Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47569Visninger
AA

22. Kapitel 20

"Så hvad skete der?", spørger Alex og rækker mig en kop te. Jeg sukker, inden jeg tager en lille tår, "De har det her store show snart, hvor de måske kan få en pladekontrakt eller noget. Michael,", Alex tilter sit hoved lidt, "Guitar dude. Skørt hår?", siger jeg og hun nikker, da hun kan huske ham. "Han har hyret en eller anden chick til at lave deres hår og alt det.", Alex rynker brynene. "Er det ikke godt? Når de nu kommer så langt?", spørger Alex.

"Det ville man tro, men hun ender så op med at være en totalt bitch. Tanner og jeg hang ud, fordi vi ikke har snakket sammen i lang tid. Luke kommer så og overrasker mig ved at komme til frokost, og havde pigen med ham. Michael har så sagt at de skulle blive sammen eller sådan noget. Michael ender så med at ringe til mig midt i frokosten, hvor han fortæller mig at jeg ikke skal stole på hende pigen."

"Så Luke og jeg var nødt til at køre hende hjem, hvor hun så spørger hvor lang tid vi har været kærester.", Alex løfter øjenbrynene, "Hvor lang tid har i været kærester?", spørger hun. "Altså vi har kysset og sådan, men det er ikke sådan "officielt".", siger jeg og ligger tryk på officielt. "Så jeg fortalte hende at det ikke var noget der kom hende ved. Bagefter spørger jeg så Luke hvad vi er og det blev så til et stort skænderi. Jeg fortalte ham at jeg var træt af at høre på at det er en lang historie, forklare det senere. Hvilket ingen gør. Så jeg forlod ham, og tog hertil."

Alex siger intet for et sekund, "Så er i to, ovre?", spørger hun. Jeg sukker og ryster på skuldrene. "Jeg ved det ikke.", jeg læner mig op ad sofaen. "En ting er at han elsker dig.", siger hun og sætter sin halvtomme kop på bordet foran hende. Jeg nikker, "Det har han sagt.", siger jeg og krydser mine ben. "Hvad sagde du så?", spørger Alex chokeret. "Jeg var forvirret."

Hun krydser armene, "Forvirret?", griner hun. Jeg sukker, "Ja, Alex, jeg er forvirret. Jeg kan lide ham, men jeg ved ikke om jeg elsker ham.", siger jeg og sætter min kop på bordet. "Nårh, men jeg håber ikke du forventer forholdsråd.", Alex griner. Jeg ryster på hovedet og ligger mig på sofaen. Lige da jeg ligger mig ned, ringer min mobil og jeg samler den op fra min lomme.

"Hvis det er Luke, så tag den ikke.", siger Alex og tager de tomme kopper og går ud i køkkenet. Det er Michael. Jeg tager den og ligger den op ved øret, "Ja?", siger jeg og tilpasser mig i sofaen. "Hvor er du?", spørger Michael. "I Australien.", jeg smiler. "Har du spurgt?", jeg hører Luke i baggrunden. Michael stønner, "Oh God, Jesse. Hvor er du i Sydney?"

"I en bygning."
"Hvad for en bygning?"
"En bygning man kan bo i."
"Hvor er bygningen?"
"På en vej."
"Jesse, helt seriøst."
"Michael, jeg er helt seriøs."
"Luke, er meget bekymret."
"Og?"
"Han græder, Luke gå væk fra mig! Ja, jeg prøver. Kram en bamse, ikke mig. Hvorfor skred du overhovedet?"
"Jeg er træt af at blive fortalt at det er en lang historie. Der er ingen der fortæller mig noget. Jeg må vel havde,"
"Snerret af ham?"
"Jep."

Alex kommer ind igen, jeg mundformer Michael og hun nikker. "Det gør alle. Luke for Fuck Sake, jeg prøver! Ved du hvad, jeg skrider. Hav det sjovt med at græde i et hjørne.", jeg hører Michael skrige i den anden ende og Luke der råber tilbage. "Han har brug for dig, Jesse. Han er totalt knust."

 

__________________________________________________________________________

Jeg blev hos Alex i et par timer mere, før jeg begav mig hjemad. Hun tilbød mig at blive kørt, men at gå vil give mig mere tid til at tænke. Jeg er en bygning væk, og min mobil ringer for femte gang. Jeg stopper med at gå og finder den frem, Liz ringer. Jeg tager den og begynder at gå igen.

"Hvorfor sidder Luke i midten af rummet, mens han krammer en pingvin?", jeg sukker. "Stort skænderi.", mumler jeg. "Jeg er der om fem minutter.", siger jeg og skubber håret tilbage. Liz sukker, "Han ser død ud, Luke skat? Han lever. Sådan nogenlunde.", siger Liz og lægger på.

Fem minutter senere er jeg ved huset. Jeg trasker op ad indkørslen og bumber næsten ind i Calum. "Endelig.", mumler han. "Så hvor har du været?", siger han og krydser armene. "Ude.", siger jeg og går rundt om ham. "Jeg forventer en historie, unge dame.", råber han. "Du er ikke min mor.", siger jeg og går ind i huset.

Liz går ned ad trapperne og nikker derop. Jeg lister forbi hende, og går først ind på mit værelse. Jeg kigger ned og falder næsten, da jeg er ved at tage mine sko af. Jeg samler mit hår op i en rodet knold, "Jesse?", jeg vender mig rundt. Luke står i døren, med pingvinen i den ene hånd og den anden hånd gnubber hans røde øjne. Han ligner en femårig, der lige har haft et mareridt. Jeg giver ham et utydelig smil, "Er du sur på mig?", spørger han hurtigt. Jeg ryster på hovedet, "Nej.", han går over og sætter sig på sengen. Han krammer pingvinen og jeg går hen og står mellem hans ben.

Jeg hviler mine arme på hans skuldre, og leger med spidserne på hans hår. "Luke, jeg snerrede kun af dig. Men lige siden alt det her er startet, har jeg fået afvide "det er en lang historie" eller "fortæller det senere". Det bliver ret irriterende til sidst.", Luke kigger op og jeg aer hans kind med min ene hånd. "Undskyld.", mumler Luke. "Du skal ikke undskylde.", griner jeg. "I morgen, fortæller jeg dig alt. Det lover jeg.", siger Luke. Jeg smiler lidt, inden han hurtigt griber en arm rundt om min talje og skubber mig ned på hans skød.

"Hvorfor ikke i aften?", spørger jeg og kigger ned på ham. Han smiler og sætter pingvinen ned ved siden af ham, "Jeg har sådanset noget andet planlagt.", han sender mig et smørret smil. Jeg rynker brynene, han tager fat ved min hage og rykker mit ansigt tættere på hans. Han presser vores læber mod hinanden og ligger sine arme rundt om mig, for at skubbe mig tættere ind på ham. Jeg tager mine arme rundt om hans hals og leger lidt med hans hår.

Luke ligger sig ned og skubber mig med. Han ligger på pingvinen. Jeg rykker mig væk, mens jeg griner. Han sukker og griber fat i den under ham og smider den på gulvet. "Det var lidt ubehøvlet.", siger jeg og sætter mig op, "Den var i vejen.", siger han og skubber mig tilbage ned og ligge på ham. Han tager hans hånd om bag mit hår og rykker elastikken ud. Han smider den bag ham og mit hår falder ned i hans ansigt. Jeg griner og samler håret til den ene side, hvor Luke leger med spidserne.

"Blødt.", mumler han. Jeg smiler, og Luke læner sig op og kysser min kind. Han bliver ved med at kysse mig rundt omkring, indtil han når mine læber. Der går det op for mig. Det er ikke tilfældigt, jeg kan føle det. Jeg ved ikke hvorfor det tog så lang tid, men nu ved jeg det. Jeg ved ikke hvorfor det tog så lang tid for mig at se det. Måske har det været de utallige af gange jeg hører det og ikke sige noget tilbage. Eller ikke at vide hvordan jeg har det.

Jeg skubber mig væk fra Luke og han rynker brynene. "Hvad er der galt?", spørger han bekymret. Jeg slikker mig ved læberne, "Jeg elsker dig.", udbryder jeg. Luke sætter sig op og hviler hans arme på mine hofter, "Hvad?", siger han. "Jeg elsker dig.", siger jeg hurtigt og tager noget hår op bag øret. "Seriøst?", siger han. Jeg nikker langsomt, og han tager fat ved min hage og tvinger mig til at kigge ham i øjnene. "Jeg elsker dig.", han smiler. "Jeg elsker dig.", gentager jeg.

Luke presser sine læber mod mine, og falder ned i sengen. Han skubber min trøje lidt op og hviler sine hænder på mit bare skind. Luke smiler og vender mig om, så han ligger mellem mine ben. Han griner og roder lidt i mit hår.

"Gud, hvor er du smuk.", siger han, jeg smiler og tager mine arme om hans hals og ligger ham helt ned. Jeg kysser hans læber, "Du er nu heller ikke så slem.", Luke ryster på hovedet og griner, "Så jeg er smuk?", spørger han og tilter hans hoved. Jeg nikker smilende, og Luke kysser mig på panden. Da Luke's læber rammer mine, begynder hans mobil at ringe. "Sluk den.", piber jeg. Han sætter hans mobil på lydløs og smider den blidt på gulvet, så den ikke går i stykker.

Luke kigger på mig og jeg læner mig ned og kysser ham.

 

__________________________________________________________________________

Jeg vender mig om på siden og rører ved en anden krop. Jeg åbner det ene øje og ser Luke. Jeg hviler mit hoved på hans skuldre og han tager automatisk hans arme omkring mig. Jeg hviler mine arme på hans overkrop. Han åbner sine øjne og kigger på mig. Jeg smiler til ham, "Godmorgen.", siger jeg stille. "Godmorgen prinsesse.", jeg smiler da han siger ordet prinsesse. Luke læner sig lidt ned og kysser toppen af min pande.

"Jeg tror jeg har sagt det her før, men du ser godt ud i min trøje.", Luke smiler. "Du ser godt ud uden trøje.", jeg smiler tilbage. Mine fingre snitter hans tattoo, og luke læner sit hoved ned mod mit. "Vi har skole i morgen.", sukker Luke. Jeg stønner et "Nej.", og Luke griner. "Jeg har det på samme måde."

Jeg sukker og kigger op på ham. Jeg løfter min hånd og skubber hans hår ned. Luke retter det hurtigt til det normale. Jeg himler med øjnene, inden han kysser mine læber. "Jeg elsker dig.", han smiler. "Jeg elsker dig.", siger jeg og han sukker tilfreds. "Det føles godt at hører det tilbage."

"Jeg elsker dig."
"Helt ærligt, Jesse. Jeg elsker dig meget mere."
"Skal vi begynde at diskuterer om det her?"
"Jep."
"Din idiot."
"Det gjorde ondt."
"Men jeg elsker dig."

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...