Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47579Visninger
AA

23. Kapitel 21

"Luke!! Vi kommer for sent!!"

Det er en normal ting for skolen. Jeg ville vågne og så vække Luke, men han lagde sig til at sove igen. Jeg vækker ham igen, denne gang tager han sig så sammen. Mens jeg prøver på at gøre mig klar, bruger han over 30 minutter på at fikse sit hår. Og i sidste minut vil han til at spise, fuld morgenmad. Vi har kun fem minutter eller mindre.

"Men jeg er sulten.", klynker han. Jeg griber fat i min taske fra mit værelse, og går ind på hans værelse, "Tag lidt, for jeg gider ikke komme for sent mere.", han går væk fra skabet og putter en trøje over hovedet, "Men jeg er virkelig sulten.", surmuler han. Jeg går hen og tager fat om hans håndled og griber fat i hans taske, mens jeg hiver ham ud ad døren. "Jesse.", sukker han, "Ja, Luke?", spørger jeg og fortsætter med at hive ham efter mig ned ad trapperne.

"Jeg elsker dig."

Luke stopper med at gå og trækker sin hånd fra mit greb, og skubber mig tættere ind på ham. Min taske falder ned fra min skulder og lander nede ved Luke's på jorden. Han tager en hånd op til min kind og den anden om min talje, "Lige meget hvor meget jeg har lyst til at kysse dig,", siger jeg og skubber ham blidt væk og træder tilbage, "Vi kommer for sent."

Luke kigger skævt på mig, inden han sukker, "Ja, ved det. Lad os komme afsted.", han læner sig ned og tager begge vores tasker i den ene hånd og den anden hånd ryger i min hånd. Vi går hen til døren og han åbner den, for at lade mig komme ud først. Han forlader min hånd, så han kan låse døren, mens jeg tager taskerne og går hen til bilen. Jeg åbner passager sædet og hopper ind. Da jeg smider taskerne på gulvet, træder Luke ind.

Jeg spænder sikkerhedsselen og Luke starter bilen. Han holder mig i hånden med den ene. "Hey Jesse.", siger Luke og sukker. Jeg kigger over på ham, han giver mig lige et hurtigt blik, inden vejen tager det. "Kan du huske det show, jeg fortalte dig om. Det store show?", spørger han. Jeg nikker, "Jep.", mumler jeg. "Det er ikke rigtig vores show.", han sukker let.

Jeg rynker brynene, "Hvad?", jeg begynder at blive forvirret. "Vi er en øh et åbnings-band.", sukker Luke. "Luke, du forvirrer mig.", han sukker tungt og stort, "Jeg skal til London om to dage.", siger han og kører ind på skolens parkeringsplads. Han finder en plads, slukker bilen og vender sig mod mig.

"London.", siger jeg stille og nikker, "Jeg behøves ikke tage med. Jeg kan blive her.", siger han. Jeg ryster på hovedet, "Nej, nej det er dumt at gøre. Det her er stort for jer drenge, det ville være skørt ikke at tage afsted.", siger jeg og tager nogle løse totter hår om bag øret. "Hv-Hvor lang tid skal du være væk?", spørger jeg og kigger ned. "Seks måneder, så har vi en lille pause. Og så skal vi til Los Angeles.", siger Luke.

Jeg nikker igen, "Vi skal nok få det til at fungerer, okay? Det lover jeg.", han tager fat ved min hage, "Du kan besøge os, lige meget hvor vi er. Vi er kun i Storbritannien og Amerika på vores Tourne, selvfølgelig også Australien og New Zealand. Når du har færdiggjort din uddannelse, så kan du komme med os.", han smiler. "Hvem skal i åbne for?", spørger jeg. Luke smiler let, "Det er vidst nok One Direction." Mine øjne udvider sig, "Wow, Luke."

One Direction er det største boyband i verden. Og at 5 Seconds Of Summer åbner for dem, vil være deres store gennembrud.

Han smiler, inden han slikker hans læber og bider i den ene, "Hvordan har du det omkring det her?", spørger han. Jeg sukker, "Jeg er glad på jeres vegne, det er jeg virkelig.", jeg holder en pause. "Men?", Luke puffer til mig. Selv inde i bilen, kan jeg hører skoleklokken ringer. "Vi-Vi må hellere gå, jeg kan ikke komme for sent.", siger jeg og flytter mig væk fra Luke. Jeg tager fat i tasken fra gulvet og går ud ad bilen. "Jesse!", Luke råber efter mig, inden jeg smækker døren efter mig.

Jeg slynger tasken over min skulder og krydser armene. Jeg hører en anden dør smække, og Luke griber fat i min albue og vender mig rundt. "Kom nu, fortæl mig det.", siger han. Jeg ryster på hovedet, "Vi kan snakke senere.", jeg trækker min arm væk og går op mod skolen og ind mod gangen, hvor min første timer er.

 

__________________________________________________________________________

"Fortæl mig det. Nu.", siger Luke og smider hans taske, mens han sætter sig ved siden af mig. Der er frokost time og alle snakker om at 5 Seconds Of Summer skal på tour med One Direction. Calum, Michael, Tanner og Jason er alle i deres egen samtale. "Det er intet galt.", jeg sukker og åbner mit vand. "Kig på mig og sig det er ingenting.", siger Luke og tager fat ved min hage, og tvinger mig til at kigge på ham. Jeg rykker min hage væk, "Det er ingenting.", mumler jeg.

"Bullshit.", Luke griber fat i mit håndled og trækker mig op, "Luke.", snerrer jeg. Han hiver mig ud ad kantinen og ned ad gangen, "Nårh, hvad er der galt? Jeg ved der er mere, fra hvad du sagde i bilen.", siger han og holder min hånd. "Ingenting.", siger jeg og ryster på hovedet. "Stop med at lyve overfor mig.", råber han. Jeg sukker, "Jeg kommer bare til at savne dig, helt vildt meget.", siger jeg.

"Og det tror du ikke jeg vil? Hver dag vil jeg savne vores små diskussioner vi har hele tiden, at kramme dig, vores dejlige kysse scener, at vågne op til dig om morgnen. Mest dig i mit tøj.", siger han og klargøre hans stemme. Jeg smiler og vipper vores hænder frem og tilbage, "Du har færdiggjort eksamen om nogle uger, og når du er færdig kan du flyve over og blive hos mig, os.", siger han og sukker.

"Jeg vil komme til at savne dig.", mumler jeg. Luke smiler trist og skubber mig ind i et kram og tager sine arme om mine skuldre. Jeg strammer grebet om hans mave, "Jeg vil savne dig mere.", siger han og kysser toppen af min pande. Jeg kigger op på ham og løsner mit greb om ham, "Jeg elsker dig, okay?", siger jeg, mens mine øjne er fulde med vand. "Du kan lige vove på at græde, for så begynder jeg også.", siger Luke smilende. Han tager fat ved min hage, og gnider under mine øjne med hans anden hånd. "Jeg elsker dig, kun dig, altid dig."

Jeg nikker et par gange, og han læner sig ned og presser sine læber mod mine. Jeg er lige glad med om vi vil komme i ballade for at pjække igen. På bare to dage, vil Luke være halv over verden, og være væk i seks måneder. Jeg ved ikke hvornår næste gang er jeg kommer til at se ham, eller bare snakke med ham.

"Hey i to! Jeg kommer her for at hente bandet og så står i bare og kysser.", Luke rykker sig tilbage og kigger bag ham. Ashton? Hvad fanden? Ashton kommer hen til os fnisende, "Du har fortalt hende det, ikke?", spørger han. Luke nikker, og bringer hans hånd ned fra mit ansigt, "Hvor er Michael og Calum?", spørger Ashton. "Kantinen.", siger Luke. "Jeg henter dem.", siger jeg. Jeg strækker mig og kysser Luke's kind, inden jeg slipper hans hænder og går ind i kantinen.

Få elever kigger over og giver triste smil. Jeg vil gætte på rygter er kommet rundt, Luke og jeg er et par nu. Og at han tager afsted, så tror folk bare jeg vil græde. "Ashton har brug for jer to.", siger jeg og nikker mod Michael og Calum. "Hvorfor? Er han her?", spørger Calum og rejser sig op. Jeg sukker, "Jeg ved altså noget band halløj.", siger jeg og griber fat i Luke's taske for ham. Michael rejser sig langsomt op og slynger hans taske over skulderen. "Han har fortalt dig det ikke?", spørger Michael. Jeg nikker og kigger ned, "Er du okay?" Nej. "Jeg er glad på jeres vegne, det er jeg virkelig. Jeg vil bare savne ham og jer, drenge."

Michael griner, "Helt ærligt, du kommer ikke til at savne mig.", siger han og skubber til døren. Jeg ruller med øjnene og går over til Luke og rækker ham hans taske, "Tak, skat.", Luke tager tasken fra mig og slynger den over hans skulder. "Hvornår vil vi være tilbage?", spørger Luke Ashton. "Omkring skolens slut.", han sukker. "Jeg henter dig, okay?", siger Luke og holder om min talje med en hånd. Han presser sin pande mod min, "Okay.", jeg nikker, jeg strækker mig og giver ham et hurtigt kys.

"Jeg elsker dig.", siger jeg stille. Luke kysser min pande og smiler, "Jeg elsker dig mere.", han kysser min kind og følger efter drengene ned ad gangen. Jeg læner mig op ad skabet, gud, hvor vil jeg savne den idiot. Luke vender sig om, mens han går baglæns. Han former et hjerte af sine hænder, og mimer, "Jeg elsker dig.", jeg smiler inden jeg gør det samme.

"Hej, kærligheds fugl. Kan jeg kopier dit matematik lektier?", jeg kigger over på Jason, der stikker hovedet ud og smiler. Jeg ruller med øjnene, "Du er faret vild.", driller jeg. "En der er faret vild som gerne vil færdiggøre sin uddannelse.", siger han og krydser armene. "Kommer.", jeg sukker og skubber mig selv væk fra skabet, mens jeg går over til ham. Jeg giver et sidste blik på Luke, der nu har vendt sig med ryggen til.

 

__________________________________________________________________________

Du ved det der tidspunkt, hvor din kæreste ikke henter dig efter skole og du bliver nødt til at gå hjem, i regn, igen. Det ved jeg heller ikke. Det lyder til Luke gør, for da jeg kommer ind i huset ligger bandet rundt omkring, mens de spiser pizza. Mens jeg på den anden side, ventede omkring 30 minutter med at gå hjem. I regnen. Så endnu engang, er jeg drivvåd fra regnen, igen, pågrund af Luke Hemmings. En eller anden kæreste.

"Der er nogle der er en smule våd.", driller Michael og kigger på mig. Jeg havde tasken ved siden hele vejen, da det nok vil være et godt skjold, eller ikke. Jeg er sikker på at alt mit papir er lort nu. "Hold kæft, Clifford.", snerrer jeg. Mit hår er klistret til mit ansigt og mine sko laver lyde, da jeg går op ad trapperne, "Du efterlader spor.", griner Calum. Jeg smider min taske og tager en sko af, inden jeg løber hen til Calum og kyler den på ham. 

"Glædelig Hanukkah.", råber jeg og går ind på mit værelse, hvor jeg har taget tasken med mig. "Men jeg er ikke Jewish." Jeg går direkte ud på badeværelset og ligger min taske i vasken. Igen skal jeg tage mine våde jeans af, som denne gang tager 15 minutter. I stedet for at gå i bad eller tage andre jeans på, vælger jeg bare at tage mine blå løbe shorts på. Jeg skifter min bh, siden den også er drivvåd, og tager en tilfældig grå tank top på. Jeg kyler alt de våde tøj ind i bruseren, inden jeg roder ned i min taske for at finde min mobil.

Da jeg finder den, tager jeg den op og ser at den også drypper. Fuck. Mit. Liv. Jeg går mopset ud ad badeværelset og ned ad gangen. Jeg prøver på ikke at råbe og skrige om hvor sur jeg er på Luke og Moder Natur, fordi han glemte mig og hun hader mig. "Det ser ikke godt ud.", Michael griner og kigger på den dryppende mobil. "Jeg kommer til at dræbe dig, Clifford!", råber jeg og går ind i køkkenet. "Måske skal du dræbe Luke først!", råber han tilbage. "Dræbe mig? Hvorfor?", kan jeg hører Luke sige.

"Bare fordi du sådan glemte din kæreste på skolen, så hun blev nødt til at gå alene i regnen.", siger Calum. "Ja, hun er ret våd.", tilføjer Ashton. "Ikke så meget, som hendes mobil.", griner Michael. Jeg tager et viskestykke og tørrer min mobil så meget jeg kan. "Hvad kigger du efter?", jeg kigger over skulderen, hvor Liz kommer ind. "Ris.", mumler jeg og kigger ned på min mobil. "Har du tabt den i toilettet?", spørger hun, åbner et skab og rækker mig noget ris.

"Nej, gik sådan hjem i regnen.", jeg sukker. Hun ryster på hovedet, "Du kunne havde ringet, jeg ville hellere end gerne havde hentet dig.", siger hun og hviler sine hænder på hendes hofter. "Det er ligemeget nu.", siger jeg og tager fat i en skål fra skabet. Hun nikker og går ud ad køkkenet. Jeg står ved køkkenbordet og fylder skålen op med ris.

"Undskyld."

Jeg ruller med øjnene, "Det ser ud til du siger undskyld en del.", snerrer jeg. Luke sukker, "Ved det. Glemte det vel.", han stopper. Jeg ligger mobilen i skålen og ligger et viskestykke over, "Glemte det? Vil du også gøre det når du er på tour så?", spørger jeg og vender mig om. "Nej! Selvfølgelig ikke!", siger Luke og hæver stemmen.

"Seriøst Luke?", jeg vender mig mod ham og råber.

"Du er ingen gang på Tourne endnu, og vi har ikke været sammen de sidste to dage. Og du glemmer mig allerede?"
"Det er anderledes! Det vil være sådan, når jeg er på Tourne."
"Seriøst? Hvordan anderledes? Det her var en simpel ting, at hente mig efter skole. Hvad sker der hvis du glemmer mig i Engand eller Amerika? Det er større på det tidspunkt?"
"Nej! Jeg vil ikke glemme det, det var en fejl. Det sker ikke igen."
"Det har du allerede gjort, Luke!! Det er anden gang jeg går hjem i regnen, fordi DU GLEMTE MIG!"
"Stop med at råbe ad mig!"
"Hvad skulle jeg ellers gøre? Være glad for det her?"

Min stemme knækker til sidst, jeg hader at skændes med Luke. Og for at dømme, bliver det her kun værre. Han råber og tager hånden op til hovedet, "Helt ærligt, Jesse! Hvorfor gør du det her så stort?"

"Fordi det er det, Luke! Jeg regnede med at du ville hente mig, da du ikke var andet end nogle kilometer væk. Hvordan fanden skal jeg regne med dig, når du er på den anden side af verden?"

Stilhed. Det er alt der er. Alle i huset kan hører skænderiet, de, ligesom mig, venter bare på at hører hvad Luke har og sige. Men han siger intet. Han står bare stum ved køkkenbordet, åbner og lukker munden en gang i mellem.

"Utroligt.", snerrer jeg og går ud ad køkkenet mod hoveddøren, "Jesse! Vent!", råber Luke og indhenter mig. Han tager fat i min arm, men jeg trækker den væk.

"Nej, Luke! Jeg er færdig. Denne gang er jeg seriøs. Jeg er færdig med at skændes med dig. Jeg er færdig med at blive berørt over det her fucked op fra dig. Jeg forstår det, det her band er vigtigt for dig. Men du kan ikke tage fem minutter, for at hente mig. Eller bare ringe eller skrive til mig. Hvordan skal jeg så stole på dig tusinde kilometer væk fra her, når jeg ingen gang kan stole på dig to kilometer væk?"

Han siger intet, og har hans hænder hjælpeløst ned ad siden. Jeg åbner døren, parat til at gå ud. Jeg er skide ligeglad med at det regner, jeg kunne gå til Perth, bare væk fra Luke lige nu. Jeg kigger tilbage på ham og ser at alle bare står chokerede. Ligesom Liz, der næsten græder. Jeg kigger tilbage på Luke, hvor jeg håber han siger noget. Men det gør han ikke. Jeg er ikke i humør til at snakke om Luke. Så jeg løber bare fordi gaderne. Forbi Jason's, Tanner's, Kate, Andy's. Alle af dem.

Kom så langt væk fra Luke som du kan.
Kom så langt væk fra Luke som du kan.

Det tænker jeg konstant på. Jeg ved ikke hvor jeg er, måske midt byen, men hvem bekymrer sig om det?

 

(Luke's Synsvinkel)

"Jeg har mistet hende, mor. Jeg har mistet hende, igen.", jeg græder. Jeg græder endda ret meget. Calum og Ashton er ude i byen, for at lede efter hende. Michael er gået udenfor, og råber på mobilen. Og her er jeg, græder i min mors arme, over den samme pige, jeg mistede for to år siden. Flot Luke. 10/10. "Shh, hun skal nok komme tilbage.", siger hun lavt. "Du hørte hende mor, hun er færdig med mig. Sikkert helt færdig.", min stemme bliver ved med at knække, men jeg er ligeglad.

Hun løb ud ad huset, og sikkert hader mig mere end nogensinde før. Bare fordi jeg spiste pizza med drengene. Hvor fucked op er det ikke lige? Bare fordi tiden gik så hurtigt, og jeg glemte pigen jeg elsker, hun hader mig for evigt. "Hun hader dig ikke, Luke.", siger mor og stryger mig på ryggen med hånden. "Hun hader mig!", siger jeg højere og græder endnu mere.

Mor er ude at lave noget te, mens jeg ligger på sofaen og fortsætter med at græde i stilhed. Min mobil begynder at ringe, men jeg har ingen lyst til at tage den. Den fortsætter med at ringe, indtil jeg til sidst bliver så irriteret og tager den. Det er Ashton. "Luke? Er du der?", spørger han. "Nej, jeg er død.", han sukker fra den anden ende. "Gider du lige holde op med at sparke mig!", snerrer Ashton. "Lad være med at kidnappe mig, din fucking idiot." Et lille, meget lille, smil dukker op på mit ansigt, da jeg hører Jesse.

"Jeg har ikke kidnappet dig."
"Du har dækket min mund, smidt mig over skulderen, og så kyler mig ind i bag på din bil. Jeg vil kalde det kidnapning."
"Du er ikke et barn."
"Seriøst? Nu?"
"Er du høj?"
"Er du?"
"Bare-Hold kæft, okay?"
"Stop bilen. Nu."
"Det kommer ikke til at ske."
"Så hopper jeg ud."
"Jaja, det tør du ik-OKAY OKAY, JEG STOPPER BILEN, BARE LUKE DØREN! LUKE JEG BLIVER NØDT TIL AT RINGE TILBAGE!"

Ashton ligger på og jeg lader min mobil falde ned på jorden, "Hvem var det?", spørger Michael og kommer tilbage ind. "Ash.", mumler jeg. "Har han fundet hende?", spørger han og sætter sig ned ved kaffe bordet. Jeg nikker langsomt, "Det er godt!", siger han og smiler. Jeg ryster på hovedet, "Hvad?", spørger han. "Hun prøvede at hoppe ud ad bilen.", jeg sukker. "Wow, du har virkelig fucked op.", griner Michael.

Jeg giver et blik på ham, "Tak.", gentager jeg bittert. "Held og lykke, Lucas.", Michael rejser sig op, klapper mig på skulderen og går hen mod hoveddøren, "Farvel Liz.", råber han inden han går ud ad døren.

Alt er på en måde, afbrudt, igen.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...