Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47597Visninger
AA

25. Kapitel 23

At sige farvel til nogen kan være simpelt, eller meget hårdt at gøre. Det er en simpel ting, det kan være et enkelt ord, til en afskedstale. Du kan sige farvel til din mor, når hun skal ned og handle, eller farvel til dine venner efter i har været sammen. Men det her farvel, det gør ondt. Det værste af farvel'erne. At sige farvel til nogle, du næsten ikke kommer til at se i et år. Det er endda sværere, når du elsker personen så meget.

Her er jeg.

I Sydney lufthavn, og skal sige farvel til personen jeg elsker. Det er ikke for evigt, men det vil føles sådan. Luke tager afsted, for at tage til den anden side af verden, mens jeg bliver i Sydney til skolen slutter. Hvilket der først rigtigt er om seks måneder. Touren starter i fire, ender syv. Men Luke er tilbage når han kan, og jeg møder ham hvornår jeg så end kan.

"Det kommer ikke til at være for evigt, prinsesse.", siger Luke, tager hånden op til mit hoved og aer min kind. "Det vil føles sådan.", tårerne er truende ved at trille, og jeg kan sige Luke også er ved at græde. "Vi finder ud af det, det lover jeg.", hans stemme knækker til slut i sætningen. Jeg kan ikke holde det tilbage mere, jeg bryder med det samme ud i tårer. 

Jeg tager hænderne tæt om Luke, og han ligger automatisk armene rundt om mig. "Det er ikke et farvel, skat.", mumler han i mit øre. Jeg træder tilbage og kigger op på ham. Han tager om mine kinder og presser hans læber mod mine. Jeg er sådan stoppet med at græde, tårerne falder stadig, men ikke så voldsomt som før.

"Fly 816 til London, England nu til boarding."

Jeg træder væk og kigger gennem gaten. Jeg kigger tilbage på Luke, "Jeg elsker dig.", siger han og kysser mig. Jeg griber blidt fat om ham, "Jeg elsker dig.", græder jeg. "Jeg elsker også dig, prinsesse. Vi finder ud af det, okay? Jeg ringer til dig, lige når vi lander. Jeg ringer hver dag, skriver hver dag. Okay? Hver dag.", siger Luke og aer mig på ryggen. Jeg nikker og rykker tilbage, jeg læner mig op og kysser Luke for sidste gang.

Ashton kommer over og tager fat i Luke's skulder, "Kom så, ven.", hvisker han. Luke kysser min pande og træder tilbage, hvor han samler sin taske op fra gulvet. Han vender sig om og følger med drengene. Arme bliver lagt omkring min mave og jeg kigger ned. Harry (Ashton's lillebror) kigger op med et svagt smil, "Det er kun for et stykke tid.", jeg ligger mine arme om hans skuldre, mens drengene stiller sig op i kø. 

En blondine går op og står opad dem. Michael vender sig rundt og snakker med hende. "Hvem er det?", spørger Harry. "Elizabeth.", mumler jeg. "Du er pænere.", jeg smiler og kigger ned på ham, "Tak, Harry. Du er nu også ret sej.", han smiler og læner sit hoved mod min side. Det er deres tur nu, Michael er først. Han kigger tilbage på os alle og vinker, inden han går ned ad gangen. Den næste er Calum, efterfulgt af Ashton. Ashton kigger tilbage, mens han smiler og vinker. Harry strammer grebet en smule omkring mig.

Elizabeth vender sig lidt rundt efter Luke og følger så efter Ashton ned ad gangen. Luke læner sig forover og giver den ældre dame hans billet, hun skander den og giver den tilbage i hans hænder. Han går lidt længere ned, inden han vender sig om for sidste gang. Hans ansigt stivner og en tåre render ned ad hans kind, "Jeg elsker dig.", mundformer jeg. Han smilet let og mundformer det tilbage. Han vender sig langsomt om og går ned ad gangen.

Da de endelig lukker dørene til flyet, græder alle lydløst ellers holder de om en der græder. Jeg holder ved Harry, mens vi langsomt går mod udgangen. Der er nogle få piger ude i siden der tager billeder og hvisker til hinanden. Da vi når udgangen stopper vi alle og siger farvel. Jeg bukker mig ned til Harry og holder om hans skuldre, "Hey, kan du love mig noget?", spørger jeg og han kigger op, mens han langsomt nikker.

"Du bliver nødt til at være manden i huset nu, du skal passe godt på din mor og søster, okay?", siger jeg stille og kigger over på Anne og Lauren, der snakker med Liz. Han nikker, "Sig det.", siger jeg med et smil. "Jeg er manden nu, der passer på mor og Lauren.", han nikker. "Kom så Harry.", siger Anne blidt. Jeg rejser mig ret op, Anne kigger på mig og mundformer et tak. "Farvel Jesse.", siger Harry. "Farvel Harry.", han følger efter hans mor og søster ud fra lufthavnen og hen mod parkeringspladsen. 

Jeg går hen til Liz, der ligger sin ene arm om mig. Hun kigger tilbage, inden hun siger farvel til Michael's mor. Vi går stille hen til bilen, mens jeg humper lidt efter hende. Min mobil bibber, da vi når bilen. Jeg går ind på beskeden, mens jeg åbner bildøren.

Luke: Vi tog aldrig det selfie :(
Luke: Jeg elsker dig, prinsesse <3

 

(Oktober 31 - Halloween)

"Jeg har egentligt ikke planlagt at tage nogen steder hen, mor.", jeg sukker og pauser tv-serien jeg ser. "Og hvorfor så ikke det?", spørger hun og stiller sig foran fjernsynet. "Fordi jeg ikke har nogen at gå med.", siger jeg og flytter mig, så jeg kan se fjernsynet bag hende. Hun slukker for fjernsynet, og jeg stønner irriteret. "Hvad med Tanner? Jason? Kate? Andy? Alex?", angiver hun. "Tanner skal gå med Jason for at tage hans søster med ud. Og jeg snakker ikke med Kate og Andy, Alex og jeg er kommet op at skændes.", siger jeg.

Hun sukker, "Du har ikke bevæget dig fra sengen i et måned.", siger hun og ryster hjælpeløst armene ned ad siden. "Er der en pointe i din bemærkning?", jeg vender mig om og sidder ret. "Du bliver nødt til at komme ud. Bare kom til den her lille fest. Du behøves ikke at havde kjole på.", siger hun. "Behøves jeg at havde et kostume på?", mumler jeg og rejser mig op. "Det gør alle andre, men du behøves vel ikke."

Det har været lidt over en måned siden Luke tog afsted. Det er svært med tidsforskellen, når jeg står op, går han i seng og omvendt. Liz tager afsted om mindre en fem måneder, og, forhåbentligt, vil Luke snart være tilbage til jul. Vi skyper så meget som vi kan, de andre drenge og jeg snakker også sammen. Det er utrolig hårdt, men jeg gætter på vi nok skal finde ud af det.

"Fint. Jeg tager til din dumme fest.", mor smiler, går ud og lukker døren efter sig. Jeg ruller med øjnene og går hen til mit tøjskab. Jeg griber fat i en trøje og går om bagerst i rummet. Lige da jeg tager trøjen af, begynder min bærbar at ringe. Jeg går over til mit skrivebord og ser Luke ringer til mig på Skype. Jeg trykker accepter og begynder så at lede efter mine sorte jeans.

"Mor!! Hvor er mine jeans?", råber jeg og rejser mig op. "Tag dine blå jeans på!", råber hun. "Men jeg kan ikke lide dem.", surmuler jeg. Tak mor, seriøst du er til stor hjælp. Helt sikkert. "Skat?", jeg kigger ned på min bærbar. Luke smiler, jeg kan lige se Michael's nyfarvede hår bag ham, som kigger ned i hans mobil. "Hey.", siger jeg og sætter mig ned på kontorstolen. "Hvorfor råber du ad din mor?", spørger han. "Hun vil havde mig med til en eller anden fest, jeg vil hellere blive hjemme i nattøj og med Netflix."

"Få dig et liv.", siger Michael højt. "Rend mig, Clifford, jeg har et liv. Det er bare, indenfor.", siger jeg og rynker mine bryn. "What a wonderful life.", synger han, mens han ruller med øjne. "Hvem's fest er det?", spørger Luke. Jeg sukker, "Sikkert en eller anden arbejds-kollega.", jeg læner mig tilbage og kigger rundt i mit værelse.

Hvor fanden er mine bukser?

"Luke? Ville du havde dit hår klippet?", Ew, Elizabeth. "Øh nej, jeg sagde jeg ville vente til næste uge.", Luke kigger i siden af skærmen. "Jeg kan gøre det nu, du har brug for det.", hænder kommer til syne, som roder i Luke's hår. "Jeg sagde at jeg venter til næste uge.", siger Luke og skubber hendes hånd væk, hvor han derefter fikser hans hår, "Gud, hvad er det på dine bukser?", snerrer hun.

Han ruller med øjnene og man kan hører hendes forbandede høje hæle gå væk, "Sikke en bitch.", siger jeg, rejser mig og kigger efter mine sorte jeans. "Fortæl mig om det!", griner Michael. "Hvad kigger du egentligt efter?", griner Luke. "Mine jeans.", jeg sukker og krydser armene. "Måske hvis du rydder op på dit værelse, så mister du måske ikke dine ting.", siger Luke og krydser armene. "Jeg ved hvor alting er,", siger jeg og løfter mine hænder, "Jeg ved bare ikke hvor mine bukser er."

"Du har dem på.", siger Luke, mens han griner. "Waw, tak smart-ass.", jeg sukker, "Tjek under din seng.", siger Luke og kigger ned på hans mobil. "Sengen kan rende mig.", siger jeg, bøjer mig ned og kigger under sengen. Men jeg bliver meget chokeret, da jeg ser begge par af mine sorte jeans ligger derunder. Jeg griber fat i dem begge og rejser mig op, "Så var de under sengen?", spørger Luke smilende. "Hold mund.", mumler jeg og krydser armene. Jeg går tilbage til mit skrivebord, hvor min mobil bimler fra. Jeg holder mine jeans i venstre, mens jeg tjekker min mobil.

Twitter: Luke Hemmings tagged dig i et tweet!

Jeg kigger på bærbaren og Luke stikker sin tunge ud. Jeg går ind på den, Twitter titter frem og hans tweet loader.

Luke5SOS: Så langt væk, men i det mindste har vi Skype :-) Elsker dig :* pic.twitter.com/hfYinfson3

Jeg klikker på billedet og den åbner op, det er fra begyndelsen i Skype opkaldet, hvor jeg diskuterer med min mor. Jeg ser ikke så dårlig ud, for på en eller anden mærkelig måde smiler jeg? "Luke.", klynker jeg. "Ja, prinsesse?", spørger han uskyldigt. "Hvorfor?", siger jeg mut. "Fordi jeg kan.", siger han og krydser sine arme. Jeg klikker tilbage og trykker på svar-knappen.

Jesse5SOS: Luke5SOS Dårligt billede :-( Elsker også dig.
Luke5SOS: Jesse5SOS Du har aldrig haft et dårligt billeder :-)
Jesse5SOS: Luke5SOS Ingen næse, tak.
Luke5SOS: Min kæreste kan ikke lide mine smil med næse. :-(
Jesse5SOS: Min kæreste skriver mærkelige ansigter.

"Sidder i to virkelig og tweeter til hinanden? Mens i skyper?", siger Michael. Luke sukker, "Jesse! Vi tager afsted om 20 minutter.", råber mor og jeg ruller med øjnene. "Luke, jeg bliver nødt til at gå, jeg skal havde gjort mig klar og alt det.", siger jeg og vinker til ham, mens jeg sætter mig hen til mit skrivebord. Han kigger skævt på mig, "Ringer senere.", siger han og læner sig frem. "I morgen.", smiler jeg svagt. "Jeg elsker dig.", jeg sukker. "Elsker også dig, skat."

Tid til at gå til den her dumme fest.

 

(December 15 - 10 dag til jul)

"Jesse, gæt hvad?", jeg er ovre ved Ashton's familie, da Anne skulle i byen. Også selvom Lauren er gammel og ansvarlig nok til at passe Harry selv. "Jeg er ikke så god til at gætte spil.", siger jeg og kigger over på Harry, som sidder på en stol. "Ti dage til jul!", siger han og smiler. Jeg ligger en pandekage på en tallerken og går over til ham. "Seriøst? Jeg skal stadig havde købt nogle gaver.", siger jeg og hviler tallerkenen foran ham.

"Lauren!! Middagsmad!", kalder jeg. Lauren kommer gående ind i køkkenet, og jeg rækker hende en tallerken med pandekager. Hun sætter sig hen ved siden af Harry med tallerkenen. "Bortset fra at jeg er for sent med alt ting i verden, hvad vil i så gerne havde til jul?", spørger jeg og læner mig op ad bordet de sidder ved. "Ashton.", siger Harry lavt.

Lauren kigger skævt på mig, og hakker derefter i hendes mad, "Hey, de sagde de ville prøve at nå hjem til jul. Og hvis de ikke kan, så flyver jeg til London, griber fat i dem og tager dem tilbage til Sydney.", Harry smilet let, de spiser deres mad færdig i stilhed. Det er indtil min mobil ringer, jeg tager den ud ad lommen på mine shorts.

Ashton? "Hey.", siger jeg og har min mobil mellem mit øre og min skulder. "Du er hjemme hos mig, ikke?", spørger han. "Jeg har det fint, tak for at du spørger.", griner jeg. "Jesse.", klynker han. Jeg tager deres tallerkener og sætter dem i vasken, "Kan vi se en film?", spørger Harry. Jeg nikker, "Tjek Netflix, bare vælg hvad du har lyst til.", siger jeg og læner mig op ad bordet, hvor jeg nu holder mobilen i min ene hånd. "Det gætter jeg på at du er.", fniser Ashton. Lauren følger efter Harry, da de er begyndt at diskuterer om hvad de skal se.

"Så hvad har du brug for?", spørger jeg. "Jeg har det frygteligt med at jeg ikke kan være der på Lauren's fødselsdag.", han sukker. "Jeg er sikker på at hun forstår det.", siger jeg. "Jeg havde den her store ting planlagt, men så kom Touren. Og oh, vil du gøre mig en tjeneste?", spørger han, mens han beder og tigger. Jeg sukker, "Hvad?", jeg går ud ad køkkenet og kigger ind i stuen. Lauren prøver at få fat i fjernbetjeningen fra Harry. "Jeg har hendes gave på mit værelse, vil du så ikke være sød at tage den for mig og give den til hende?", spørger han. Jeg går ned ad gangen mod værelserne. "Hvilket rum?", spørger jeg.

"Tredje dør til højre.", jeg går ind på hans værelse, og står i dørkammen. "I tøjskabet.", jeg går hen til hans klædeskab og kigger efter den såkaldte gave, da jeg har fundet den, går jeg ud ad rummet, mens jeg bærer gaven. "Kommer i drenge tilbage snart?", spørger jeg og stopper ved enden af gangen. "Vi prøver.", han sukker trist. "Jesse!!", råber Lauren. "Ja?", kalder jeg. "Vi har valgt en film.", siger Harry. "Jeg er der om lidt.", jeg sukker, "Bliver nødt til at gå Ash."

"Farvel Jesse."
"Er det Jesse?"
"Ja, men hun bliver nødt til at gå."
"Hvorfor?"
"Hun passer Lauren og Harry."
"JESSE JEG ELSKER DIG."

Råber Luke og jeg smiler, "Jeg elsker også dig, skat. Farvel drenge.", jeg ligger på og går tilbage ind i stuen. Jeg går rundt om sofaen, "Harry, er du ikke sød at hente chipsene?", spørger jeg. Han nikker, rejser sig op og går ud i køkkenet. Jeg ligger gaven på Lauren's skød. Hun kigger tilbage, "Det var Ashton jeg snakkede med. Han havde det dårligt med at gå glip af din fødselsdag og han havde den her i hans skab.", forklarer jeg og går om og sætter mig ved siden af hende. 

Hun nikker trist, "Vend den side nedad og åben gaven.", hun river gave-papiret af og åbner boksen. I boksen er der tre fly biletter, jeg læner mig tilbage og smiler. Hun samler dem op i hendes hænder, "Ser ud til at du kan besøge dem, når du har lyst." Hun smiler og nikker, "Jeg savner ham bare så meget.", hun sukker. "Jeg savner dem også, mest Luke, men jeg savner dem.", siger jeg. Hun smiler, "Jeg kunne ønske jeg havde en kæreste.", hun sukker. "Lad ikke Ashton hører det.", griner jeg.

Da Harry kommer tilbage, snakker de om fly biletterne. Deres smil er enorme. Resten af dagen så vi film og skiftes om hvem der skulle hente drikkevarer og guf. Den er omkring elleve, da de falder i søvn og Anne kommer tilbage. Jeg rengører alt opvasken, vi har lavet på dagen. "Mange gange tak, for at holde øje med dem.", siger hun, går ind i køkkenet og ligger tasken på bordet. "Det er ingenting.", jeg sukker. Hun kigger over på boksen på bordet, Lauren's gave. "Hvad er det?", spørger hun. "Ashton ringede til mig, han havde det frygteligt med at han ikke er der på hendes fødselsdag. Så han havde den i skabet til hende.", 

Hun åbner boksen og smiler, "Fly biletter.", hun trækker vejret tungt. "Jeg må hellere gå, mor bekymrer sig sikkert om hvor jeg er.", siger jeg og tørre mine hænder i hviskestykket. "Hvor meget?", spørger hun. Jeg vinker hende af, "Tænk ikke på det.", jeg smiler. "Tak igen, lad mig kører dig.", siger hun og følger mig ud. Jeg ryster på hovedet, "Jeg går bare, lige for at klargøre mit hoved.", forklarer jeg og åbner døren. "Godnat, Jesse.", siger hun, da jeg går ned ad indkørslen. "Godnat, Anne.", jeg hører hende lukke døren og jeg fortsætter ned ad vejen.

Ti dage, måske er han snart tilbage.
Forhåbentligt.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...