Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47597Visninger
AA

21. Kapitel 19

"Tattoo. Har du seriøst fået en tattoo?", siger Tanner og holder om mit håndled. Jeg nikker, det er et stykke tid siden mig og Tanner har været sammen bare os to. Jeg tager en tår af min sodavand og han slipper mit håndled. "Så du var på en date og fik en tattoo?", siger han og tager en pomfrit fra min tallerken. Jeg nikker igen, "Så hvor er han nu?", spørger Tanner og læner sig lidt over bordet. "Øver med sit band.", jeg sukker. "Seriøst?", spørger Tanner.

Jeg nikker langsomt, "Hvorfor?", han sukker. "Ja, det siger han.", han smiler. Jeg rynker brynene, "Tanner.", siger jeg og krydser armene. Han smiler, jeg åbner munden for at svare, men nogle hænder dækker mine øjne. "Haha, band øvning.", griner Tanner. Jeg tager mine hænder op, for at tage hænderne for mine øjne ned, der mærker jeg hans ring. 

"Luke.", piber jeg, han fjerner sine hænder og bukker sig ned for at kysse mig på kinden. Han sætter sig ned ved siden af mig og hviler sine hænder bag mig, "I er bare så søde.", siger Tanner og tager hans hænder op til kinderne, "Det giver mig lyst til at brække mig.", han smiler og sukker glad. Jeg tager en pomfrit og kyler den på ham, mens jeg rækker tunge af ham. Han laver en grimasse da pomfritten rammer ham bagefter tager han en tår af hans sodavand.

"Endte jeres øve-halløj tidligt?", spørger jeg og kigger på Luke. "Det kan du godt sige.", siger han. Jeg løfter brynene, "Altså vi har det her store show snart, og der vil være få mennesker der kan give os en pladekontrakt der. Michael synes vi har brug for så meget mere lort, hår og makeup folk. Så han har fået en pige til det, ingen andre end ham kan lide hende."

Jeg skifter sæde, mens jeg tænker på at hun vil komme til at være tæt på Luke, når hun skal lave hans hår og makeup. "Bekymrer dig ikke om hende, hun er en bitch.", mumler Luke. Jeg smiler og læner mine albuer på bordet, "Luke! Du fucking efterlod mig på parkeringspladsen.", Luke stønner, "Det er nok hende.", mumler han. Tanner griner og jeg skynder mig at sparke ham under bordet og giver ham dræberblikket.

Jeg kigger bag Luke og ser en pige på omkring min højde, blond hår og blå øjne. Men mørkere end mine øjne. Hun ligner utrolig meget modellen Cara Delevingne, men ikke nok til at det kunne være hende. Hun står ved enden af bordet med krydsede arme, mens en sort taske hænger ned ad hendes skuldre. Mørkeblå faldende jeans og sorte ankel støvler. En Channel trøje og en masse tilbehør, som ringe halskæder og armbånd.

"Ups.", sukker Luke. Hun ser lidt fornærmet ud, inden hun kigger på mig og så på Tanner. Tanner kigger mellem Luke og mig på pigen, som jeg stadig ikke kender navnet på. "Nårh så.", siger hun. Luke ser forvirret ud, "Hvad?", han sukker igen. "Har du tænkt dig at præsenterer?", hun sukker og læner sig lidt til den ene side.

"Øh, Tanner.", siger Tanner langsomt, og pigen nikker. "Jesse," starter jeg, "Luke's kæreste.", jeg smiler. Hendes læber skilles, inden hun bider i den ene, Tanner griner stille. "Du har ikke nævnt noget om en kæreste før.", siger hun og kigger ned på Luke. "Jeg tænkte ikke at jeg behøvede at sige det.", siger Luke og rykker sin stol tættere på min, "Jeg synes det vil være meget pænt af dig, hvis du siger hvad du hedder.", siger jeg og læner mig tættere på Luke. 

"Elizabeth.", snerrer hun. "Irritabel.", griner jeg. Hun kigger fornærmet på mig og banker hendes fod i gulvet. "Har du brug for noget Elizabeth?", spørger Luke og kigger op. "Michael sagde jeg skulle blive sammen med dig.", hun sukker. "Og jeg lytter til Michael fordi?", spørger Luke. Hun ser endnu engang en del fornærmet ud. Hun sætter sig over på det tomme sæde ved siden af Tanner og overfor Luke.

Hun krydser sine ben og former sine læber til en tynd linje. Hun kigger ud ad vinduet, "Undskyld, bræk dig ikke.", mundmimer jeg til Tanner som stønner. Elizabeth kigger over på os og Luke skynder sig at presse sine læber mod mine. Han læner sig over mod mig og ligger en hånd på min kind. Han læner sig tilbage igen og læner sit hoved på mine skuldre. 

Tanner ryster på hovedet og krydser sine arme. Elizabeth giver et blik på mig og jeg smiler til hende. Min mobil ringer fra tasken ved min side. Jeg læner mig væk fra Luke og finder den frem. Jeg kigger på personen der ringer og rynker mine bryn. Jeg tager den, "Ja?", siger jeg og sætter mig ret op. "Hvad end du gør, så stol ikke på Elizabeth.", siger Michael hurtigt.

"Hvad?", spørger jeg. "Stol ikke på hende.", siger han bestemt. "Men er det ikke dig-", han afbryder mig. "der har hyret hende, jo. Men stol ikke på hende. Især ikke hvad angår Luke, det er en lang historie, jeg fortæller det senere.", Michael ligger på lige efter han har færdiggjort sin sætning. "Hvem var det?", spørger Luke. Jeg ligger min mobil på bordet, jeg kigger over på Elizabeth som kigger ud ad vinduet. "Fortæller det senere."

 

__________________________________________________________________________

Tanner tog hjem efter frokost og Luke er  ved at kører os hjem, med Elizabeth. Luke holder hans hånd i min hele tiden, "Hvor lang tid har i to været sammen?", spørger Elizabeth. Luke kigger på mig og sukker. Ærligtalt for evigt, "Det er kompliceret.", jeg sukker. "Hvordan? I kysser jo og sådan noget. Hvad gør det så kompliceret?", spørger Elizabeth. 

Jeg ruller med øjnene, "Det involverer ikke dig.", mumler jeg. Luke smiler og kigger på mig, jeg giver ham et hurtigt smil inden han holder ind hvor Elizabeth bor. "Vi ses nok på et tidspunkt, Luke. Hyggeligt at møde dig Jesse.", siger hun og åbner døren. Da hun er steget ud og lukker bildøren efter sig, tager jeg en dyb indånding af lettelse. "Følelsen er ikke gengældt.", griner Luke og fortsætter ned ad vejen.

"Hvem ringede til frokost?", spørger Luke. "Michael.", starter jeg. Luke sukker irriteret, "Advaret mig mod Elizabeth, om at jeg ikke skulle stole på hende.", siger jeg og stirrer på ham. Han rynker brynene, "Hvorfor?", han bider ned på sin læbe og leger lidt med hans piercing. Jeg sukker, "Han siger det er en lang historie, men jeg forstår det ikke rigtigt. Siden han er den der har hyret hende. Er det ikke rigtigt, Luke?", siger jeg og kigger på ham. Luke nikker, "Hvorfor skulle jeg hyre hende.", snerrer Luke og laver en grimasse af væmmelse.

"Jeg siger ikke at du har hyret hende, jeg spørger bare. Du opfører dig som om jeg har beskyldt dig for noget.", siger jeg. Luke sukker og stopper ved rødt lys, "Jeg opfører mig ikke som noget!", snerrer han. "Hvorfor så blive så defensiv, når jeg spørger dig om et simpelt spørgsmål?", siger jeg og gnider på mine tindinger med den ene hånd. "Det er en lang historie, jeg ved ikke hvorfor fanden Michael har hyret hende. Jeg lover dig at en dag fortæller jeg dig om det, men lige nu.. der er det for kompliceret."

Jeg rykker min hånd væk fra Luke og gnider mit ansigt, "Er alt ikke kompliceret nu?", mumler jeg. "Hvad snakker du om?", siger Luke lavt. "Alt er fucking kompliceret nu! Hver en historie eller noget. Selv os, jeg ved ikke en gang om jeg skal sige vi er i et forhold eller ikke.", siger jeg og kigger væk. Luke sukker, "Jeg er ked af det, okay? Jeg vil seriøst elske at kalde dig min kæreste, men jeg vil ikke bare brøle det ud!", siger Luke, mens han langsomt hæver stemmen.

"Hold ind til siden.", mumler jeg, "Hvad? Vi er kun få huse væk fra-", siger Luke. "Hold nu fucking ind til siden.", råber jeg. Luke holder ind til siden og jeg skrider ud, mens jeg tager min taske fra gulvet. Jeg starter med at gå den modsatte vej af huset. Jeg hører bilen bliver slukket og en dør smækkes. Luke løber op til mig, tager fat i min arm og vender mig om. Jeg trækker min arm til mig, "Rør mig ikke!", snerrer jeg.

Luke's ansigt stivner, "Undskyld, Jesse. Jeg vil bare ikke brøle det ud, for at gøre det officielt.", siger Luke med et svagt smil. "Jeg er træt af hemmelighederne! Jeg er træt af de lange historier!", siger jeg og kører en hånd gennem mit hår. "Jeg forklarer det, det hele. Lad os nu bare tage tilbage til huset.", siger Luke og rækker sin hånd ud mod mig. Jeg ryster på hovedet og tager nogle skridt tilbage, "Je-Jeg har brug for tid til at tænke, tag du bare hjem Luke.", siger jeg og krydser armene.

Hans ansigt stivner endnu mere og han bider sig i læben, "O-Okay, jeg er derhjemme så.", siger han og smider hjælpeløst hans arme ned ad siden. "Hver forsigtig.", han kigger skævt på mig. Pludselig får jeg det dårligt med at jeg har råbt af Luke, men jeg kontrollerer det. "Jeg elsker dig.", hans stemme knækker til slut i sætningen og han går tilbage til bilen. 

Da han er kørt, vender jeg mig om og går op ad vejen.

Jeg ved præcist hvor jeg er på vej hen, jeg ved at jeg vil fortryde det, men lige nu er det den bedste mulighed.

Jeg når frem og går op ad indkørslen, kun deres bil er der. Så forældrene er ikke hjemme. Jeg banker på og holder mine tårer tilbage fra skænderiet med Luke.

"Ville det være forkert at sige, at jeg sagde det jo."

"Hej Alex."

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...