Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47601Visninger
AA

20. Kapitel 18

Så denne plan Luke har lavet, involverer jo helt vildt god timing. Det vil sige jeg skal være klar klokken seks og sidde i bilen klokken seks. Og kører til hvem ved, ved seks-tiden.

Oh ja, der er fem minutter til klokken er seks. Jeg er klar, så venter jeg bare på Luke.

Indtil det, så hænger jeg bare med hovedet nedad på sengen, og prikker på mit hvide neglelak. Jeg hører noget gå i stykker fra Luke's værelse, "Luke? Er du okay?", råber jeg. "Jeg har det fint.", siger han med et host efter. Da jeg sætter mig op, begynder min mobil at ringe. Jeg rækker mig over enden af sengen og tager den. "Punk-Rock" også kendt som Michael ringer.

Jeg tager den og ligger den op ved mit øre, "Hey.", siger jeg og ligger mig ned igen. "Du tog den.", griner han. "Seriøst nu?"

"Du behøves ikke sarkasme."
"Det er mig, jeg lever for sarkasme."
"Hvad ville du så gøre hvis der ingen sarkasme fandtes?"
"Skal jeg være ærlig?"
"Ja, ærlig."
"Græde."

Michael griner, "Græde, det var en vittig bemærkning." Jeg nikker og glemmer at jeg er på mobilen med ham. "Men ærligtalt." jeg sukker. "Jesse! Vi bliver nødt til at tage afsted!" råber Luke og løber forbi min dør. "Giv mig et sekund!", Luke løber tilbage og stikker sit hoved ind, "Ingen sekund, sluk mobilen og kom så.", råber Luke og løber ned ad gangen. "Skal du gå?", spørger Michael. "Jep.", jeg rejser mig og tager fat i tasken fra sengen.

"Hav det sjovt.", siger Michael. "Vi ses.", jeg hører Michael sige et stille farvel i den anden ende, inden jeg slutter opkaldet og ligger mobilen i min lomme og følger efter Luke ned ad gangen. Da han ser mig gå ned ad trapperne, er han hurtigt udenfor. Jeg følger efter ham og låser døren efter mig. Luke sætter sig ind i bilen, jeg går hurtigt hen til bilen og ind. "Luke, hvor skal vi hen?", spørger jeg.

"Det er en overraskelse.", siger han og starter bilen. "Og sig ikke at du ikke kan lide dem, for det ved jeg at du ikke kan.", siger han og kigger over på mig. Jeg sukker og spænder sikkerhedsselen. Luke bider sig nervøst ved sin læbe-piercing og kører ud ad indkørslen. Han rækker sin hånd mod min og tager den, "Hvilken type overraskelse?", spørger jeg. Luke smiler og hans flotte tænder ses. 

Luke leger lidt med min sølv-ring på ringefingeren. Jeg læner mit hoved op ad vinduet og kigger ud, jeg har ingen ide om hvor Luke tager mig hen. Men han stopper bilen tre bygninger fra Michael's arbejde. Han sender mig et smil inden han stiger ud. Jeg går langsomt og nervøst ud, da jeg stadig bekymrer mig om Luke's lille plan.

Luke går rundt om bilen, "Hvad har du planlagt, Hemmings?", Luke sukker og tager min hånd. "Kan du huske for et par uger siden, da vi hang ud og skulle give mad til, Michael.", Luke var en smule tøvende inden han siger navnet Michael. Jeg nikker og læner mit hoved op ad hans arm, "Omkring den tattoo.", siger han. Jeg kigger over på ham og løfter brynene, "Det er en del af fem andre dele."

Luke åbner døren til butikken og lader mig gå ind først, han følger lige efter. "Lige til tiden, det er første gang for Luke Hemmings." Ashton sidder ved et skrivebord med en Apple bærbar foran ham. Luke ruller med øjnene, "Hvilket rum?", Luke sukker. "Fire.", fniser Ashton. Luke leder mig rundt om hjørnet, hvor jeg ellers ville havde faret vild.

Luke finder nemt rummet og åbner døren ind til, hvor en pige sidder på en stol. Hun har en tattoo nål i hånden og kigger tilbage. "Har du nogensinde hørt om at banke på Lucas?", griner hun. Luke ruller med øjnene og lukker døren bag os.

Pigen hvor jeg ikke kender navnet endnu har blond hår i en hestehale. Tattoos op og ned ad hendes arme formet som et ærme. Få piercinger i ansigtet og på ørene. Ikke så meget makeup.

"Hvor er Kenzie?", spørger hun og kigger tilbage. Luke går hen i mod hende, "Jeg slog op med hende.", siger Luke og sætter sig på en af seng-stole dimserne. Pigen griner, "Hvad har fået dig til at slog op med hende?", spørger hun og går hen til det bagerste af rummet, for at vaske sine hænder. "Et stort problem og et par diskussioner med en ven.", siger Luke og kigger over på mig. 

Pigen går tilbage på sit lille sæde, og kigger på mig. "Ny pige?", griner hun. Luke ruller med øjnene, "Jesse, det her er Penelope. Pen det er Jesse.", pigen der bliver kaldt Pen læner sig op ad sit bord og smiler. "Ah, den berømte Jesse.", hun har en meget hård accent, man kan næsten ikke forstå hende.

Hun klapper sine hænder sammen, "Så du skal seriøst havde en tattoo?", spørger hun. Luke nikker, "Nårh, så stik din arm ud.", hun rykker sig tilbage og tager det lille bord med sig. Luke tilpasser sig og rækker sin venstre arm ud, mens han holder min hånd med den højre. "Luke, ved din mor noget om det her?", spørger jeg. 

"Øh.", han mumler nogle ord. "Helt ærligt, hans mor vidste ingen gang det med hans skide piercing.", griner Pen og tager en vådserviet og tørrer Luke's håndled. Pen fortsætter og sætter gang i nålen. "Stærk eller mindre?", spørger Pen og kigger på Luke. "Stærk.", siger Luke.

"Liz vil dræbe dig.", jeg sukker. Luke sukker, "Bevæg dig ikke.", mumler hun og sætter igen gang i nålen. "Du skal også havde en.", siger Luke og ryster en smule da nålen rører ham. Jeg ryster på hovedet, "Øh, nej.", griner jeg. "Det er ikke så slemt, Luke er bare en baby.", griner Pen. "Der er,", starter Luke og bider i sin læbe og efter en dyb vejrtrækning, "Jeg ikke.", mumler han.

"Stakkels baby.", driller jeg. "Kys så det bliver bedre.", han smiler. Jeg ryster på hovedet, "Nah.", Luke bider igen i sin læbe, da Pen fortsætter. Jeg er sikker på at Liz blev vred, da Luke fik en piercing, men det kan gå væk. Han kan ikke fjerne en tattoo uden laser og lort. Hvilket jeg har hørt gør dobbelt så ondt som at få den lavet.

 

__________________________________________________________________________

Så Luke fik sin tattoo, hvilket er meget chokerende når han er så bange for nåle. Men efter få minutter, fyldt med Luke holde hårdt fast om min hånd og bede mig om at kysse ham, blev han færdig.

Pen færdiggøre indpakningen ved hans håndled og han rejser sig op, "Din tur.", jeg ryster på hovedet, "Min mor vil dræbe mig!", Luke sukker, "Hver nu sød.", beder Luke. Jeg ryster på hovedet, og han stikker drillende tungen ud. "Jeg giver jer to fem minutter.", hun rejser sig op og går udenfor rummet. Jeg sidder ved bordet og Luke står mellem mine ben, mens hans hænder hviler på mine hofter.

Jeg kigger ned på hans håndled, hvor hans tattoo er. Jeg gnider langsomt mine hænder over indpakningen og Luke stivner med det samme. Jeg mumler undskyld og han læner sig ned og kysser mig på panden. "Er det pågrund af din mor?", jeg kigger op på Luke, "Eller din far?" Min far har altid været mere striks og hårdere end mor. Selv mere end mor.

Min mor har selv et par tattoos, så hun vil nok ikke havde så meget imod det, som min far vil. "Far.", siger jeg lavt. Luke løfter sin højre hånd og holder den med min kæbe, "Bekymrer dig ikke om ham, du er knap nok sammen med ham.", siger Luke. "Luke, du ved hvordan han er.", Luke bider sig i læben og leger lidt med sin piercing et par gange. "Du ved hvordan min mor er, og se på mig nu. Piercing og tattoo, uden at få lov.", Luke slutter med et smørret smil.

Jeg rynker mine bryn, "Vi er atten, Jesse. Du behøves ikke at havde dine forældres tilladelse.", griner Luke. "Jeg hader dig.", mumler jeg og ryster på hovedet. "Nej, du gør ikke.", siger Luke og presser sine læber mod mine. Han går væk efter et par sekunder, "Tattoo?", mumler Luke. Jeg sukker, "Hent Pen.", Luke smiler og rører mine læber. "Du havde planlagt alt det her, ikke?", spørger jeg.

"Skat, jeg havde det planlagt til mindste detalje."

 

__________________________________________________________________________

"Stop med at prikke til det.", siger Luke og skubber min hånd væk. "Jamen undskyld, jeg er bare ret chokeret over jeg har sådan noget her på min krop.", siger jeg, og han tager igen min hånd. Efter de tattoos er færdige, syntes Luke det kunne være romantisk at gå en tur i parken. Men jeg syntes bare det er en cliché. 

Luke svinger vores arme frem og tilbage, "Og?", han sukker og skubber mig tættere på ham og ligger hans arme om mine skuldre. "Jeg syntes det er cool med matchende tattoos og alt det.", han kigger ned og blinker. "Din lille-", han afbryder mig ved at læne sig ned og kysse mig. "Kom nu, jeg vil vise dig noget.", siger han og hviler sine hænder på mine hofter.

"Hvad har du i planerne nu?", mumler jeg. "Du vil kunne lide det.", griner han. "Luke.", klynker jeg. "Jesse.", efteraber han. "Jeg hader når du gør det.", han vender sig rundt. "Undskyld.", siger han og tager begge mine hænder og bevæger dem ud til siden. "Stop med at undskylde.", Luke åbner munden, men lukker den hurtigt igen.

"Luke, hvis du laver det der picnic i parken halløj, så slår jeg dig.", Luke vender sig rundt og ser ind i mine øjne, "Jeg er ikke så sølle.", jeg ryster på hovedet. Luke går til midten af parken, hvor der er en lille dam. Få ænder, og andre dyr. Den eneste ting der gøre denne park anderledes end den i Sydney, er det store tre ved siden af dammen. En stor gren hænger over dammen, hvilket er mere en lille sø, bortset fra hvor dyb den er og sådan.

"Så i stedet for at havde en picnic på jorden, tænkte jeg det kunne være federe i et træ.", Luke skubber mig over til træet, "Hvor-", Luke afbryder mig ved at holde en hånd for min mund, "Ingen spørgsmål, kom op i træet.", han smiler og hans smilehuller titter frem. "Luke, du ved jeg stinker til at kravle i træer.", siger jeg og skubber hans hånd væk.

"Jeg hjælper.", han sukker. "Du er ikke bedre end mig.", jeg griner, da han slipper hans hænder fra mig og går hen til træet. Siden han er en bygning, er det ikke særlig svært for ham. Med min lille bygning, kommer det ikke til at blive nemt. Han sætter sig på det nederste af grenen og kigger ned, "Kom nu.", griner han. Jeg går op til træet, "Giv mig dine hænder.", siger han og rækker hans hænder ned.

Jeg rækker mine hænder op og han tager dem hurtigt og hjælper mig op ved brug af hans arme. Jeg bruger nogle små grene til at hjælpe mig op. Luke giver slip på mine hænder, så snart jeg er oppe i træet ved siden af ham. Jeg læner mig op ad Luke som sidder og kigger ud over dammen. Jeg prikker ham på kinden og han kigger på mig, "Dybe tanker?", spørger jeg. Luke sukker "Ja, det tror jeg.", jeg holder ved hans arme, mens vores ben hænger og dingler.

"Må jeg hører?", spørger jeg og kigger op på ham. Luke slikker sig ved læben og læner sit hoved mod mit. "Bare noget pjat, det er åndsvagt. Ærligtalt.", sukker Luke. "Fortæl det.", beder jeg. Luke bider sig i læben og leger med hans piercing. "Hvad ville havde sket hvis du boede hos din far og ikke din mor? Vi ville aldrig havde været venner eller hvad end vi er nu."

Jeg kigger op på ham og han kigger ned igen, "Hvad er det her?", spørger Luke. Jeg sukker, "Jeg ved det ikke, hvad er det her?", spørger jeg og gentager Luke's spørgsmål. Han kigger over dammen og tænker inden han svarer. Han kigger over på mig og griber blidt fat ved min kæbe med højre hånd, læner sig ned og giver mig et hurtigt, men sødt kys.

"Starten på for evigt."

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...