikke havde en jul uden dig, skat. Jeg er snart tilbage, det lover jeg.", jeg kan hører i hans stemme at han selv prøver ikke på at græde. "Lov ikke noget, du ikke kan holde, Luke.", jeg ligger på og tager min mobil hen til sædet ved siden af.

Da jeg finder parkerings-garagen, finder jeg en plads og parkere bilen. Jeg griber hårdt fat om min mobil og smider den i min lomme. Og så går jeg ellers mod terminalerne. Jeg får et kort og går gennem sikkerhedsvagterne og til gate 12. Jeg finder et sæde tæt på udgangen. Jeg gnider mit ansigt, der er næsten intet jeg kan klarer i dag. Efter måske ti minutter, kommer flyet endelig op på skærmen, som tegn på at den er her. "Undskyld mig,", jeg kigger op og ser en ung dame med en lille dreng bag sig, som holder om hendes ben. 

Jeg løfter øjenbrynene, det er sikkert meget uhøflig at gøre det, men lige nu er jeg ret lige glad. "Min søn er en stor fan er 5 Seconds Of Summer, han ved at du dater sangeren. Kan han muligt få et billede?", spørger hun. Jeg kigger ned på drengen, hvordan ved han at jeg er kærester med Luke? Jeg vidste ikke at de er så store, at deres kærester bliver genkendt. Bare et billede. Han ligner nu også lidt en mini-Luke. Hans blonde hår er tilbage med en smule gele, hans blå øjne stråler, ligesom Luke's. Han har en hjemmelavet 5SOS trøje på og sorte bukser. Jeg smiler og han smiler og viser sine flotte tænder. "Ja.", jeg nikker. Han bevæger sig langsomt forbi hans mor og hen til mig. Jeg går af mit sæde og bukker mig ned ved siden af ham. Hans mor tager sin mobil frem og tager hurtigt et billede.

Den lille dreng krammer mig og jeg falder næsten bagover. Jeg justerer mig lige lidt, og krammer så drengen tilbage. "Mor, få papiret ud.", siger han, går lidt væk og kigger op på kvinden. Hun sukker og smiler over til mig, jeg rejser mig op og hun begynder at rode i hendes taske. Hun tager et par stykker papir ud, "Han tvinger mig altid til at gå rundt med dem her, for et stykke tid siden skrev han det her til dem. Kan du måske give dem det?", spørger hun med et lille, svagt smil. Jeg nikker og tager papiret fra hende, "Kom så, Jake.", siger damen. "Farvel Jesse!", han vinker. Jeg sætter mig tilbage igen og ser dem forsvinde blandt alle menneskerne. Jeg kigger ned på papiret.

Til 5 Seconds Of Summer
Jeg heder Jake, håbe du for det hær.

Jeg smiler, det eneste han skriver rigtigt er næsten kun hans eget navn og deres. "Nej! Mit barnebarn henter mig! Jeg har ikke brug for en taxi.", jeg kigger over mod udgangen og der er min bedstemor, der bliver skubbet ud af nogle ansatte. "Se! Jeg sagde det jo! Der er hun.", hun peger sin finger hen mod mig og jeg rejser mig op. Manden fortsætter med at skubbe hende over til mig, "Stå nu ikke bare der, sig goddag til din bedstemor.", jeg læner mig ned og krammer hendes skrøbelige krop. "Brug for hjælp til bilen?", spørger manden lavt. Mine øjne står vidt åbne og jeg nikker. "Ja.", hvisker jeg. Han nikker med et undskyldt smil og skubber hende, mens jeg går tæt ved hendes side. "Ved du hvem jeg troede jeg så?", siger hun og kigger over på mig.

Jeg behøver ingen gang at spørge, hun fortæller det alligevel. "Jeg tror jeg så, ham fyren, Lucas.", siger hun og krydser armene over hendes taske. "Han er i England.", siger jeg og ryster på hovedet. "Hvor tror du jeg fløj fra?", siger hun og kigger på mig. Jeg stopper med at gå, manden stopper få sekunder efter. Jeg kigger tilbage på gaten, skærmen i bag er det første der tager min opmærksomhed.

Fly 157 fra London, England til Sydney, Australien.

Først tænker jeg noget andet, det kan ikke være muligt siden Luke ringede til mig og prøvede at skype med mig for tyve minutter siden. Flyet landede for cirka ti eller femten minutter siden. Plus jeg lagde på for ham for ikke så lang tid siden. "De landede for fyrre minutter siden, en masse fly så lang tid til gaten.", forklarer manden. Jeg kigger over på ham, og jeg kan næsten ikke trække vejret. Jeg kigger på hvert et eneste ansigt der går ud ad udgangen. Ingen af dem matcher Luke's eller nogle af de andre drenge. Jeg kan ikke tro at jeg tænker det her, men selv Elizabeth vil gøre mig glad lige nu.

Men alle er kommet af nu, ingen matcher personerne jeg har brug for. Jeg sukker, krydser armene og vender mig rundt, jeg nikker og vi fortsætter med at gå. Hvad tænkte jeg dog på? Han kommer ikke tilbage, hvorfor så alle de forhåbninger? "Måske er jeg ved at blive blind.", hun griner. Jeg former et smil og kigger ned på mine fødder. "Jeg er sikker på den fyr er på næste fly, pus. Du ved hvad de siger.", griner hun. "Hvis du elsker noget, lad det gå. Hvis det kommer tilbage, er det skæbnen.", hun smiler stort.

"Hvad så hvis det ikke er skæbnen?", spørger jeg og kæmper mod den store klump i min hals. "Så kommer du videre. Det gjorde jeg.", hun griner igen. Jeg kigger ned på papiret jeg holder, den lille dreng har store forventninger. Får hans mor til at gå rundt med papir, papir han har skrevet af ham selv, mens han håber at møde 5SOS, eller nogle der kender dem rigtigt. Og han får sit ønske opfyldt, men kun hvis mit gør først. Hvis Luke kommer tilbage, får den lille dreng hans ønske i opfyldelse.

Min mobil begynder at ringe. Jeg tænker på at ignorerer den, men hvis det nu er Luke.. Whatever, jeg gør det alligevel. Det er Luke, "Tag den, pusser.", hun griner. Hvorfor griner hun så meget? Jeg sukker og gør hvad hun siger, "Hvad?", mumler jeg. "Jeg er ret sikker på at jeg sagde, at du skulle stoppe med at stjæle mine ting.", hører jeg ham sige. Jeg stopper, mens jeg rynker mine bryn, jeg kigger ned ad min hættetrøje. Det er nu Luke's, men hvordan fanden-

"Jeg sagde det jo! Jeg sagde det jo!", siger bedstemor om og om igen. Jeg kigger over på hende og hun kigger bag mig. "Hvordan ve-", jeg vender mig rundt. Der, i den store bunke mennesker, kan jeg se den dumme blonde torsk. Jeg smider papiret i hendes skød og løber hen til Luke, som prøver at komme forbi mennesker. Jeg springer ind i hans åbne arme, og tager et stramt greb om hans hals. Han snurrer mig rundt og holder tæt om mig, da han sætter mig ned, slår jeg ham automatisk. Han tager fat om mit håndled og stopper mig, "Hvad er det for?", griner han. "At du fik mig til at bryde sammen i bilen.", siger jeg. "Undskyld, skat. Jeg vil havde at det skulle være en overraskelse."

"Jeg sagde jo at jeg ville være tilbage til jul."
"Ja, det kan jeg se. Hold nu bare mund og kys mig."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...